Nordøstgrønland
– kajak i skrønernes land
Der er ikke mange steder, der er mere sagnomspundet, hvor man kan mærke histories vingesus, hvor skrønerne blomstrer, og hvor naturen og vejret bestemmer alt. Jeg kender kun ét sted. Nordøstgrønland.
Nordøstgrønland har budt på mange oplevelser og udfordringer for ekspeditioner og Slædepatruljen Sirius.
Her har store polarfarer som Peary, J. P. Kock, Lauge Kock, Knud Rasmussen, Peter Freuchen, Ejnar Mikkelsen, Iver Iversen og mange flere haft deres færden. Andre som Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund måtte betale den højeste pris – de kom aldrig hjem.
Hør om dette fantastiske område i en fortælling med mine mange oplevelser i Nordøstgrønland.
Historien tager udgangspunkt i en kajakekspedition fra Daneborg til Mestersvig, hvor jeg havde 3 herlige deltagere med og viste dem dette unikke område.
Vi vil følge kajakturen, og undervejs tager vi afbræk, hvor jeg fortæller historien om Nordøstgrønland. Hør hvordan de første eskimoer kom ind og forsvandt. Hvordan Nordøstgrønland blev genopdaget, og der blev lavet kort på de mange dramatiske ekspeditioner. Hvordan de danske og norske fangere tog over og drev jagt fra deres mange hytter.
Jeg fortæller nogle af de mange skrøner fra området krydret med masser af billeder fra mine mange oplevelser fra mine ekspeditioner og tiden ved Slædepatruljen Sirius.
Hent materiale | Book foredrag | Praktisk info
| Blogindlæg fra og om ekspeditionen finder du her |
Har i aftes haft fornøjelsen af at være med til et fantastisk foredrag som tryllebandt os så tiden pludselig forsvandt. Det var som at være med på rejsen med Erik rundt i verden hvor der var smukt og farligt. Det var på kanten af livet, det ekstreme og det humoristiske. Jeg er glad for at have hørt ham og vil se frem til at høre ham igen hvis lejligheden byder sig. Det var så levende og spændende……
Karin Moslund