Valg af knive, til friluftsliv/outdoor [Fif og råd] (Anmeldelse kniv)
Jeg vil her fortælle om de valg af knive, jeg har taget, og hvilke jeg bruger på forskellige ture, når det gælder friluftsliv/outdoor.
Valg af knive er lidt som at vælge støvler, du skal ud at prøve dem af. Hvordan ligger de i hånden, og hvilke egenskaber går du efter?
Blogindlægget er opdateret den 17. sep. 2025
Her kan du se den overordnede video, længere ned er det hele uddybet, med endnu flere knive:
Generelle råd til valg af kniv
Når du vælger kniv til friluftsliv, så tænk over, hvad du egentlig skal bruge den til. Skal den være let og handy til madlavning og småopgaver, eller robust til bål, brænde og grovere arbejde?
Et par ting at overveje:
- Størrelse: En stor kniv kan bruges til meget, men fylder og vejer mere. En mellemstor kniv klarer de fleste daglige opgaver.
- Bladtype: Glat skær er bedst til snit og madlavning, mens takket skær kan være praktisk til reb og grovere arbejde.
- Ståltype: Rustfrit stål kræver mindre vedligeholdelse, mens kulstofstål kan blive skarpere, men skal passes bedre.
- Skaft: Vælg et greb, der ligger godt i hånden, også når det er vådt.
Store knive
Store knive kan bruges til meget, hvis de har den rette udformning. Jeg bruger store knive på ture, hvor jeg ikke ønsker at medbringe en økse. Så kan en stor kniv bruges i stedet (selvom det aldrig helt er det samme). En stor kniv er også god til snittearbejde og mere fint håndværk. For mig er den store kniv et multiværktøj, når jeg er på tur.
![Valg af knive, til friluftsliv/outdoor [Fif og råd] (Anmeldelse kniv) 3 Condor Tool & Knife CTK242-8 Primitive Bush Knife 8, anmeldelse Erik B. Jørgensen](https://komud.dk/wp-content/uploads/Condor-Tool-Knife-CTK242-8-Primitive-Bush-Knife-8-anmeldelse-Erik-B.-Jørgensen-1024x462.jpg)
CTK242-8 Primitive Bush Knife 8″, Condor Tool & Knife (2016). Den store kniv jeg bruger mest. Se min anmeldelse her: Anmeldelse Kniv, Condor Tool & Knife CTK242-8 Primitive Bush Knife 8″
![Valg af knive, til friluftsliv/outdoor [Fif og råd] (Anmeldelse kniv) 4 Spisegrej og kniv på vandre-, kajak- og kanotur, Samekniv 9, Erik B. Jørgensen](https://komud.dk/wp-content/uploads/Spisegrej-og-kniv-paa-vandre-kajak-og-kanotur-Samekniv-9.jpg)
Samekniv 9” (1989). Min gamle samekniv på 35 cm i alt, med 21 cm blad. Simpel og let, men lidt lille skaft.
![Valg af knive, til friluftsliv/outdoor [Fif og råd] (Anmeldelse kniv) 5 Spisegrej og kniv på vandre-, kajak- og kanotur, Villmann Spesialversjon A100, også kaldt, • Anárjohka-kniv Lars Monsen, Brusletto, Erik B. Jørgensen](https://komud.dk/wp-content/uploads/Spisegrej-og-kniv-paa-vandre-kajak-og-kanotur-Villmann-Spesialversjon-A100.png)
Anárjohka-kniv Lars Monsen, Brusletto (2013). Har jeg ikke brugt så meget, af en eller anden grund.
Mellem knive
Mellemstore knive er gode på ture, hvor jeg kun skal bruge en kniv til madlavning, daglige opgaver og sikkerhed i teltet. Det gælder især på cykelture og vandreture, hvor jeg ikke har brug for bål.
Når børn skal have deres første kniv, er det vigtigt, at den er tilpasset deres størrelse og færdigheder. En kort klinge, godt greb og en skede, der dækker helt, er et must. Jeg startede min datter Karen med en lille Mora Scout, en enkel, sikker og billig kniv, som hun kunne lære med.
Slirekniv no.3 med merlespir, Vangedal (2019). Brugt til at sætte fast på hundeslæden under “2. Thule til Thule-ekspedition“.
Swedish Fireknife, Light My Fire (2016). Den mellem kniv jeg bruger mest. Let og simpel. Brugt først gang under “Yukon River, Eventyrlige Yukon” Se anmeldelse her: Anmeldelse af kniven Swedish Fireknife fra Light My Fire
Mora Scout 39, Morakniv (2011). Min datters lille kniv.
Håndværkerkniv HVK, Hultafors (2010). En billige og yderst simpel kniv, der kan bruges til det grove arbejde. En kniv der ville nok til det mest og de fleste.
Jagtknive
Der findes mange fine jagtknive, specielt designet til partering og jagtens opgaver. De kan også være gode til friluftsliv – det er mest en smagssag. Ud af den herunder, har jeg en række håndlavet (ikke af mig) jagtknive, som jeg har fået som barn.
Den jeg viser i videoen, som også har ”tænder” er.
Scout Feather Adventure Survival Knife, Outdoor Element (2024). Er aldrig rigtig kommet i gang med at bruge den.
Håndlavet Jagtkniv, Werner (1996). Kniv lavet til mig, bruger den ikke så meget.
Overlevelses knive
Overlevelseskniv er et lidt slidt begreb, men dækker typisk knive med ekstra funktioner som strygestål, fløjte eller ildstål. De kan være rigtig gode til friluftsliv, så længe de ligger godt i hånden og passer til dit behov.
Som barn havde jeg mange af dem med slangebøsser, kompas og andet, jeg aldrig brugte – men de var seje.
Scout Feather Adventure Survival Knife, Outdoor Element (2024). Brugt under Nordfinlandstur i 2025
Flicker Feather Survival, Outdoor Element (2024). Har jeg ikke fået brugt rigtig endnu.
Gerber Bear Grylls Ultimate Fixed Blade, Gerber (2012). Bruger den ikke mere, den er for voldsom i sit udtryk synes jeg. Se min anmelde her: Fjeldkniv, Gerber Ultimate Knife, Bear Grylls (Se min anmeldelse her)
Phoenix Hunting/Survival Knife Set, Outdoor Element (2019). Har ikke fået den brugt.
Taktiske knive
Taktiske militærknive er også fine. De har ofte skeder med mange monteringsmuligheder, så de kan sidde præcis, hvor du ønsker. De fleste er mellemstore. Jeg har haft en del gennem årene, og det er mest smag og behag, hvilken der bliver en favorit.
First Strike 2706, CRKT (2003). Japansk inspireret taktisk kniv. Udgået af produktion. Brugte den i Jægerkorpset
BMF Survival Hunting Knife, Gerber. (1999). Den jeg brugte ved Slædepatruljen Sirius, på hundeslædeture, en kniv jeg selv købte. Udgået af produktion.
Multitool, knive
I videoen nævner jeg ikke multitools, da de hører mere til reparationsgrej. De dækker ikke mit behov for en egentlig kniv på tur, men er alligevel uundværlige, fordi de giver tang og andre funktioner. Jeg bruger multitools både på tur og i hverdagen – fx er en SwissCard Classic en let måde at have en lovlig kniv på.
![Valg af knive, til friluftsliv/outdoor [Fif og råd] (Anmeldelse kniv) 18 Multitool, SwissCard Clasic, test og anmeldelse af Erik B. Jørgensen](https://komud.dk/wp-content/uploads/multitool-swisscard-clasic-test-anmeldelse-kniv-659x1024.jpg)
SwissCard Clasic, Victorinox (2013). Bruger dem forsat til alt dagligdagsbrug, har 6-8 stk. Se min anmeldelse her: Multitool, SwissCard Clasic, test (Anmeldelse kniv)
Dime Multi-Tool, Gerber (2023). Det er blevet mit multitool i mine reservedelspose til lettere ture. Den er dejlig lille og kan klar de fleste opgaver.
Større multitools, bruger dem kun på kano- og kajakture, eller andre hvor vægten ikke er så vigtig, har begge forsat.
MP 600 Basic Black, Gerber (2021). Fint multitool, dog får jeg det ikke brugt. Lidt anderledes end de andre, da tangen skal skydes frem.
SwissTool Spirit II, Victorinox (2012). Se min anmeldelse her: Multitool fra Victorinox, SwissTool Spirit II (Anmeldelse kniv). Bruger jeg meget til vinterture, da den har ekstra værktøj.
Mulitool, Wave Plus, Leatherman (2008). Har jeg og har jeg haft 3 af, både den først og den nyere Plus.
Foldeknive/lommekniv
Foldekniv kan være rarer, da de er lette at have i lommer, og have med på sig, i forhold til de større knive. Dog men den lovgivning vi har, så bruger jeg mest mit Multitool, SwissCard Clasic (se mere om det længere oppe).
Dog har jeg også foldeknive, som f.eks.
Grisekniv 71R, lommekniv (2021). En helt lille og simpel lommekniv min farfar altid havde. Den bruger min kone en del. Se mere her: Grisekniv 71R, lommekniv [Unboxing]
M16-13Z, fra CRKT (2004). Den er min mest brugte lommekniv, dog mest når jeg arbejder på TV, mv.
284 Bantam Muddy Girl Pocket Knife, Buck (2016). Min datters lommekniv, en skarp og fin lille lommekniv. Bliver ikke brugt ret meget.
AUS-6, Gerber (2004). Det er en fiks lille lommeknive, som jeg virkelig brugte meget førhen, men Multitool, SwissCard Clasic her taget over.
Kajak knive (vandsport)
Til kajak og kano bruger jeg knive, der kan tåle saltvand, når de sidder i min vest. Jeg har altid en kniv i min flydevest, i tilfælde af at jeg sidder fast i et net eller liner.
Ofte er knivene uden spids, så man kan skære tæt på kroppen uden fare. Jeg har haft mange billige modeller, da miljøet slider hårdt på dem. De seneste har blot heddet:
Rust fri kniv med stump spids (2021) Kender ikke mærke, hedder blot det.
Snitteknive
Jeg har også en række snitteknive, ikke jeg har det store forstand på det. Men det har været sjovt med min datter, eller når hun sov, at side og snitte figurer eller en ske. Gør det dog ikke så ofte. Jeg har følgende snittekniv, husk der er mange andre, og der er andre der er større eksperter på det felt end mig. Havde dem bl.a. med på “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Grønland” i 2021.
Mora 120 kort klinge, Snittekniv (2017)
Morakniv Skekniv 164, højrehåndet (2017)
Mora 163 skekniv, dobbeltæg (2017)
Vedligeholdelse og sikkerhed
En kniv holder længere, hvis du passer på den. Jeg tørrer altid mine knive af efter brug, især hvis jeg har været i kajak eller kano, hvor saltvand ellers hurtigt giver rust. Et lille strygestål eller en simpel slibesten er nok til at holde eggen ved lige.
Sikkerheden siger næsten sig selv, men jeg har altid lært min datter, at det vigtigste er gode vaner, ikke frygt. Hun lærte tidligt at skære væk fra sig selv, sidde stille og roligt, når hun brugte kniven, og altid lægge den i skeden, når hun var færdig.
Det var et udsnit af de knive, jeg har haft gennem årene.
Opsummering: Hvad skal du tænke på, når du vælger kniv?
- Størrelse: Stor kniv = grovere arbejde, lille/mellem = daglige opgaver og mad.
- Vægt & pakkestørrelse: Skal du bære langt, er en let kniv ofte nok.
- Bladtype: Glat skær til mad og snit, takket skær til reb og groft arbejde.
- Ståltype: Rustfrit kræver mindre pleje, kulstof kan blive skarpere men ruster hurtigere.
- Skaft: Vælg et greb, der ligger godt i hånden – også vådt og koldt.
- Formål: Dagstur, kano/kajak, ekspedition? Tilpas kniven efter turens behov.
- Prisniveau: Start enkelt, test af, og opgrader kun hvis behovet viser sig.
Der findes ikke én rigtig kniv, men mange gode valg. Start med det enkle, prøv dig frem, og justér efter dine behov. Den bedste kniv er den, du faktisk får brugt – og som du føler dig tryg ved.
Jeg håber, det giver dig inspiration til dine egne valg af knive.
Erik
Relateret indlæg
- Andre ”Valg af…” indlæg
- Andre guider og gode råd
- Spisegrej og kniv på vandre-, kajak- og kanotur (Anmeldelse kniv)
- Anmeldelser af kniv, i indlægget:
Støt det jeg laver!
Hvis du vil støtte det jeg laver og ønsker at købe grej online, så støtter følgende butikker mit arbejde (for at støtte skal du gå igennem de her links):
- Outdoor grej
- Friluftslageret, de har prisgaranti!
- Friluftsland Outdoor/friluftliv tøj og udstyr
- Pro-Outdoor
- Outdoor i Centrum
- Survivalstore.dk
- Bøger
- Elektronik
De er alle affiliate link. Handler du via et af linkene støtter du mig. Husk dog at tjekke priser. Du kan altid søge direkte i Google, hvis du hellere vil det!
Affiliate aftale, hvad er det? Hvem støtter mig! Kan du læse mere om her!
Indlægget er opdateret: 22. september 2025
