En af de kundskaber, der er meget vigtigt for mig, når jeg færdes på vinterfjeldet, på vintertur eller vinterekspedition, er at kunne slå mit telt op sikkert og godt, også i kraftig storm! Fordi på vinterfjeldet kan vejret ændre sig pludseligt, og stort set uden varsel. Jeg har flere gange gået fra pænt vejr til storm, på få minutter, især i Nordøstgrønland.
Mit råd er: sørg for og øv teltopsætning mange gange, før du drager af sted, når du skal til og færdes på vinterfjeld, fordi når stormen rammer, er det dine rutiner der skal sikre dig, og er i flere af sted, skal i tænke ens, fordi det er meget svært at kommunikere. Derfor skal rutiner og rækkefølge man gør ting, være kendt og øvet for alle.
Efter en lang dag med ski og pulk, eller ski og rygsæk, på vinterfjeldet, bliver det på et tidspunkt tid til at slå lejr, og få hvile og nye kræfter. Man er ofte træt, nogle er måske lidt kolde, så det at etablere lejr skal gerne gå let og hurtigt, så man kan komme ind i teltet, og få mulitbrænderne op at køre, så varmen spreder sig i telt og i kroppen. Mere om brænder i teltet her: Brænder i teltet – varme og sikkerhed på vinterturen
Det er let at slå telt, når alle ved hvad de skal, og når vejret er godt. Men noget svære når en snestorm rammer. Derfor er rækkefølge jeg gør ting i meget vigtig for mig, og mine faste rutiner. I dette indlæg vil jeg liste mine rutiner op og forklare hvorfor jeg gør det på den måde.
Rækkefølge når du slår telt op på vinterfjeldet!
Der er meget få ændring i den måde jeg gør ting på, fra godt vejr til dårligt vejr, men lidt små ting.
Du kan starte med at se min længere video omkring omsætning af telt på vinterfjeldet her, fra Finse i Noge i 2018: Vintertur, Finse område / Hardangervidda, Norge (film)
Husk at se resten af indlægget efterfølgende!
Når det er tid til at slå lejrer, går jeg og mærker/ser på vindretningen, fordi jeg vil gerne have teltet til at have enden op mod vinden, så vinden rammer telt hvor det er smalles. Så lige før jeg/vi stopper drejer jeg op mod vinden. Er der ingen vind ser jeg på sneen, og kikker på vindskavler/sneskavler, de her små bølger der er i sneen, de viser hvor vinden kom fra sidst, og der er for det meste og den fremherskende vindretning. Vinden kommer fra den bløde side af vindskavlerne, den rynde side af bølgen. Hakkerne eller der hvor bølgende runder, er på læ-siden.
Er sneen ekstrem blød, kan jeg blive nød til at stampe et område, med min ski til mit telt, som kan sætte sig mens jeg gør teltet klar. Det er forholdsvis sjældent jeg bliver nød til det.
Når jeg er stoppet og inden jeg begynder at sætte teltet op, så har jeg jo selvfølgelig have lidt varmt tøj på, eventuelt en dunjakke, overtræk støvler, tykkere handsker eller hvad man har brug for. Det er også en god i de at tage noget at drikke og en lille snack, fordi det tager noget tid at slå lejr og man er ofte træt her sidst på dagen.
Det første jeg gør at samle mine teltstænger og lægger på hvor mit telt skal op. Eneste undtagelse er hvis jeg har lavet det tricks, hvor at teltstængerne er tapet sammen og kun adskilles et sted, så de allerede er i teltet. Jeg tilpasser altid teltstængerne så de f.eks. passer i længden af pulken, så jeg kan tabe teltstængerne sammen, så de kun skal samles og skilles af så få steder som muligt.
Når teltstængerne er lagt ud, tager jeg mine ski og skistave og lægger ud hvor teltet skal være, og evt. andres deltagers ski og skistave hvis vi er flere af sted. Ofte har jeg også ekstra ski og stav med, som jeg kan bruge som pløkker til teltet. Har jeg ikke nok ski og skistave, til teltet, finder jeg også snepløkke frem, eller en vandtætpose til sneanker. Ski og skistave, placere i i sneen hvor jeg skal bruge dem. Kaster dem bare ud til deres ca. plads.
Først nu tager jeg teltet frem. Er der ikke teltstænger i teltet, så har jeg teltet i en større taske, og i midten af vindende, har jeg en snor/løkke, som altid stikker ud af tasken. Så jeg ved hvor først sikringspunkt skal i.
Så kan jeg bærer telt der hen det skal stå, tag en ski og stikke igennem løkken/snoren og sikre teltet, før jeg tager teltet frem. Det gælder især når det blæser. Har jeg godt med ski, sætter jeg to ski på kryds. Når teltet er sikret, tager jeg teltet op ad tasken og ruller det ud. Blæser det lidt, sikre jeg de næste to punkter i vindende, med ski eller skistave. Så jeg har sikret telt godt og der kommer ikke vind inde under det. Blæser det rigtig meget, kan jeg skove sne på vindenden, eller bygge en snumur først, så jeg kan komme i læ. Mere om snemur her: Snemur – Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet.
Synes jeg forsat ikke jeg har styr på teltet, trækker jeg teltet ud i fuld længde og sætter en ski, i læ-enden af teltet, så det også er sikret der. Når teltet er rullet ud, sætter jeg teltstænger i teltet og rejser teltet op. Blæser det meget, er jeg/vi meget opmærksom på at holde teltet nede, samt vi skal nogle gange være flere til at få stængerne op, så de ikke risikere at knække.
Er der meget blød sne, og ikke så meget vind, kan jeg godt finde på at rykke teltet sidelæns, når det er slået op, så teltet kommer ind og så på noget sne jeg ikke har gået helt i stykker.
Så snart teltet står, kan jeg sikre teltet mere, ved at sætte barduner ud og få sne på snekanterne rundt langs teltet, så jeg har en sneskovl med rundt i hånden hele tiden. Har teltet ikke snekanter, skovler jeg forsat sne op langs kanterne, så vinden ikke kan komme ind under teltet. Det gør jeg altid, også i godt vejr, så jeg ikke skal ud om aften, hvis det blæser lidt op.
Ofte samler jeg flere barduner i et punkt, alt efter hvor vinden kommer fra og hvad der giver mening, med sikringspunkter.
Blæser det meget, er jeg noget mere over teltet og sikre teltet i barduner i siden op mod vinden så snart det står. Jeg slipper aldrig teltet før jeg er 110% sikker på det står fast og vinden ikke kan komme inde under teltet.
Ski og skistave som snepløkker
Når jeg bruger en ski som snepløk, så sætter jeg den ned i øjerne i teltet, på mange telte er de ikke store nok, så der er har jeg sat en løkke i snor i. Ski skal sættes skråt ned i sneen, så den kan holde teltet og løkkerne og barduner ikke kan vandre op ad skien. Jeg sætter altid ski med bindingerne/toppen væk fra teltet, så stålkanterne på fjeldskine skære mindst i løkker og barduner.
Jeg bruger min skistave på samme måde som ski, hvor jeg sætter håndtags ende ned i sneen, er sneen blød, kan skistaven let trykkes ned. Men er sneen bare lidt hård, så har jeg min sneskov med, og stikker et skråt hul ned, og kraver en 5-10 cm sne væk, så kan jeg letter sætte skistaven ned i sneen. Ofte sætter jeg så en sneklods oven på barduner eller teltet.
Når jeg har snepløkke med på mine solo turen, så har jeg valgt mindre let snepløkke, fordi jeg har ikke behov for de er mere end ca. 30 cm og 50 gram per styk. Jeg kan blot stampe sneen, hvor snepløkken skal i, så skal den nok side fast.
HUSK når du skal have skistave op igen, at den kan være frossen fast, så ikke bare flå den op, så har jeg set at håndtaget på skistaven er blevet siddende. Så sidder skistaven fast, så løsner jeg lige sne væk fra teltet, bag skistaven, så den er løs.
Jeg kan også lave et sneanker og sikre en eller flere barduner i. Hvis sneen er hård, kan jeg krave en trekant med spidsen væk fra teltet, her kan jeg sætte en bardun ned om, og fylde op med sne, jeg stamper, det kan ofte godt holde. Er sneen meget løs, kan jeg bruge en vandtætpose jeg fylder med sne, og sætter for ende af bardunen og kraver ned i sneen. Jeg kan også opleve at sneen er så løs at ski og skistave ikke kan stå op, så må jeg også lægge dem ned og grave dem ned, og stampe sneen over på, for de kan holde teltet.
Når jeg skal ind i teltet, graver jeg ofte en kuldegrav, hvis der er dyb sne nok til det, så når teltet er sikret, og jeg åbner indgange, så grave jeg et hul der hvor jeg træder ned, og ca. halvvejs til 2/3 ind i teltes brede, Der er ingen grund til at grave hele vejen over.
Den sne kan jeg også bruge til at fylde min sne-sæk, så jeg har sne til at smelte til vand, inde i teltet. Mere om brænder i teltet og snesæk her: Brænder i teltet – varme og sikkerhed på vinterturen
Når jeg har fået min tasker, sovepose, brænder og hvad jeg ellers skal have ind, så kan jeg sætte pulke op som snemur. Eller sætte dem i læ-enden, for ende af teltet. Sætter jeg dem der, er de sikre til teltet, samt står helt sammen. Så jeg kun skal grave et sted, hvis der kommer en snestom og de bliver sneet ned.
Herunder er der to video om hvordan jeg sætter telt op på vinterfjeldet.
Første video er fra “Skieventyr i Nordnorge, med ski og pulk, fra Kirkenes til Alta” 2024
Anden video er lille video af hvordan det forgår på turen: Dovrefjell, vintertur med storm og moskusokser, Norge [Mikroeventyr]
Video starter ved slår lejer (09.45) og i 40 sekunder kan du se rutinerne.
Nedtagning af teltet
Dagen efter når jeg skal videre, så tager jeg teltet ned i omvendt rækkefølge. Husk altid at grave sikringspunkter op (ski, skistave, snepløkker), og kast det et sted hen, så de ikke forsvinder i sneen. De kan virkelig fryse fast. Det samme kan sneen jeg har lagt på snekanterne, så det sparker jeg løs. Pas på med bare at ville trække telte fri, kan let gå i stykker. Det samme hvis du graver teltet fri, med sneskovlen, så må du ikke ramme teltet, da skovle let laver hul i teltet.
OBS slip aldrig teltet, så du ikke mister det i blæsevejr.
Når jeg har tager teltstængerne ud af teltet, holder jeg altid fast i teltet. Teltet skal pakkes ned før jeg tager mig af stængerne! Også i godt vejr så det er en god vane.
Teltet ryster jeg teltet for at få is og sne fra kondens ud, før jeg ruller det sammen og få der ned i tasken igen. Jeg ruller altid teltet fra læ-ende til vindende, hvor jeg har min midte-løkke/snor der skal stikke ud af tasken, så jeg ved hvor jeg skal starte når teltet skal op igen.
Det samme glæder hvis, jeg har et tunnel-telt, her kan jeg dog lade stængerne side halvt i teltet, så jeg kan dele dem og rulle teltet med stænger i, her kan jeg ikke ryste teltet. Men teltet er også rullet fra læ-ende til vindenden. Jeg har altid en lille børst med, så jeg kan bare børste teltet, indvendigt når jeg pakker det ned og sætter det op.
Blæser det meget, lad jeg en til tre sikringspunkter side i vindende, og ruller teltet sammen uden at ryste det, jeg skal ikke miste et telt.
Jeg oplever også at teltstængerne er frossen sammen, så holder jeg om samleledet, og køre handske hurtigt frem og tilbage, så fiktionsvarmen tør samleledet op og pludselig går teltstængerne fra hinanden.
Min teltstænger skiller jeg aldrig af i alle led. Jeg taper mange af leddene samme, så jeg kun skal skille så få led af hver gang, og stængerne skal bare passe i den længe der passer ned i pulken. Så er der ikke så meget at arbejde med hver dag, og det er hurtigere at tage teltstænger frem og skille ad igen.
Håber det giver et indblik i hvordan jeg sætter mit telt op på vinterfjeldet og hvad jeg er særlig opmærksom på, især når det er dårligt vejr.
Erik
Relateret indlæg
- Fif og råd til vintertur, samling af alle mine erfaringer fra vinterture
- Brænder i teltet, varme og sikkerhed på vinterturen
- Tørrenet i teltet, giver kvalitet til friluftslivet!
- Snemur – Mere Læ og Sikkerhed på Vinterfjeldet
Indlægget er opdateret: 7. april 2024
Læg en kommentar