Far og datter i Vildmarken

– 45 dage i Nordsverige

I sommeren 2015 var jeg endnu engang på tur i naturen med min datter, Karen6,5 år. Denne gang gik turen til Nordsverige. Min datter og jeg har et ønske om, at vi skal på tur hvert 3. år – hver gang i 45 dage.

I sommeren 2012 var vi afsted første gang; 45 dage i det Nordlige Finland, hvor vi transporterede os via kano (Kan du læse om her). Min datter var 3,5 år gammel og det var første gang, at jeg var sammen med hende alene i mere end 24 timer. Det var en fantastisk tur, hvor jeg naturligt fandt mig tilrette i rollen som far. Det blev til en tur, som vi har snakket om lige siden.

Nu har vi igen været på eventyr. På denne tur havde vi tid til at nyde naturen, dyrelivet, kede os, fordybe os, være nærværende og bare være sammen. Jeg har vist Karen min passion for at være i naturen og lave ekspeditioner. Det er min mulighed for at give hende en unik oplevelse og vise hende, hvad jeg elsker aller mest her i livet.

Jeg har altid haft svært ved at finde mig til rette i rollen som far. Den første tur skabte grobund for et stærkt bånd imellem os, og denne her tur gjorde båndet endnu stærkere. Vores tur handlede meget om, at læring skal forgå gennem leg, og på denne måde lærte jeg min datter at bruge kompas, kniv, lave bål og mange andre spændende ting i naturen.

Grunden til at vores ekspeditioner er 45 dage er, at alt stadig føles nyt, når man når de 3 uger. Jeg oplever, at følelsen af hverdag kommer omkring dag 30. Derefter bliver ekspeditionen for alvor sjov, og det er interessant at komme forbi ”feriefølelsen”.

Ruten i Nordsverige

Vi startede med at vandre i Abiskoområdet. Her var store mængder sne og vand, så vi måtte lave vores rute om. Efter 8 dage samlede vi vores kano op og padlede ned af Kalixälven. Det er en stor flod med store fos og fald, som vi skulle forholde os til ved at padle igennem eller bære kanoen udenom, hvilket altid giver udfordringer.

Jeg håber at jeg, via vores historier, kan inspirere andre til at komme på tur, være sammen og lave det, som man brænder for.

”Eventyret starter i din baghave”. Med det mener jeg, at eventyret findes overalt. Du behøver ikke lave det, som jeg gør. Du skal blot finde dit eget eventyr og tage ét skridt ad gangen.

Alle disse oplevelser fra Nordsverige, og mere til, kan du høre om i mit foredrag og kommende bog.

Hent materiale | Book foredragPraktisk info

Man kan sætte sig ved fjernsynet til en topprofessionel naturudsendelse, og så kan man bruge en aften i selskab med Eriks personlige fortælling om hans naturoplevelser. Erik vinder!
Om turen er i selskab med treårige Karen på kanotur i Nordsverige, eller om det er i hans eget selskab travende tværs over Alaska: fortællingen har nerve, krydret med beskrivende billeder og humor.
Det overvejende gråhårede publikum i Sindal i aftes kommer næppe til at gøre Erik kunsten efter, men vi fik serveret glæden over at Erik gennemførte sin tur, og derudover kan det inspirere til at huske at se oplevelserne lige for næsen, uanset hvor store eller små de er.

Else Korsbæk