Alaske på Tværs
Alaska kaldes “Den Sidste Vildmark”. Her bevægede jeg mig ud for at krydse Alaska på tværs via ”The Brooks Range Mountains” over sommeren 2014.
Det var et eventyr ud over det sædvanlige, i alt 72 dage i Vildmarken. 60 dage til fods og 12 dage i Packraft (gummibåd).
Alaska bød på alt, hvad jeg kunne drømme om. Naturen er storslået, vild, smuk og ubeskrivelig. Det er indre billeder, der er svære at forklare.
Her bestemmer naturen også alt, terrænet kunne holde mig tilbage eller lade mig komme godt frem. Oven i det kunne vejret bestemme, hvordan mine dage var.
Sommeren 2014 blev den vådeste sommer nogensinde i Alaska, det gav udfordringer og oplevelser.
Oplevelser som våde støvler, hårdt terræn at vandre i og kæmpe floder at krydse, svømmeture jeg ikke ønsker at gøre igen.
Oven i det mødte jeg også det fantastiske dyrerige, jeg mødte tusindvis af rener, elge, Dall Sheep og selvfølgelig mange Grizzlybjørne.
Jeg mødte Grizzlybjørne helt tæt på, og de fleste gange blev det nogle smukke og mindeværdige møder.
Der var også et rigt fugle liv, hvor jeg især nød mine mange møder med ørne og ravne. Et andet dyr med vinger er myg. På grund af godt med vand, havde jeg næsten altid selskab af myg på min tur, der giver sine egne oplevelser, hvis jeg skal se lyst på det.
Turen endte med en helt fantastisk tur ned af Noatak River, i en packraft, en lille solid gummibåd. Her kom jeg helt tæt på naturen og dyrene, især de tusindvis af laks og de mange bjørne der skulle fedes op inden den lange vinter.
Hør mit foredrag om det ubeskrivelige eventyr. Se den storslåede natur og de små underlige møder med dyr og mennesker.
Hent materiale | Book foredrag | Praktisk info | Bog om turen
| Blogindlæg fra og om ekspeditionen finder du her |
Erik fortalte om sin tur tværs over Alaska på gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Oplægget var både levende og inspirerende med sjove anekdoter og en række spændende perspektiver på det at komme ud og opleve verden.
Tak for et godt foredrag!
Magnus Madsen
Elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup