Jeg får ofte spørgsmål til hvordan jeg har nået så mange forskellige ting i mit liv, og især spørgsmålet hvordan får du råd til det liv du har? Svaret er rimeligt simpelt, valg kræver fravalg. Der er ingen mennesker der kan alt. Når jeg prioriterer det liv jeg har, kræver det en masse fravalg, det glemmer alt for mange.

Jeg har råd til at lave ekspeditioner og mange ture, fordi jeg spare op, så jeg har råd til mine ture. Jeg prøver at begrænse mine udgifter, vi bor småt og billigt, vi har ikke sommerhus eller bil (er medlem af Lyngby Delebil i stedet).

Når jeg tager væk på lange ekspeditioner, går det selvfølgelig ud over min datter, når hun ikke ser mig i lange tid (bor ved sin mor). Det er et valg fra min side, der også er et fravalg, af at opleve ting med hende og hendes liv. Det prøver jeg så at rette op på når jeg har hjemme, ved at lave en masse små ture og hygge, med min datter når jeg har hende. Det samme glæder med min kæreste. Der er ”omkostninger” ved alt.

Det sammen galt da jeg søgte til Slædepatruljen Sirius, det er et valg af nogle kæmpe oplevelser, men et fravalg af det normale liv i 26 måneder. Noget jeg aldrig har fortrudt, men det er ikke for alle. Det samme da jeg var Jægersoldat, var det et valg og livstil, hvor der var masse af fravalg, da jeg var meget væk fra familie og venner. Der var mange sammenkomster og familiefester jeg ikke kom til.

Så er der noget du vil. Så skal du gøre dig helt klar at tager du et valg, så tager du også fravalg. De fravalg, skal du også se på, evt. skrive op, så du også har taget stilling og et aktivt valg, af fravalg. Så du ikke bliver overrasket over konsekvensen af dine valg, senere og fortryder eller lad dine fravalg forstyrre dig.

Det kan især være ens hjemmefront. Det har jeg et indlæg om her: Få styr på din hjemmefront, for at nå dine mål! [Motivation]

Erik

 

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 4. februar 2022