Hvis du ønsker at nå dine mål og lave det du er passioneret omkring, så kræver det gode overvejelser, træning og forberedelse. Men det kræver også, at du har styr på din hjemmefront/bagland på den måde, at du skal have opbakning og ro på hjemmefronten, hvis du skal kunne holde fokus på dine mål eller jeres mål sammen.
For mig som eventyrer, er det vigtigt at have opbakning til de ekspeditioner jeg tager på, især når jeg efterlader min kæreste alene hjemme, samt min datter ikke får mig at se i lang tid, min datters mor skal ordne alt omkring min datter, mens jeg er væk.
Derfor synes jeg noget af det vigtigste er at have opbakning fra alle de personer der er tæt omkring mig, for jeg kan nå min mål. Jeg siger ikke de skal elske det jeg gør, men de skal acceptere det og kan se dem selv i det.
Det kræver jeg altid er ærlig omkring hvad jeg vil og mine mål. På samme tid skal jeg lytte til dem omkring mig, og lytte til deres mål. Så når jeg kaster mig ud i mine mål, store som små, har jeg opbakning. Ikke jeg skal have klap på skuldrene og de skal støtte mig i alt, men jeg skal have ro på hjemmefronten. Ro er der ikke er modstand, bebrejdelser og personer der prøver at stoppe mig i det jeg laver, når jeg først er sat i gang.
Alle omkring mig, må og skal sige mig imod, i planlægningen og mine første tanker. Men når jeg går i gang, skal der være ro.
Jeg har altid fortalt mine kærester hvad jeg vil med livet og når det ændre sig, så kan man afgøre om man skal være sammen, ændre mål for at være sammen, så begge kan se sig selv i det.
Jeg vil aldrig lægge begrænsninger på dem omkring mig, og jeg forventer ikke de gør det overfor mig. Jeg kan godt forstå en partner der ikke vil gå med til mål, de aldrig har hørt om. Så lad vær med at gå og drømme for dig selv, del det med dem omkring dig, så når du kaster dig ud i det, ikke gøre at alle omkring dig står undrende tilbage og ikke kan støtte op om dine mål.
Under min optagelse til Jægerkorpset, oplevede jeg en del ikke havde styr på deres bagland/hjemmefront. Så når de havde fri, skulle de håndtere en kæreste eller familie der ikke bakke op og lige frem modarbejdet deres optagelse. Det kunne langt de fleste ikke holde til og stoppede. Det samme ser jeg også, med personer der drømmer om livændrede beslutninger, ”glemmer” at sige det højt, så dem omkring det bliver overrasket over beslutningerne og ikke kan bakke op.
Personligt er jeg ærlig omkring det jeg gerne vil, ingen skal stoppe mig, hvis mine mål er fornuftige. Jeg vil ikke være en god udgave af mig selv, hvis jeg ikke kunne lave det jeg er passioneret omkring. Jeg kan aldrig gøre alle tilfredse. Så må jeg vælge mennesker til og fra, alt efter om de kan acceptere det jeg laver og står for. Jeg skal også give dem omkring mig fri, og sige mine mening til deres mål. Samt bakke op, når jeg har sagt min mening.
Vil du nå de mål, så husk at sige dem højt og vend dem med dit bagland/hjemmefront, så du har ro og opbakning til at nå dine mål.
Det er selvfølgelig også vigtigt at lave noget sammen og prioritere det, det kan du se/læse om her: Kærestetid, prioriterer det! [Motivation]
God fornøjelse med at nå dine mål!
Erik
Relateret indlæg
- Andre indlæg om motivation, samarbejde, personligudvikling og ledelse
- Kærestetid, prioriterer det! [Motivation]
Indlægget er opdateret: 4. februar 2022
Hej Bjarke
Tak for de kloge ord og bidrage med din historie👍
Fedt du kom videre og af den bagage, hatten af for det!
det der er bare så vigtigt. jeg vil tilføje en speciel form for hjemmefront, nemlig den man er født med og præget af. det tog mig desværre til sidst i 30erne at komme af med al den bagage som en opvækst fyldt med alkoholikere, psykisk syge og al deres tristhed puttede i min rygsæk, og at ryste mig fri af de giftige hensyn og falske forpligtelser, som blev plantet dybt i min sjæl. mine stille drømme om at være mere fysisk, at mærke mig selv , at komme ud og være menneske blandt mennesker, og om at læse til læge kommer jeg nok aldrig til at realisere når det nu har kostet alle de gode år. men jeg vil bare sige til alle unge mennesker som har det samme problem, i behøver ikke være så isolerede og lade det gå ud over jeres liv. det er super hårdt at tage et opgør når ens nærmeste egentlig mest er nogle stakler som man føler for, men i må “lade dem i stikken” for jeres egen skyld, det nytter intet at blive siddende hos dem for at lindre deres ensomhed, når det så afskærer jer fra et normalt liv med drømme og oplevelser. hvis der er noget du skal, så tag det svære opgør og gå derfra. der er så mange af os som bliver reduceret til en kopi af den slags forældre fordi de giver os omgivelser som isolerer os fra velfungerende mennesker, og så har vi kun dem og de har kun os. det er meget sværere at bryde med end med f.eks. en kæreste man selv har valgt. gør det så tidlig som muligt. det er den vigtigste afklaring du kommer til at foretage dig.