Valg af pandelampe til friluftsliv [Fif og råd] Collage, Erik B. Jørgensen på tur
|

Valg af pandelampe til friluftsliv [Fif og råd]

Når du skal vælge en pandelampe til friluftsliv, handler det ikke bare om flest lumen/lys for pengene. For mig er det vigtigere, at den er enkel, pålidelig og passer til turen, om det er en enkel overnatning i skoven, vintertur med pulk eller flere ugers ekspedition, hvor jeg skal kunne stole på mit udstyr.

Jeg må også sige, at de fleste pandelamper virker fint. Det er ikke en kompliceret beslutning, men alligevel værd at bruge lidt tid på. I dag er mange lamper genopladelige, og det er smart. Men jeg vælger helst modeller, der også kan køre på almindelige batterier (f.eks. 3 x AAA), især på lange ture, hvor opladning ikke altid er mulig. Det er også en fordel, hvis batteriet kan lades direkte i batteriet eller lygten.

Du kan sagtens gå ind i en friluftsbutik og købe en god lampe, der virker. Men hvis du vil nørde lidt mere, kan du herunder se, hvad jeg selv går efter, og længere nede gennemgår jeg de pandelamper, jeg har brugt gennem tiden.

Vægt

Til de fleste ture foretrækker jeg en let model, som jeg nærmest glemmer jeg har på. Det er ikke her, jeg vil bære unødvendige gram, og jeg bruger den generelt kun i lejren. Heldigvis er de flest lette i dag.

En større/ /tungere pandelampe giver mere lys, men det kan også betyde, at den glider ned af panden eller bliver ubehagelig at have på i længere tid, ofte har de også en batteripakke i nakken. Jeg fortrækker pandelamper uden noget i nakken, så jeg også kan ligge ned med den på i en lejrer uden, den presser mig i nakken. 

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Lysstyrke og funktioner

Rødt lys

Jeg har sjældent brug for en pandelampe der kan lyse hele skoven op. Det vigtigste er, at den har flere lysstyrker, og at den laveste er lav nok til at bruge i teltet uden at blive blændet. Til navigation eller vandring i mørke er det rart med lidt mere lys. 

En skøn funktion for mig er rødt lys. Det forstyrrer ikke nattesynet og er perfekt, hvis man skal op om natten og ikke vil lyse alt op, eller vække andre. I dag har de flest topmodeller rødt lys. 

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Lås, så den ikke tænder i rygsækken

Det er frustrerende at finde pandelampen tændt i rygsækken eller lommen og batteriet fladt. En låsefunktion (eller langt tryk for at tænde) er en detalje, jeg sætter stor pris på. Det burde være standard på alle modeller. Har den ikke det køber jeg den ikke.

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Simpel betjening

Jeg gider ikke stå og trykke mig gennem 8 funktioner for at få det lys jeg vil have. Jo enklere, jo bedre. Jeg vil helst have én knap og gerne en hukommelse, så den tænder på samme niveau som sidst. Men rart med et nærlys/bredt lys og mulighed for ”langt”/kraftigt lys, og let skift til den rødt lys. 

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Vippe funktion

En vipbar funktion er heldigvis blevet standard på de fleste gode pandelamper, det er så rart, at jeg kan koncentrere lyset, hvor jeg skal bruge det, om jeg går, laver mad eller læser. Kan forsat huske før det kom, at jeg justerede det, ved at rykke pandelampe længere op i panden eller retur igen.

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Batterier og opladning

Tidligere svor jeg til at bruge normale eller litium AAA-batterier, men i dag er de genopladelige så gode, at jeg klart foretrækker det. Men jeg vælger helst en model, hvor man stadig kan sætte almindelige batterier i som backup. Det giver fleksibilitet, især på længere ture og ekspeditioner, hvor man ikke kan lade op og batterierne kan være lettere at at have i backup og i depoter. 

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Små fif og råd til din pandelampe

Her er lidt små fif og råd til brug af din pandelampe. 

Husk altid at montere og kontrollere din pandelampe før du tager afsted, og lås den. Det er så surt at stå i mørke og pludselig skal montere batterier, mv. 

Lad altid dine genopladelige batterier op når du kommer hjem fra en tur, de har det bedst med at ligge fuldt opladt. Så kan du ind i mellem efter en tur, lade dem bruge helt op, så de bliver motioneret. Så har du også altid fuldt opladte batterier med ud på tur

Læg altid din pandelampe så den er let at nå, både når du er farten, fordi pludselig er der et sted man gerne vil kigge ind i, som et hul, bunker eller andet.
Det samme glæder i teltet eller shelteret, læg altid din pandelampe det samme sted, så du fra tur til tur har let ved at finde den. Eller sov med pandelampe om halsen, så er den altid med dig og let at få på hurtigt. 

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Pandelamper jeg har og har haft igennem årene, til outdoor/friluftsliv

Herunder kan du se næsten alle de pandelamper jeg har haft og har. Jeg kunne desværre ikke huske eller finde min første pandelamper, og der er nok også en enkelt jeg har glemt, men jeg har styr på de fleste og de bedste. Herunder kommer de i omvendt rækkefølge med de nyeste først, til de ældste.

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Actik 450 fra Petzl, 2023 – (En af min yndlingslygter)

Valg af pandelampe, Actik 450 lumens fra Petzl

Det er min pandelampe til absolut det meste nu. Den kan ikke meget mere, end mange af de andre jeg har haft, men har nogle virkelig gode og smarte genopladelige batterier, som ikke kræver en oplader, men man kan sætte et stik direkte ind i batteriet og lade op. Samt den kan bruge 3 x AAA batterier, hvis man ikke har mere strøm. Så i dag bruger jeg stort set kun den med genopladelige batterier, da der er lys til lang tid med to Core-batterier. Så har den også en virkelig smart ting, den bliver selvlysende, når du slukker den, da der er selvlysende farve rundt om lygten, så den lyser svagt, når du lægger den fra dig, det er så rart og smart i telt- og shelterture. Brugt på min mikroeventyr, ture og “4. Thule til Thule ekspedition” 2025.

  • Mærke: Petzl
  • Model: Actik 450
  • Lysstyrke: 450 lumen
  • Lysniveauer: Høj, medium, lav, rødt lys, blink, låst
  • Lysfarver: Hvid og rød
  • Batteritype: Petzl Core genopladeligt batteri eller 3 x AAA (Hybrid Concept)
  • Opladning: USB mini-B-opladning af Core batteri, direkte i batteriet
  • Batteritid: Op til 130 timer (med AAA-batterier, laveste niveau) eller Op til 130 timer (med Core-batteri, laveste niveau)
  • Vægt: ca. 75 gram (med Core batteri)
  • Pandebånd / montering: Elastisk justerbart pandebånd
  • Vandbestandighed / IP: IPX4 (Vejrbestandig og beskyttet mod vandstænk fra alle retninger)
  • Lygtehusets funktioner: Låsefunktion, vipbar funktion
  • Egnethed: Friluftsliv, løb, vandring, generel brug
  • År model udkom: 2023
  • År produktion stoppet: Laves endnu
  • Noter: Enkel, driftssikker, lås, genopladeligt batterier, selvlysende, god til alt almindeligt friluftsliv.
  • Mere info her: Actik, petzl.com
Valg af pandelampe, Actik 450 lumens fra Petzl, opladning

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Spot 400 fra Black Diamond, 2023 – 2023

Valg af pandelampe, SPOT 400 fra Black Diamond

Det var en pandelampe jeg anskaffede mig, da jeg fik den anbefalet, og jeg kunne få genopladelige batterier til den, og den kan også bruges med 3 x AAA batterier. Selv om det er en lækker lygte, blev jeg så irriteret over det kræver, at jeg har en ekstern oplader med, for at lade de genopladelige batterier op. Det synes jeg er at lave lidt grin med friluftsfolket, når ældre modeller har kunnet lade via lygten, så den blev hurtigt lagt væk, da jeg fik min Actik 450 fra Petzl. OBS: Min frustration gælder Spot 400 Standard-udgaven, da 400-R-udgaven har indbygget opladning.

  • Mærke: Black Diamond
  • Model: Spot 400
  • Lysstyrke: 400 lumen
  • Lysniveauer: Spot, flood, rød, dimming, blink, lock mode
  • Lysfarver: Hvid og rød
  • Batteritype: 3 x AAA (Standard Spot 400) eller Indbygget 1500 mAh Li-ion (Spot 400-R version)
  • Opladning: USB-opladning via særskilt oplader (Gælder standardversionen)
  • Batteritid: Afhænger af batteritype og niveau (Se detaljerede specifikationer på Black Diamonds hjemmeside)
  • Vægt: ca. 73 gram (Spot 400 standard) / 86 gram (Spot 400-R)
  • Pandebånd / montering: Justerbart elastik
  • Vandbestandighed / IP: IPX8 (Vandtæt; tåler nedsænkning på mere end 1 meter i op til 30 minutter)
  • Lygtehusets funktioner: Vipbar lampe, låsefunktion
  • Egnethed: Allround pandelampe til udendørs brug, dog udelukker de genopladelige batterier den til friluftsliv, da du skal have ekstern lader med, for at lade dem op.
  • År model udkom: 2023
  • År produktion stoppet: Laves endnu
  • Noter: Populær kompakt lampe med god styrke i forhold til størrelsen, dog til grin at de genopladelige batterier kræver en ekstern oplader. OBS ville dog til enhver tid vælge Actik 450 fra Petzl over den her!
  • Mere info her: SPOT 400, eu.blackdiamondequipment.com

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Bindi fra Petzl, 2023 – (En af min yndlingslygter)

Valg af pandelampe, Bindi fra Petzl

Bindi fra Petzl er en lille ultralet pandelampe, som kun har indbygget genopladelige batterier, og elastiksnor som pandebånd, dog har den forsat vipbar funktion. Det er min pandelampe på sommerture, købt til “Finland på langs – til fods” i 2023. Selv om det er lyst hele tiden, kan jeg godt lide at have en pandelampe med, hvis det er mørkt i teltet, ved regn, eller jeg skal ind og se en hule, bunker, eller et eller andet jeg støder på. Så den vejer ikke meget og kan let være med på mine sommerture.

  • Mærke: Petzl
  • Model: Bindi
  • Lysstyrke: 200 lumen
  • Lysniveauer: Lav, mellem, høj, rødt lys, lock mode
  • Lysfarver: Hvid og rød
  • Batteritype: Indbygget 680 mAh Lithium-ion batteri
  • Opladning: Mikro-USB
  • Batteritid: Høj: 2 timer (200 lumen) / Lav: Op til 50 timer
  • Vægt: 35 gram
  • Pandebånd / montering: Meget tynd elastiksnor som pandebånd
  • Vandbestandighed / IP: IPX4 (Vejrbestandig og beskyttet mod vandstænk fra alle retninger)
  • Lygtehusets funktioner: Vipbar krop, meget lille formfaktor, låsefunktion
  • Egnethed: Ultralight vandring, løb, sommer friluftsture
  • År model udkom: Ca. 2018
  • År produktion stoppet: Omkring 2025
  • Noter: En af de mindste pandelamper Petzl producerer, super god til sommerture og back up lys.
  • Mere info her: Udgået kan forsat købes flere steder, ser ud til afløser er SWIFT® LT.

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Ryom Pandelygte CRE Sensor Genopladelig fra Ryom, 2023 –

Valg af pandelampe, Ryom Pandelygte CRE Sensor Genopladelig fra Ryom

Ryom laver billige pandelamper, så ønsker du en god pandelampe til billige penge og i en fin kvalitet, kan du tjekke den ud. Den lyser dog ikke så længe, og ulempe er, at den ikke kan køre på normale 3 x AAA batterier. Jeg bruger den kun i min kælder og til små arbejdsopgaver, da jeg har så meget federe pandelamper.

  • Mærke: Ryom
  • Model: Pandelygte CRE Sensor Genopladelig
  • Lysstyrke: 150 lumen
  • Lysniveauer: 3 lysstyrker (høj, medium, blink) + 2 sensorstyrker (høj, medium)
  • Lysfarver: Hvid
  • Batteritype: Indbygget 3 W CREE LED og 1200 mAh lithiumbatteri
  • Opladning: USB (kabel medfølger, oplader medfølger ikke)
  • Batteritid: Ca. 2–4 timer (afhængig af lysstyrke)
  • Vægt: 72 gram
  • Pandebånd / montering: Elastisk justerbart pandebånd
  • Vandbestandighed / IP: Ikke specificeret, men markedsføres som “vandafvisende” / “vejrbestandig”
  • Lygtehusets funktioner: Vipbar lampehoved, To knapper (standard og sensorfunktion), Bevægelsessensor til tænd/sluk
  • Egnethed: Friluftsliv, løb, håndværk, camping, jagt, cykling, hverdag
  • År model udkom: Ca. 2023
  • År produktion stoppet: Produceres stadig
  • Noter: Enkel og prisvenlig/billig pandelampe med sensorfunktion og genopladeligt batteri. God til basale opgaver.
  • Mere info her: Kan købes mange steder, hvis du Googler den.

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

V3air fra Suprabeam, 2021-2021

Valg af pandelampe, V3air fra Suprabeam

Det var en pandelampe jeg fik fra dansk-schweizisk Suprabeam for at prøve, det er en fin pandelampe, men til friluftsliv, er den for stor, og med batteripakke i nakke, bliver den irriterende for mig på tur, fordi jeg ikke kan ligge med den på, uden batteripakken presser i nakken. Så den kunne ikke udkonkurrere mine andre pandelamper. Men ellers fin kvalitet.

  • Mærke: Suprabeam
  • Model: V3air
  • Lysstyrke: 340 lumen
  • Lysniveauer: Trinløs dæmpning af lyset
  • Lysfarver: Hvid
  • Batteritype: 3 x AAA
  • Opladning: Ikke opladelig (kræver batterier)
  • Batteritid: 3t 30min / Standard 10t / Dæmpning 80t
  • Vægt: 148 gram
  • Pandebånd / montering: Bredt elastik, komfortabelt
  • Vandbestandighed / IP: IPX4 (Vejrbestandig og beskyttet mod vandstænk fra alle retninger)
  • Lygtehusets funktioner: Suprabeam fokuseringssystem, vipbar lampe
  • Egnethed: Friluftsliv, arbejde, vinterbrug
  • År model udkom: 2021
  • År produktion stoppet: Laves forsat
  • Noter: V3air er let, kraftig og robust.
  • Mere info her: Pandelamper V3air og M6xr fra Suprabeam, Unboxing og  V3air, suprabeam-shop.dk

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

M6xr fra Suprabeam, 2021-2021

Valg af pandelampe, M6xr fra Suprabeam

Igen en pandelampe fra dansk-schweizisk Suprabeam, som jeg fik til test. Ideen er god, på den måde at det er en selvstændig lygte, man klipser på et pandebånd. Selve lygten er magnetisk, så den kan sættes fast i et motorrum, eller andre steder med metal, man skal arbejde. Samt den kan sættes i en brystlomme. Den er lidt til den tung side, samt den kører på nogle meget specielle batterier, som kan lades op. Så på ture kan jeg ikke bruge AAA batterier, til nød, så de gamle vandt igen.

  • Mærke: Suprabeam
  • Model: M6xr
  • Lysstyrke: Op til ca. 2000 lumen (Multi-lampe)
  • Lysniveauer: Flere niveauer
  • Lysfarver: Hvid
  • Batteritype: Genopladeligt Li-ion 18650 3000 mAh (10,8 Wh) 3,6 V batteri. Med intern USB-C opladning stik
  • Opladning: USB
  • Batteritid: 2t 30min / Dæmpning: 2t 45min – 260t / CR123: 2t
  • Vægt: 114 gram
  • Pandebånd / montering: Kan både bruges i hånden, på hjelm og som pandelampe
  • Vandbestandighed / IP: IP68 (Helt støvtæt og tåler permanent nedsænkning i vand)
  • Lygtehusets funktioner: Magnetisk ladning, fokusering, multifunktion
  • Egnethed: Kraftigere arbejde, vinter, ekspedition
  • År model udkom: 2021
  • År produktion stoppet: Laves forsat
  • Noter: En hybrid mellem pandelampe og håndlygte.
  • Mere info her: Pandelamper V3air og M6xr fra Suprabeam, Unboxing og M6xr, suprabeam-shop.dk

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

ReVolt fra Black Diamond (300 lumen version), 2020-2023

Valg af pandelampe, ReVolt 300 lumen fra Black Diamond, lader

Min gamle ReVolt 110 lumen pandelampe var godt slidt, så jeg holdt mig til serien og tog en 300 lumen model. Der var ikke meget nyt i den, kom også med genopladelige batterier, men brugte den forsat mest med normale 3 x AAA batterier på lange ture.
En opdatering af mine tidligere ReVolt pandelampe, nu med endnu mere lys.  Brugt på mikroeventyr og “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Grønland” 2021 og “3. Thule til Thule ekspedition” 2022.

  • Mærke: Black Diamond
  • Model: ReVolt (300 lumen version)
  • Lysstyrke: 300 lumen maks
  • Lysniveauer: Spot, flood, rød, dimming, blink, lock mode
  • Lysfarver: Hvid og rød
  • Batteritype: 3 x NiMH (inkluderet) eller 3 x AAA
  • Opladning: USB Mini-B
  • Batteritid:
    • Høj: 25 timer
    • Lav: 180 timer
  • Vægt: 89 gram med batterier
  • Pandebånd / montering: Justerbar elastik
  • Vandbestandighed / IP: IPX8 (Vandtæt; tåler nedsænkning på mere end 1 meter i op til 30 minutter)
  • Lygtehusets funktioner: Vipbar funktion, rød lys, lock mode
  • Egnethed: Allround friluftsliv
  • År model udkom: Ca. 2020
  • År produktion stoppet: Omkring 2023
  • Noter: Kendt for meget lang batterilevetid og høj vandtæthed.
  • Mere info her: Udgået, kan forsat købes nogle steder.

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

ReVolt fra Black Diamond (110 lumen version), 2014-2020

Valg af pandelampe, ReVolt 110 lumen Headlamp fra Black Diamond

En helt simpel pandelampe, men også en af de første versioner, der blev leveret med genopladelige batterier, som kunne lades op i lygten, da lygten har et USB Mini-B til opladning. En lygte der var med mig i mange år, på diverse ture, men også “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Nordsverige” 2015 og “Far og datter i Vildmarken, 45 dage i Danmark” 2018 og “2. Thule til Thule ekspedition” 100 dages hundeslæde ekspedition i Nordgrønland 2019, til jeg afløste den af deres 300 lumen version. 

  • Mærke: Black Diamond
  • Model: ReVolt (110 lumen version)
  • Lysstyrke: Maks. 110 lumen (med alkaline batterier) / ca. 90-110 lumen (med NiMH genopladelige batterier)
  • Lysniveauer: Hvid (distance/proximity), rød (nattevision), dæmpning, blink
  • Lysfarver: Hvid og rød
  • Batteritype: 3 x NiMH opladelige batterier, og kan bruges med 3 x AAA alkaline batterier
  • Opladning: USB Mini-B, batterier oplades i lygten (kun med opladelige batterier)
  • Batteritid:
    • Høj (Alkaline): 70 timer
    • Lav (Alkaline): 300 timer
    • Høj (NiMH): 12 timer
    • Lav (NiMH): 190 timer
    • Middel: 4800 min (80 timer)
  • Vægt: 97 gram (med alkaline batterier)
  • Pandebånd / montering: Justerbart elastik
  • Vandbestandighed / IP: IPX4 (Vejrbestandig og beskyttet mod vandstænk fra alle retninger)
  • Lygtehusets funktioner: Vipbar lampehoved, rød nattevison, låsefunktion (lockout)
  • Egnethed: Almindeligt friluftsliv
  • År model udkom: Ca. 2013
  • År produktion stoppet: Udgået i den her version (blev afløst af 130 lumen og senere 300 lumen versioner).
  • Noter: En tidligere populær model, kendt som en af de første genopladelige pandelamper med USB-opladning fra Black Diamond. Den blev senere afløst af en 130 lumen version.

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

S+R H3 Headlamp fra 5.11 Tactical, 2016-2022

Valg af pandelampe, S+R H3 Headlamp fra 5.11 2

En pandelampe jeg fik til TV-udsendelser ”Korpset” på TV2, det er en kraftig pandelampe, der i forhold til stort set alle andre pandelamper brugte AA batterier i stedet for AAA. Den er for stor og tung til friluftsliv. Samt batteriboksen i nakken vil være træls i teltet. God til løb og andet hvor der er behov for meget lys. Gik til fordi et batteri løb ud. 

  • Mærke: 5.11 Tactical
  • Model: S+R H3
  • Lysstyrke: 338 lumen maks
  • Lysniveauer: Spot høj/lav, flood høj/lav, kombineret lys
  • Lysfarver: Hvid (Ingen rød)
  • Batteritype: 3 x AA
  • Opladning: Ingen (skifter batterier) (Kan bruge genopladelige NiMH-pakker som tilbehør)
  • Batteritid:
    • Flood høj: 48 lumen i 20 timer
    • Spot høj: 286 lumen i 8 timer
    • Alle lys høj: 338 lumen i 5,25 timer
    • Flood lav: 10 lumen i 92 timer
    • Spot lav: 104 lumen i 25 timer
    • Alle lys lav: 113 lumen i 19 timer
  • Vægt: Vægt med batterier er ukendt, men den er mærkbart tungere end de små modeller
  • Pandebånd / montering: Bred elastik, non-slip
  • Vandbestandighed / IP: IPX4 (Vejrbestandig og beskyttet mod vandstænk fra alle retninger)
  • Lygtehusets funktioner: 90 graders vip, lockout, batteriindikator
  • Egnethed: Løb og arbejde, hvor der kræves meget lys.
  • År model udkom: Ca. 2015
  • År produktion stoppet: Udgået ved 5.11 kan dog købes flere steder endnu.
  • Noter: Kraftig lampe der også kan bruges i hårdt arbejde og dårligt vejr.
  • Mere info her: Udgået, kan dog købes flere steder endnu.
Valg af pandelampe, S+R H3 Headlamp fra 5.11 nakkeboks

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Ninox fra Silva, 2011-2014

Valg af pandelampe, Ninox fra Silva 1

Det var min nye lygte til “Skandinavien rundt i kajak” 2011, jeg brugt på kajakturen, og ture efterfølgende, dog faldt den lidt for let af pandebåndet, men kunne ordnes med lidt tape. 

  • Mærke: Silva
  • Model: Ninox
  • Lysstyrke: Maks. 140 lumen (for Ninox II) / Maks. 100 lumen (original version)
  • Lysniveauer: Maks, Min, Blink (3 niveauer)
  • Lysfarver: Hvid og rød
  • Batteritype: 3 x AAA
  • Opladning: Ikke opladelig
  • Batteritid: Op til 90 timer (Laveste niveau)
  • Vægt: ca. 80 gram
  • Pandebånd / montering: Elastik, standard Silva design
  • Vandbestandighed / IP: IPX7 (Tåler at være nedsænket i vand på 1 meters dybde i 30 minutter)
  • Lygtehusets funktioner: Vipbar krop
  • Egnethed: Kajak, vådt vejr, friluftsliv
  • År model udkom: 2011
  • År produktion stoppet: Ukendt
  • Noter: Meget brugt i kajakmiljøet i sin tid.
  • Mere info her: Vandtætte pande lamper til kajak, “Skandinavien rundt i kajak” Udgået i dag

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Tactikka XP Adapt LED fra Petzl, 2009-2010

Valg af pandelampe, Tactikka XP Adapt LED og tilbehør, fra Petzl

En kraftig pandelampe dengang, og var en af mine pandelamper under “Danmark rundt i kajak, isvinteren 2009-10“, den jeg brugt i kajakken, og når jeg skulle igennem isen, sætte lejer op mv. 
Derefter brugte jeg den ikke så meget, da de nyere lygter tog over. 

  • Mærke: Petzl
  • Model: Tactikka XP Adapt
  • Lysstyrke: Maks. 60 lumen (for den gamle XP-model) / Op til 160 lumen (for den senere Tactikka Plus version)
  • Lysniveauer: Tre niveauer, boost, blink
  • Lysfarver: Hvid + farvede filtre i rød, grøn, blå
  • Batteritype: 3 x AAA
  • Opladning: Ikke opladelig
  • Batteritid: Op til 120 timer (Laveste niveau)
  • Vægt: ca. 95 gram
  • Pandebånd / montering: Adapt system (kan klipses på hjelm, jakke, bælte)
  • Vandbestandighed / IP: IPX4 (Vejrbestandig og beskyttet mod vandstænk fra alle retninger)
  • Lygtehusets funktioner: Wide angle lens, boost mode, farvelinser, vipbar
  • Egnethed: Kajak, natarbejde, militær, friluft
  • År model udkom: ca. 2011
  • År produktion stoppet: Udgået
  • Noter: Avanceret for sin tid, populær hos militær og kajakfolk.
  • Mere info her: Vandtætte pande lamper til kajak Udgået i dag

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Tikkina 2 fra Petzl, ca. 2009 – ca. 2014

Valg af pandelampe, Tikkina 2 fra Petzl

Endnu en af mine klassiske Petzl pandelamper, det var en af mine to lygter under “Danmark rundt i kajak, isvinteren 2009-10” og mange ture op til og efter. Bruger den ikke mere. 

  • Mærke: Petzl
  • Model: Tikkina 2
  • Lysstyrke: Maks. 23 lumen
  • Lysniveauer: To lysniveauer (Høj og Lav)
  • Lysfarver: Hvid
  • Batteritype: 3 x AAA
  • Opladning: Ikke muligt
  • Batteritid: Med AAA-batterier: Lav: Op til 190 timer / Høj: Op til 60 timer
  • Vægt: 85 gram (med batterier)
  • Pandebånd / montering: Justerbar elastisk pandebånd, aftageligt og vaskbart materiale
  • Vandbestandighed / IP: IPX4 (Vejrbestandig og beskyttet mod vandstænk fra alle retninger)
  • Lygtehusets funktioner: Vipbar lampehoved; enkel betjening med én knap.
  • Egnethed: Friluftsliv generelt, forældet nu.
  • År model udkom: 2008
  • År produktion stoppet: Er blevet opdateret og findes ikke mere i den her version
  • Noter: Fin pandelampe dengang, forældet i dag.
  • Mere info her: Udgået

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Zipka fra Petzl, 2004 –

Valg af pandelampe, Zipka fra Petzl

Det er en af de pandelamper der har fulgt mig i mange år, fordi den er så simpel, og med dens yoyo system til pandebåndet i snor, er den så let at have med, så det er en pandelampe, jeg har brugt til en del ture, men den har også ligget i mine dagligdags rygsæk i mange år. Så den kommer med mig, så længe den holder. 

  • Mærke: Petzl
  • Model: Zipka
  • Lysstyrke: 300 lumen (nyeste version)
  • Lysniveauer: Lav, mellem, høj, rødt lys, blink
  • Lysfarver: Hvid og rød
  • Batteritype: 3 x AAA
  • Opladning: USB, hvis brugt med Core batteri (i nyeste version)
  • Batteritid: Høj: 2 timer (med AAA eller Core) / Lav: Op til 100 timer (med AAA)
  • Vægt: 66 gram
  • Pandebånd / montering: Retractable snor (yoyo system)
  • Vandbestandighed / IP: IPX4 (Vejrbestandig og beskyttet mod vandstænk fra alle retninger)
  • Lygtehusets funktioner: Minimalistisk design, vipbar
  • Egnethed: Letvægtsbrug, hverdagsbrug, backup
  • År model udkom: Ca. 2004 i første version, med diodepærer
  • År produktion stoppet: Laves stadig i opdaterede versioner
  • Noter: Kompakt og anderledes end traditionelle pandebånd.
  • Mere info her: Udgået, kan købes nogle steder endnu.

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Pandelampe ved Jægerkorpset, 2002-2007

Jeg har desværre ikke kunne finde ud/huske hvilke eller hvilken pandelamper jeg havde som Jægersoldat. 

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Silva Headlamp 478, 10+20W Halogen, 2001-2002 (har den forsat)

Valg af pandelampe, Silva Headlamp 478, 10+20W Halogen

Da jeg kom hjem fra Slædepatruljen Sirius købte jeg en rigtig o-løbs-pandelampe, den gang var det med et stort batteri som rygsæk, og en kæmpe lygte i panden. Den gav lys så man virkelig kunne se. Den kunne også montere den på min cykelhjelm, når jeg cyklehjem fra træning langt ude på landet i de mørke måneder. Fik den aldrig brugt så meget efter 2002 da jeg kom ind i Jægerkorpset, men har den forsat.

  • Mærke: Silva
  • Model: 478
  • Lysstyrke: 10 W og 20 W halogen
  • Lysniveauer: To niveauer (10 W og 20 W)
  • Lysfarver: Hvid (halogen)
  • Batteritype: Ekstern 9 Ah NiMH batteripakke (6V)
  • Opladning: Via 220V med specialstik (ikke USB)
  • Batteritid: Ca. 5 timer 20 min (10W) / 2 timer 40 min (20W)
  • Vægt:
    • Lygtehoved: ca. 115 gram
    • Batteripakke (9 Ah): ca. 630 gram
  • Pandebånd / montering: Elastisk pandebånd; batteri bæres i nakken eller i rygsæk
  • Vandbestandighed / IP: Ikke specificeret, men tåler regn og vinterforhold
  • Lygtehusets funktioner: To lydniveauer med kontakt, halogenpære, vippefunktion, Ekstern batteriboks med kabel
  • Egnethed: Vinter, ekspedition, Sirius, håndværk – robust, men tung
  • År model udkom: Ca. 1994
  • År produktion stoppet: Ukendt, formentlig omkring 2010
  • Noter: Super til orienteringsløb og andet sport der kræver meget lys. 
  • Mere info her:

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Duo fra Petzl, Slædepatruljen Sirius, 1999-2001 og i dag

Valg af pandelampe, Duo fra Petzl, Slædepatruljen Sirius

Ved Slædepatruljen Sirius havde jeg Duo fra Petzl, med batteripakke i nakken. Den kunne give noget lys. Jeg har den forsat, men siden Slædepatruljen Sirius har den været brugt mest til når jeg laver noget håndværk, og friluftsture frem til ca. 2004. 

  • Mærke: Petzl
  • Model: Duo
  • Lysstyrke: Maks. 50 lumen (Halogenpære)
  • Lysniveauer: To niveauer (Halogen og 5 x LED)
  • Lysfarver: Hvid
  • Batteritype: 4 x AA batterier
  • Opladning: Ikke muligt (Kræver batteriskift)
  • Batteritid: Halogen: Ca. 3,5 – 4 timer / LED: Op til 100 timer
  • Vægt: Ca. 220 gram (Med batterier og pandebånd, væsentligt tungere end moderne lamper)
  • Pandebånd / montering: Elastisk pandebånd, med topstrop, mulighed for hjelmmontering.
  • Vandbestandighed / IP: Vandtæt ned til 5 meter (Meget høj beskyttelse)
  • Lygtehusets funktioner: Dobbelt lyskilde (Halogen for kraftig stråle, LED for nærområdet), Robust, stor drejeknap (let at betjene med handsker).
  • Egnethed: Friluftsliv dengang, løb, hundeslæde og aktiviteter der krævede godt med lys.
  • År model udkom: 1994
  • År produktion stoppet: Er forsat i produktion, dog i nyere versioner.
  • Noter: Ekstremt robust og pålidelig lygte, tung, men uundværlig i barske miljøer. Den første Petzl-lygte med kombineret halogen og LED.
  • Mere info her: Udgået, med se de nye modeller her: DUO® RL, Petzl.com og DUO® S, Petzl.com

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Før 1999

Før 1999 har jeg heller ikke nogen minder om en pandelampe eller hvilke lygter jeg har haft.

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Andet lys

Jeg har selvfølgelig haft en lang række lommelygter igennem tiderne, men det har jeg ikke helt styr på, så jeg kan finde dem. Samt da jeg var i den Kongelig Livgarde fra 1995 til 1997 havde vi den gammeldags HMAK-lygte, hvor man kunne skyde farvede glas op foran pæren, og den kørte på to store D-batterier. 

Valg af pandelampe, HMAK lygte med skyde glas i farver
Gammel HMAK-lygte med farvede glas der kan skydes op.

Dog har jeg også test lidt andet lys, den kan du se mere om her:

Samt de her små markeringslyst til cykel, kajak, mv. 


Jeg håber det kunne bruges og det var sjovt at se med tilbage på hvad jeg har brugt og forsat bruger.
Erik

.Tilbage til Indholdsfortegnelse

Relateret indlæg

Støt det jeg laver!

Hvis du vil støtte det jeg laver og ønsker at købe grej online, så støtter følgende butikker mit arbejde (for at støtte skal du gå igennem de her links):

De er alle affiliate link. Handler du via et af linkene støtter du mig. Husk dog at tjekke priser. Du kan altid søge direkte i Google, hvis du hellere vil det!
Affiliate aftale, hvad er det? Hvem støtter mig! Kan du læse mere om her!

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 15. december 2025

Alle bøger af Erik B. Jørgensen, 10 bøger om friluftsliv og ekspeditioner, både for voksne og børn.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *