Hvordan bliver jeg Siriusmand, i Slædepatruljen Sirius?

”Hvordan kan man komme til at gøre tjeneste i Slædepatruljen Sirius?”

”Hvordan kan man komme til at gøre tjeneste i Slædepatruljen Sirius?” Det spørgsmål, er jeg er blevet stillet rigtig mange gange. Jeg vil her give mit bud på, hvad du kan gøre og hvad du kan forvente. Det er mine iagttagelser, men sørg for at læse alt, hvad du kan andre steder også.

Det bedst jeg har gjort i/for mit liv er at søge Slædepatruljen Sirius! Erik B. Jørgensen (99) (mig selv)

Det er mit livs bedste beslutning at søge til Slædepatruljen Sirius. De år har sat sit præg på mig, sat sig i mig og gjort det muligt for mig at lave mange af de ting, jeg gør i dag.

Selvfølgelig har Jægerkorpset lært mig endnu mere. Men skulle jeg vælge ”EN” ting, så blev det til Slædepatruljen Sirius! Det siger jeg bare for at give en forståelse for, hvor vigtig det har været for mig at gøre tjeneste i Slædepatruljen Sirius.

Indholdsfortegnelse

Du kan her læse om følgende emner:

• Hvorfor søge Slædepatruljen Sirius?
  • Hvorfor søgte jeg Slædepatruljen Sirius!
• Hvad er Slædepatruljen Sirius
• Optagelseskrav til Slædepatruljen Sirius
• Forskolen og udvælgelsen til Slædepatruljen Sirius
• Træning til Slædepatruljen Sirius
• Kvinder i Slædepatruljen Sirius
• Ansøgning til Slædepatruljen Sirius
• Løn i Slædepatruljen Sirius
• Våben i Slædepatruljen Sirius
• Udstyr i Slædepatruljen Sirius
• Slædepatruljen Sirius’ historie
  • Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok
• FAQ om Slædepatruljen Sirius
• Bøger om Slædepatruljen Sirius
• Film og TV om Slædepatruljen Sirius
• Mine egne oplevelser med Slædepatruljen Sirius

Det skal du fordi, at du brænder for at prøve dig selv af! Du elsker naturen, og du kan lide at arbejde hårdt og meget. Du skal kunne lide at være ”alene” med andre. Du er stort set aldrig alene, men sammen i tosomhed i meget lang tid. Du skal være klar på at tage udfordringer og modgang med åbent sind.

Når du har læst og set alt, hvad du kan om Slædepatruljen Sirius, så skal du forsat drømme om det er dig der kan stå ved siden af slæden og se hundene løbe glade ude foran. Selv om du fryser, det er koldt og snen driller.

Du skal også vide, at der er masser af stations arbejde, når det ikke er slæde sæson, så det arbejde skal du også tage med.

Hvis du forsat tænker det kunne være fedt. Så skal du søge.

Jeg har fået så meget med fra min tid i Slædepatruljen Sirius, at jeg slet ikke kan beskrive det her.
Når du kommer til Grønland for at gøre tjeneste ved Slædepatruljen Sirius, vil dit liv blive ændret for altid.
Du får oplevelser, der er smukke men også barske.
Du kan få venskaber, der varer livet ud. Nyd de to år.
Claus ”Tavse” Birkbøll (73)

.

.

Hvorfor søgte jeg Slædepatruljen Sirius!

Jeg får ofte spørgsmålet om hvorfor jeg søgte Slædepatruljen Sirius? Det svært at sige 100%, men jeg kom ind som værnepligtig i Den Kongelige Livgarde, fra dec. 95 til nov. 97, her var jeg værnpligtigsergent sammen med en, hvis bror havde gjort tjeneste ved Slædepatruljen Sirius. Her hørte jeg de første historier og det fangede mig med det samme.

Jeg havde altid sagt tidligere at Slædepatruljen Sirius ikke er rigtige soldater, da de “bare” går rundt der oppe i Grønland, der var jeg ikke så gammel omkring 8 klasse. Men pludselig fik jeg billeder på hvad Slædepatruljen Sirius var, og jeg begyndte at læse alt jeg kunne finde om Slædepatruljen Sirus, samt Grønlands historie. Det fangede fra starten, jeg er lidt af en ener og elsker naturen, så det lød lige som mig.

Jeg søgte i 1997, men kom ikke ind. Jeg endte som reserve. Jeg gad ikke det normale militær så jeg stoppede nov. 97 og gik på landbrugsskole, men jeg kunne bare ikke slippe tankerne om Slædepatruljen Sirius, fra det jeg havde læst, samt jeg plejer altid at gennemføre hvad jeg sætter mig for. Så jeg søgte igen i 1998 og kom ind. Hvorefter jeg startede på forskole i 1999 og var ved Slædepatruljen Sirius fra 1999-2001.

Levede det så op til mine forventninger JA. Det ½ års forskole, er en fed tid med en masse kursus, om alt man skal kunne der oppe, vinterkursus, skydekursus, alt i motor, elektronik og værktøj, radiokursus, hundepsykologi, førstehjælp, sejllads, og meget mere. Virkelig lærerigt og spændende.

Tid ved Slædepatruljen Sirius  er et minde for livet, stationen er stationen, men naturen og hundeslædeturne vil altid sidde i mig. Den storslået natur, dyrelivet, og i et miljø de færreste har færdes i, med storme og ekstreme kuldegrader. Det man er der i 26 måneder, gør man oplever alting to eller flere gang, man har tid, til at se og opleve det hele, så det en ting der altid vil sidde i en. Nok derfor jeg altid vender tilbage til Grønland.

Hvis du en ung mand / kvinde så søg, du vil ALDRIG fortryde det.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Få en lille forsmag på hvad det kan give, i det interview med ”Meget mere film”, tager ca. 4,5 minut (se evt. hele interview hvis du vil vide endnu mere om mig, og hvad Slædepatruljen Sirius førte til!)

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Gammel hverveplakat for Slædepatruljen Sirius, fra omkring 1998-1999

Slædepatruljen Sirius er en lille militær enhed, der patruljerer i Nordøstgrønland, for at opretholde suveræniteten over Nordøstgrønland, og være nationalparkbetjente i dele af verdens største Nationalpark.

Da der ikke bor grønlændere eller er nogle byer i hele Nordøstgrønland, skal man være til stede, for andre lande ikke kan gøre krav på Nordøstgrønland.

Slædepatruljen Sirius afpatruljer ikke hele Nationalparken, men et område kystnært fra Storefjord ca. 71 gr. Nord i syd (uden for Nationalparken) til Hall land i Vest ca. 60 gr. Vest (se kort). Et område der har ændret sig og blevet større igennem årene.

Slædepatruljen Sirius patrulje-område skraveret område

I et område der er 3,5 gang større end Danmark, bor der 27 mennesker og i sommersæsonen lidt flere, da der er forskere i området.

Derfor kører Slædepatruljen Sirius rundt på hundeslæder. Hundeslæder er billigt og meget driftssikkert i forhold til andre former for transport. Der er internationale krav, der siger man skal være til stede på jorden i et område for at kunne beholde det.

Slædepatruljen Sirius består af 12 mand (kaldt ”fupper”) og 6 slædehold, der passer hovedkvarteret ”Daneborg” og patruljerer med hundeslæder rundt i hele nationalparken i ca. 6 måneder om året. 2 måneder om efteråret og 4 måneder om foråret.

Slædepatruljen Sirius er en del af de Danske Specialstyrker og hører under Søværnet.

Slædepatruljen Sirius afpatruljerer hele den Nordøstgrønlandske kyst i samarbejde med Søværnets skibe og flyvevåbnets fly.

For at gøre tjeneste i Slædepatruljen Sirius kræver det, at man har været soldat og kan opfylde kravene. Bliver man udtaget, skal man klare 7 måneders forskole/udvælgelse.

De udvalgte gør tjeneste i 26 måneder i Nordøstgrønland (uden ferie i Danmark, dog kommer man til Island en uge efter et år, hvor man skal til tandlæge).

Det gør faktisk at Slædepatruljen Sirius har 18 fupper i den travle sommerperiode ud over mange håndværkere og støttefolk, der er i den meget korte sommer.

Vil du læse mere om årets gang kan du gøre det her ved Forsvaret ”Tjenesten ved Slædepatruljen Sirius”

Hvis du drømmer om at søge selv, så læs og se alt hvad du kan. Du kan få inspiration længere nede.

Du kan se Forsvaret video og artikel om Slædepatruljen Sirius her: En Siriusmands hverdag på slæderejse 

DR P3 har lavet en glimrende kort video, der også forklare det det, se den herunder.

Jeg har også lavet et indlæg om årets gang ved Slædepatruljen Sirius her:

• Årets gang ved Slædepatruljen Sirius

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Se link til DR’s afsnit om Slædepatruljen Sirius i afsnittet “Film og TV om Slædepatruljen Sirius”

Grunden til at jeg søgte Slædepatruljen Sirius, var at opleve den Nordøstgrønlandske natur, som er et af de mest barske steder på jorden, men samtidig også en af de smukkeste steder på jorden. Jeg drømte også om at rejse på hundeslæde, på lange turer, som de gamle opdagelsesrejsende. Jeg drømte om at kunne klare mig selv og lære at overleve i Arktis, samt teste og evt. flytte mine egne grænser, både fysisk og psykisk. Og så havde jeg lyst til at opleve det gode og stærke fællesskab, som Sirius har ry for. Alle mine drømme levede op til forventningerne, og jeg fortryder ikke en dag, at jeg tog 26 måneder ud af min kalender og hoppede på flyveren til Grønland.”

Det bedste råd til dig der vil søge Slædepatruljen Sirius er at finde dit indre overskudsmenneske frem. En god Siriusmand har overskud til at gennemgå oplevelser, der kan opleves som ubehagelige, men især overskud til at hjælpe andre. Slædepatruljen Sirius er en holdsport .

Tobias/ Bisse (12)

Du kan læse altid læse de opdateret krav for at søge Slædepatruljen Sirius ved Forsvaret her!

• Forsvaret: Siriuspatruljen

.

Her er nogle af Forsvarets krav

• Du har gennemført en basisuddannelse i Forsvaret eller hos Beredskabsstyrelsen
• God fysik og et godt helbred
• Ren straffeattest
• Afklarede familieforhold
• Du har ikke en generel hørenedsættelse
• Velholdte tænder

.

Synskrav

• Du skal kunne se mindst 6/6 (1,0) på hvert øje for sig uden korrektion (briller eller kontaktlinser). Alle gængse synskorrigerende operationer godkendes, hvis der ikke er opstået komplikationer.
• Du skal have normalt synsfelt.
• Du skal have normal farvesans.
• Du må ikke være afhængig af daglig medicinering.

Se kravene her: karriere.forsvaret.dk/uddannelse/helbredskrav/, find ”Sirius Patruljefører”

.

Selve optagelsesprøven, består bl.a. af

• Styrketest (niveau 5)
• Løbetest minimum 2.900 meter på 12 minutter
• Skriftlige test
• Vandøvelse (ingen specifikke krav)
• Samarbejdsopgaver
• Orienteringsløb og march (ingen specifikke krav)
• Interview med tidligere tjenestegørende ved Sirius
• Interview med psykolog
• Helbredsundersøgelse

Se kravene her: karriere.forsvaret.dk/uddannelse/varnsfalles/siriuspatruljen/

.

HUSK det er minimumskrav. Så vil du gøre dig gældende nytter det ikke noget at du lige klare kravene. Fordi er der 20-25 personer tilbage at vælge imellem, tager man selvfølgelig de bedste overordnet, så fysik skal være i orden, man skal have noget livserfaring og motivation.

.

Slædepatruljen Sirius fylder din værktøjskasse op til randen med redskaber du bruger dagligt resten af livet. Du bliver klædt på til at turde at løse de mest umulige opgaver og lærer hvorfor vedholdenhed og tillid er kernen til at nå ethvert mål.

Røde (98)

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Forskolen er den afgørende fase, som man skal igennem for at blive en del af Slædepatruljen Sirius. Når du søger ind, kæmper du om en plads blandt de 8 personer, der får lov at starte på dette omfattende og krævende uddannelsesforløb.

.

Udvælgelsesprocessen Optagelsesprocessen starter med en intensiv 4-dages udvælgelsesprøve, hvor en kommission nøje vurderer kandidaternes fysik, samarbejdsevner, motivation og psykiske robusthed. Fra et ansøgerfelt på typisk 40-65 personer udvælges de 8 mest egnede til at påbegynde forskolen.

.

Forskolens indhold Forskolen varer omkring et halvt år og består af en lang række specialiserede kurser og praktiske forløb. Det primære mål er at klæde aspiranterne på til de krævende opgaver i Nordøstgrønland. Kurserne dækker et bredt spektrum af færdigheder, herunder:

• Vintertræning: En måneds træning i Grønland ved Mestervig, hvor aspiranterne lærer overlevelse og navigation i ekstrem kulde.
• Militære kurser: Skydekursus, jagttegn og udvidet førstehjælp.
• Håndværksfærdigheder: Kurser i el-arbejde, svejsning, glasfiberreparation og generelle vedligeholdelsesopgaver.
• Specialkurser: Symaskinekursus til reparation af udstyr, brandslukning og røgdykning, rendekraver, madlavning og kommunikation.
• Tekniske kurser: Radiokommunikation, vejrkursus og motorlære.

Denne intense periode afsluttes med praktiske opgaver, hvor aspiranterne blandt andet pakker og klargør udstyr og grej, som skal sendes til Grønland.

.

Den endelige udvælgelse Selvom forskolen er en vigtig del af uddannelsen, er den også en fortsat udvælgelsesproces. Der er kun plads til 5-6 nye “fupper” hvert år, og det betyder, at ikke alle 8 aspiranter får en plads. Mod slutningen af forskolen skal aspiranterne igen vurderes af en kommission. Denne vurdering er baseret på deres præstationer på kurserne, samarbejdsevner og feedback fra gruppen. Aspirantgruppen stemmer også internt for at vurdere, om nogen ikke passer ind på holdet.

Når beslutningen er truffet, reduceres holdet til de endelige 5-6 personer, der skal afsted til Grønland. Vi sagde farvel til to mand, så kunne vi pakke den næste måned og glæde os til nu skulle vi endelig snart til Nordøstgrønland, til 26 måneders tjeneste ved Slædepatruljen Sirius.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hvordan træner man så til Slædepatruljen Sirius? Du skal selvfølgelig kunne klare de fysiske krav – de er faktisk ikke så hårde. Men HUSK, det er kun minimumskravene. Hvis du vil have en reel chance, nytter det ikke, at du lige akkurat klarer dem.

Det vigtigste er at få prøvet kræfter med forskellige ting. Det skader bestemt ikke at være håndværker eller en, der har været vant til at bestille noget. Jeg selv voksede op på en gård, hvor jeg arbejdede fra en tidlig alder, og det har givet mig en god ballast.

Det bedst råd til dig der vil søge Slædepatruljen Sirius, er at være dig selv, spil ikke skuespil! Erik B. Jørgensen (99) (mig selv)

Det handler om at kende sig selv godt, før du søger. Ærlighed er helt afgørende. Hvis du vil gøre tjeneste ved Slædepatruljen Sirius, skal du kunne sige til din makker, hvis du fryser dine tæer, eller hvis I er nødt til at stoppe for dagen. Men det skal være ærligt. Hvis du lyver eller snyder uden om det hårde arbejde, mister du hurtigt andres tillid – og det går ikke i Sirius.

.

Kend dig selv

Sirius er ikke bare en patrulje, det er en livsstil. Du skal kende dig selv og dine grænser – både psykisk og fysisk. Slædepatruljen Sirius er ikke noget, du søger for at få det på dit CV eller for at imponere andre. Det er en opgave og et ansvar, som kræver, at du virkelig brænder for det.

Når det så er sagt, kan du altid prøve forskellige ting af for at se, om Sirius virkelig er noget for dig. Ingen ansøgere er ens, og ingen har den samme baggrund eller tilgang. Nogle har trænet målrettet i flere år, andre kommer med mere tilfældig erfaring. Men til sidst handler det mest af alt om din personlighed – og om du passer ind på holdet.

.

Fysisk træning

Forbered dig ordentligt og træn. Hvis det er din drøm at komme til Sirius, er det surt at ryge på noget så simpelt som de fysiske krav. Og lad mig sige det ligeud: Det bliver kun hårdere, når du er deroppe. Du skal have overskud, både på forskolen og under vintertræningen.

.

Ski

Hvis du ikke allerede kan det, så prøv langrend. Lær at begå dig på ski. Det behøver ikke være avanceret, men det skader ikke at tage en tur på fjeldski i Norge eller Sverige, hvis du har mulighed for det. Har du ingen erfaring, findes der masser af kurser, du kan tage. Det handler ikke om at blive ekspert, men om at få en fornemmelse af vinterliv og se, om du kan lide det.

.

Tag en uddannelse

Hvis du ved, at du vil søge Sirius, så klæd dig godt på. Gør din uddannelse færdig, bliv sergent, eller få noget praktisk erfaring og bliv god til noget. Det viser, at du kan tage ansvar og arbejde målrettet.

.

Hundeslæde

De fleste, der kommer til Sirius, har aldrig kørt hundeslæde før – og det er helt fint. Men hvis du har et halvt til et helt år, før du skal søge, så kan det være en idé at prøve det. Du kan for eksempel tage til Norge eller Sverige og arbejde som hundeslædekører. Jeg ville personligt kontakte greendog.no på Svalbard, hvor ejeren er tidligere Siriusmand. Det skader aldrig at have lidt erfaring.

.

Orientering

At finde vej med kort og kompas er en vigtig del af Sirius’ arbejde. Hvis du ikke allerede kan det, så lær det. Det er en af de færdigheder, du vil få brug for – både på forskolen og senere i Grønland.

.

Militære færdigheder

Slædepatruljen Sirius er en militærenhed, så det skader ikke at have erfaring fra Forsvaret. Personligt ville jeg anbefale at tage sergentuddannelsen, hvis du allerede er inde. Det giver dig både livserfaring og en god forståelse af, hvad der kræves af dig. Men det er ikke et krav.

.

Håndværk

At kunne bruge sine hænder er en stor del af arbejdet i Sirius – både på slæderejser, under sejlads og på stationen Daneborg. Hvis du er vant til at arbejde praktisk, er det en stor fordel. Jeg selv voksede op på en gård og var vant til at løse opgaver med hænderne. Det bliver ikke direkte testet før forskolen, men dine erfaringer bliver vurderet.

.

Tag springet

Når du føler dig klar, så søg. Det kan være dig, der skal afsted! Og hvad så med de 26 måneder, du er væk fra venner og familie? Skal du være bange for at gå glip af noget? Nej, det skal du ikke. Jeg lover dig, at der er sket meget lidt, når du vender hjem igen. Når du møder venner og familie anden gang efter din hjemkomst, har de nærmest glemt, at du var væk. Men det har du ikke. Du vil være Siriusmand resten af dit liv. Du vil få kammerater for livet – mennesker, der har stået skulder ved skulder med dig under de hårdeste forhold, hvor naturen bestemmer alt, og du er den lille. Det er det, der gør Sirius til noget helt særligt.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Er der kvinder i Slædepatruljen Sirius?

Nej, der har endnu ikke været kvinder i Slædepatruljen Sirius. Kvinder har haft mulighed for at søge i flere år, men indtil nu har kun to kvinde, ud af 15 (2024 tal) klaret de basale fysiske krav, og de udfordringer der har været i ”runde 1” af optagelsen og dermed været kvalificeret til at komme i betragtning til kommissionen, som udvælger aspiranterne til forskolen.

Det kræver dog, at flere kvinder søger og er dedikerede til processen. Desværre ser vi stadig meget få kvinder blandt ansøgerne, og for mange der ikke har forberedt sig ordentlig, så de kan klare kravene.

.

Hvorfor har der ikke været kvinder i patruljen?

Tidligere blev kvinder forhindret i at søge Slædepatruljen Sirius af embedslægen med begrundelser som “hygiejniske hensyn.” Min personlige vurdering er, at dette ikke var den reelle årsag. Dengang var det uvant for mænd og kvinder at arbejde sammen, især i en militærkontekst og i et “mandemiljø” som det, Slædepatruljen Sirius repræsenterer. Man turde simpelthen ikke tage skridtet og sende kvinder afsted.

I dag ser vi heldigvis mange kvinder i Forsvaret, hvor de præsterer fremragende. Derfor tror jeg kun, det er et spørgsmål om tid, før den første kvinde kommer gennem nåleøjet og bliver en del af Slædepatruljen Sirius.

.

Kan kvinder klare kravene?

Ja, kvinder kan sagtens klare kravene, hvis de er stærke og kender sig selv godt. Tjenesten i Slædepatruljen Sirius kræver primært, at man kan håndtere sin egen kropsvægt, være udholdende og have overskud. Mange kvinder, jeg har mødt, kan løbe fra mig og lave flere kropshævninger, så de fysiske basiskrav er bestemt mulige at opfylde.

Hvis vi sammenligner med Jægerkorpset, hvor kvinder har haft mulighed for at søge i længere tid, er udfordringen der ofte de tunge belastninger over lang tid. Her ser vi, at mange kvinder får problemer med hofter og bækken på grund af de ekstremt tunge rygsække. I Slædepatruljen Sirius er kravene anderledes – det handler ikke om at slæbe mange kilo, men snarere om at være fysisk robust og psykisk stabil i ekstreme omgivelser.

.

Særlige krav for kvinder?

Nej, kravene er de samme for kvinder og mænd. Det er jobbet og de ekstreme forhold i Nordøstgrønland, der dikterer, hvad man skal kunne. Som specialstyrke kan der ikke være særbehandling baseret på køn – det er færdighederne, der tæller. Det betyder dog også, at kvinder, som drømmer om at søge, skal være forberedt på at træne hårdt, opnå fysisk overskud og kunne klare de udfordringer, tjenesten indebærer.

.

Mit råd til kvinder, der drømmer om Sirius

Hvis du som pige/kvinde drømmer om at blive en del af Slædepatruljen Sirius, så er mit bedste råd at træne målrettet og sørge for, at du kan klare de basale krav med overskud. Sørg for også at udvikle de personlige egenskaber, som patruljen vægter højt – som samarbejdsevne, mentalt overskud og evnen til at arbejde under pres.

.

Husk, at du konkurrerer på lige fod med mændene, og det kræver, at du skiller dig positivt ud blandt ansøgerne.

Men husk, det er ikke nok at være “den 10. eller 14. bedste.” For at blive udvalgt skal du helst være blandt de allerbedste – typisk de 4-6 mest kvalificerede ansøgere. Så sæt dig et højt mål og gå efter det. Hvis du er dedikeret og arbejder hårdt, kan det sagtens blive dig, der bliver den første kvinde i Slædepatruljen Sirius.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Slædepatruljen Sirius har optagelse en gang om året, i september. Så ansøgninger skal sendes i løbet af foråret og sommeren.

Derefter er der udvælgelse/optagelsesprøve, og i december samme år starter de udvalgt på ”forskolen”.

Det er Forsvarets Rekruttering der står for ansøgninger, du kan altid se mere her på Forsvarets side om Slædepatruljen Sirius.

Det jeg husker bedst fra mine to år ved slædepatruljen Sirius er de mennesker jeg var sammen med og det fællesskab vi havde. Jeg var helt sikker på, at der ikke var noget vi ikke kunne overkomme sammen. 

Mit bedste råd til dig der vil søge Slædepatruljen Sirius, er at afklare med dig selv at det er det du vil og så prioriter det frem for alt andet. Du vil ikke fortryde det. 

Matti (21) 

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Lønnen ved Slædepatruljen Sirius er god, primært fordi du ikke bruger så mange penge på kost og logi.

Du får din månedsløn alt efter hvad rang du kommer med og hvor længe du har været i Forsvaret.

Ca. 22.400 pr. måned afhængig af den militære grad.

Så får du et tillæg for at være ved Slædepatruljen Sirius, så du er arbejdstids neutral, så du skal forvente at arbejde alle ugens dage når du er på patrulje, og kun have få dage fri når du er på stationen. Til gengæld er dit arbejde, forhåbentlig din passion.

Tillægget er omkring 27.000 kr. per måned.

Mens du gør tjeneste ved Slædepatruljen Sirius betaler du Grønlandsk skat på ca. 37%.

Så med en god løn og uden du har ret mange udgifter bliver det en ok løn. Gør du det op i en timeløn, så skal du ikke gøre det, så kan du tjene mere i Danmark, men det er ikke så fedt.

Mine år ved SIRIUS var på alle måder afgørende i forhold til resten af mit liv og jeg ville aldrig have været dem foruden

Kommende ansøgere til SIRIUS skal ikke gøre det fordi det er ‘sejt’ eller forbi man skal op og ‘afprøve ens grænser’.  Man skal være helt anderledes afklaret inden. Søg litteratur, ræk ud til tidligere medlemmer eller se nogle af de efterhånden mange udsendelser – også de gamle

Lars Ulsø (92)

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Da Slædepatruljen Sirius er en del af Søværnet og militæret, vil du blive uddannet til at bruge en lang række af forsvarets våben. Men da Slædepatruljen Sirius er en specialenhed, der kører under andre forhold end alle andre, har de også specialvåben.

Der er både haglgevær og jagtrifler ved patruljen.

På slæderne kører hver mand med deres personlige våben i form af

• En 10 mm Glock 20 pistol ved sin side
• Riffel Gevær M/53-17 kaliber 30-06, som er en opdatering af riflen M1917, en gamle riffel fra ja 1917 som kan klare det meste. Det har til tider været tilladt at køre med private rifler bare de var samme kaliber som tjeneste riflen.

Ud over det bruger man signal pistoler, til at marker sin position, se efter hytter og vigtigst skræmme isbjørne væk.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Slædepatruljen Sirius er som nævnt en militærenhed under Søværnet, men de fleste folk er fra Hæren. Man bruger en del militær udrustning og uniformer, det er især blevet mere aktuelt de senere år, med flere turister og forskere i området, fordi kan se hvem der er hvem.

Da det er et specielt område, bruger man alt muligt tøj, hvor man syr Slædepatruljen Sirius logo/emblem på tøjet, for at folk kan kende en og man er mærket som en militær styrke

Meget af udstyret er specielt lavet til Slædepatruljen Sirius som teltet, ydersoveposer, mv. Det skyldes, at normalt udstyr ikke kan leve op til de krav og betingelser, det skal virker under.

Meget af udstyret bliver også syet af patruljens medlemmer selv, da det ikke kan fås, eksempelvis tasker til slæderne, riffeltasker, og meget mere.

Kun det bedste udstyr kan bruges her. Det bliver også for dyrt, hvis det går i stykker hele tiden.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Slædepatruljen Sirius har en lang historie, jeg kun kort vil berøre her. Den fortjener at blive fortalt bredere og dybere. Så gør dig den tjeneste at læse nogle af de gode bøger om patruljen.

Slædepatruljen Sirius blev oprettet den 18. august 1950, da alle mand for først gang var samlet på Ella Ø, og Slædepatruljen Sirius har kørt lige siden i Nordøstgrønland, med få ændring igennem årene. Dog hed Slædepatruljen Sirius, ”Operation Resolut” i starten fra 1950-1951, I 1951 blev navnet ændret til Slædepatruljen RESOLUT.  Den 1. november 1953 fik patruljen sit nuværende navn Slædepatruljen Sirius.

Forgangsenheden til Slædepatruljen Sirius, var ”Nordøstgrønlands Slædepatrulje” under Anden Verdenskrig, fra 1941-1945. Her blev der oprettet en lille slædepatrulje bestående af de fangstmænd, der var i området den gang. De skulle forhindre tyskerne i at have vejrstationer i Nordøstgrønland. Vejrmeldinger fra Nordøstgrønland er vigtige, fordi det er vejret i Europa 24 timer efter. Så det ville være en kæmpe fordel at kende vejret i Nordøstgrønland, for at planlægge krigsindsatser i Europa.

Slædepatruljen prøvede at forhindre tyskerne i at lave vejrstationer i løbet af krigen. Tyskerne lykkedes at lavede flere vejrstationer, der kørte i perioder, der så blev nedlagt eller angrebet af slædepatruljen eller den Amerikanske Flåde, danskerne arbejdede sammen med. Det var en underlig krig, fordi folkene på begge sider kendte hinanden og ingen ønskede krig.

Kan du lide historien så læs bøgerne ”Nordøstgrønlands slædepatrulje 1941-45” og ”Operation Resolut” af Anders Odsbjerg, de er spændende og mærkelig. Først bog om Anden Verdenskrig og patruljens arbejde, angreb, tilfangetagelse, overgivelser og en mærkelig lille krig i krige. Den sidst bog om Slædepatruljen Sirius grundlæggelse.

Slædepatruljen Sirius hovedkvarteret hedder ”Daneborg” og er en moderne station, der har fulgt med udviklingen, så der er alt, hvad der skal være i et lille samfund.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Før Slædepatruljen Sirius og før Anden Verdenskrig var der mennesker i Nordøstgrønland. For mange år siden var der inuitter men de uddødede i midten af 1800-tallet. De sidst inuitter man så var i 1823 på Clavering Ø.

Men fra år 1908 var der fangstmænd i store del af området, både danskere og nordmænd. De jagtede alle dyr med pels, der kunne sælges efterfølgende.

Det stod på frem til 1960, hvor de sidste forsvandt. Det var også derfor at Slædepatruljen Sirius var oprettet i 1950, for at være tilstede når folk forsvandt, og hvis der skulle komme en Tredje Verdenskrig, så man kunne sende vejrmeldinger og bekæmpe, at fjenden fik vejrstationer der oppe.

De danske fangstmænd i de år var i fangstkompagniet ”Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok”.

Nordmændene prøvede faktisk at stjæle et stykke af Nordøstgrønland i 1931, da de hejste det norske flag og erklærede et område som Norsk som de kaldte ” Eirik Raudes Land”.

Det kunne Danmark ikke gå med til, så det førte til en retssag i Haag, som Danmark vandt i 1933.

Med det krav at Danmark/Grønland altid skulle være tilstede i Nordøstgrønland, det er bl.a. derfor Slædepatruljen Sirius forsat kører.

Fangstmændene forsvandt, der var ikke penge i det mere og mange af aktiviteterne havde også været en del af kampen om, hvorvidt det var Dansk eller norske territorie. Det var også derfor der var rigtig meget forskning i Nordøstgrønland i 1930’erne med bl.a. Lauge Kock og Knud Rasmussen.

I dag findes Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok forsat. Det er i dag tidligere Siriusfolk, der vedligeholder de gamle hytter i Nationalparken, i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Aage V. Jensen fonden, for at bevare historien.

Slædepatruljen Sirius hjælper også det de kan og benytter hytterne på deres slæderejser.

Du kan læse meget mere om Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok, i den fantastiske bog: Nordøstgrønland 1908-60, Fangstmandsperiode, den har jeg anmeldt her.

Det var en kort gennemgang af en fantastisk historie. Dog må man ikke glemme den vilde og fascinerende ekspeditions historie der er i området, fra den gang man udforskede landet for første gang i nyere tid. Det var med Knud Rasmussen, Peter Freuchen, Lauge Kock, Ejnar Mikkelsen og andre store ekspeditions folk. Vil du gerne til Slædepatruljen Sirius, så bør du også læse om dem.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Her er lidt ekstra fakta mange spørg om

Jeg lavet et helt indlæg om, bøger om Slædepatruljen Sirius, det kan du læse her ”Anmeldelse: Bøger om Slædepatruljen Sirius”

Bøger om Slædepatruljen Sirius

• Tusind dage med Sirius af Peter Smith Mikkelsen Gyldendal 1986 og 1990
• Sirius af Jørgen Bjerre, Komma 1990 og Aschehoug 1999, i udvidet udgave
• Slædepatruljen Sirius – 4000 km med verdens bedste hunde af Tomas Thormann, Klematis 1996
• Sirius gennem 50 år af Peter Schmidt Mikkelsen, Aschehoug 2000
• Et andet Sirius af Odder Museum Redigeret af Ove Sørensen, Aschehoug 2002
• Sirius, et øje i Nord af Magnus Elander og Peter Bondo Christensen, Gyldendal 2009

Andre bøger

• Operation Resolut, startskuddet til Sirius-patruljen af Anders Odsbjerg
• Boganmeldelse: Nordøstgrønland 1908-60, Fangstmandsperiode
• Boganmeldelse: Tegneserie om Jørn Riel’s Skrøner, Nordøstgrønland

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Her under er der lidt link til TV dokumentar, interview og andre program om Slædepatruljen Sirius og Nordøstgrønland. Søg endelig videre, der er meget andet der ude.

.

TV om Slædepatruljen Sirius

• Sirius, DR Dokumentar, 3 afsnit om Slædepatruljen Sirius (Virkelig godt!!!)
• Sirius – De Udvalgte, 2010, Forsvaret TV, se de 5 afsnit her
• 2 mand 11 hunde og en slæde – DR dokumentar om Slædepatruljen SIRIUS, 1990, se den her ca. 52 min
• ”Slædepatruljen Sirius”, DR Dokumentar 1981, se den her på Filmestriben 41 min.

.

YouTube klip om Slædepatruljen Sirius

• Interview ” Tavse og Siriuspatruljen” af Bo Troensegaard, se det her på YouTube, ca. 28 min

.

Film om området og lidt om Slædepatruljen Sirius

• ”Den sidste slæderejse”, udsendelse med den gamle chef for Slædepatruljen Sirius der er på slæderejse, med ”Tavse” også tidligere Siriusmand og en journalist og fotograf. Du kan se de 8 afsnit på DR Bonanza her.
• ”Selskabet” om Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok. Se udsendelsen på DR Bonanza her.
• ”Kronprinsens Grønland”, han fortæller om deres Sirius 2000 ekspedition. Se udsendelsen på DR Bonanza her.

.

Slædepatruljen på DR – Inspiration, ikke virkelighed

DR’s realityprogram Slædepatruljen er inspireret af Slædepatruljen Sirius’ barske vilkår og træningsforløb, men det skal understreges, at programmet ikke viser, hvordan den reelle optagelse og Forskole foregår. Programmet er designet som en konkurrence, hvor deltagerne gennemgår en række udfordringer i Grønlands natur, og undervejs fortæller tidligere Siriusmænd om deres erfaringer. Det giver et lille glimt af, hvad det kræver at være Siriusmand, men det er først og fremmest skabt som underholdning.

Programmet kan give motivation og vække en fascination for Grønland og Slædepatruljen, men det er vigtigt at huske, at den virkelige udvælgelse og træning er langt mere omfattende, detaljeret og fokuseret på samarbejde frem for konkurrence. Hvis du drømmer om at søge Slædepatruljen Sirius, skal du læse alt, hvad du kan, forberede dig grundigt og tage udgangspunkt i de officielle optagelseskrav og Forskolens faktiske indhold.

Brug programmet som inspiration – men ikke som en guide til optagelse.

Du kan se sæsoner på DR-TV her: Slædepatruljen, dr.dk

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Som dreng elskede at færdes i naturen og jeg valgte at blive tømrer, så jeg kunne rejse ud i verden og klare mig. Jeg ville til Canada, men hørte om Sirius patruljen og mødte nogle en sommer, hvor jeg var i Nordgrønland som medlem i Pearyland ekspeditionerne. Jeg kom i militæret som i 1976 var den slagne vej. 

Jeg søgte arktisk vinter, hundeslædeoplevelser og fik det hele gennem Sirius samt fantastiske kammerater for livet og lærte at stole på mig selv og se verden med en klarhed der passede mit sind.

Jeg har som alle oplevet virkelig hårde strabadserende dage. Jeg har oplevet svære dage med makkeren, men vi er altid kommet videre, måske med en bagage der skulle gås efter i sømmene, men selv det blev en del af grundstammen i mit DNA, hvor der bliver søgt efter de positive ting, med fornuften i behold og der har ikke været en eneste gang, hvor jeg var i tvivl om at jeg befandt mig på det rigtige sted.

Goffi 77 [Jens Christian Worm Gotfredsen)

Som jeg skrev indledningsvist, så er det den bedst beslutning jeg har taget i mit liv. Det gjorde det også lettere for mig at blive Jægersoldat senere. Det har samtidig lagt grundstenen til mit liv som fuldtis eventyrer og de mange ekspeditioner, jeg har lavet.

Se mere om årets gang ved Slædepatruljen Sirius her:

• Årets gang ved Slædepatruljen Sirius

Du kan læse og se mere herunder.

• Lidt om mit foredrag, billedshow og lidt videoklip fra foredraget
• Mit Online foredrag om Slædepatruljen Sirius, kan lejes her for 75 kr. 48 timers leje

Du kan også se min historiefortællinger fra Slædepatruljen Sirius her (se en af dem herunder):

• Høre mine små historiefortællinger fra Slædepatruljen Sirius

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Jeg håber meget, at du blev klogere på Slædepatruljen Sirius. Held og lykke hvis du vil søge.

Erik

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Relateret indlæg

• Årets gang ved Slædepatruljen Sirius
• Siriusmand (Slædepatruljen Sirius)
• Høre mine små historiefortællinger fra Slædepatruljen Sirius
• Siriusforedrag, fortællinger om Siriuspatruljen og det fantastiske Nordøstgrønland

Gammel hverveplakat for Slædepatruljen Sirius, fra omkring 1998-1999