Uanset hvor man er i livet, så får man ind imellem brug for at stå igennem noget meget ubehageligt for at opnå et højere mål. Nogle gange må man oven i købet igennem en masse ubehagelig ting, uforskyldt og uden noget mål for enden.
Det vil man især komme ud for som Jægersoldat. Det handler derfor om at være sikker på at en kommende Jægersoldat også kan, og har viljen til at stå imod en masse ubehagelig ting og situationer. Det er både mentale og fysiske påvirkninger.
Det handler også om er at have overhøjde. Det vil sige at des mere man har prøvet, des mere kan man kan man klare igen. Det giver overskud at kunne tænke, ”det har jeg prøvet før”, ”jeg har været mere presset”, ”jeg har været mere kold” eller ”det her skal jeg nok komme igennem”.
Arbejdet som Jægersoldat har en underlig tendens til, at man meget ofte bliver våd og kold på mange af de opgaver, man løser.
Det er også noget af det, vi tester vores ”aspiranter” i under hele ”Korpset”. Her i afsnit 3 er temaet ”Vådedag”. Kulde er i sig selv noget, der er rigtig godt til at presse folk fysisk og især psykisk. Når man bliver så kold, at kroppen begynder at lukke ned, og det er svært at styre sin krop, så skriger din hjerne på at stoppe. Hjernen begynder at forstille sig alt muligt, det kan være ”skal jeg være 2 timer mere i det her vand?”, ”jeg bliver aldrig varm igen”, ”jeg kan også stoppe”. Hjernen er bare meget kreativ.
Så ”Vådedag” er for os en mulighed for at se, om den enkelte ”aspirant” kan se sig igennem de ting og ubehageligheder, de bliver udsat for. Og samtidig holde målet for øje som forhåbentlig er at gennemføre. De skal samtidig huske, at det her kan de ikke klare alene, så ”aspiranten” skal huske at være en kammerat for andre, så snart overskuddet er til det. Så er der ofte også hjælp at hente, når det behov kommer.
Vi arbejder også rigtigt meget med om ”aspiranten” kan forblive i nuet. Kan de nyde det, når der er ro, nyde det når der lidt varme. Det er ikke gavnligt, at man sidder og forstiller sig, hvad det næste bliver. Så brænder man kort og godt ud. Det er en interessant rejse den enkelte ”aspirant” er på i løbet af sådan en dag, som vi følger meget nøje. I den rigtige optagelsesprøve til Jægerkorpset, har vi en hel ”Vådeuge”, og vi har koldvandssvømning over flere måneder. Så vi ved hvad de går igennem denne dag.
Jeg har kunne bruge alt det, jeg selv har lært fra min optagelse og mit arbejde i Jægerkorpset, mange gange senere i mit liv. Jeg havde måske også en fordel, da jeg havde oplevet masser af kulde før fra min tid ved Slædepatruljen Sirius.
I dag kan jeg, når jeg rammer noget ubehageligt, ofte finde ro i det, fordi jeg ved det bare er et bump på vej mod mit større mål og drøm.
Jeg tror på, at det er gavnligt og sundt forsat at være åben over for at prøve nye ting og sætte sig nye udfordringer, fordi vores hjerne vil gerne være dovne. Jeg træner ikke ubehagelige ting i min dagligdag, men jeg bliver forsat udsat for det gang på gang på mine mange ture og ekspeditioner. Det kan jeg forsat tage med mig hjem i min hverdag, når jeg bliver udsat for andre trælse ting, jeg også skal igennem.
Hvordan skal man træne det selv?
Hvordan skal du dog kunne træne det. Det kan du gøre i det små ved at lave ting, du ikke plejer eller lave små udfordringer. Men det kræver, du bliver ved med at træne det. Ønsker du flere fysiske udfordringer, så findes der masse af forhindringsløb og adventure races, hvor man kan blive testet under kontrollerede forhold. Måske du bare skal ud at løbe en tur i regnvejr, eller tage en overnatning i shelter en kold smuk vinternat.
Men hvordan gør man ude i en virksomhed? Her mener jeg også man kan træne forskellige potentielle ubehagelige situationer. Man øver det også flere steder. Der kan laves scenarier om det, man kan komme ud for. Jeg har hørt om scenarier, hvis man eksempelvis mister et marked, få eller en shitstorm. Den dag det så sker (det gør det forhåbentlig aldrig) så har man prøvet noget lignede og kan handle mere optimalt. Ofte kan man også have håndbøger, der tager udgangspunkt i det, man har oplevet under sine ”øvelser”.
I et team skal man være gode til at hjælpe hinanden med at holde målet for øje. Når en på temaet er lidt nede, så hjælp ham eller hende. Vi får alle svære perioder. Ved at hjælpe hinanden er der meget større chance for succes.
Det er vilje, erfaring og sammenhold der skal få jer igennem svære perioder.
Erik
Relateret indlæg
- Andre indlæg skrevet ud fra ”Korpset”
- Andre indlæg om motivation, samarbejde, mål og ledelse
- FRYGT NOGET VI ALLE OPLEVER! KORPSET TV2
- [KORPSET TV2] HOLD MOTIVATION, NÅR DU GÅR EFTER DINE MÅL!
- UDVÆLGELSEN ER VIGTIG ALLE STEDER, [KORPSET TV2]
- [KORPSET TV2] UNDGÅ VABLER OG ONDT I KROPPEN UNDER VANDRING/MARCH, FIF OG RÅD
- HVORDAN BLIVER DU JÆGERSOLDAT
Indlægget er opdateret: 4. oktober 2023
Læg en kommentar