Erik B. Jørgensen
Født: 1975
Beskæftigelse:
- Foredragsholder
- Forfatter
- Eventyrer
- Polarfarer
- Ekspeditionsleder
- Inspirator
- Coach
Målet er at inspirere, motivere og forsøge at gøre en forskel med mine foredrag, bøger og erfaringer fra ture/ekspeditioner.
Jeg forsøger med lune, humør og ærlighed at fortælle den gode historie. Derved søger jeg at kunne bidrage inspiration og motivere tilhøreren til at tage de små oplevelser med hjem, og tilføre fragmenter fra deres eget liv – og således skabe deres eget eventyr.
Mit motto lyder:
”Eventyret starter i din baghave”
– og det mener jeg bogstaveligt; alle kan komme videre, det er det første skridt der tæller.
Jeg søger at inspirere på flere måder – her er et udpluk:
- Foredrag omhandlende mine oplevelser med fortællingen i højsædet, eller mere specifikke foredrag om personlig indstilling, samarbejde/teambuilding
- Bøger, hvori jeg fortæller om mine/vores ekspeditioner
- Her på hjemmesiden, med indlæg om grej, dagbøger, videoer og ”rejsebeskrivelser”
- Jeg søger hele tiden at udvikle mig. Dette gør jeg ved bl.a. at tage på nye mikroeventyr, turer og ekspeditioner, som derved motiverer mig til nyt og spændende – måske også enkelte af jer der følger mig via dagbøger og GPS tracker (live kort).
Slædepatruljen Sirius, Jægerkorpset og Ekspeditionsleder
Jeg nyder at give mit bidrag, da jeg mener at besidde erfaringer, som giver mig kompetence til at agere i et miljø som dette. Samtidig har jeg en brændende interesse for udvikling samt store naturoplevelser.
Jeg har været i forsvaret i over 10 år. Det meste af tiden har været i specialenheder, som Slædepatruljen Sirius og Jægerkorpset.
Jeg har planlagt og gennemført en del store ekspeditioner og har været ekspeditionsleder på flere krydsninger af den Grønlandske Indlandsis, mv. Alt sammen ture hvor samarbejdet er essentielt for at nå målet.
Jeg har kontinuerligt arbejdet med samarbejde og personlig motivation. Lige fra min tid som sergent i livgarden til perioden som patruljefører i Jægerkorpset, har jeg arbejdet med mennesker og ledelse i stressede situationer.
Efterfølgende i mit arbejde som guide har jeg bygget videre på mine erfaringer til at få grupper til at blive i stand til at klare den fysiske og psykiske belastning det er at krydse indlandsisen, og stadig have godt humør og fantastiske oplevelser undervejs.
I dag arbejdet jeg mest med det private erhvervsliv samt skoler med foredrag omkring samarbejde, personlig indstilling/ team ånd og konfliktløsning. Samtidig med at jeg har holdt mine foredrag om mine oplevelser på de forskellige arenaer i min fortid.
Men vigtigst af alt, jeg er forsat aktiv eventyrer og polarfarer, men masse af nye eventyr i fremtiden, i form af mikroeventyr, ture og ekspeditioner, fordi det er her min store passion er!
Velkommen til min verden, og til: ”Kom ud”
Mit CV (Den korte version)
2024: Nordens år 2024
– Skieventyr i Nordnorge, med ski og pulk, fra Kirkenes til Alta 415 km over 20 dage
2023: Finland på langs – til fods, 1.864 km vandretur i skøn natur over 71 dage
2022: 3. Thule til Thule ekspedition, 35 dage og 70 km med pulk i Nordøstgrønland, i historiens fodspor.
2021: Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Grønland. Havkajak i Sydgrønland, med min datter på 12,5 år.
2021: Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt, 14 dage og ca. 1.000 km. Efter reglerne for “Det Rød-Hvide Bånd”
2020: Bikepacking, Danmark rundt, 51 dage og 3.518 km.
2019: 2. Thule til Thule ekspedition” 100 dages hundeslædeekspedition.
2018: Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Danmark, en tur med min 9,5 år datter
2017-2023: Instruktør i TV2 programmet “Korpset” sæson 1, 2, 3, 4 og 6 (deltog ikke i sæson 5)
2016: Yukon River, Eventyrlige Yukon, 78 dage og 3.320 km i kajak
2016: Krydsning af indlandsisen femte gang, for “dit eventyr” som guide. (6 tur over i alt)
2015: Far og datter i Vildmarken – 45 dage i Nordsverige. Anden tur med min datter, nu 6,5 år. (Bog om vores tur, se og køb den her)
2014: Alaska på tværs over 72 dage. 60 dags vandring, 900 km og 12 dags padling, 650 km (Se og køb bogen her)
2014: Krydsning af indlandsisen fjerde gang, for “dit eventyr” som guide. (5 tur over i alt)
2013: Kajak i Nordøstgrønland, 28 dage fra Daneborg til Mestersvig, for “dit eventyr” som guide
2013: Krydsning af indlandsisen tredje gang, for “dit eventyr” som guide. Sikke et eventyr
2013-2024: Medlem af “Eventyrens Klub” (The Adventurers’ Club of Denmark) medlems nr. 457
2012: Far og datter i Vildmarken – 45 dage i kano, en tur med min 3,5 år datter og vores hund. (Børnebog om turen, se og køb den her.)
2011: Vinder af prisen “Årets Eventyr 2011”
2011: Skandinavien rundt i kajak (Norge, Sverige og Finlands kyst), en tur på 175 dage og ca 6.443,2 km (som den første)(Se og køb bogen her)
2010: Danmark rundt i kajak – vinter, en tur på 49 dage over 1270 km. (som den første om vinteren)(Bog ved Gyldendal, se og køb den her)
2009: Grønlands ekspeditionen “Thule til Thule” (bog ved Gyldendal, Oplevelser i ukendt land, I Knud Rasmussens fodspor, se og køb den her)
2008: Krydsning af indlandsisen anden gang, for “dit eventyr” som guide
2007: Selvstændig Komud (Eventyrer, foredragsholder, forfatter og guide / medejer “dit eventyr“)
2007: Guide for “dit eventyr” under krydsning af indlandsisen
2002 – 2008: Jægerkorpset
– 2006: Udsendelse til Afghanistan
– 2006: Patruljefører i Jægerkorpset
– 2003 – 2005: Flere udsendelser til Irak
– 2002: Patrulje kursus og Aspirant uddannelsen ved Jægerkorpset
1999 – 2001: Slædepatruljen Sirius
1997 – 1999: Landbrugsmedarbejder
1995 – 1997: Værnepligtig og Sergent i Livgarden
1975: Født den 26. aug.
Bogudgivelser
- Karen i Vildmarken – Karens lege på tur
- Yukon River, Eventyrlige Yukon
- Karen i Vildmarken – Karen i Grønland (“NAFF|Bookaward, Bedste børnebog 2020“)
- Karen i Vildmarken – Kanotur.
- Rejser med Karen og Dino i Vildmarken.
- Karen i Vildmarken – Kanotur.
- Alaska på tværs – Vildmarken kalder.
- Skandinavien rundt i kajak.
- Danmark rundt i kajak – isvinteren 2009-10.
- Oplevelser i ukendt land, I Knud Rasmussens fodspor.
Bøger jeg har bidraget til
- Den Yderste Grænse
- Mød verden med dine børn (mere her!)
- De eventyrlige. Jorden rundt i 80 år med Eventyrernes Klub (mere her!)
- Hercules – oplevelser på danske vinger
- Inussuk, pejling mod Grønland
- Magiske Grønland, Død og drama på Indlandsisen
Privat
Jeg er meget aktiv, dyrker meget sport/træning i form af styrketræning, yoga, løb, cykling, rulle ski, træk af dæk, kajak, ski, osv.
Jeg elsker at høre podcast og læse bøger (romaner / ekspeditions historie), at se en god film, tage på ture og ekspeditioner. Samt være sammen med min kæreste og med min datter.
Vil du vide endnu mere, så kan du gå på opdagelse på mine side her. Du kan også høre et podcast om hele mit liv frem til efteråret 2016, se og hør det her “[Podcasts] Mød eventyreren Erik B. Jørgensen (mig selv)“.
P.S: Du vil her på min hjemmeside finde grammatiske-/stavefejl. Det er ikke et udtryk for manglende interesse eller grundighed, men blot et resultat af en normal ordblindhed. Er der noget der står uklart, så sig endelig til.
Scrapbog
Hvis du vil se artikler, TV-interview, radio-interview, mv. jeg har været med i, kan du se hele min scrapbog her: “Scrapbog”!