Episode 1, Korpset, sæson 4, boksning, instruktør Erik B. Jørgensen er kampdommer, Foto Lars E. Andreasen, TV 2

Vi kommer alle til at havne i uforudsigelige situationer i vores liv. Nogle situationer er mere alvorlige end andre. Det uforudsigelige kan opstå mange steder og på mange måder. Det kan ofte handle om, at vi mere eller mindre frivilligt træder ind i en ny verden eller en situation, vi ikke kan kontrollere.

Den første gang, jeg kan huske at stå over for noget helt nyt og en helt ny verden, var, da jeg skulle starte i skole. Jeg stod der med min far og min skoletaske. Jeg vidste ikke, hvad den nye verden ville indeholde, men jeg glædede mig og var klar til den nye verden.

Andre gange kan det uforudsigelige være ting man ikke glæder sig til, eller ser frem til. Jeg har rigtig mange minder fra min tid i militæret, hvor der opstod uforudsigelige ting, hvor jeg ikke kunne kontrollere, hvad der skulle ske. Det skete utallige gange især på optagelsen til Jægerkorpset og på vores missioner. Men også når jeg stod langt ud i ødemarken ved Slædepatruljen Sirius.

I mit virke som eventyrer, sker det også igen og igen på mine ekspeditioner. Pludselig opstår der ting, vi ikke havde forventet, men som jeg skal forholde mig til – indimellem med kort varsel, og bliver nødt til at handle i.

Det store spørgsmål er så, hvordan navigerer man i det uforudsigelige? Og kan man lægge alt uforudsigeligt i samme kategori – nej, det kan man ikke. Vi oplever alle uforudsigelige alvorlige kriser af forskelligt format, hvor du ikke bare kan hive disse gode råd op, og så er du godt kørende. Jeg taler om de uforudsigeligheder, du potentielt møder med de valg du tager i din dagligdag, i dit valg af levevej, i dit arbejdsliv og i de aktiviteter du er en del af.

 

Navigere i det forudsigelige uforudsigelige, mit bud

Når jeg skal være helt ærlig… jeg HADER, som HADER det uforudsigelige. Jeg elsker planer (jeg selv har lavet). Jeg er ikke til små overraskelser. Jeg elsker, når jeg er i kontrol i mit liv.

Men når det er sagt, så kaster jeg mig forsat ud i en masse ting, hvor det uforudsigelige hersker. Eller…det er måske mere retvisende at beskrive det som det forudsigelige uforudsigelige. De ”uforudsigelige” ting, vi render ind i er langt hen ad vejen ting/situationer som du selv eller andre har oplevet før, du ved bare ikke om eller hvornår det kommer. Derfor er vi gode til at tale om det som uforudsigeligt. Du kan eksempelvis ikke forudsige, om eller hvornår der kommer kraftig storm, når du er på ekspedition over Indlandsisen. Men det er næsten forudsigeligt, at du med stor sandsynlighed vil opleve kraftig storm i løbet af den måned, du er på Indlandsisen, hvor du skal være i stand til at klare dig og evt. grave dig ned i nogle dage.

Den måde jeg navigerer i det, er ved at kontrollere det jeg kan og prøve på at lade være med at bruge for meget energi på at ærgre mig over det, jeg ikke kan styre. Jeg gør mig umage for at have en bevidsthed om, hvad der ligger inden for min kontrol, og hvad der ligger på grænsen, og hvad der ligger uden for min kontrol. Samtidig har jeg gennem mange års erfaring fået en dyb og solid indsigt i, hvad jeg kan rumme mentalt, og hvad min krop kan magte i de uforudsete situationer.

På mine ekspeditioner, prøver jeg at forberede mig på alt det, der kan ske af uforudsigelige ting. Hvordan kan jeg reparere mine ting, jeg prøver at tænke igennem, hvordan jeg kan lave alle de tænkelige skader der kan ske på en ekspedition.

Hvad vil jeg gøre i forskellige situationer. Jeg tænker igennem, hvad vil jeg gøre hvis jeg vælter i f.eks. kajak. Jeg øver rul, men hvad så hvis jeg ikke kan rulle, hvad hvis jeg har skadet den en arm, kan jeg holde fat i min kajak i dårligt vejr? Derfor er jeg bundet til min kajak med en lang webingrem. Jeg øver det meste, men jeg oplever også, at har jeg bare tænkt ting igennem, så sker ting ikke. Det samme gælder på lange vinterture. Hvordan kan jeg lave en skibinding eller støvlen, hvis den går i stykker. Det er også en del af min planlægning af mad og maddepoter, hvor jeg ikke kan medbringe eller slæbe på uanede mængder af mad, men skal samtidig kunne tåle at det uforudsigelige vejr, uventet uvejsomt terræn, uheld eller andet forsinker min plan. På den måde bruger jeg ikke energi undervejs på at være bange for de ting og kan være mere i nuet, og handle på det der sker omkring mig.

Det samme gjaldt da jeg var i Jægerkorpset. Her trænede vi procedurer igen og igen, så vi havde en masse automat handlinger og adfærd, vi kunne trække på, når det virkelig brændte på.

Se mere her:

Så for mig handler det om at styre det jeg kan, og ikke handle på ting jeg ikke kan styre.

Da jeg vandrede i Alaskas vildmark under “Alaska på tværs”, kom jeg ind i et moseområde med millioner af myg, hvor jeg gik i vand til knæene, og der var masser af små buske og svært fremkommeligt krat. Så jeg kom virkelig langsomt frem. I situationen kunne jeg ikke gøre noget ved det, og jeg kunne ikke holde min tidsplan. Så jeg måtte gå det, jeg kunne om dagen og så prøve at se det positive i situation, nyde det unikke område og glæde mig over, at jeg var et sted hvor næsten ingen andre mennesker havde været (så dumme var de ikke).

 

En ny verden, Korpset TV2

Episode 1, Korpset, sæson 4, instruktør Erik B. Jørgensen klar til boksning, Foto Lars E. Andreasen, TV 2

Det samme gælder hvis du ser ”Korpset” på TV2, når deltagerne/”aspiranterne” kommer ind i vores verden. Det er for deltagerne en ny verden, de ikke kan styre. De kan ikke styre, hvad der skal ske, de aner ikke, hvor længe eller hvor hårdt de skal arbejde – hverken i den enkelte øvelse eller resten af dagen. De aner ikke, om eller hvornår de får mad, eller hvornår de får hvile og søvn. Det styrer vi instruktører. Fra dag et presses deltagerne på alle de elementer. Rigtig mange bruger rigtig meget energi på at tænke på, hvad der skal ske næste gang og hvornår får de mad. Det er helt naturligt.

Deltagerne er også i denne sæson af ”Korpset” mennesker, der er vant til at blive presset både fysisk og mentalt. Men her presser vi dem yderligere på mad og søvn.

Det handler om at styre det man kan, og prøve at lægge det uforudsigelige væk. Du skal holde styr på dit udstyr, lære det godt at kende, få pakket din rygsæk godt og lære de ting man er blevet sat til. Derfra handler det om at hjælpe de andre, så man selv kan få hjælp når man får behov for det. Når der er enkelte stunder, hvor der ikke er noget at lave, handler det om at slappe af og sove det man kan. Som mennesker er vi mestre i at tænker på det der skal ske og vi forstiller os hundrede ting, der aldrig sker. Holder vi fast i den vanlige tankestrategi, så holder man ikke længe. Så spilder man alt for meget energi på at tænke på det, man ikke kan styre alligevel.

Det handler også om at kikke indad når man står i en mega ubehagelig situation, som f.eks. boksning. Det handler om at være i det og handle, lav en simpel handleplan i hovedet, og holde sig til det. Fordi det er svært at handle i en panik situation, når man ikke har trænet det før.

 

Det uforudselige på arbejdspladsen

Jo, jeg tænker, at du som læser kan genkende flere ting, når du tænker på din arbejdsplads (og sikkert også andre situationer i din dagligdag).

Også her handler det om at forberede sig på spidsbelastninger og uforudselige ting der kan se. Når der er overskud og masser af energi, skal man tænke fremad, og træne på de situationer der kan opstå.

  • Hvad gør vi hvis en af os bliver sygemeldt? Hvem tager over for hvem?
  • Hvad gør vi hvis vi mister en leverandør?
  • Hvad gør vi hvis vi får for mange ordre ind?
  • Hvad gør vi ved uventede opsigelser?
  • Hvordan evaluerer vi løbende? (Se mere her: Evaluering, evaluering og evaluering. Nu!)

Listen kan blive lang. Det er ting, man som organisation skal tage stilling til og sætte tid af til. I min optik, skal medarbejderne være en del af drøftelserne – det er dem, der kender maskinrummet, leverandørerne, kunderne og den dagligdag I alle er en del af. Og så har medarbejderne ofte mange gode ideer.

Når de uforudsigelige situationer overrasker dig og teamet, så har I med god forberedelse noget at falde tilbage til og handle ud fra. Så skal man være der for hinanden, så man ikke kommer til at handle og bruge energi på ting, man ikke kan styre alligevel.

Det fortæller jeg meget mere om i det tidlige nævnte interview

Jeg håber det er noget du kan tage med dig, når du står i den næste (forudsigelige) uforudsigelig situation, så du kan gå godt ind i den nye verden.

Erik

 

 

Relateret indlæg

Episode 1, Korpset, sæson 4, Tilfagetagelse i starten, instruktør Erik B. Jørgensen, Foto Lars E. Andreasen, TV 2

Indlægget er opdateret: 4. oktober 2023