Hvordan træner jeg til mine friluftsture [Vandre-, Kano-, Kajak-, Vinterture, mv.] [Fif og råd]

Igennem årene har jeg fået mange spørgsmål om, hvordan jeg træner til alle mine mikroeventyr, ture og ekspeditioner, samt en del spørgsmål om, hvorfor jeg ikke har mange skader fra min tid ved Slædepatruljen Sirius og Jægerkorpset.
I det her blogindlæg vil jeg fortælle overordnet om min egen træning og tankerne bag, samt give mine råd til at træne og gøre dig klar til dine ture. Dog med det store forbehold, at jeg ikke er træner, diætist eller uddannet inden for det. Alt min viden stammer fra det, jeg selv har været udsat for, har prøvet af, og vigtigst: hvad der virker for mig, både for min krop og mit hoved, så jeg får trænet det, jeg skal, ønsker og kan lide.

Overordnede tanker om træning

Min helt overordnede mening om træning er, at det vigtigste er at holde sig i gang, og aldrig holde lange pauser. Det vigtigste er ikke, hvad du træner, men at du har gode vaner omkring din træning, og at du bliver ved og ved.
Det, der sætter dig tilbage, er langvarige skader eller lange pauser. Derfor træner jeg altid for min krops skyld, fordi jeg godt kan lide det, samt jeg ved, at det er en forudsætning for, at jeg kan lave det, jeg gør, og at jeg forhåbentlig kan fortsætte mange år endnu.
Har du brugt undskyldningen “jeg ved ikke, hvad jeg skal træne”, så væk med den og kom i gang med et eller andet. Du kan altid rette det til, efterhånden som du bliver i bedre form og klogere. Groft sagt er der ikke noget “i næste uge” – det starter i dag.

Min træning igennem livet

Jeg har trænet rigtig meget i rigtig mange år, og det får jeg belønning af i dag. Jeg tror også, jeg har været heldig på mange punkter. Måske nogle ok gener, der gør, at min krop kan holde til det, jeg laver, samt en portion held. Samt at jeg har undgået de store skader, det er virkelig heldigt, men jeg har også trænet meget alsidigt og derved undgået kæmpe slitage via enkeltbevægelser.
I min barndom trænede jeg ikke ret meget og jeg hadede gymnastik i skolen.
Jeg prøvede lidt forskelligt meget kort: rigtig gymnastik, fodbold to gange og lidt andet, men det var ikke rigtigt mig. Jeg gik dog til Taekwondo i nogle år. Men i alle mine år på gården havde jeg min egen hest, i alt tre forskellige, til jeg stoppede i 9. klasse, gik jeg til ridning og spring. Det brugte jeg meget tid på.
Ud over det har jeg altid skullet arbejde på gården. Det gav en grundstyrke: vi kørte halm ind (dengang halmballerne var små), vi sankede sten fra markerne, og vi passede grisene med alt, hvad det indebar.
Jeg er også opvokset med historier om, at jeg skulle i Den Kongelige Livgarde, når jeg blev stor, ligesom min far og de soldaterkammerater, der kom på besøg hvert år gennem mit liv.
Det blev også min drøm at blive soldat.
Det var dog først, da jeg brækkede mit skinneben i en fodboldkamp i gymnastik i 9. klasse, at jeg besluttede, at nu skulle jeg begynde at træne.
Da jeg fik gipsen af efter 11 uger, var jeg så dum, at jeg løb mine første 10 kilometer og min første rigtige løbetur få dage efter. Det gjorde pænt ondt efterfølgende, det var nok ikke sundt, men nu var jeg i gang. 
Fra den dag har jeg trænet lige siden, stort set uden pauser.
Jeg begyndte at løbe nogle gange om ugen, og jeg fik indrettet et træningsrum på loftet, hvor jeg boede. Jeg havde to gamle værelser for enden af et u-isoleret loft, hvor jeg kunne begynde at træne.
I 10. klasse kom jeg på gymnastikefterskole, noget pludseligt. Så måtte jeg i gang med gymnastikken. Det var super god træning, især grundtræning og det rytmiske. Spring var jeg virkelig dårlig til, da jeg er så langsom.
Vi stod også meget på hænder og havde konkurrencer om at gå længst på hænder, os drenge imellem.
Mens jeg var dernede, begyndte jeg at træne endnu mere. Jeg løb og styrketrænede, dog kun med kropsvægtøvelser, da der ikke var udstyr. Jeg lavede den gode gamle “Bronze-cirkel” som træning. Jeg løb en del, også med rygsæk. Jeg spurgte, om folk manglede noget ved købmanden, så løb jeg til købmanden og handlede, fyldte rygsækken og løb hjem igen. Det år fik jeg min træningsdisciplin.

Derefter kom jeg hjem igen og begyndte på handelsskole. Jeg gjorde loftet til et bedre træningscenter. Jeg satte jernrør op på hanebjælkerne til kropshævninger, og jeg kunne hænge på hovedet og lave maverulninger.
Jeg havde også to gamle senge med en dør over som bænk. Jeg havde to 10 kg håndvægte og en frontvægt fra en traktor på 40 kg til bænkpres.
Ved sidebjælkerne satte jeg to hjul op fra et foderanlæg, så jeg kunne lave træk med to reb. Som vægtklodser for enden af rebet brugte jeg vægtklodser fra en gammeldags vægt. Jeg havde endda en 20 kg vægtklods, der nærmest var en kettlebell.
Når det var frostvejr, måtte jeg have godt med tøj på og handsker.
Jeg lavede fortsat en masse kropsøvelser og udviklede mit eget cirkelprogram, som jeg stadig kører i dag. Min datter har også taget det til sig i dag.
Jeg arbejdede stadig på gården og cyklede til handelsskolen hver dag, 15 km hver vej.
Det sidste år, da jeg fik kørekort, købte jeg en gammel Nimbus-motorcykel, så jeg kunne køre til Nyborg Svømmehal flere gange om ugen før skole for at styrketræne. Det var mit første møde med rigtige maskiner.

Målet med handelsskolen og træningen var ét: at komme i Den Kongelige Livgarde. Jeg var indkaldt den 5. december 1995 efter session.
Mellem handelsskolen og Livgarden havde jeg nogle måneder, så jeg tog på Gymnastikhøjskolen i Ollerup til et efterårsophold, selv om jeg måtte stoppe 14 dage før de andre. Igen var den hårde grund gymnastik super træning, samt jeg trænede rigtig meget ved siden af.
I Den Kongelige Livgarde, på sergentskole og retur igen, var der masser af træning, og jeg trænede meget ved siden af. Ofte blev jeg i weekenderne og gik marchtræning. Jeg gik som mange andre “Nijmegenmarchen” fire dage i Holland med 40-44 km per dag, samt “Dodentocht”, 100 km i Belgien.
Det sidste år vidste jeg, at jeg ville søge Slædepatruljen Sirius, så jeg øgede træningen og købte rulleski.
Da jeg søgte Slædepatruljen Sirius i 1998, kom jeg ikke ind første gang, men var reserve. Jeg forstod det ikke, fordi jeg var så forberedt. Senere kunne jeg se, at jeg ikke passede på det hold. De opfordrede mig til at søge igen.
Det normale militær havde jeg dog fået nok af, så jeg stoppede.

Efter militæret begyndte jeg på landbrugsuddannelse med skole- og praktikophold, men jeg fortsatte min træning: march, svømning, koldt vands svømning, rulleski, styrke og løb. I 1999 lykkedes det at komme ind til Slædepatruljen Sirius.

Under forskolen til Slædepatruljen Sirius fortsatte træningen, og ved patruljen var jeg nok en af dem, der trænede mest. Jeg havde min gode kammerat Jesper, jeg løb med hele året, når vi var hjemme. Vi styrketrænede og boksede også.
I de 26 måneder ved Slædepatruljen Sirius fandt jeg ud af, at jeg ville prøve at søge op til Jægerkorpset, en drøm, der var gået igen i årevis.

Mellem Slædepatruljen Sirius og optagelsen til Jægerkorpset havde jeg fire måneder med løn (ferie). Jeg kunne derfor træne fuldtid med orienteringsløb og marcher. Hver fredag gik jeg 30 km med 30 kg på asfalt. Jeg løb til aerobic og hjem igen med en blyvest, jeg selv havde lavet. Hver uge cyklede jeg til Odense to gange, 27 km hver vej. I Odense var jeg i svømmehallen (svømning, dykning, udspring) og derefter til boksning. Jeg var en træt mand på vejen hjem.

I februar 2002 startede jeg på optagelsen til Jægerkorpset og kom ind. I alle årene i Jægerkorpset trænede jeg meget og gav den fuld gas. Jeg var i virkelig god form. Det var forsat marchtrænning, styrketræning i alle former, løb, orienterings løb, udstrækning, en del svømning, og lidt aerobic og andre mærkelig ting ind i mellem.

I 2007 stoppede jeg og havde et kort stop på gården, hvor jeg fandt ud af, at landmand skulle jeg ikke være. Jeg blev eventyrer og selvstændig i slutningen af 2007.
Siden har jeg holdt gang i min træning til mine mange mikroeventyr, ture og ekspeditioner. Jeg træner, fordi jeg elsker det, og fordi det gør mine ture mulige og giver mig mere overskud. Jeg vil gerne kunne blive ved i mange år, og det mener jeg forudsætter, at jeg er i god form.
Siden dengang har jeg stort set trænet på samme måde. Det gennemgår jeg herunder, men min baggrund er vigtig for at forstå fundamentet og mit opdrag.
For at komme på eventyr behøver du ikke min baggrund. Pointen er, at ting tager tid. Træn dig op langsomt, brug tiden, undgå skader, og tag på eventyr ud fra dine forudsætninger. På den måde bliver du dygtigere og i bedre form. Eventyr kan findes uanset form og færdigheder.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Min træning som eventyrer og til friluftsliv

Siden jeg blev selvstændig og ser mig selv som eventyrer, har jeg fortsat min træning. Hvordan ser den ud?
Jeg træner året rundt, men tilpasser efter, om jeg lige er kommet hjem fra en stor ekspedition, er i sluttræning op til en større tur/ekspedition, eller er afsted.
Jeg har altid en nedgang i min form efter en tur/ekspedition. Jeg er ofte slidt og har haft en ensidig belastning. Jeg bliver ældre, jeg er 50 år i 2025, og det bliver hårdere at bygge formen op og holde niveauet.
De første 2-3 måneder efter en stor tur/ekspedition er genoptræning. Jeg starter med normale programmer, bare roligere og tilpasset evt. overbelastninger og skavanker. Jeg er ofte lidt mere stiv og træt i starten.
Stille og roligt slipper jeg af med skavankerne, og jeg bliver stærkere og kan løbe længere. Træningstiden og mængden er meget de samme året rundt.

Min uge består af:

• Styrketræning, både vægte og kropsvægt, med en del håndstand, 4 gange om ugen.
• Løb, mest korte ture (ca. 3 km) som opvarmning til styrke, plus én løbedag lidt længere. Lidt interval eller trappetræning (løb og hop på trapper) i perioder. I starten efter ture løber jeg mindre og sjipper ofte. 3-5 gange om ugen.
• Rygsæk eller dæktræk 1 gang om ugen (i starten skifter jeg mellem de to).
• Efter hovedtræning laver jeg “mængdetræning”: skitræner/Thoraxtrainer og kajakergometer. Jeg øger til 30-40 minutter samlet for sejhed og volumen.
• Yoga på nogle af dagene, især på løbedagen, for at bevare bevægelighed.
• Udstrækning næsten hver aften 30-60 minutter, når jeg ser noget.
• Typisk 1,5-2,5 times træning 6 dage om ugen.
  • (mere om mit ugeprogram længere nede)

Jeg træner sjældent mega hårdt (ikke sagt jeg ikke laver noget, sveder og går til den). Pointen er, at jeg gør det hele tiden i en pæn mængde. Det passer mig bedre, jeg hygger mig og undgår for det meste skader.
Op mod en ny større tur/ekspedition laver jeg mere specialtræning: kano, kajak, vandring, pulktur, det jeg skal ud at bruge.
Skal jeg f.eks. til Nordøstgrønland og gå på ski med pulk, dropper jeg rygsæk og trækker kun dæk. Jeg øger til to gange om ugen og skruer ned for løb. Senere dropper jeg én styrketræning og trækker dæk tre gange om ugen, hvor den ene er længere.
Ved mindre ture holder jeg min grundtræning og går f.eks. kun med rygsæk en gang om ugen, selv om jeg skal til Finland og gå. Mine mikroeventyr undervejs giver specialtræning, tester grej og er sjovt og kerne i det, jeg laver.

Er jeg presset på tid, tager jeg 30-45 minutter, så rytmen bevares.
Bliver jeg overtrænet, holder jeg ud, til jeg f.eks. skal på storbyferie med min datter (3 dages hvile, vi går dog meget) eller på langrendsferie (anden træning, der giver pause fra det normale træning). Sådan får jeg variation og pauser.
Kommer der en dum skade, hvilke heldigvis er sjældent,  fortsætter jeg rundt om skaden, med f.eks. svømning, spinningcykel, skitræner, modificeret styrke.
Jeg starter aldrig lange ekspeditioner i “topform”. Det fungerer ikke for mig. Jeg skal være stærk ved start og gå mig i form på rejsen, til kurven vender igen på meget lange ture. Starter jeg i topform, er risikoen for overtræning og fald fra start for stor.
Undtagelsen er ture som “Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt”. Det er mere sport. Der skal jeg satse og være i virkelig god form fra start. Det er ikke det, jeg ellers drømmer om.
Jeg træner af lyst og for at blive ved med at kunne tage på eventyr.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Eksempel på en optimal uge træning

Mit program når det er optimalt:

• Mandag: Rygsæk- eller dæktrækstræning ca. 1,5 time + 30 min. kajakergometer
• Tirsdag: Løb 3 km, styrketræning i ringe (ben + håndstand) 1,5-2 timer + ski­træning og/eller kajakergometer 30-40 min.*
• Onsdag: Løb 5-10 km (evt. tempo/interval) + skitræning og/eller kajakergometer 30-40 min. + yoga 15-30 min.
• Torsdag: Løb 3 km, styrketræning (grundøvelser)** 45-60 min. + skitræning og/eller kajakergometer 30-40 min. + yoga 15-30 min.
• Fredag: Fri
• Lørdag: Løb 3 km, styrketræning med vægte (ben + håndstand)*** 1,5-2 timer + skitræning og/eller kajakergometer 30-40 min.
• Søndag: Løb 3 km, styrketræning med vægte (ben + håndstand) 1,5-2 timer + skitræning og/eller kajakergometer 30-40 min.
• De fleste dage laver jeg let udstrækning om aftenen, og alle dage (minus fredag) let sengetidstræning: armstrækkere, kropshævninger, mave, ryg og en håndstand.

*Ofte 20 min. af hver; på ben-dage bliver det tit 30 min. rent kajakergometer.
** Til styrketræning, kropsvægt, har jeg kropshævningsstativ jeg selv har fået lavet, et sted jeg kan hænge gymnastikringe op eller trænings-stiger/MobilFit, samt jeg har bar/parallels og jeg laver grundøvelser på yogamåtte som armstrækker, mave, ryg, mv. 
*** Min styrketræning med vægte, er mest hjemme, her har jeg en elektronisk-træningsmaskine, “Vitruvian”, hvor jeg kan få belastning som i normale maskiner. Samt jeg har et sæt Bow-Flex håndvægte der kan indstilles til 2-21 kilo. Tidligere havde jeg et rom med vægttræningsudstyr, men det har jeg ikke plads til mere, da jeg bor i lejlighed. I perioder har jeg også brugt træningscentre. 

Igen er det ikke vigtigt for mig jeg når alt, men jeg er aktiv, træner så godt og hårdt jeg kan, men hele tiden lytter til min krop og undgår skader, udvikler sig. Ser det som en livsstil og prøver at undgå det bliver en besættelse og noget jeg skal.

Tilbage til Indholdsfortegnelse 

Kosten i min træning

Jeg giver ingen store kostråd. En alsidig kost virker for mig, og min vægt er nogenlunde stabil.
Jeg har prøvet meget. I mange år lavede jeg protein-shake og kreatin, måske blev jeg lidt større, men ikke nok til, at jeg gider bruge det. Jeg skal være udholdende, ikke stor; jeg synes ikke, det ændrer noget.
Vitaminer og olier: jeg har prøvet det meste og haft det med på ekspeditioner. Jeg mærker ingen forskel, på nær lidt D-vitamin om vinteren.
Jeg har prøvet at veje alt mad. Det gav mig ikke meget. Jeg spiser det samme til morgenmad og middag hver dag, det virker for mig.
Jeg spiser meget mindre kød end før og mærker ingen forskel. Jeg lever fornuftigt de fleste dage og spiser godt med slik en gang om ugen. Det er selvfølgelig om lørdag, hvem har fundet på fredagsslik?
Mit råd: spis varieret, følg sundhedsmyndighedernes råd, og mærk efter, hvad der virker for dig.  Jeg kan se det i min træning og på min vægt. 
Men jeg er selvfølgelig forsat nysgerrige og test ind i mellem forskellige ting, men gang på gang går jeg retur til det helt basale. 

På mine ture og ekspeditioner har jeg fundet ud af, hvor meget jeg skal have med. Jeg har prøvet meget, men det, der virker for mig, er masser af chokolade og sukker. Det giver kalorier, og jeg kan spise nok, det er vigtigt. Prøv selv, og gør op, hvad du træner med øje for.

Igen er det ikke vigtigt for mig jeg når alt, men jeg er aktiv, træner så godt og hårdt jeg kan, men hele tiden lytter til min krop og undgår skader, udvikler sig. Jeg ser det som en livsstil og prøver at undgå det bliver en besættelse og noget jeg skal, både hvad angår træning og kost. 

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Skadeforebyggelse og restitution

Overtræning rammer mig sjældent, men sker. Tegn: jeg er træt, stiv og ugidelig. Så tager jeg 3-7 dages pause. Helst når det passer med andet, jeg skal, ellers kort pause. Lyt til kroppen.
For restitution: udstrækning er nævnt. Jeg starter hver morgenen, når jeg kan, med ca. 40 minutter med benene op (læser samtidig). Det hjælper.
Jeg leger også med et sauna-tæppe/pose, det føles godt. Det er sværere at bruge fast, men jeg øver mig.
Ca. hver måned får jeg massage, Body STS, akupunktur, alt efter, hvem jeg synes er bedst, hvor jeg bor. Det koster, men har hjulpet i mange år. Det løsner kroppen og tager småskader.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Søvn

Søvn er vigtig for mig, min træning og mit velbefindende. 8-8,5 timer virker bedst. Mere er måske bedre, men jeg har ikke testet det.
7,5 time er for lidt for mig, men det går nogle gange. Jeg mærker tydelig forskel, når jeg får nok og god søvn.
På tur er 8,5-9 timer optimalt.

Hvordan kan du så træne til dine ture?

Det var meget om min træning, som jeg ser som en del af mit arbejde. Det er nok ikke sådan for de fleste, så her er mineråd til, hvordan du kan træne til dine ture.

Grundtræning

Det, jeg beskriver herunder, er “specialtræningen” til dine ture. Det hele bliver bedre med god grundtræning.
Det, der redder turen, er ikke, at du trænede helt specifikt, men at du bevæger dig i hverdagen og har en solid grundtræning.
Sæt en uge sammen, så du får trænet. Træn det, der giver dig mest energi, så får du det gjort.
Styrketræning kan klares hjemme med få hjælpemidler. YouTube er fuld af inspiration.
Kondition: løb, cykling, eller det du er mest til.
Ved skavanker er svømning godt for mig, hvis det er muligt. Det kan være et projekt at komme i svømmehallen, så jeg får det ikke gjort så meget. Svømning er også super til normal træning, det savner jeg, men ikke nok til at få det ind i min træning. 

Husk: Det er bedre at være i gang end at have det perfekte sted og udstyr. Grundtræning kan sættes sammen fra du har intet udstyr til vildt udstyr.
Jeg har sjældent “perfekt træning”. Jeg er tit træt eller øm. Det er ved at gøre min træning igen og igen, uanset lyst, ømhed, mv. der gø at jeg kan holde min form og gøre mig klar til mine ture over lang tid.
Så videre til “specialtræningen”.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Specialtræningen til ture

Herunder vil jeg give min råd til hvordan du kan lave din ”special-træningen” til en vandretur, kanotur, kajaktur, vinterfjeldtur eller hvad du lyster. 

Vandretræning / rygsæk

Supplér med én “rigtig” rygsækstur om ugen. Jeg balancerer tid og kilo, fordi jeg ikke kan være væk hele dagen.
Jeg går tit med 25-40 kilo på ture, så jeg træner næsten altid med 30 kilo i 1,5 time. Ingen pauser. Ca. 9 km på min rute.

PAS PÅ: Hellere for let end for tungt i starten. Træningsturene føles tit hårdere end en hel dag på tur.
Op til turen tager jeg mikroeventyr for ekstra træning og grejtest – og fordi det er fedt.

Skal jeg i bedre form, lægger jeg en ekstra rygsækdag ind, evt. længere.
Jeg går aldrig meget langt i træningen. Skal det være langt, laver jeg et mikroeventyr.
Har du ikke tid til 1,5 time to gange om ugen, så lav intervalbakker: tungere rygsæk (jeg har brugt 40-50 kilo), let bakke, 50-100 meter, 5-10 gentagelser.  Det lærte vi i Jægerkorpset af sportsforskere. Hårdt, kort, effektivt, men ikke sjovt, men større skaderisiko. Jeg gør det sjældent mine mikroeventyr og ugerutine rækker.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Jeg har et ældre videosvar, hvor jeg også svare på det her, i dag træner jeg fast rygsækstræning for at holde min træning, da jeg er blevet ældre. 

Se hele det indlæg her: [Videosvar 12.] Rygsæk træning til vandretur

Kano- og kajaktræning

Det bruger jeg fast i min grundtræning året rundt, da det er super god træning, især som mængdetræning oven på alt det andet.
I hverdagen må jeg også indrømme, at jeg hellere vil træne i kajakergometer og se en serie på min iPad, end at skulle ned til vandet med tøj mv. især når det er køligere og vådt.
Men skal jeg på de længere kajakekspeditioner, så smider jeg min rygsækstræning mv. og tager på vandet. Det bliver kortere ture, så jeg padler mest intervaltræning i den kajak og med det udstyr, jeg skal på tur i, så må alle kaproerne synes, jeg ligner en idiot. Det er fra små korte spurtintervaller til de lange intervaller, for at øge belastning og øve fart ved rigtig padleteknik.
Igen kan jeg øge det til to gange om ugen, men foretrækker mere at lave flere mikroeventyr med kajakken op mod den store tur, for så får jeg testet alt udstyr og flere spændende kilometer i kajakken.

Som specialtræning laver jeg forskellige ting:

Redninger/rul: Op til turen begynder jeg igen at øve redninger, rul mv. Det er lettest at gøre efter træningen, men da det ofte kræver, at jeg skal i land og have en tørdragt på, så bliver det også til selvstændige træninger.

Bølgetræning: Skal jeg på langtur, kan jeg også virkelig godt lide at tage ud i dårligt vejr og surfe på bølgerne. Det kræver et godt sted, hvor jeg kan prøve forskellige ting af, og vælter jeg skylder jeg i land, og kan lege frit. 

Det samme gælder kano-træning, her bruger jeg også mit kajakergometer. Men kano føles mere roligt, og med min forholdsvis store grundtræning behøver jeg ikke træne meget til kanoture, ud over mine mikroeventyr og nødprocedure, hvis jeg skulle vælte. 

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Her kan du se et gammelt videosvar omkring træning til kajakekspedition, det gælder forsat:

Link til indlægget: [Videosvar 27.] Træning op til kajakekspedition

Pulktræning til vinterfjeldet

Da jeg gør det rigtig meget, træner jeg altid med tre dæk. Det er ikke antallet af dæk, der er vigtigt, det skal være hårdt, men du skal kunne holde omkring 4-5 km/t, så det er som når du går på ski. Det er også derfor, jeg går med vandrestave.
Når jeg så nærmer mig, bliver det til to gange om ugen, op til tre gange, hvor den ene tur er noget længere, og jeg kan øge det op til turen.
Men jeg har skrevet om det i sit eget indlæg og hvordan du sætter dækkene sammen her:

• Kom godt i gang med dæktræk
• Pulk træning, dæktræks mangfoldige sider

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Cykelture træning

Vi har også været en del på cykeltur, hvor jeg cykler rundt med min kone. I teorien burde forberedelserne være det samme. Men vores cykelture har ofte ligget efter, jeg har været afsted på mine egne store ture. Så dem tager jeg på rutinen. Så der må grundformen redde mig, dog er min røv aldrig enig i det. Jeg synes for det meste, at mine muskler klarer det så godt, men min røv har det hårdt, når den ikke er vant til at sidde i sadlen i mange timer, selv om jeg har en god sadel og gode cykelbukser, det kræver timer i sadlen.
Men ellers ville jeg gribe det an som alt det andet, jeg forbereder mig til. Især med mikroeventyr til at test mit udstyr og setup af. 

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Andre ture

Skal du på en eller anden slags tur med en anden transportform som løb, roning, sejlads, ville jeg gribe det an på samme måde, som jeg træner til alle de andre ekspeditioner — ved at bygge op til det, du skal.
Hvordan du griber det an, kan du få inspiration til i afsnittene ovenover.

---

Jeg håber, indblikket i min træning og mine råd og erfaringer kan hjælpe dig godt ind i din træning til dine ture og eventyr.

Vil du se lidt mere om motivation, kan du se det her indlæg: Motivation og mål, 5 råd fra mig

God fornøjelse.
Erik

Relateret indlæg

• Andre guider og gode råd
• Andre indlæg om træning og skadeforebyggelse
  • Hjælp mod smert i fødder under vandring (Træning, indlægssåler, behandlinger, støvler, sokker, fodrodsknogle, mv.) [Fif og råd]
  • [Videosvar 27.] Træning op til kajakekspedition
  • [Videosvar 12.] Rygsæk træning til vandretur
  • Styrketræning
  • Trappetræning
  • Forberedelserne og træning til “Skieventyr i Nordnorge”
  • Planlægning og træningen op til ”Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt”
  • Eventyret starter også i min baghave

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 17. oktober 2025