Frygt noget vi alle oplever! Korpset TV2

Bokseturnering under “Korpset” sæson 2 på TV”. Skal vise og lære de kan arbejde under frygt. Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Frygt er noget, vi nok alle har følt. Jeg har følt det masser af gange. Det føler mange af deltagerne i ”Korpset” også med de ting, vi udsætter dem for. I afsnit 2, af ”Korpset” var temaet ligefrem ”frygt”.

Det er helt i orden og naturligt at føle frygt. Det vi vil se hos deltagerne i ”Korpset” er evnen til handle rationelt i sin frygt, bevare overblikket og/eller at overvinde sin frygt.

I arbejdet som Jægersoldat, har jeg gang på gang skulle arbejde med min egen frygt og handle selv om noget i mig ikke ville.

Jeg oplever to slags frygt:

Frygten for at dø
Frygten for at skuffe, fejle eller ikke lykkes

Begge dele kan føles virkelig slemt og være meget hæmmende for evnen til at handle.

Jeg taler her om frygt som en følelse, der knyttet til en forventet eller oplevet fare. Jeg går ikke i begreberne frygt og angst over for hinanden.

Frygten for at dø

Dødmur fra lastbil i havnen. Skal arbejde med evt. højdeskræk/frygt, “Korpset” sæson 2 TV2. Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at risikoen for at dø er tilstede, når man er udsendt på missioner i krig.

Som udsendt Jægersoldat, kan vi forstille os alle mulige frygtindgydende scenarier. Det kan og skal vi gøre i planlægningsfasen og træningen. Når vi er på en opgave/mission, er vi nødt til at sætte hjernen fri og ikke bekymre os hele tiden, ellers holder man ikke længe. Derfor er træningen som Jægersoldat vildt hård. Jeg har været på flere øvelser, der har været vildere end det, jeg har oplevet i krig. Det giver mental overhøjde, når man så står i kamp. Jeg har flere gang tænkt ”er det ikke andet?”.

Frygt kan også komme uventet, når man står i farlig og uvante situation. Derfor træner vi ting og procedure igen, igen og igen i Jægerkorpset. Fordi den dag man så bliver presset, så kan man køre videre på autopilot. Man tøver ikke, men handler fordi man har gjort det så mange gange.

En af mine helt store udfordringer både som Jægersoldat og den dag i dag, er min højdeskræk. Det stammer muligvis fra min barndom, da jeg faldt 3-4 meter ned fra et loft, og kom til at trække et cementrør med i faldet, der ramte mig i siden. Ikke noget jeg var glad for at skulle fortælle min far. Jeg slap fra det uden store fysiske skader, men det har sat sig mentalt. En sådan frygt er for mange svær at forstå, men for mig er det voldsom følelse i kategorien ”frygten for at dø”.

Min højdestræk skulle jeg lære at styre under optagelsen til Jægerkorpset. Der var mange test og selvtillidsprøver, jeg skulle igennem. Prøverne startede i en rimelig højde, og bliv bygget op til større højder. Det var min redning, så jeg kunne lære at følge med mentalt. Senere var jeg så ”heldig” at få et ekstra bjergkursus, da de godt vidste, at jeg ikke var glad for højderne. Men uanset hvad, har jeg altid skulle arbejde med det. Det var i klatring, fast-roping, rappelling eller hvad vi lavede.

Da jeg i sommeren 2014 gik ”Alaska på tværs” havde jeg et par frygtindgydende store flodkrydsninger i Alaskas vildmark. Det var på ingen måde hverken ønsket eller planlagt, men rigtig dårligt vejr tvang mig til at justere rute og floderne var langt over normal vandstand. I situationerne var det min rationelle og praktiske tankegang, der var styrende for mine handlinger, og det gik godt. Men jeg havde efterfølgende lidt tics over store floder, og det er ikke noget, jeg brænder for at skulle gentage.

Frygt er for mig som en muskel. En muskel jeg selv den dag i dag forsat skal træne. Er det længe siden jeg har lavet noget og bliver udsat for højder igen, så skal jeg lige ned og grave dybt. Jeg bliver ekstremt fokuseret og er bestemt ikke til hyggesnak undervejs.

Så for at komme igennem frygt, kræver det træning. Det kræver man bygger det op og husker at træne det ind i mellem. Man kan også erkende sin frygt og arbejde uden om det. Eller siger nej til ting, man på forhånd ved, der ikke vil være en god oplevelse. Men før man siger nej, vil jeg opfordre til, at man skal have prøvet det mange gange.

I ”Korpset” arbejder vi med frygt på flere planer. Vi har selvtillidsprøver, hvor ”Aspiranten” ofte står og venter, så de virkelig skal arbejde med deres ”frygt”, hvis den lurer. De skal selv tage sig selv i nakken og gøre noget der for dem opleves ubehageligt. Det er frygten for at dø der kan komme i spil her. Også selv om man højst kan komme galt af sted i ”død mur” springet. I sæson 1 af ”Korpset”, havde deltagerne spring fra højere højder senere i programmet, og der skule man gøre, hvad der blev sagt, ellers kunne man komme virkelig galt af sted.

Frygten for at skuffe, fejle eller ikke lykkes

Arbejder i grusgrave. For at gøre “Aspiranterne” trætte og få tvivlen til at blomstre. Frygt for at skuffe kan let komme op. Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Frygten for at skuffe eller ikke lykkes med det man vil og drømmer om, kan også lamme os. Det er muligvis den form for frygt, mange kan relatere sig til. Det kan både være privat og på arbejdet.

I ”Korpset” arbejder vi også med frygten for det ukendte, det ubehagelige eller frygten for ikke at slå til.

Bokseturneringen er et godt eksempel. Her ser de fleste ”aspiranter” en eller flere kampe før de selv skal i ringen. Det giver tid til både at mærke og arbejde med deres frygt/ubehag.

Vi arbejder også med frygten gennem uvisheden, dét at ”Aspiranterne” ikke ved, hvad der skal ske. Det æder nogen mentalt op, fordi hjernen er god til at forstille sig alle mulige ubehagelig ting. Her er det evnen til at slappe af, når man kan det, der er vejen frem, og ikke bekymre sig om ting, man ikke kan påvirke alligevel.

Vi arbejder også aktivt med ”frygt” over for den enkelte ”aspirant”. Vi kan tage dem til samtaler, og presse dem. Vi kan hentyde, at de er tæt på at ryge ud. Vi kan så en tvivl i dem, og se hvordan de bearbejder det. Vi observerer om ”aspiranterne” evner at lukke os ude og arbejde videre.

I vores almindelige daglig dag, kan der på arbejdet opstå en frygt for at blive fyret, en frygt for forandringer eller måske en frygt for samarbejdet med en kollega eller en leder. Det kan også være uvisheden om, hvad der sker på vores arbejdsplads i krise perioder. Uanset hvorfor og hvordan den frygt opstår, kan den risikere at medføre handlingslammelse. Man må godt, og det er naturligt at bekymre sig, men tager frygten over går det ikke.

Når frygten får bidt sig fast for alvor, så er det f.eks. det, der kan give PTSD hos soldater. Det er ikke kun er oplevelsen der plager dem, men også forestillingen om, hvad der kommer.

(Det kan du læse meget mere om i min Jægerkollegas bog: Magnus Hansson ”Altid Fremad – En Jægersoldats kamp” der beskriver hans kamp med PTSD og den frygt det giver. En aktuel og god bog)

Hvordan arbejder man med frygt

Min erfaring er, at vi alle oplever ”Frygt” på en eller anden måde, både privat og på arbejde. Men det er også min erfaring, at det er noget, man kan træne.

Hvor man kan, opfordrer jeg til, at man træner det, man forventer der vil ske. Jeg har haft stor glæde bare at tænke igennem, hvad der kan se i en konkret situation. Så er det som om, jeg har gjort det før, når jeg er der. Men man ved aldrig, hvordan man reelt vil reagere, når man først står der.

For mig handler det om at være åben og have tillid til hinanden. En arbejdsplads skal være så transparent som situationen tillader det. Som mennesker er vi mestrer i at forestille os alt muligt – vi fylder selv uvisheden ud med gætterier og forestillinger. Der skal være en tillid mellem medarbejdere og ledere, der gør man kan og må sætte ord på evt. bekymringer, så det ikke udvikler sig til ”frygt”. Og som medarbejdere kalder det også på en tillid til, at de beslutninger der tages, giver mening i det perspektiv de tages i, og at vi involveres, når tiden er moden.

Det glæder om at hjælpe hinanden til at kommer forbi de udfordringer man har. Det giver en kæmpe selvtillid og et godt sammenhold. Det gøres ved at tage det i små skridt, træne sig vej igennem det. Og det at kunne snakke åbent og konstruktivt om sin frygt.

Jeg mener, at noget af det vigtigste for at man som et team kan opnå stor ting, er at man står sammen og kan og tør vise svaghed over for hinanden. Kan man fortælle om sin frygt, uden frygt for reaktionerne, kan man også hjælpe hinanden. Derved er der en større chance for succes og man som team lykkes.

Erik