Evaluering er jordens kedeligst ord, og er ødelagt af alle de ligegyldige evaluering mange er sat til at lave, som man aldrig bruger til noget.
For mig er evaluering en muskel! Det er den glemt muskel dybt inde i kroppen. Hvis evalueringsmusklen ikke trænes, så kan det ikke bruges. Derfor er det så vigtigt at træne evalueringsmusklen, igen og igen. Ved at træne den dagligt, så er musklen klar til belastninger, når vi virkelig har noget vi har behov for at snakke om/komme igennem.
Blogindlægget er opdateret den 5. jan. 2023
Evaluering er en muskel der skal trænes
Det er meget vigtigt at evaluering, er ærlig, konstruktiv og forbedrede. Selvfølge skal dårligdomme frem og bearbejdes. Derfor er det super-vigtigt at du selv indstiller dig på evt. kritik og ikke går fuldstændigt i forsvars position. Samt du selv ikke laver jagt på en anden.
Evaluering skal øves og gøres ofte for alle er van til det. Samt det er vigtigt at evaluere løbende, så plan, mål, procedure, osv. kan rettes til. Det er levende proces. Hvis der er for langt imellem, køre evalueringen af sporet når det ikke trænes og konflikter bliver svær at ordne. Uanset hvordan du bruger evaluering som privat person, medarbejder eller leder, synes jeg de bedste eksempler jeg har er fra turen over den Grønlandske Indlandsis og ved Jægerkorpset.
Sammen i 30 dage uden konflikter
Evaluering over den Grønlandske indlandsis
De gange jeg har guidet hold over den Grønlandske Indlandsis, er det vigtig at konflikter og evt. utilfredsheder tags i opløbet. Som ekspeditionsleder, er det mit ansvar at tingene ikke køre af sporet og alle ved hvad der sker, forventet og folk tænker om hinanden. Alle skal have en så god oplevelse som muligt. Efter en lang dag på ski og med den tunge pulk slæbene efter sig, så ved jeg godt jeg ikke skal være kæk og begynde at evaluere dagen. En del af deltagerne er trætte, kolde eller sultende. Så I den sidste pause før vi skal slå lejr og stoppe for dagen, giver jeg de sidste små korte anvisninger. Som hvem der skal aflevere en aftensmad til mad-holdet, brændstof og andre ting. Ellers holder jeg min kæft.
Når vi stopper, handler det om at få folk ud i deres telthold hurtigt og effektivt, så de kan få deres telt op, få udstyr og lejrgrej ind, så de kan få gang i deres benzinbrænder, så varmen siver ud i teltet og ind i de trætte og kolde kroppe. Deltagerne kan få tørt tøj på, og en lille snack, for at stoppe den værste sult. Imens kan de også gå i gang med at smelt sne til vand, da det er et arbejde der tager mange timer hver dag.
Hver aften er der fælles spisning i det telt jeg sover i. Deltagerne skiftes til at lave mad, med mig som opsynsmand. Når maden er færdig, råber vi ud ”AFTENSMAD”, vi skal overdøve alle brænderne i de andre telte. Alle de andre slukker deres brænder og kommer over med deres spisekar og kop. Vi sider meget tæt sammen, rundt i et telt, en 8-10 personer fylder godt, selv om det er store telte.
Nu har folk fået skift til tørt tøj og fået varmen. Vi fårene ordentlig gang mad, så alle er mætte og afslappet. Så er det tid til at evaluere.
Jeg holder jeg en orientering om dagen, hvor langt vi har fået, hvordan det er ifølge plane og alle de praktisk ting. Jeg både fortæller det, har en dagbog, hvor der er et samlet kilometerskema, som jeg sender rundt. Samt et stort kort, der næsten kun er hvidt, at den massive Indlandsis. Her har jeg tegnet hver dagsdistance ind. For at ramme alle typer personer, når vil hør det, nogle kan lide at se det i skema og andre på kort. Samt jeg læser den dagbog op, jeg har skrevet, før den kommer på vores blog, via satellit. Så de ved hvad deres familier kan læse.
Jeg kan også lægge ting op til debat. Jeg kan sige vi synes vi går godt og har gået 7 timer tre dage i træk. Jeg kunne godt tænke mig at gå 7,5 time fra i morgen, så vi er lidt foran vores tidsplan. Den tid kan vi bruge hvis der kommer en ekstra snestorm. Så snakker vi lidt og jeg spørg tilslut om nogen synes det er for meget. Der er aldrig nogen der sig nej, og på den måde er alle hørt og følger de har været med til beslutningerne.
Det er for alle ved hvad der sker og skal ske, så undgår vi allerede konflikter fordi folk har samme mål og ved hvad der skal ske dagen efter.
Herefter gennemgår jeg dagen, hvad var godt og skidt. Hvad skal vi have fokus på, var vi for langsomme til at få teltene ned, skal folk drikke noget mere, osv. Samt til slut fortæller jeg hvordan jeg har det, har jeg ondt, går det fint, m.v.
Så går evalueringen på omgang fra deltager til deltager, der skal sige noget, uanset om de har noget til dagen eller ikke. Der skal ord på. Det kan være, det har været en god dag, flot solopgang i morges, jeg nød dagen og var godt gået. En anden kan sige tak for hjælpen i dag, grunden til jeg gerne ville af med lidt kilo, var jeg fik virkelig ondt i mit venstre baglår. Det hjalp så meget at komme af med 15 kg. Tak for hjælpen. Jeg håber det er bedre i morgen. En anden mulighed, deltagerne har noget de ikke tør sige. Så kan de komme til mig og sige det de har. Er jeg enig så siger jeg som min observation og mening. Det behøver de andre ikke vide.
Det er her en ”konflikt” eller noget går en på skal på bordet!
En konflikt på indlandsisen kan være noget så simpelt at en er meget langsom til at tage handsker på efter pauserne. Fordi vi holder 10 minutters pause efter hver 60 minutters gang. Så råber jeg 10, 5, 2 minutter og afgang. Fordi så ved folk tiden, samt vi tager ofte en varm dunjakke på i pausen. På to minutter er det tid til at tage dun-jakken af igen, tykke handsker på, osv. Så passer det folk er klar efter 2 minutter. Hvis en skal tisse, rette en sok, eller noget andet, kan jeg vente med at råbe 2 minutter til vedkommende er klar, så har folk varmt tøj på så længe.
Men en person var usandsynlig langsom til at tage handsker på så det tog altid et minut mere, hvormed andre stod uden varmt tøj. Det kan hurtigt blive konflikt hvis det sker 10 gange om dagen. Så måtte jeg bare sig til vedkommende om at være hurtigere eller start før der blev råbt 2 minutter.
Hvis de ikke siger noget den dag, vil jeg aldrig høre det. Man kan IKKE spar op. Man kan ikke sige Jakob har ikke trænet godt nok og de sidste tre dage, synes jeg ikke han hjælpe nok og i dag nåede han ikke at hjælpe med maden.
Man kan IKKE spare op!
Fordi når man sparer op, kommer det stort set aldrig rigtigt ud, fordi man er blevet så frustreret ved at spare op.
Vi kender alle det, at vi er træt af nogen, så ser man alt, og pludselig kommer den sidste dråbe, der får bægret til at flyde over. Den ting, der udløser det, kan være en mikro-ting, så den, det går ud over, forstår det slet ikke.
På den måde kan vi stort set gå over den Grønlandske Indlandsis sammen i en måned uden konflikter.
Evaluering ved Jægerkorpset
Min inspiration til evaluering på Indlandsisen stammer fra Jægerkorpset.
I min patrulje evaluering vi dagligt, bare ganske kort. Vi evaluerer vores træning, gøren og laden, fordi vi havde et stort ønske om at udvikle os og lære af alt vi fortog os. På den måde blev vores evalueringsmuskel trænet. Samt vi kunne lære af dagens træning og aktiviteter, fordi alle havde et ønske om at blive bedre og dygtigere.
Ved at træne evalueringsmusklen, kunne vi putte et ekstra lag på evaluering, når der blev brug for det. En mere dybtryk gående evaluering er godt at lave efter en tur, et projekt, eller når behovet pludseligt opstår.
”Den varme stol”
Ved Jægerkorpset lavede vi mere dybdegående evaluering efter øvelser, mission eller når der var noget der gik os på.
Hvis vi havde kollega der havde været morgensur, de sidste tre dage, under en mission og det begyndte at trække stemning ned. Så kunne vi kalde ”den varme stol”. Vi samles alle mand, så kommer vores kære kollega i ”den varme stol”, det vil sige, vi spørg ham om hvad der er galt, siden han er morgensur? Om der er noget galt hjemme, noget der går ham på eller andet vi kan gøre. Vi fortæller hvad det gør ved os. Alt bliver sagt ærligt og i en god tone. Det bliver sagt i kærlighed, fordi vi vil hinanden og opgave det bedst. Det er dog ikke envejskommunikation. Er der kaldt ”den varme stole” så køre det hele vejen rundt, alle mand skal en tur i stolen. Det er benhårdt og det kan gøre rigtig ondt at få noget at vide, man ikke er enig i eller når det rammer plet og man skal erkende det.
Det er også i de her samlinger, man kan være sårbar og sige den her missil der nær slog os alle ihjel i går, ikke skal hjemover, så vores kæreste/koner ved det. Eller der er situationer der går en på, vi skal vende.
Det kræver et åbent sind og tillige til ens kollegaer. Men så var der talt ud, tavlen visket ren og vi kunne arbejde videre. Meget lærerigt og sundt. Vi kan dog kun gøre det, fordi vi træner evaluerings-musklen dagligt og igen og igen.
Den store evaluering
Når vi så kom hjem fra vores mission ved Jægerkorpset, så lavede vi ”debriefing”, så skulle patruljen mødes med ledelsen, til en slags afhøring, forklaring af opgaven. Hvor vi løb alt igennem, fra forberedelserne var det godt nok, hvad kunne være bedre. Sådan køres alt igennem, har der været episoder, gås de igennem helt ned i detaljen og evt. procedure laves om, hvis der er noget.
Samme ”debriefing” laver vi over for hele Jægerkorpset, der samles i vores samlingssal. Her kommer alle de andre patruljer, efterretninger, indkøb, men også alt der personale der ikke er Jægersoldater, som mekaniker, sekretær og radiofolk. Alle har andel i missioner og skal lære. Så gennemgår vi vores mission igen, fra A-Z, så erfaringerne bliver i organisationen.
Fejl er ikke fej, men læring!
I vores tilbagemelding er der ikke noget der hedder fejl! ”Fejl” er læring. Så er der sket noget alvorligt, f.eks. hvis jeg nær havde skudt en kollega, så gennemgår vi det over for alle i ”debriefingen”, for alle kan lære af det. Der er ingen der bliver hængt ud efterfølgende. Fordi på den måde kan vi se om vores måde at gøre ting på skal ændres, eller det bare var krigens kaos. På den måde lære alle af en patruljes erfaring, helt ned til enkeltmand der er udsendt. En super måde at få viden og holde viden. Fordi ofte løser vi kun missioner engang i Jægerkorpset, så kan dem der ikke var med lære af det, og hele organisationen kan beholde læringen, selv om vi stopper som enkeltperson. Så hvis I har folk ude af huset til kurser, til et stort salg, snak det igennem bagefter og lær. Det glæder også hvis i får en stor ordre eller mister en, hvad sket der, alle sælger, osv. kan lære af det.
Så mit råd er at evaluere ofte ved krævende projekter, opgaveløsninger, m.v. Gerne dagligt, minimum en gang om ugen. Det behøver ikke tag lang tid. Når jeg afslut noget, tag den store evaluering, hvor alle er samlet, og prøve at lære folk at ”fejl ikke er en fejl”, men læring.
Men husk det skal altid at være konstruktivt. Tag kritik til dig og bær aldrig nag. I har forhåbentlig et team, hvor I holder af hinanden, og vil hinanden det bedst. HUSK altid at gå efter ”ros, ris, ros”, da evaluering ofte har det med at fokusere på de negative ting, så de fylder for meget.
Det er aldrig for sent at starte, med at få en god evalueringskultur, så spring ud i det.
Erik
Relateret indlæg
Indlægget er opdateret: 4. oktober 2023
Læg en kommentar