Det at holde fokus ved vi alle er afgørende, for at nå vores mål og drømme. Jeg ser, at det er svært for mange at bevare fokus, når det brænder på, bliver hårdt og uoverskueligt.
Det har jeg oplevet i mit virke i både Jægerkorpset og i Slædepatruljen Sirius. Jeg har set mange miste fokus i optagelserne, fordi det bliver hårdt og kortvarigt ikke var den drøm, man havde forstillet sig. Så er det så let at melde fra og aldrig finde ud af, om man havde det der skulle til for at komme ind.
Det samme glæder på min mange lange ekspeditioner, her handler det også om at holde fokus, fordi ellers er det så let at glemme, hvorfor man er derude, og det er så let evt. give op, eller lave fejl.
Fokus kan i min optik være flere forskellige ting:
Fokus på drømmen, hvorfor!
Når jeg giver jeg i kast med noget, så bruger jeg lang tid på at tænke over og overveje, hvorfor jeg vil det. Jeg skal være helt sikker på jeg vil lægge alt i det, jeg kaster mig ud i. Mit mål skal have mit fulde fokus. Den lyst og den drøm, jeg har, er det brændstof, jeg skal bruge, når det bliver hårdt, og jeg ikke kan få øje på målet foran mig. Har jeg ikke overvejet mit ”VIL” nok, så er det let at sige til mig selv, at jeg ikke rigtig gider alligevel, eller bare give op fordi jeg bliver helt tom.
Jeg har set, mødt og talt med så mange, der glemmer deres ”VIL” og drøm, når de er på vej. Mange af dem farer vild i deres mål, i deres sind og deres følelser og kommer aldrig i mål. De mister simpelthen fokus.
Selvfølgelig er det altid tilladt at give op og blive klogere, men det skal være et aktivt valg og ikke en undskyldning. Vi kan alle finde ud af vi vil en anden vej i livet, respekt for det.
Du kan se mit indlæg og video om ”VIL”, ”KAN” og ”GØR” her:
Fokus på målet
Det er super vigtigt at holde et skarpt øje på målet, når det bliver hårdt. Med det mener jeg, at du skal lave dit mål om til et billede, en stemning eller et eller andet konkret, som du kan kalde frem, når det er så hårdt, kedeligt eller uoverskueligt målet stille og roligt forsvinder. Så skal du kunne tænke på dit billede og få energi i det.
Da jeg søgte ind som Jægersoldat var mit billede, at jeg fik min bordeaux baret, som er kendetegnet for Jægerkorpset. Det var det eneste, jeg kunne overskue at tænke på, når jeg var helt nede. Når jeg så var frisk, kunne jeg tænke på mange flere ting.
Den historie fortæller jeg i denne video:
Se hele indlægget her: Sæt billede på dit mål! [Motivation]
Det er vigtigt at lave delmål undervejs, da de store mål kan være så langt fremme og uvirkelige at det kræver delmål, både for at forberede sig ordentligt og for at nå i mål.
Det kan du se og læse mere om i det her indlæg:
Se hele indlægget her: Lav delmål for at må dine mål! [Motivation]
Se også det her ekstra krydderi. Det at få sagt sit mål højt, så man tror på det selv:
Fokus på opgaven
Det handler om at blive ved med at være i nuet, og bevare fokus på opgaven. Det kræver man er afklaret, har styr på de ovenstående ting, og kan koncentrere sig om opgaven.
Det kræver at man selv er afklaret, at ens familie er afklaret, og man er afklaret med omverdens reaktioner. Har man ikke opbakning fra ens bagland, så er det super svært at holde fokus. Nogle gange kræver det også et opgør med sit bagland, omgangskreds eller partner, fordi man bliver nødt til at finde en ro i det man gør og de valg, man tager, så fokus kan forblive der, hvor det giver størst værdi i situationen.
Andre indlæg der kan hjælpe med at bevare fokuset
- Få styr på din hjemmefront, for at nå dine mål! [Motivation]
- Lav et testamente og sæt dig selv fri [Motivation]
Det lyder ekstremt, kan jeg bruge det i min hverdag/fokus?
Det kan godt være at ovenstående virker ekstremt og langt fra din hverdag. Det kan jeg godt forstå. Du skal nok ikke ud i fronten som Jægersoldat, eller køre med en hundeslæde langt ude ødemarken, eller ud på de lange ekspeditioner som jeg skal.
Men jeg vil påstå, at det er de samme ting, det handler om i din verden. Om du kører i en lastbil på landevejen, sidder i banken, står i en af vores mange butikker, laver lækker mad til os andre, passer vores ældre eller hvad end du laver. Jeg håber af hele mit hjerte, at du laver det, du drømmer om. At du selv har sagt, det her VIL jeg. Uanset hvad du laver, kræver det fokus, opbakning fra dit bagland, og at du tør handle.
Hvis du ikke er der, hvor du ønsker at være, så håber jeg, at du vil lægge en plan for, hvordan du kan bevæge dig i en ny og for dig mere inspirerende retning – alene eller sammen med dine nærmeste!
Det samme glæder på din/jeres arbejdsplads. Der gælder det også om at drøfte og sætte nogle spilleregler for, hvordan man kan hjælpe og støtte hinanden i at holde fokus i løbet af arbejdsdagen. Så det bliver dejligt og spændende at være på arbejde for alle.
God fornøjelse med at holde fokus i dit liv.
Erik
P.S: har du brug for flere spark bag i så se/læs med her:
Relateret indlæg
Alle billeder/foto af Lars E. Andreasen, TV 2
Indlægget er opdateret: 4. oktober 2023
Læg en kommentar