Island rundt i bil 2024, Far og datter tur, med Erik B. Jørgensen

I dette indlæg fra ”Island rundt i bil” 2024, lægger jeg en række opdatering ind fra vores tur. Jeg vil beskrive hvad vi oplever og selvfølgelig lægge en masse billeder op fra vores ture.

Indlæggende vil ligge i rækkefølge, så de er lettest at se. Så de nyeste er sidst!

Blogindlægget er opdateret den 16. juli 2024

Hvorfor Island rundt i bil?

Hvilke steder skal vi besøge på Island?

Et af mine eventyr i “Nordens år 2024” er en tur Island rundt i bil, med min datter, Karen, 15 år. Jeg har lovet Karen en tur til Island i mange år, men fandt det bedst at udskyde den til hun blev teenager, så der er noget at lokke med. Det bliver ikke til en “Far og datter i Vildmarken, 45 dage xx“, da tiden ikke er til det for min datter, Karen, mellem efterskole og gymnasiet (billederne er fra min ture i 2004 Island rundt i bil).

Planen er at køre Island rundt over 14 dage, og gå en masse dagsture, måske enkelt med overnatning, og opleve hele landet rundt, og gerne ud i krogene.

Jeg har selv rejst en del på Island igennem årene, så meget vil også være et gensyn for mig. Det har været f.eks. været:

  • Island rundt i bil, med vandreture, med Karens mor, 2 uger 2004
  • Cykeltur, den Gyldentrekant, med en kammerat, juli 2003, 3 uger
  • Ellers har jeg haft en masse små besøg fra 1-7 dage, på mange af mine rejser til Nordøst- og Østgrønland.

Jeg synes jeg har set en masse af Island, men det er også mange år siden, mange ting har ændret sig, især med mange flere turister og flere regler.

Som altid er jeg/vi ud på eventyr og vil gerne opleve de store ting, men især de skjulte ting.

Vi får ikke tid til de lange vandreruter, kajakture og andet, da fokus er på at opleve så meget af Island som muligt på de 14 dage vi har.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Jeg har lavet en grov plan, og en lang liste med ting vi gerne vil se. Dog indordner vi os efter vejret, forholdene og vores lyst undervejs.

Her kan du se hvad der på listen:

  • ”Den gyldne cirkel”, tre seværdigheder:
    • Gullfoss
    • Geysir
    • Thingvellir nationalpark
  • Þingvellir, nationalpark og først ting møde år 930
  • Eiriksstadir, Erik den Rødes hus
  • Latrabjarg – Klippen over alle klipper
  • Samúel Jónsson art museum
  • Akureyri, by
  • Húsavík, Hvalsafari
  • Myvatn Geothermal Area
    • Grjótagjá
    • Lake Mývatn panoramic point
    • Skútustaðagígar
  • Jökulsárlón, Isbjerg sø
  • Svartifoss
  • Reynisfjara, strand
  • Solheimafjara, sort strand og flyvrag
  • Skógafoss
  • Hekla, vulkan
  • Laugavegur området, hvis tid, har været der selv tidligere
  • Reykjadalur Hot Spring Thermal River
  • Raufarholshellir – Vejen til jordens indre
  • Reykjavik
    • Islands Nationalmuseum, det historieislæt
  • Miðlina – gangbroen mellem kontinenter

Samt et utal af vandfald og små vandreruter. Men jeg er forsat i gang med planlægningen.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hjælpe til fede steder på Island

Har du et særligt sted du har besøgt på Island, eller et sted du har hørt om, så høre jeg meget gerne om det. Så vi kan få det hele med.

Vil du hjælpe mig, send mig en mail eller skriv en kommentar herunder.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hvornår tager vi til Island?

Vi kommer til at lægge små dagsberetninger op, fra vores tur Island rundt, på mine sociale medier som altid, og må se hvad der ellers kommer ud af det.

Følg med i perioden: 2. til 16. juli 2024

Vi glæder os

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Beretninger fra Island rundt i bil 2024

Dag 1 og 2

Dag 1, tirsdag den 2. juli

Afrejser til Island gik godt og er som alle afrejser lidt bøvlet, med at slæbe tasker afsted, tjekke ind, før vi kunne hygge i flyet de godt 3 timer turen to.

På Island kunne vi sætte urene to timer tilbage. Så skulle vi bare have vores bil.

Vores udlejning bil var fin. Dog med det bøvl som jeg bare kan grine lidt af, og tænke på hvor langt ting er gemt i en kontrakt.

Vi havde lejet en bil i lufthavn. Men vi skulle lige køres om på den anden side af lufthavn, en 10 min tur i fælles mini-bus, samt der var et tillæg på 50 euro for sen-betjening, selv om bilen var betalt ved bestilling. Men der fra kørte det, en fin Dacia Duster, firehjulstrækker.

Vi kørte kun kort og fik handlet ind til nogle dage, da vi har en køletaske med til 12 volt.

Kort der fra var der en mini-campingplads ”Happy Campsite Keflavik”, hvor vi kunne slå telt og få pakket ud og pakket om, i let regnvejr.

Så var vi i gang🤗

Dag 2, onsdag den 3. juli

Efter en god nats søvn, dog med regn, kunne vi stå op til vores første rigtige dag.

Efter en stille morgen, kørte vi afsted mod øst, forbi Reykjavik og ud til vores første lille gå tur på et par kilometer ud til det fine vandfald Helgurfoss. Så fint og vi mødte og snakkede med en del Islandske heste.

Der fra kørte vi til det gamle ting møde sted/område Þingvellir, fra Vikingen tiden og mange år frem, hvor man handlede, læste konflikter, og i yderst konsekvens dræbte folk. Her skrev Island også uafhængighedserklæring den 17. juni 1944.

Vi gik ned igennem Þingvellir, i slugten hvor de der skulle henrettes gik i gamle dage, kaldt “Dead man walk”, ned til vandfaldet Öxarárfoss, videre ned igennem områder hvor ting møderne var. Vi så søen hvor man druknede kvinder der skulle henrettes til pladsen hvor man henrettede mænd ved at brænde dem eller hukke hovedet af dem. Men heldigvis var der nok mest hygge og nyheder fra nær og fjern den gang. Vi besøgt også den lille kirke, Þingvallakirkja, før vi gik retur.

Der var pænt mange mennesker her og resten af dagen.

Derfra kørte vi videre, med et lille frokost-stop, og gik på Brúará Trail, en lille vandre dal op langs en elv på 3,5 km op og det samme stykke retur forbi de mindre vandfald, Hlauptungufoss og Miðfoss, frem til det smukke vandfald, Brúarárfoss.

Turen var fin, men godt med mudder og lidt mere ens end forventet.

Så stod den på en kort tur til endnu flere mennesker ved Geysir. Vi blev ikke snydt for kogende vand skudt op i luften, hver 5-8 minut ved Strokkur Geyser. Slev om det er fire gang jeg er det forsat imponerende.

Der fra er der ikke langt at køre til Islands mest vandfyldte og imponerende vandfald Gullfoss. Det er bare vildt.

Det er også vildt at se hvor meget der er sket i området, med stier, bygninger og turisme i de 20 år der er gået siden jeg var i dette område sidst.

Så var dagen også gået. Vi spiste lidt aftensmad før vi kørte til Skjól Camping, hvor vi skal sove i nat, efter en skøn dag.

Vi fik endda et bad og tid til lidt afslapning.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 3

Dag 3, torsdag 4. juli

Efter en god nats søvn, mest takket være godt udstyr og især hørepropper, for hold da op folk og børn er sent oppe😬😅 Vi kunne køre afsted på nye eventyr ved 8-tiden🚙 Først stod den på små to timers tur, dog med flere små foto-stop og nysgerrigheds-stop undervejs. Så kunne vi køre ind og sætte bilen og gå ud på vandrerute op langs det store vandfald, Glymur. En flot rute op, med en del højdemeter, grotter, vandovergang på sten og stamme.  Men så kunne vi også nyde Glymur 198 meters fald ned. På toppen kunne vi vade over elven, eller jeg kunne tag en tur med udstyr og en med Karen på ryggen, man er vel curlingfar. Før vi kunne gå ned af en noget mere jævn rute. I alt god 7 km og 2,5 time. En virkelig fin tur. Varm op og pænt kold ned🥶

Vi kørte videre og tog middagsmaden i bilen. Der var igen over to timer i bil op til nye eventyr ved Snæfellsnes, her holdt vi ind ved Visitor Centeret. Her fik vi en oversigt over området. Det meste viste jeg men der var også et par råd. Vi kunne se sæler ved Ytri Tunga strand. Så god tud med med betalings parkering og en del mennekser, var vi hurtigt enig om vi har det sæler mange gange.

Vi kørte videre til den lille kyst by, Arnarstapi. Her var vi anbefalet at gå den 3,1 km vandrerute til den lille by, Hellnar og retur igen. Det var en virkelig fin oplevelse, dog var der en del krydstogt gæster i land, men de flotte sort klipper med masser af fugle var så skønt. Det hyggede vi med i 1,5 time. Så var klokken 18 og tid til lejr.

Der lå endnu en lille campingplads (igen primitiv og lige hvad vi kan lide) kostede 150 kr. for os to, betalt over nettet.

Aften fik med hygge, se hvad der er sket i Tour de France og tænke på endnu en fin dag🤗 Selv om det blæser en 9-12 m/s, så teltet hopper lidt, på trods af det er i læ af bilen.

Kørerturene var også virkelig flotte i dag, og igennem mange slags landskab i mange farver.

Nu skal der ses lidt på morgendagens eventyr!

Godnat

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 4

Dag 4, fredag den 5. juli

Efter en god nats søvn, på trods af den kraftige vind, kunne vi nyde morgen i teltet, samt terne angreb når vi skulle på toilet eller op efter vand. Ternerne synes åbenbart det er deres område og angriber så de rør håret og en sked på mig. Men sjovt at tage billeder af.

Vi kørte afsted igen, langs kysten med det store vulkan bjerg, Snæfellsjökull som hovedebjerg her på halvøen.

Vi hold ind og så to store klipper, Lóndrangar det stod som de ejede kysten. Kort derfra stod det hvide fyr, Malarrif.

Lidt længere hen ad kysten lå de lille sorte strand, Djúpalónssandur. Her lå en masse metalrester fra en engelsk fiskekutter der forliste her i 1948. Samt lidt moderne ting.

Vi var også heldig at møde en polarræv her. De altid så søde.

Vi skulle igen kun køre kort før vi kunne gå op på, Saxhóll, et vulkan krater. Ikke vildsomt højt, men en god udsigt ud over området.

Helt uden mod vest på Snæfellsjökull halvøen, kunne vi besøge, Svörtuloft fyr, et flot gult fyr midt i det sort og ved fuglefjeldene fyldt med måger og alk’er. Altid fascinere at se på.

På vej retur fra fyret af de små grusveje, stoppede vi ved den lille strand, Skarðsvík, der har helt normalt strandsand.

Så var vi nået til nordkysten af halvøen og kunne gå endnu en tur op til et flot vandfald, denne gang det majestætiske, Svöðufoss vandfald.

Da vi kørte igennem den lille havne by Ólafsvík, udnyttede vi chancen til at tage på cafe og spise. Ok mad, dog meget små positioner i forhold til prisen. Men har nok heller ikke lavet nok til mere🤗

Så skulle vi igen rykke os og køre langt. Vi valgt at køre hele nordkysten af Snæfellsjökull, bl.a. forbi vandfaldet, Kirkjufellsfossar, uden stop. Meget af vejen var grusvej ud og ind i fjordene. Mega flot men også stort og ens, men store tidevands sletter der ligger blottet, ved lavvande.

Efter et par timer kørte vi ind til Eiríksstaðir, Erik den Rødes gamle hus fra ca. år 980. I dag har man bygget en kopi af huset tæt på, hvor skuespiller går rundt og fortæller. Jeg besøgte stedet for 20 år siden, og havde gode minder, så det skulle Karen også opleve. Fordi da Erik den Røde endnu engang blev dømt fredsløs, hvilket også var lykkes ham i Norge, før han kom til Island, måtte han drage væk i tre år. Her tog han til Sydvest Grønland, og fin lokket en masse folk der op efterfølgende da han kom retur efter tre år til Island.

Karen og jeg besøgt hans gamle gård i Grønland, Brattahlið i Østerbygden, i dag Qassiarsuk. Da vi var der i 2021, under “Far og datter, 45 dage i Sydgrønland”. Så sjovt at vise Karen dette sted også.

De var i gang med at bygge et lille hus tæt på. Det skal brændes af på søndag, for at se hvordan en påsat brænd vil udvikle sig, fordi i de gamle sagaer er der flere beskrivelser af de brænder deres fjender inde i deres huse. Så de skal se på hvor længde det tager og hvordan det udvikler sig.

Dagen var ved at være gået. Så vi fik handlet lidt i et lille supermarkede. Kørte til den lille campingplads, Laugar. Her lavede vi burger og slappede af. Vi hoppede den varmekilde over, da der ikke var bad, samt en del mennekser fra hotellet deroppe.

Endnu en god dag, dog går tiden og dagen hurtigt.

Var igen heldig med vejret i dag. Det gør det hele så meget skønnere, dog er det køligt, men det kan tøj klare😊

Godnat


Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 5

Dag 5, lørdag den 6. juli

Blev en lidt for kort nat, da min upload af billeder til min hjemmeside drillede. Det var dog let nok at stå op, da der ventede nye eventyr.

I dag stod den primært på biltur. Vi skulle flytte os langt, for at få dækket så meget af Vestfjordene som muligt.

Første stræk var på 2,5 time, ad flotte veje og afvekslende natur (under Islandske forhold). Første stop var det gamle stålskib, Garðar BA 64, bygget i 1912 i Norge, og lagt op på stranden her i 1981, for altid⛴️ Derfra var det godt 40 km og en time ud af en lang grusvej, langs fjorden, ind over fjeldene, frem til Látrabjarg, et stort fuglefjeld. Her kunne vi blive godt blæst igennem, heldigvis i godt vejr, så vi kunne nyde mågerne, alk’erne og lunderne/søpapegøjerne. De er altid så søde og sidder der på kanten og hygger sig. Et virkelig fint sted, på nær hel vejen retur igen (en time).

Kort efter kom vi til den lille by, Patreksfjörður. Her kunne vi købe lidt ting ind til aftensmad og småting vi manglede.

Så skulle vi køre igen, over til den anden siden af halvøen, en time igen, hvor det meste ca. 40 minutter var ud og hjem igen, på en pænt hullet og bumpet grusvej. Dog helt ekstremt smukke områder derud ad!

Helt ude for enden af vejen, ligger Samúel Jónsson’s Art Farm. En noget speciel mand der fra 1947 til 1968, byggede på sin huse og støbte staturer i cement. Ikke videre kønt, men sjovt. Var her i 2004, siden den gang, er der frivillige der har lavet det ene hus og alle statuer er blevet renoveret, så i dag var det noget helt andet, end den ruin jeg besøgte den gang. Et underligt sted.

Så var det bare at køre tilbage af grusvejen til byen, Bíldudalur. Her ligger en lille campingplads helt ned til fjorden, midt i byen. Her slog vi lejr, blandt mange andre.

En fed dag, men godt nok mange timer i bilen. Men vil ikke være foruden dette område. Elsker nordvest del af Island🤗

I dag så vi to polarræve, samt stor koppersneppe med små kyllinger, alle fugle ude ved fuglefjeldet, vildt mange svaner i fjorderne, edderfugle, ravne, terner, stor præstekrave og mange andre fugle😊

Nu skal der soves, da der vente mange timer i bilen forsat🚙

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 6

Dag 6, søndag den 7. juli

Aftnerne bruger vi primært i teltet, på at slappe af, skrive mine dagbog og hygge. Det er også skønt med en dejlig nats søvn. Dog kommer mit had til campingpladser op igen. Da naboteltene pludselig skulle spillespil, grine og hygge fra midnat til klokke 1, så selv ørepropper ikke var helt nok😬 Vi var selvfølgelig helt stille da vi pakkede sammen her tidligt til morgen.

Vi kørte afsted lidt over 8, med det samme ramte vi et skilt der advarede om fugle med unger på vejen. Der var pænt mange fugle, så foto-safarien var i gang med det samme.

I næste fjord kunne vi nyde det lille lokale vandfald, Fossfjörður. Kort derfra er der en gammel forladt lade/hus. Det skulle vi også lige se. Karen udbryder pludseligt, der er en hval, og vi høre blåstet tydligt. En pukkelhval kommer op tre gange, de næste minutter, desværre uden halen oppe. Men en så fin oplevelse🐳

I dag kørte vi forbi flere lokale varmtvands pools som er støbt op. Meget sjovt når de ligger der i ingen ting. Vi så bl.a. Reykjafjarðarlaug Hot Pool. Vi vil dog heller videre end bade.

Efter en del fjorder kom vi til er af de vandfald der stå højt på listen fra turen i 2004. Det store og brede vandfald Dynjandi. Et virkelig flot vandfald.

Vi fik det ikke helt alene som i 2004. Fordi da vi kom holdt der minimum 8 bus og der var kaos over alt med krydstogt turister i ens jakker og delt op i sprog grupper. Vi kom dog op og fik billeder, selv om det at gå i højre side op og ned, er en by i Rusland.

Vi kørte videre til den største by i området Ísafjörður, her fik vi tanket og købt lidt småting. Her kunne vi også se tre kæmpe krydstogtskibe lige. En ved kaj og to for anker, med både der sejler folk ind og busser der kørte folk i alle retninger😬 Vi skulle ikke ind i byen, med det besøg, så vi kørte igen.

Kort derfra gik vi de to kilometer ind til vandfaldet Valagil. Dejligt at gå lidt og se endnu et fint vandfald.

I dag havde vi også det mest fantastiske vejr med sol, og læ i ca. halvdelen af fjorderne. Vi kørte en masse små fjorderne i dag, så vi kører ind på den ene side og ud på den anden siden. Var også igennem to tunneler.

I spidsen af en af halvøerne, var der er område med rigtig mange sæler der lå og hvile sig. Vi gik en tur derud og kunne beundre de mange sæler på en god afstand, så de ikke gik i vandet. Sæler er så søde når de ligger og dasser både på maven, ryggen og på mærkelig steder.

Vi sluttede dagen med at køre over fjeldet og ned til Hólmavík, camping, her var pænt mange mennekser og de kunne ikke finde plads til vores lille telt. Så vi måtte køre lidt retur og ud til den lille familie drevet

Hveravík camping, et herligt sted. Vi bor nærmeste på en lille gammel gård. Vi fik også den store rundvisning. Dog var vi mest interesseret i et bad og hygge i teltet, og ikke pool og samværd med de andre gæster😅

Vi så endnu en gang en pukkelhval, da vi kørte herud.

Endnu en dejlig dag, dog med mange timer i bilen, men sådan er det hvis vi vil hele øen rundt🤗

Igen i dag så vi så mange fugle og fugleunger, så skønt med alt det liv.

Vi hygger og jeg elsker de her oplevelser med min datter😊

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 7

Dag 7, mandag den 7. juli

🇮🇸Vi kunne tag hul på endnu en dag i bilen, på vej Island rundt🚙

Vi skulle igen flytte os en del. Vi startede med små to timer i bilen. Heldigvis var det flot og storslået. En spøjs ting her i det område, var der er utroligt meget drivtømmer på strandene. Så meget at de flere steder havde samlet det sammen i store buket, at stort tømmer og mindre stykker.

En anden lidt sjov ting, er at på rastepladser, står der ofte en stor skraldespande. Den er altid sikret med pæle og tværstiveren rundt om, samt låget er lukket med elastikker fra en trailer. Det kan blæse godt på de her egne🤗

Først større stop var Kolugljúfur Canyon, et fint lille sted med vandfald og vi kunne gå en 700 meter med Canyon der nedad, og kikke ned i slugten.

Derfra kørte vi 45 minutter mod nord, ud til havet til Hvitserkur, en stor sten ude i havet, med huller i. Den var noget mindre end vi havde forvente. Men området var meget hyggeligt. Især fordi der var pukkelhvaler der hyggede ud i fjorden, samt en masse nysgerrig sæler, der kom helt tæt på stranden, og kikkede nysgerrigt på os, men vi gloede retur på dem🤗🦭

Der er langt til alt, for vi tog lige gode 1,5 time mere i bilen til det mindre, men flot vandfald Fosslaug, der ligger på privat grund, så man betaler for at parkere.

Kort derfra tog vi på Glaumbær Farm & Museum. Et rigtig fint museum, på en gammel gård bygget i træ og tørv. Den er så hyggelig og flot lavet. Gav så meget mening for mig at se, med alle de ruiner jeg har set her og på Grønland, fra vikingerne. Da det er videre udvikling af deres huse🤗

En anden ting vi kan se helt tilbage fra, er traditionen med at have en kirke hjemme. Der er utroligt mange små kirker, ved gårdene eller en samling af huse.

Derfra tog vi da lige yderligere 40 minutter i bil, til den lille by Hofsós, hvor vi handlede lidt små ting, før vi lagde os på deres lille campingplads.

Da teltet stod fint, kunne vi gå ned i byen på den lille men super fine spisested, Retro Mathús, for at nyde deres mad. Anmeldelser holdt stik, dejlig mad!

Vel tilbage i lejrer, kunne vi tage et bad, forberede de næste dage og slappe lidt af.

Er overraskede træt på trods af vi ikke laver så meget.

I dag var der knapt så mange dyr og fugle. Ud over det jeg har nævnt og i tusindvis af hest. Der er heste på mange marker i dette område, samt vi mødte en kæmpe folk heste på vejen i dag, en flok rytter, ca. ti stykker drev hestene af sted, selv på hest. Med fem rytter i front og fem rytter bagerst. Vi måtte bare holde stille på vejen i mens de kom i mod os.

Vi ser også en del ravne, men de er meget sky. Elsker den fugl🐦‍⬛

I morgen venter nye eventyr🤗

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 8

Dag 8, tirsdag 9. juli

🇮🇸Endnu en dag her på vores eventyr rundt Island i bil🚙 Faktisk havde vi lidt god tid i dag, da vi skulle på hvalsafari, så vi havde god tid før vi skulle sejle ud🐳

Dog stod vi op som vi plejede. Da vi kørte vaskede vi bilen lidt, på en offentlig vaskeplads i byen, så fint. Den var blevet godt støvet til de sidste dage, på de mange grusveje.

Vi kørte af sted og havde en del mindre stop på vejen. Først besøgt vi Trollaskagi fyr, så gik vi en tur i den virkelig hyggelige by Siglufjörður. Tænker også det gode vejr og sol, giver lidt ekstra.

Fandt også en bager, lige som alle de unge mennesker i by, der er på sommerarbejde/pligt i byen, have pause og kom til bageren.

Landskabet er helt anderledes herude. Det er lidt mere storslået og vi køre højt over havet, med masser af bjerg rundt om os med sne på🗻

Rundt langs kysten ligger de små byer, hvor der er fiskeriet der er i centrum. Vi gik også en tur i den lille by Ólafsfjörður.

Vi fandt også en lille vandretur op i fjeldet til endnu en slugt og et mindre vandfald, Drangar, så vi fik gået lidt.

Middagsmaden kunne vi nyde fra Viewpoint for Dalvik, ved en lille bæk, i sol og i storslået omgivelser!

Så kunne vi køre ned til den lille by Hauganes, her skulle vi på hvalsafari med, Whale Watching Hauganes.

Det blev en rigtig fin tur på 2,5 time. Vi så desværre kun pukkelhvaler, som mig og Karen har været virkelig tæt i kajak i Sydgrønland flere gange. Når det er sagt. Så var det forsat sjovt og fedt at se hvaler tæt på. Fordi vi kom helt tæt på fore forskellige pukkelhvaler, samt vi havde det skønnest solskinsvejr og en svag vind. Så det er lidt forkælet at vi gerne vil se andre slags hvaler.

Vel i land igen kørt vi til Akureyri, nordkystens størst by, og Island fjerde største med lige under 18.000 indbygger. Et sted jeg har været en del gang.  Da vi flyver til Nordøstgrønland her fra eller hjem igen✈️

Her gik vi en hygge tur og så noget af byen, fik en is og nød det gode vejr. Vi gok også handlet lidt til aftensmad, før vi kørte lidt under 20 minutter mod øst til Systragil Camping Ground, hvor vi nu slapper af og endnu engang lande tilbage på en virkelig fin dag🤗

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 9

Dag 9, onsdag den 10. juli

Dagene buldre der udad, og det hele køre i system. Men de mange dage på helt samme måde, begynder også at kunne mærkes.

Vi kom igen afsted lidt over klokken 8🚙Kort efter var der skilte til Goðafoss, det vandfald havde jeg over set. Så vi tog et kort stop, ved dette flotte vandfald, der lå helt ud til vejen.

Derfra kørte vi et stykke tid ind i området omkring Lake Mývatn, en stor sø, men masser af natur præget af lava  fra tidligere vulkan udbryd. Det er også kendt som et stort fugleområde, dog så vi ikke særlig mange fugle.

Vi lavede nogle små stop rundt søen. De var også i gang med at lave en cykelsti langs søen og forbedre stier. Men de spærre også mere og mere af, for at passe på det hele. Så der er kommet mange flere begrænsninger siden jeg kom til Island første gang i 1999 og årene efter. Det er helt forståeligt. Dog mister det en del for mig, da der er mange andre turister alle steder.

Vi gik en længere tur på en god time i det fine, Lava field Dimmuborgir, det er lidt labyrint agtigt når vi går ned i mellem den gamle lava.

Kort derfra lavede vi endnu et stop og gik en tur rundt på toppen af Hverfjall Vulkanen, der er 3,1 km rundt langs krateret, og i alt godt 5 km🥾

Efter Endnu en kort tur kunne vi gå ned i de små grotter, kaldt Grjótagjá med varmt vand, der står helt blåt og klart.

Vi skulle forsat ikke køre lagt før vi gik rundt i et goldt svovl område, Hverir, men mærkelig farver og svovlkikder. Et specielt sted.

Derfra skulle vi igen køre langt ind over store slette lignende områder med lava sorte områder. Efter små to timer, kørte vi ud til den flotte slugt Stuðlagil, med sine basaltsøjler. Endnu en tur på godt 5 km.

Endnu et sted hvor vi skal betale for at parkere. Det skulle vi stort set gøre hele dagen, for det meste koster det 50 kr for en normale bil. Det er ok flere steder, da der er toiletter og gjort noget. Dog er der også steder hvor det ikke helt giver mening, samt det først er skilte med betalings parkering, står først når man er der, og ikke når man køre ind i områderne. Det er ting der kommer med de mange turister der kommer til Island hvert år.

Så var dagen ved at være gået og vi havde gået godt over 20 km.

Så vi kørte over på den anden side af slugten til Studlagil Camping, her fik vi en teltplads og de havde sørme is. Dejligt efter endnu en varm og solrig dag. Det blev også til et dejligt bad. Før vi kunne hygge i teltet og se fremad på de næste dage.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 10

Dag 10, torsdag den 11. juli

🇮🇸Dagene tikker stille derud ad, og vi skal prioritere hvad vi skal bruge tiden på de sidste 5 dage, her på Island rundt i bil🚙 Derfor skulle vi gerne lægge nogle kilometer bag os, ud til det østlige af Island.

På vej mod øst af hovedvej 1, lavede vi et kort stop ved det flotte vandfald Rjúkandi.

Det først rigtig delmål var vandfaldet, Hengifoss, der falder 128 meter ned. Der er en fin vandretur op lags slugten, med der mindre vandfald, Litlanesfoss, på vej op. Vildt at se vandfaldet inde i dennne halvcirkel med de rød og sort lag i klipperne. Ruten er ganske fin, da vi kunne gå over en bro og ned på modsatte side af slugten, i alt godt fem kilometer. På vej ned blæst det gevaldigt op, og de næste par timer rykkede det godt i bilen. For øvrigt er området her ved Hengifoss og den store sø, Múlaþing, vi kørte ned og langs og retur på den anden side, virkelig specielt og flot. Her er også gevaldig meget skov.

Midt inde på de store sletter, mødte vi en cykellist på cykel tur på en lille båd-cykel og med et surfboard på rykken. Det så ikke klogt eller så let ud i stormen. Tænkte også hvorfor!

Ud ved kysten gjorde vi holdt ved Streitisviti Lighthouse, et fint område med rå-klipper, edderfugle med ællinger og måger der danser på vinden.

Vi fulgt nu østkysten af Island syd over, ud og ind af alle fjorderne. Selvfølglig med stop ved vandfaldene, Folaldafoss og Fossardalur, der var let at nå, da vi kunne parkere lige ved dem. Vinden va væk og dejligt solskin.

I kyst byen Djúpivogur, kørt vi lige ud til for at handle lidt. Med udsigten til endnu et krydstogt skib.

På vejen ind til byen så vi en fin flok rener, gå og græsse, det er kun her ved Østfjordene de findes på Island.

Så skulle vi bare syd over. Vejret var igen solrigt og der var det mest magiske lys. Vi kørt forbi endnu et orange fyr, Hvalnes Lighthouse, dog uden at stoppe eller se billeder.

Dagen endt på Stafafell Nature Park + Camping, hvor vi kunne nyde et bad og igen lade op i teltet.

Endnu en skøn dag, igen igen med godt vejr. Tak Island🤗

Vi elsker vores tur. Vi er dog begge enig om at det er mange timer i bilen og alle stederne er meget reguleret af gode grunde, netop fordi vi er mange turister her. Men det er fedt, med selv Karen kan savne en god fjeldtur, helst et øde sted.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 11

Dag 11, fredag den 12. juli

Sikke en dag, igen var vi så heldig med vejret. Men vores tid forsvinder alt for hurtigt. Der skal prioriteres.

Efter en god nat på den primitive, men fine campingsplads, kørt vi afsted i bagende sol og omkring 20-25 grader. Det vildeste vejr.

Efter små 5 km, kørte vi rundt om et næs og ind i næste fjord her blæste det vildt og regnede, vild kontrast!

Vi kunne gå på kanten af regnvejret og kun med let regn, da vi gik den kort tur op til det lille, men fine vandfald, Skútafoss, der har et fint halvtag at løbe ud over.

Så kunne vi køre igennem regnede og sydvest over, ud i  opklaring, og gøre holdt ved den største turistmagnet i dette område, Diamond Beach. En stor sø, hvor isbjergene fra Vatnajökull glecheren brækket af i. Her står isbjerge og smelter til de er i så små stykker de kan løbe det sidste lille stykke ud i havet af en smal elv.

Det er specielt og smukt. Men både Karen og jeg er nok lidt for forkælet, i forhold til vores oplevelser med isbjerg og is, fra vores ture i Grønland. Men det skulle ses.

Herfra og resten af dagen, var det meget tydeligt at vi nu er kommet ind i et område med markant flere turister.

Jeg havde tilfældig opdaget et “nyt” vandfald og slugt som jeg ikke havde set i min planlægning, et sted kaldt Mulagljufur Canyon. Det skulle vi ind til. Her gik vi ind efter en gang frokost. Det var nok den flottest slugt/dal vi har besøgt. Så grønt og eventyrligt. Vi begge var meget glade for dette sted. Hjalp også solen var retur med varme og stille vejr.

Det er også imponerende at køre ud over de store sletter der er mellem bjergen og glecheren, ud til havet.

Ikke så langt fra Mulagljufur Canyon mod vest, ventede endnu et af de meget besøgte steder, Svartifoss.

Igen med mange mennekser, betalings parkering. Vi tog en rundtur på fem kilometer.

Igen et flot vandfald. Men langt fra top 10 af steder vi har besøgt. Forventninger gjorde vi var noget skuffet, men vi er også blevet meget forvent.

Da vi havde gået godt til, havde vi lidt ekstra tid, så vi kørte to kilometer tilbage, da vi havde opdaget et sted, vi kunne køre helt ind til en gletsjertunge, kaldt Svínafellsjökull Glacier, der er kun en kilometer ind til den. Det skulle vi også have med, selv om vi også har oplevet det mange gange før. Igen et fint sted.

Så var tiden pludselig ved at løbe fra os. Da vi gerne skulle handle lidt før næste supermarked lukkede klokken 18. Så vi to lige en lille time mere i bil, nåede lige at handle før lukke tid. Igen var det så godt planlagt, fordi da vi satte os i bilen, begyndt det at regne igen.  Lige ved siden supermarkedet, kunne vi spiste vi på caféen, Systrakaffi, super dejlig mad.

Herfra var der kun få hundre meter at køre til campingpladsen,Tjaldstæðið Kirkjubær II, cottages and camping.

Her nåede vi lige at slå telt op og komme i bad i tørrevejr, før regn kom igen.

Fed dag, men følger også vi har travlt og hele tiden skal vælge til og fra, men det er også et stort land.

Kan også fornemme at vores held med vejret, nok er ved at få en ende nu.

Nu skal der bare lades op til slutspurten de næste dage.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 12

Dag 12, lørdag den 13. juli

Natte igennem faldt regnen tungt på teltdugen, heldigvis holdte det op, da vi stod op, så vi kunne køre afsted i tørrevejr.

Først stop var byen, Vík í Mýrdal. Der var ikke så meget at se her, ud over kirken der står på bakken over byen og stranden med det sort sand.

Derfra kørte vi over og ud på den anden side af den store klippe det går ud ved Vík í Mýrda, her ligger den berømte strand Reynisfjara, der er kendt for sit sort sand. Det var den først rigtige turistfælde, vi har set. Det er flot, men man skal igen betale for at parkere og vi kunne også have gået ned på stranden ved næste stop. Men det skulle ses og vi fik gået en god tur på stranden.

Derfra kørte vi ud til øen, Dyrhólaey. Det var et overraskende fint stop. Fra øen var der en super flot udsigt til Reynisfjara klipper og den sorte strand. Der var masse af fugle, især lunder/søpapegøjer, der var selvfølgelig også måger. Men der var også edderfugle, og der kom ravne og almindelige kjove forbi. Vi nød udsigten og fuglene. Vi kørte også op forbi fyret på øen, før vi kørte videre.

Kort derfra hold i frokost i bilen. I håb om at vi ville være heldig igen. Fordi på vejen ud til Dyrhólaey, kom en stor ugle flyvende med fangst i kløene lige mod bilen. Fik desværre kun et billede langt fra, da jeg lige skulle kaste bilen ind til siden. Desværre så vi den ikke igen. Så gode billeder blev det ikke til.

Så gik der vandfalds-kig i den igen.

Først kørte vi til vandfaldet Kvernufoss, et fint vandfald. Lige ved siden af ligger det noget mere kendt vandfald Skógafoss, der også er fint. Igen var der mange mennesker. Her starter eller slutter også en af de mere berømte vandreruter, ind til Landmannalaugar. Det gav dog ikke mening på den her tur, med den tid vi har. Den vil jeg gerne opleve en gang, uden for højsæson!

Kort fra Skogafoss lavede vi et kort holdt ved en gammel lade, der er bygget ind i en klippe, så man kunne ud nytte et hul i klippen, som også er lavet større igennem årene. Det hedder Rutshellir Cave. Fint sted, men lidt vildt de også vil have 50 dkr for st parker her, i meget kort tid.

Et stykke længere mod vest var endnu et kæmpe turist stop, med betaling og sort af mennesker. Vi fuldt strømme og tog også et stop her. Hovedvandfaldet hedder Seljalandsfoss og godt 600 meter derfra ligger det mindre og skjulte vandfald Gljufrabui, et virkelig flot sted.

Vi begge er ved at være fuldt op af indtryk og mange mennesker. Men vi holder på.

Dagen var ved at være gået, vi havde været heldig igen, da vi havde undgået regnen hele dagen. Men på vej ud og handle og til overnatning på Camping Selfoss, begyndte regnen igen.

Endnu en dag med mange indtryk. Men det er klart den del af Island jeg mindst kan lide, da alt koster penge, og det vrimler med folk. Dog er stederne fine og de skal ses.

Campingpladserne er også godt fyldt op her.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 13

Dag 13, søndag den 14. juli

Dag 13 her på Island rundt i bil, stod i stor kontrast til resten af turen indtil nu, fordi i dag stod den på bytur.

Vi havde ændret vores program lidt, fordi vejrudsigten i dag, var pænt ringe for hele området hernede. Der ventede godt med regn, den første del af dagen.

Derfor kørte vi til Reykjavik, i regnvejr og tæt tåge, når vi var lidt oppe i bjergene.

I Reykjavik gik vi en kort tur til Nationalmuseet åbnede, og der kunne vi se en masse ting fra vikingtiden og frem. Vi var der i omkring 1,5 time.

Vi endte i bilen og spise sandwich, da ingen af os havde lyst til at spise ude.

Derfra gik vi i let regn ned til Sags-musset og gik igennem Islands skabelseshistorie, lavet i voksfigur og flotte scener. Det tog en time med audioguide.

Et fantastik gensyn, så den sidst for 20 år siden, da musset lå oppe i en af tankene, ved den rotterne restaurant, Perlan.

Nu var vi klar til by-vandring da regnen var drevet forbi.   Vi gik forbi havnen, igennem den gamle bydel, og så på de mange turist-butikker og få andre butikker. Stort set alt var åbent selv om det var en søndag.

Vi endte også på et bageri, “hygge”, til en gang lækker kage og the.

Vi gik også ud og så det gamle hus, Höfði. Her mødtes Ronalds Reagan og Mikhaíls Gorbatsjev i 1986 og startede afslutningen på den Kolde Krig. Ville gerne vise Karen stedet, så vi kunne forbinde det med det vi har oplevet i Berlin, fra den Kolde Krig.

Vi skulle også lige forbi den store anderledes kirke, Hallgrímskirkja.

Derfra gik vi retur til bilen. Så fik vi lidt by-tur med. Sjovt med de mange vægmalerier og noget blandet stil rundt i byen. Vi så også overraskende mange katte, rundt i byen, alle med halsbånd, med et stort navneskilt.

Vi forlod Reykjavik igen og kørt syd over til, Þorlákshöfn by-teltplads. Så vi ligger godt for den sidste hele dag i morgen.

En dejlig dag, noget anderledes, men det skal også med🤗

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 14

Dag 14, mandag den 15. juli

Så kom vores sidste rigtige dag her under Island rundt i bil. Vi kørt afsted som vi pleje lidt over 8. I dag skulle meget af Reykjavik halvøen udforskes. Især sydsiden.

Vi startede med at køre ud til, og videre af en meget bumpet grusvej til Selvogsviti Lighthouse, der står ved en kyst med store lavasten, der er lavet runde af havet. Her lå også et stort stykke af en hval-rygsøjle, altid imponerende at se.

Lidt længere hen af stranden lå den flotte kirke, Strandarkirkja. En meget flot vedligeholdt kirke, vi lige skulle se når vi var herude.

Videre mod vest kørte vi ud til det gamle lille forladte fisker og landbrugs område, Herdísarvík. Her boede den sidste person til 1965, men der lå ruiner fra noget ældre huse. Et fint og æde sted at besøge.

Så gik der vulkan jagt/besøg.

Først besøgte vi den lille vulkan, Eldborg next to Geitahlíð. Her gik vi en tur på toppen. Den var meget fint, fordi her lå meget fine lavaslakker og det var et flot område rundt om den.

Ikke lagt der fra kunne vi besøge endnu et svovlområde, med dejlig lugt og boblende mudder. Området her hedder, Seltún Geothermal Area. Tæt på lå Gígvatnsvatn (green lake/graenesvatn), det var ikke os, lignede mere en grusgrav fyldt med vand, end en flot sø.

Til gengæld lå der meget tæt på en fin lille kopi kirke, Krýsuvíkurkirkja, den var desværre brandt ned, men genopbygget i 2020.

Dagens helt store overraskelse var stranden og det meget gamle fiskerleje, Selatangar. Sikke et sted. Det er den vildeste lavamark, med alle mulige farver. Her ligger ruiner af en gammelt og fattigt fiskersamfund. Men ruiner fra små boliger, værksteder og fiskeopbevaringe steder.

På stranden fandt vi masser af døde søpindsvin og konkylier. Her gok vi virkelig og hyggede os og nød vejret.

Så skulle vi ses på det sidste store udbrud fra vulkanen, Fagradalsfjall, hvor laven var løbet ned i bl.a. Nátthagi Valley. Det var overraskende imponerende at se den mørke lava i hele området. Flere steder stod der røg/damp op, selv om det snart er en del måneder siden udbryder. Vi gik en længere tur, i området, først ned til kanten af udbruddet og så op på de nærliggende bakker og kikke lidt ned på det hele. Fed oplevelse.

Turens sidste stop, krævede en god omvej, fordi flere veje forsat er spærret efter vulkan udbruddet.

Vi skulle lige ud til Miðlina, her er en slugt og en gangbro, og her skifter det mellem Nordamerika og Europa. Eller mere præcist her støder kontinentpladerne sammen mellem Eurasien og det Nordamerikanske kontinent. Ikke et storslået sted, men det skulle lige med.

Så var det slut. Vi kørte retur igen, lavede et stop og spise aftensmad ude, før vi endte på Vogar Campsite, hvor vi pakkede lidt om, hyggede og skal nyde den sidste nat, på denne tur.

Igen var vejret med os. 14 dage på Island uden jeg har haft regntøj på, dog fået lidt dryp. Samt pænt meget regn i bilen og om natten. Vi er vist nok lidt heldige.

Igen i dag så vi også rigtig mange fugle og fine planter.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Dag 15

Dag 15, tirsdag den 16. juli

Sidste dag her på Island rundt i bil, var ren transport.

Vi måtte lidt tidligere op og pakke alt til transport. Aflevere bilen og igennem kaoset i Keflavik lufthavnen og hjem til Danmark igen.

Det var det eventyr!

Tak for du ville se med herinde. Håber også du har kunne fået noget inspiration til dine egne eventyr.

Erik

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 16. juli 2024