Valg af havkajak - Sådan finder du den rigtige kajak til dit behov [Fif og råd] af eventyrer Erik B. Jørgensen
| |

Valg af havkajak – Sådan finder du den rigtige kajak til dit behov [Fif og råd]

I det her blogindlæg vil jeg prøve at give mine bedste råd til dig, der skal vælge havkajak. Jeg har selvfølgelig ikke prøvet alle kajakker og følger heller ikke markedet tæt, men jeg vil dele de erfaringer, jeg har gjort mig gennem mine mange kajakture og kajakekspeditioner. 

Det vigtigste ved en kajak er, hvordan du sidder i den. Du skal kunne holde ud at være i den i mange timer, og den skal passe til det formål, du har med dine kajakture. Skal du rulle, surfe, padle teknik eller på langtur for at nyde naturen? Alt det kommer jeg ind på længere nede.

Materialer til kajakker

Kajakker fås i mange materialer, og grundlæggende gælder det, at jo dyrere kajakken er, jo mere får du, men kun op til et vist punkt. Dog når vi snakker tur og ekspedition, så handler det om holdbarhed og funktion, ikke bare pris.

Plastikkajakker

Plastikkajakker er billige og meget solide. De kan tåle tæsk, og du skal ikke bekymre dig så meget om dem. Ulempen er, at de er tunge, og mange modeller er lavet til begyndere. Det betyder kortere og bredere kajakker, som er stabile men langsomme. En plastkajak er god hvis du bare skal ud i ny og næ, måske fra sommerhuset, eller ikke vil bruge mange penge. Der er også et godt brugtmarked.

Glasfiberkajakker

Glasfiberkajakker er dyrere, fordi materialet er dyrere og de ofte er håndlavet. De fås i mange flere former, tilpasset forskellige formål. Du får mulighed for mere avanceret design, bedre cockpit, og flere detaljer. Jeg har haft mange glasfiberkajakker og de holder, selv på ekspeditioner. Ridser får man, men jeg har ikke oplevet skader, kun overfladeridser. Glasfiber kan også repareres undervejs. Min Empower kajak fik en del tæsk under “Skandinavien rundt i kajak” uden nogle skader. 

Kulstofkajakker

Kulstofkajakker er lettere, stivere og lettere. Det betyder bedre kraftoverførsel og fart, men de er også mere følsomme hvis du virkelig slår hul. Og de er dyre. Mange kulfiberkajakker er specialdesignede til konkurrence eller meget let vægt, og derfor ikke altid ideelle til langtur og hårdt brug.

Hybridmaterialer

Der findes i dag flere forskellige komposit- og blandingsmaterialer, som nogle firmaer bruger til at bygge lette og stærke kajakker. Det kaldes ofte hybridmaterialer, men det dækker over lidt forskellige ting, f.eks. kombinationer af plastik, glasfiber, kulfiber og kevlar, nogle gange med forstærkninger eller fleksible lag. Du kan få kajakker helt ned omkring 20 kg, hvilket er perfekt, hvis du ofte skal løfte og transportere selv. Nogle af materialerne er også fleksible nok til at “give sig” lidt og rette sig ud igen efter et slag.
Det kunne f.eks. være en Frej 520T, fra Struer Boats, den er lavet i termoplast, se mere her: Frej 520T, kanokajakcenter.dk

Stofkajakker

Valg af havkajak - Sådan finder du den rigtige kajak til dit behov [Fif og råd] Stofkajak, Rogen, Sverige, sommerferie aug og sep Erik B. Jørgensen med hund og datter, 2010
Foldekajak, fra Klepper. Træskelet med en stof/gummi stof/dug.

Der findes også kajakker lavet med stof og gummi som dug. Den helt traditionelle grønlandske kajak var lavet af skind, men da man senere fik bedre materialer som lærred, begyndte man at bruge det i stedet.
I dag kan man komme på kurser og workshops, hvor man selv bygger en grønlænderkajak med et træskeleton, som overtrækkes med dug.
Der findes også færdige “stofkajakker” som Feathercraft og Klepper – foldekajakker, der kan skilles ad og er langt lettere at transportere med f.eks. fly.
Jeg har selv to dobbelte Klepper-kajakker og en solo, som har været brugt f.eks. “Nordøstgrønland, kajak i skrønernes land” i 2013.

Trækajakker

Selv i dag findes der også kajakker lavet i træ, ved hjælpe af hel tynde finerplader. I mange år var alle konkurrence kajakker i træ, men kulfiber har taget over. Men der findes flere steder man kan komme og bygge sin egen kajak, eller bestil en kajak i træ. Hvor man laver den ud fra forskellig design skabeloner man kan købe, som Bjørn Thomasson, se hans hjemmeside her: Bjørn Thomasson Design
Mange prototyper af nye havkajakker bygges i træ. Den Panthera fra Struer Boats, som jeg padlede “Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt” rundt i, var netop en prototype, lavet i træ, lamineret med glasfiber.

Valg af havkajak - Sådan finder du den rigtige kajak til dit behov [Fif og råd] Panthera fra Struer Boats i træ, med glasfiber over, Erik B. Jørgensen under Danmark rundt i kajak, Hurtigst muligt, Foto Claus Lillevang

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Længde (og form) af din kajak

Valg af havkajak, Længde og form, af din kajak af Erik B. Jørgensen

Længden bestemmer meget af kajakkens egenskaber. En lang kajak er hurtigere og mere retningsstabil, men sværere at dreje. En kort kajak er mere legesyg og nem at manøvrere, men går ikke lige så godt gennem bølgerne, som en lille surfkajak.
En mellemting i længden er god, hvis du både vil kunne lege og tage på ture. Formen af længde hænger sammen. Nogle kajakker har en bananform og kan derfor “kortes af” når du kanter den (den øverst herover), mens andre har en lang lige vandlinje hele vejen (nederst herover), fordi de har meget lodrette ender, de har som regel ror, fordi de kan være svære at kante og dreje (ofte er de også mere rundbundet, mere om det heruner).

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Bunden i din kajak

Formen på bunden betyder også noget. Flad bund giver god stabilitet og er nem for begyndere. Rund bund er hurtigere, men kræver mere balance. Mange kajakker i dag har knækspant, som giver god første stabilitet (fordi den har en flad bund) og gør det muligt at lægge kajakken på kant og dreje lettere.

Valg af kajak, bund former i kajak, af Erik B. Jørgensen

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Cockpit, sædet, lårstøtterne og komfort i din kajak

Cockpit, sædet og lårstøtterne tilsammen udgør en meget vigtig del af dine oplevelser i en kajak, fordi det er alt afgørende om du kan holde ud at være i den kajak i mange timer, især hvis du vil på langtur. 

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Cockpit-størrelse og form i kajak

Valg af kajak, Cockpit-størrelse og form i kajak af Erik B. Jørgensen

Cockpit og sædet er noget af det vigtigste i en kajak er cockpittet og sædet. Du skal kunne komme nemt ind og ud. 
Er du høj eller har lange ben, er det svært med små cockpits. Jeg foretrækker et langt nøglehuls-cockpit, hvor jeg kan sidde i sædet og svinge benene ind og ud. Det giver mere stabilitet, især ved strandlandinger og i bølger. Små cockpits kan give sår på skinnebenene, hvis du skraber dem mod kanten. Så prøv det altid af.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Sædet i din kajak

Sædet er en af de vigtigste ting i kajakken. Det handler ikke om, hvad andre synes, det handler om, hvordan du sidder. Bredde, form og ryglæn betyder alt på langture, fordi du skal kunne sider i dine kajak i mange timer på den dag. 
Et lavt ryglæn er bedst til effektiv padleteknik for mig, mens nybegynderkajakker ofte har store bløde ryglæn der føles godt til at starte med, men hæmmer bevægelsen, eller invitere sig til at side lænet bag ud, så man ender med at padle med armene, og ikke bruger ben og ryg.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Lårstøtter og fodstøtter i din kajak

Lårstøtterne og fodstøtterne skal også passe til dig, så du har kontakt og kontrol med kajakken. 
Selvfølgelig er det vigtigt du kan få knæene ind under lårstøtterne og sidder godt. I min Empower er der lav lårstøtte, og folk større end mig kan have svært ved at sidde i den, så det er vigtigt at få prøvet af. 
I konkurrencekajakker sidder du med knæene oppe og har ikke fat i kajakken på samme måde, det kræver balance, men til gengæld kan man ikke rulle sin kajak, fordi man ikke kan holde sig fast med benene. Da jeg padlede i Panthera fra Struer Boats, var der ikke særlige kraftige lårstøtter, så der sad jeg tæt på frit som i konkurrencekajak. 
Det er også vigtigt du kan ændre ben-stilling og bevæge dig lidt under pauser. Kan du tage knæene op eller strække benene i pauser, forbi fodstøtterne? Det er vigtigt, især på langtur. Hvis benene sover eller du sidder dårligt, er det hårdt over tid. Det er lårstøtterne og fodstøtterne der afgøre hvor meget du kan bevæge dig.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Ror eller finne i kajakken

Valg af havkajak, Styresystem i kajak, roer, finne eller begge af Erik B. Jørgensen

Jeg har brugt både finne og ror, for mig er noget ikke bedre end det andet. Det afhænger af kajakkens design og dit behov. Prøv dig frem.
F.eks. min Empower har finne, som jeg bruger til at styre og korrigere. Jeg har sjældent haft problemer med vinden. Under “Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt” brugte jeg en Panthera med både finne og ror, og der gav roret mening, da det er lang kajak, med meget rund bund. 
Så få prøvet begge del af, og mærk efter om der er en ting du fortrækker, og der er også flere systemer inden for både roer og finner.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Pakrum og lastluger i kajakken

Skal du på langtur i din kajak, kræver det god plads til at pakke, og kræver flere rum, både for og bag, for du kan have en masse bagage. Omvendt så har konkurrencekajak ingen pakrum, fordi det er der ikke brug for og det gør kajakken for tung. 
Luger i en kajak, der kan være forreste- og bagerste luge, som er de luger hvor du kan pakke det meste af din bagage. Skal du på langtur, skal du også prøve at få dine ting ned i kajakkens pakrum, her er jeg mest til aflange pakluger forrest og bagerst, end kun de mindre runde luger. 
Daglugen, er en luge, der er lige bag en i sædet, som men i teorien kan nå og brug, mens man er på vandet. Dagslugerne bag dig kan være svære at bruge i dårligt vejr, jeg bruger dem næsten aldrig under padling, fordi jeg ikke vil side og kæmpen med den. Det vigtigste er, at du kan få det med du skal bruge, ude på vandet også i dårligt vejr. Jeg har ofte også en vandtætpose mellem benene til de ting jeg skal kunne nå uden at gå i land.
Du kan få kajakmodeller hvor pakrummen lukkes med et plastlåg eller f.eks. neopren overtærk med et glasfiber-låg over. Begge virker, hvis de vedligeholdes.

Herunder kan du se lidt mere om lugernes navne

Lugerne i en kajak, navne

Valg af havkajak, pakluger i kajak af Erik B. Jørgensen

Forreste luge (eller forskibs-luge)

  • Ligger forrest på kajakken
  • Bruges til større udstyr og oppakning
  • Kaldes også bare “forluge”

Bageste luge (eller agterluge)

  • Ligger helt bagest
  • Bruges til tungere eller mindre hyppigt brugte ting
  • Kaldes også “bagluge” eller “agterskibsluge”

Dagsluge

  • Ligger lige bag cockpittet, typisk på den ene side
  • Til hurtig adgang undervejs (snacks, handsker, mobil, mv.) Dog ikke noget du kan regne med i dårligt vejr!
  • Ikke alle kajakker har den

Forreste dagsluge / miniluge

  • Ligger foran cockpittet
  • Mindre luge til ting du vil kunne nå, mens du padler
  • Ofte set på langturskajakker og ekspeditionsmodeller

Ekstra luger / mellemrumsluger (sjældne)

  • Nogle kajakker har små luger i cockpit-området eller i midten af skroget, i f.eks. en dobbelt kajak
  • Bruges fx til nødgrej, pumper, reserveudstyr eller til udstyr hvis det er et stort rum

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Vægten af din kajak

Kajakkens egen vægt kan også være vigtig. Som tidligere nævnt, så glæder det om at en kajak til konkurrence brug, er let, stiv og hurtig. Den skal heller ikke kunne tåle at have masser af udstyr med. 
En plast kajak er ofte noget tungere, det gør ikke så meget hvis den ligger et sted. Men skal man have sin kajak meget op på sin bil, glæder det om kajakken er let. 
Køber man de dyre modeller, i f.eks. glasfiber, får man ofte en kajak med en ok vægt, men er man en lille person, kan de forsat være for tunge at håndtere sig. Så tænk godt igennem hvad du skal bruge kajakken til, og skal du håndtere den selv, kan du løfte den op, lægge den på bilens tag. Selvfølgelig kan du få hjælpe midler, men det er surt at spare lidt penge på en kajak, der så er for tung, til at du kommer afsted til det du gerne vil. 
For en som mig, der er høj og stor, der gør det knap så meget hvad kajakken vejre, og især til ekspeditioner hvis jeg alligevel har 60-80 kilo udstyr, mad, mv. i kajakken ud over mig selv.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Forbedringer i din kajak

Du kan altid lave en række små forbedringer i din kajak. F.eks. er det godt at se om ens håndtag i enderne er solide nok. Der kan sættes flere og bedre stroppe og elastikker på dækket, så du kan sætte ting i klemme på dækket. Det er også rart at kunne sætte sin ekstra pagaj godt fast og man let kan sætte sin pagaj fast i pauser.
Nede i kajakken, man også lime øjer eller andet fast, hvis man vil og har plads til at montere f.eks. sin pumpe under dæk. 
Det kan være guldværd at lave de her små forbedringer, hvis du padler en masse.
Jeg bruger altid en dækstaske på lange ture og ekspeditioner, se mere her: Dækstaske til kajak, en uventet hjælp

Jeg har også en fodpumpe i en af mine kajakker, det kan du se mere om her:

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Skal du købe din egen kajak?

Skal du ud at købe din egen kajak, så håber jeg både oven- og nedenstående kan bruges. 
Det vigtigste er at du for prøvet en masse forskellige kajak, så du selv bliver klogere på hvad der fungerer for dig. Så lån og byt kajak, og snak med andre kajakfolk og høre hvorfor de har den kajak de har.
Hvis du er i en kajakklub, så brug chancen for at prøve mange forskellige kajakker. Det er eneste måde at finde ud af, hvad der virker for dig.
Og husk: hvis du ikke må prøve en kajak, før du køber den, så køb den et andet sted.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

✅ Checkliste: Hvad skal du teste før du vælger kajak

  • Kan jeg sidde komfortabelt i cockpittet i lang tid?
  • Er sædet behageligt og passer bredden til min hofte?
  • Kan jeg komme let ind og ud?
  • Får jeg god kontakt med lårstøtterne?
  • Er vægten håndterbar alene?
  • Kan jeg få min bagage ned i pakrummene?
  • Er kajakken nem at styre uanset om det er finne eller ror?
  • Føles den stabil og tryg?
  • Hvad skal jeg primært bruge den til: tur, leg, ekspedition, teknik?
  • Har jeg prøvet andre modeller til sammenligning?
Valg af havkajak, Checkliste, Hvad skal du teste før du vælger kajak af Erik B. Jørgensen
Erik B. Jørgensen med hans Empower havkajak fra Arrow Kayaks, under “Skandinavien rundt i kajak” i 2011.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Havkajakker jeg har brugt og har haft igennem tiderne

Herunder kan du se de kajakker jeg har brugt og har erfaring med. Det er ikke hele sandheden, men dem jeg har synes om og haft mulighed for at prøve, låne og købe. Igen jeg har langt fra prøvet alt, så der er mange andre fede kajakker derude. 
PS: Det er ikke alle kajakkerne der var i de farver som vist her, jeg har ikke kunne finde dem i de rigtige farver. 

Først navne på de kajakker jeg har brugt, længere ned kommer der mere om den enkelte kajak, data, mv.

  • Panthera fra Struer Boats 2021-2021 lånt
  • Passat G3 fra Seaward Kayaks 2016 – har den forsat
  • Empower fra Arrow Kayaks 2011 – har den forsat
  • Atlantic RM fra North Shore 2011-2011 lånt
  • Arrow Play fra Arrow Kayaks 2010 – har den forsat
  • Silhouette fra Nigel Foster 2009-2010 lånt
  • Skim Distance fra Skim Kayaks 2010 lånt
  • X-cite fra Tiderace 2009-2010 lånt
  • Legend fra Nigel Foster 2009-2010 lånt
  • Elaho fra Necky Kayaks 2008-2010 egen
  • Aerius 490 Expedition fra Klepper 2009 – har den forsat
  • Aerius II 545 Classic fra Klepper 2000 – har den forsat

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Panthera fra Struer Boats 2021-2021 lånt

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, Panthera fra Struer Boats

Panthera er en hybrid mellem en havkajak og en surfski, designet til at kombinere stabiliteten og lastekapaciteten fra en havkajak med surfskiens hastighed og manøvredygtighed. Brugte den i en test version under “Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt” 2021, hvor jeg slog rekord og tog 4 døgn af fra 18 døgn til 14 døgn. ​​ Det var dog en model i træ, med glasfiber ud over, da det var en prototype. 

  • Model: Panthera
  • Mærke: Struer Boats
  • Vægt: Glasfiber: 23 kg; Kevlar: 21 kg; Carbon: 20 kg
  • Længde: 577 cm
  • Bredde: 52 cm
  • Cockpit størrelse: Udvendig: 84 cm (længde) x 47 cm (bredde); Indvendig: 78,5 cm (længde) x 45 cm (bredde); Højde foran: 29 cm; Højde bagtil: 23,5 cm
  • Styresystem: Roer
  • Volume: Ikke specificeret
  • Luger, antal og placering: Ikke specificeret
  • Information, mere/min anmeldelse: Kajakken, Panthera fra Struer Boats – “Danmark rundt i kajak – Hurtigst muligt”

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Passat G3 fra Seaward Kayaks 2016 – har den forsat

Valg af havkajak, dobbeltkajak jeg har brugt, Passat G3 fra Seaward Kayaks

Passat G3 er en 22 fod lang dobbelt havkajak, kendt for sin stabilitet og lastekapacitet, ideel til lange ekspeditioner. Det er den størst dobbeltkajak jeg har kunne finde. Min kone og jeg brugte den under “Yukon River, Eventyrlige Yukon” 2016, samt min datter og jeg under “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Grønland” 2021. En virkelig fed kajak.

  • Model: Passat G3
  • Mærke: Seaward Kayaks
  • Vægt: 90 lbs (ca. 41 kg)
  • Længde: 22 fod (ca. 670 cm)
  • Bredde: 26 tommer (ca. 66 cm)
  • Cockpit størrelse: 32,25″ x 16″ (ca. 82 cm x 41 cm)
  • Styresystem: Roer
  • Volume: 183 US gallons (ca. 692 liter)
  • Luger, antal og placering: Tre; forreste, midterste (mellemrumsluger) og bagerste
  • Information, mere: Passat G3, SeawardKayaks.com

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Empower fra Arrow Kayaks 2011 – har den forsat

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, Empower fra Arrow Kayaks

Empower er en ekspeditionskajak designet til længere ture, der kombinerer fart med manøvredygtighed. Den kajak jeg har været længst tid i, bruger på masser af ture og “Skandinavien rundt i kajak” i 2011

  • Model: Empower
  • Mærke: Arrow Kayaks (nu en del af Zegul)
  • Vægt: A-Core: 27 kg; 3D C-Core: 19 kg; Full Carbon: 19 kg
  • Længde: 556 cm
  • Bredde: 53 cm
  • Cockpit størrelse: 82,5 cm x 40 cm
  • Styresystem: Finne og mulighed for roer. Jeg har kun finne.
  • Kapacitet: 178 kg
  • Luger, antal og placering: Tre; forreste, forreste dagsluge, dagsluge og bagerste
  • Information, mere/min anmeldelse: Test af Empower, ArrowKayaks. En langturs havkajak

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Atlantic RM fra North Shore 2011-2011 lånt

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, Atlantic RM fra North Shore

Atlantic er en alsidig havkajak, der balancerer fart, responsivitet og forudsigelighed, velegnet til både begyndere og erfarne roere. En skøn kajak, som jeg brugte da jeg var i Wales på kajakkurser over 12 dage. Se min indlæg fra turen her: Kajakkursus i Wales

  • Model: Atlantic RM
  • Mærke: North Shore
  • Vægt: 26 kg
  • Længde: 515 cm
  • Bredde: 55 cm
  • Cockpit størrelse: 87 cm x 49,5 cm
  • Styresystem: Finne
  • Volume: 360 liter
  • Luger, antal og placering: Tre; forreste, dagsluge og bagerste
  • Information, mere: Atlantic RM, northshoreseakayaks.co.uk (PDF)

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Arrow Play fra Arrow Kayaks 2010 – har den forsat

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, Arrow Play fra Arrow Kayaks

Arrow Play er en havkajak designet til leg og manøvrering, ideel til dynamiske forhold, som surf, leg og teknisk roning. Pakker også fint hvis man tager på tur op til en uge. Jeg brugte den selv under “Danmark rundt i kajak, isvinteren 2009-10“. Modeller i dag, har også dagsluge, det havde de første modeller ikke.

  • Model: Arrow Play MV
  • Mærke: Arrow Kayaks (nu en del af Zegul)
  • Vægt: 3D C-Core: 21 kg; A-Core: 25 kg; Full Carbon: 18 kg
  • Længde: 517 cm
  • Bredde: 54 cm
  • Cockpit størrelse: 81 cm x 41,5 cm
  • Styresystem: Finne
  • Kapacitet: 150 kg
  • Luger, antal og placering: Tre; forreste, miniluge (forrest) og bagerste
  • Information, mere/min anmeldelse: Arrow Play, anmeldelse/test fra “Danmark rundt i kajak, isvinteren 2009-10”

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Silhouette fra Nigel Foster 2009-2010 lånt

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, Silhouette fra Nigel Foster

Silhouette er en smal og hurtig havkajak designet til erfarne mindre roere, der søger en kajak med høj ydeevne. Jeg har også undervist en del i den her kajak, selv om den er lavet til mindre roer, det fungere fint for mig til undervisning og dagture, men med last, var jeg for stor og tung til den her kajak

  • Model: Silhouette
  • Mærke: Nigel Foster (produceret af Seaward Kayaks)
  • Vægt: Fiberglass: 55 lbs (ca. 25 kg); Kevlar: 51 lbs (ca. 23 kg)
  • Længde: 17’10” (ca. 544 cm)
  • Bredde: 20,5″ (ca. 52 cm)
  • Cockpit størrelse: Ikke specificeret
  • Styresystem: Finne
  • Volume: 64, 30 og 66 liter, i alt 160 liter
  • Luger, antal og placering: Tre; forreste, dagsluge og bagerste
  • Information, mere/min anmeldelse: Nigel Fosters Silhouette, test og anmeldelse

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Skim Distance fra Skim Kayaks 2010 lånt

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, Skim Distance fra Skim Kayaks

Skim Distance er en langturshavkajak med stor lastekapacitet og god kursstabilitet, bygget til ture, ekspeditioner og længere sejlads under krævende forhold. Det var en kajak jeg lånt og padlede en del i. Var lige ved at blive mit valg til “Skandinavien rundt i kajak“, men da Empower kom som helt ny spændende havkajak, valgt jeg den. Tænker forsat det var og er en fed kajak. Besøgte deres fabrik i Finland, under “Skandinavien rundt i kajak”, da jeg i de dage padlede med en Svensker i en Skim Distance, læse om besøget her: Besøg hos SKIM Kayaks

  • Model: Skim Distance
  • Mærke: Skim Kayaks
  • Vægt: ca. 26 kg (afhængig af verison). F.eks. 23,5–26 kg afhængig af om det er Carbon Light/Extra Rigid/Traditional
  • Længde: 585 cm
  • Bredde: 52 cm
  • Cockpit størrelse: indvendig ca. 80 cm (længde) × 41,5 cm (bredde)
  • Styresystem: Finne (kan udstyres med ror som tilvalg)
  • Volume: Total volumen ca. 360 liter (eller 385 liter for MkII‑version)
  • Luger, antal og placering: Tre; forreste, dagsluge og bagerste 
  • Information, mere: Er udgået i dag. Se mere her: Skim Distance, skimkayaks.com

Tilbage til Indholdsfortegnelse

X-cite fra Tiderace 2009-2010 lånt

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, X-cite fra Tiderace

X‑cite er kendt som en alsidig havkajak der både er manøvredygtig, stabil og med pakvolumen til ture og ekspeditioner, men med god retningsstabilitet og komfort til længere ture. Den betragtes som en “all‑rounder” / touring‑kajak med evne til både surf/play og ekspedition. Jeg brugt den kun lidt, mest til undervisning. Der valgt jeg heller Legend fra Nigel Foster.

  • Model: X‑cite
  • Mærke: Tiderace Sea Kayaks
  • Vægt: Ca. 25 kg
  • Længde: 532 cm (17′5″)
  • Bredde: 54 cm (21.25″)
  • Cockpit størrelse: 87 × 49 cm
  • Styresystem: Finne (afhængig af model og version)
  • Volume: 366 liter pakvolumen
  • Luger, antal og placering: Fire, Forreste, forreste dagslug, dagsluge og bageste
  • Information, mere: Er udgået som jeg kan se.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Legend fra Nigel Foster 2009-2010 lånt

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, Legend fra Nigel Foster

Legend er en ekspeditionskajak med stor lastekapacitet, designet til at håndtere krævende forhold med stabilitet og kontrol. Det er en virkelig fin kajak, som jeg elskede at låne og padle i da jeg underviste meget ved Svendborg. Mødte og Nigel Foster, som havde designet den. Synes dog den mangler en dagsluge foran. 

  • Model: Legend
  • Mærke: Nigel Foster (produceret af Seaward Kayaks)
  • Vægt: 57 lbs (ca. 25,85 kg)
  • Længde: 17’85” (ca. 544 cm)
  • Bredde: 21” (53 cm)
  • Cockpit størrelse: Ikke specificeret
  • Styresystem: Finne
  • Volume: 76, 36 og 76 liter, i alt 188 liter
  • Luger, antal og placering: Tre; forreste, dagsluge og bagerste
  • Information, mere: Legend, nigelfosterdesigns.com

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Elaho fra Necky Kayaks 2008-2010 egen

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, Elaho fra Necky Kayaks

Elaho er en havkajak med et multi-chine diamantformet skrog og udtalt rocker, hvilket gør den yderst manøvredygtig og responsiv over for kantning. Den er velegnet til både lange distancer og leg i bølger.  Det var min først kajak, men jeg ”vokse” lynhurtig ud af den. 

  • Model: Elaho
  • Mærke: Necky Kayaks 
  • Vægt: Superlinear polyethylen: 61 lbs (ca. 27,7 kg)  
  • Længde: 16 fod 4 tommer (ca. 498 cm)
  • Bredde: 22,5 tommer (ca. 57,2 cm) 
  • Cockpit størrelse: 31 x 15 tommer (ca. 78,7 x 38,1 cm) 
  • Styresystem: Ror
  • Volume: Ikke specificeret
  • Luger, antal og placering: Tre; forreste, dagsluge og bagerste  
  • Information, mere: Den er udgået og firmaet er lukket!

Bemærk, at der også findes en højvolumen-version kaldet Elaho HV, designet til større roere, med en længde på 17 fod (ca. 520 cm) og en vægt på 64 lbs (ca. 29 kg).

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Aerius II 545 Classic fra Klepper 2000 – har den forsat

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, Aerius II 545 Classic, fra Klepper

Klassisk tysk foldekajak med træskeleton og kraftig dug i bomuld/gummi. Velegnet til ekspeditioner og transport i bil eller fly. Det var min først kajak, som jeg købte mens jeg var ved Slædepatruljen Sirius i 2004. Den har været på forskellige ture i bl.a. det Sydfynske Øhav, men lå stille i mange år. Senere fik jeg endnu en dobbelt kajak, lidt nyere version og en Aerius 490 Expedition i 2009 brugte. De har været med min datter og hendes mor i Rogen, Norge, se mere her: Sommerferie i kajak i Rogen Naturreservat, midt Sverige

Samt i Nordøstgrønland i en måned, på “Nordøstgrønland, kajak i skrønernes land” i 2013. 
Man sidder meget tæt i dobbeltkajakker og skal ro helt i takt, ellers rammer man hinandens pagajer. 

De er kun gode til ekspeditioner i øde egne, hvor kajakker hårdt materiale er for svære og/eller dyre at få ind. 
Modellerne kan opgraderes med sejl, pontoner eller motor, ikke noget jeg har prøvet eller haft lyst til.

  • Model: Aerius II 545 Classic
  • Mærke: Klepper
  • Vægt: Ca. 34 kg (komplet med stel, skrog og sæder)
  • Længde: 545 cm
  • Bredde: 87 cm
  • Cockpit størrelse: Åbent tandem cockpit, ca. 270 cm langt og 40 cm bredt
  • Styresystem: Ror (standard med fodpedaler)
  • Volume: Meget stor lastekapacitet, over 300 kg
  • Luger, antal og hvor: Ingen faste luger; last opbevares frit foran, bagved og mellem roerne

Aerius 490 Expedition fra Klepper 2009 – har den forsat

Valg af havkajak, kajak jeg har brugt, Aerius 490 Expedition fra Klepper


Min solo folde-kajak, er en Aerius 490 Expedition fra Klepper

  • Model: Aerius 490 Expedition
  • Mærke: Klepper
  • Vægt: Ca. 24–26 kg (komplet med stel, skrog og sæde)
  • Længde: 490 cm
  • Bredde: 76 cm
  • Cockpit størrelse: Åbent cockpit, ca. 140 cm langt og 40 cm bredt
  • Styresystem: Ror (standard med fodpedaler)
  • Volume: Høj lasteevne, ca. 150–200 kg
  • Luger, antal og hvor: Ingen faste luger; bagage opbevares frit foran og bag sædet

Tilbage til Indholdsfortegnelse


Ud over min kajakker, har jeg også et kajakergometer, som jeg bruger rigtig meget i min træning. Det er let og hurtigt, og en god måde at bygge mængde træning på min anden træning. Se mere her:

Andre kajaktyper

Blot for en god ordens skyld skal jeg nævne der findes en række andre kajaktyper, til specielt formål, som surf, konkurrence, mv. Det er ikke noget jeg har brugt ret meget, da jeg er eventyrer og bruge kajak til at komme på ture og ekspeditioner. Det er havkajakken der er bedst til det, og se inden for havkajak er der forskellige former og navne som jeg har været inden på, men du kan også høre navne som

  • Dobbeltkajak (tandem)
    • Til to personer. Fås både som havkajakker, foldekajakker og rekreationskajakker.
  • Børnekajakker/juniormodeller
    • Det er muligt at få kajakker til børn, så størrelse forholdet er rigtigt til dem. 
  • Foldekajak
    • Sammenklappelig kajak med stofskrog over ramme (f.eks. min Klepper). Kan pakkes og transporteres i taske.
  • Grønlandskajak/skin-on-frame
    • Bygget efter inuittradition med træskelet og dug. Lav profil, smal og ofte uden ror/finne.

Men her en liste med andre kajaktyper, så du også ved hvad der findes og du kan se på.

Turrkajak/motionskajak
Smal, hurtig og et mere åbent cockpit, ofte uden pakke muligheder. Bruges til træning, motion og korte ture.

Sprintkajak/kapkajak
Ekstremt smal og ustabil kajak til kaproning på fladt vand (f.eks. 200m, 500m, 1000m). Kræver høj balanceevne.

Sit-on-top kajak
Åben kajak, hvor du sidder ovenpå i stedet for nede i et cockpit. Populær til rekreation, badeture og fiskeri.

Surfkajak
Kort og fladbundet kajak til bølger og surf. Bygget til hurtige manøvrer og leg i brænding.

Whitewater kajak (Elv- eller foskajak)
Kort og meget manøvredygtig kajak til strømmende vand, vandfald og teknisk roning.

Fiskekajak
Ofte en stabil sit-on-top med plads til fiskegrej, ekkolod og stangholdere. Nogle har pedaldrev og ror.

Fritidskajak/rekreationskajak
Bred og stabil, nem at bruge for begyndere. Typisk kortere end havkajakker og uden pakrum.

Surfski
Meget lang og smal, åben konstruktion med selvlensepumpe. Meget hurtig til åbent hav og bølger.

Polokajak (Kajakpolo)
Kort og robust kajak til kajakpolo, designet til hurtig acceleration og tacklinger.

Slalomkajak
Bruges til whitewater slalom, ekstremt manøvredygtig og kort. Skal kunne roes hurtigt gennem porte i strømvand.

Oppustelig kajak/Packraft 
Letvægtskonstruktion, ofte oppustelig. Populær til kombi vandre- og padleture. Lav vægt og pakkestørrelse. Jeg har ikke brugt oppustelige kajakker da de ofte forsat er tunge, men jeg har packraft, det kan du læse mere om her: Mine packraft, typer og opsætning

Kanoer
Kanoer hører ikke til her, da det ikke er en kajak, men skal også nævnes som et alternativ, da de er bedre til åer og elve, hvis du heller vil det, se mere om kano her på siden her: Kano (kanoer, udstyr og tilbehør)


Jeg håber, du kan bruge det hele som inspiration til at finde den rigtige kajak til dig og komme ud på fede kajak-eventyr.
Erik

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Relateret indlæg

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Støt det jeg laver!

Hvis du vil støtte det jeg laver og ønsker at købe grej online, så støtter følgende butikker mit arbejde (for at støtte skal du gå igennem de her links):

De er alle affiliate link. Handler du via et af linkene støtter du mig. Husk dog at tjekke priser. Du kan altid søge direkte i Google, hvis du hellere vil det!
Affiliate aftale, hvad er det? Hvem støtter mig! Kan du læse mere om her!

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 5. december 2025

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *