Vandring på Færøerne: Mine bedste vandreture og ærlige erfaringer i fjeldet

Færøerne er fjelde, græs, vilde skråninger, får og ja får, vejrskift i et tempo få er van til og selvfølgelig Atlanterhavet helt tæt på.
Det er et fantastisk sted at vandre dagsture, men det er også et terræn, der kræver, at man ved, hvad man går ind til. Er du til længere ture, hvor du kan slå teltet op hvor du vil og når du vil, skal du ikke tage til Færøerne, da der ikke er allemandsret, og få teltpladser.
Efter at have vandret Færøerne tynde over to omgange, senest på en far, og datter-tur 2026 med Karen (min datter) og tidligere med min kone, Tine, 2024, er her min opsummering af mine tur, mine erfaringer og de bedste ruter efter min mening, hvis du planlægger at tage til Færøerne for at vandre.

Hvorfor og hvorfor ikke tage til Færøerne for at vandre?

Efter min mening bør alle inden for Rigsfællesskabet opleve både Færøerne og Grønland mindst én gang i livet. Jeg vil faktisk strække den så langt som til at sige, at man bør opleve alle de nordiske lande. Hvis du er aktiv vandrer og elsker at tage på tur, bør du også tage til Færøerne en gang i dit liv, selvom det primært er dagsture, der er muligt heroppe.

Du skal blot time rejsen, så den passer til dit temperament og dit selskab. For mig fungerede det godt at se øerne med min kone på én tur, og med min datter på en anden tur, da min datter gerne ville have et varmt bad lidt oftere.

Hvis du drømmer om fjeldet, det helt frie liv og allemandsretten, er det dog ikke Færøerne, du skal rejse til de år. Jeg er personligt meget mere til Grønland, Norge og Sverige med deres store fjelde og skove, og deres allemandsret, hvor jeg kan vandre afsted og slå teltet op, når dagen er omme. Hvis vi kigger på den rene frihed til at slå telt op i naturen, har Danmark i dag faktisk flere muligheder for at vandre frit afsted end Færøerne.

Når det er sagt, så kan den færøske natur noget helt unikt. Derfor synes jeg stadig, at man skal tage derop, acceptere præmisserne og vandre i den specielle natur. Den er i sandhed formet af øernes placering i Atlanterhavet og af fårene, der har gnavet vegetationen ned til de store, grønne fjelde.

Du skal blot være klar på, at det foregår som dagsture, at du kan rende ind i betalingsruter, og at du skal overnatte på campingpladserne. Færøerne er helt deres egne, men det bliver aldrig stedet for de lange vandreture ud i det frie fjeld.

Du kan selvfølgelig også tage til Færøerne for at opleve det kulturelle, byerne, bygderne og de historiske steder uden at vandre rundt i fjeldene. Det er også fantastisk, men det handler min side ikke så meget om, og der må du finde mere information andre steder.

Når det er sagt, er det selvfølgelig også fedt at opleve museer og historiske steder, som for eksempel Saksun og Kirkjubøur, på sine vandreture, eller at være på Færøerne under nationaldagen, Ólavsøka, den 28. og 29. juli, for det er en kæmpe oplevelse, man absolut skal tage med, hvis timingen passer.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Regler for vandring på Færøerne: Det skal du vide

Der er en lang række vandreruter på Færøerne, og de fleste er de gamle postruter mellem byerne og bygderne. De blev i sin tid anlagt i en så lige linje som muligt over fjeldet, så man kunne få posten frem, når havet viste tænder, og så man nogle steder kunne komme i kirke eller blot besøge hinanden.

Derudover er der også lavet en række ruter til toppen af forskellige bjerge og fjelde, samt nogle enkelte ture ud til et flot vandfald eller et naturskønt område. En del af disse vandrestier er oprindeligt opstået der, hvor bønderne skulle ud i terrænet for at passe deres får.

Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er allemandsret på Færøerne. Faktisk er reglerne blevet strammet markant i de senere år med en ny lov om bæredygtig turisme. Loven slår fast, at man som turist kun må færdes på de officielt, godkendte og registrerede stier (varderuterne). Går man i dialog med færingerne, vil man dog hurtigt opleve, at de selv kan være i tvivl om, hvad reglerne 100% er i hverdagen. Det skyldes, at fåreavlerne ofte har brugsret over et område, selvom de ikke ejer selve jorden. Nogle tolker det som, at der er fri adgang, mens andre mener, det er fåreavleren, der bestemmer. Hvis du holder dig til de officielle ruter, får du dog ingen problemer.

Du kan se alle de “officielle” postruter og vandreruter, der findes, på det færøske kort her: Kort, foroyakort.fo

Vær dog opmærksom på, at en del ruter er utrolig dårligt mærket ved selve opgangen eller nedgangen nede i bygderne, da de gamle varder her ofte er fjernet. Jeg har oplevet en del steder, hvor ruten tilsyneladende starter direkte inde i en privat indhegning, eller hvor man skal kravle over et fårhegn uden låge. Det kan føles helt forkert undervejs, men pludselig dukker der en lille markering op, og så ved man, at man er på rette vej. De meget populære ruter er som regel mærket rimeligt op.

Uanset hvad skal du altid huske, at vejret kan skifte til regn og tæt tåge på få minutter. Sker det, er det stort set umuligt at gå efter varder og fysiske markeringer. Hav derfor altid ruten downloadet på et godt offline-kort, en GPS eller en telefon-app, så du kan navigere sikkert.

Da alt land på Færøerne i princippet er ejet af nogen, må man som teltligger kun overnatte på de godkendte campingpladser. Du er derfor nødt til at planlægge dine ture, så de altid kan klares som dagsture. Jeg har en enkelt gang, via personlige kontakter på forhånd, fået tilladelse fra en fåreavler til at slå telt op på hans grund på en længere tur. Det hører dog til de absolutte undtagelser, da det er utroligt svært at finde ud af, hvem der ejer eller har brugsretten over de enkelte fjeldsider. Som udgangspunkt skal du planlægge efter campingpladserne.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Betalingsruter på Færøerne

På Færøerne vil du også støde på private betalingsruter, som du skal betale for at få lov til at vandre på. Det hænger igen sammen med, at lokale lodsejere har brugsretten over områderne og har valgt at gøre adgangen til en forretning.

Det er helt op til dig selv, hvad du vil bruge dine penge på undervejs. Personligt er jeg modstander af, at det skal koste penge bare at gå en tur i naturen, især når man nu også betaler en overnatningsskat som turist og generelt lægger mange penge på øerne på andre måder. Men man må også bare acceptere, at forholdene er, som de er, og så selv vælge til og fra.

På min tur i 2024 valgte min kone og jeg betalingsruterne fuldstændigt fra. I 2026 med min datter valgte vi at gå en enkelt af dem. Længere nede i indlægget kan du læse beskrivelserne af de enkelte ruter, jeg har gået, og min ærlige mening om dem, herunder også betalingsruterne. Heldigvis kan jeg sige, at du kan få de absolut smukkeste og vildeste oplevelser i fjeldet helt uden at skulle betale lodsejere for det, så med en smule planlægning går du ikke glip af noget som helst ved at vælge dem fra.

Andre steder på ruterne findes der små, lokale museer, man kan besøge. Det er en anden måde at lægge sine penge på, hvor man støtter de lokale, der rent faktisk passer og formidler historien på stedet. Det giver i min verden langt mere mening at betale for, selvom priserne også her kan være i den høje ende. Det kan du også læse mere om under de enkelte ruter længere nede.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Vejret på Færøerne: Sikkerhed og grej til fjeldet

Når du pakker til Færøerne, skal du være forberedt på at opleve alle fire årstider, ofte på én og samme dag. Vejret er ekstremt omskifteligt, også selvom vejrudsigten lover noget andet, og det er en fuldstændig fast del af oplevelsen, når du besøger øerne.

Det er ikke et terræn eller et klima, du skal undervurdere. På mine ture har jeg oplevet alt fra tæt dis, råkold blæst og silende regn til vindstille øjeblikke med bagende sol, hvor vi kunne vandre i t-shirt. Temperaturen ligger typisk stabilt omkring de 10 til 12 grader om sommeren, men vinden kan hurtigt gøre det decideret koldt. På en overskyet dag ved bjergsøerne kan vinden være så rå, at du skal have fat i både det varme tøj, huen og handskerne for ikke at blive gennemkold.

Det mest udfordrende element for en vandrer er dog tågen. Den ruller ind fra havet på få minutter og kan lukke sig så tæt om dig, at sigtbarheden ryger helt ned på 30 meter. Det har jeg oplevet på flere af de store fjeldovergange, og det stiller store krav til din sikkerhed og dit grej. Det duer ikke at satse på, at du bare kan se den næste varde. I tæt tåge og regn bliver klipperne desuden ekstremt glatte, så tempoet skal ned, og fødderne sættes med omtanke.

Mit absolut bedste råd er, at du aldrig må gå ud i fjeldet uden godt regntøj, varmt tøj, mad, drikke samt navigation på minimum to uafhængige enheder, som for eksempel GPS, ur eller telefon, hvis en af enhederne skulle gå ned. Jeg har også altid en powerbank og de nødvendige ledninger med. Du kan også bruge kort og kompas, men det er ofte lettere at have kortet på en telefon og en GPS, dog har jeg altid mit kompas med i rygsækken som sikkerhed. Under min tur med min datter havde vi desuden en god vindsæk eller nødpose til to personer med i rygsækken, så vi kunne holde vores pauser i læ og få lidt varme.

Jeg synes, jeg har mødt en del folk i fjeldet, hvor jeg har tænkt, at det nok går, men hvis vejret pludselig bliver rigtig dårligt, får de alvorlige problemer. Det går desværre galt for turister på Færøerne næsten hvert eneste år. Der er overraskende god telefondækning på øerne, men personligt foretrækker jeg også at have en form for nødsender med. Den dag, der sker noget, skal det nok passe, at man står i læ af et fjeld uden dækning, og så kan ingen gå efter hjælp. I dag koster en satellitbaseret nødsender eller en GPS enhed, du kan bruge uden for mobilnetværket, ikke ret meget at have med.

Planlæg din tur ud fra vejret

Selvom vejret er meget omskifteligt, vil jeg fortsat helst vandre afsted, når vejret er godt, og jeg kan opleve noget mere. Derfor ser jeg meget på vejrudsigterne, og jeg har primært brugt YR til formålet.

Nogle gange er vejret helt ens på alle øerne, og så er min oplevelse, at det holder lidt bedre, uanset om det så er meldt godt eller helt dårligt. Men ofte er vejret også utrolig forskelligt fra ø til ø, eller fra den ene side af fjeldet til den anden. Du skal derfor være parat til at ændre din vandrerute fra dag til dag, og nogle gange fra time til time. Den tur, du oprindeligt havde tænkt dig at gå på dag 5, er måske den, der er bedst eller den eneste, der overhovedet giver mening på dag 2.

Jeg har flere gange været ude for at måtte ændre i alle planer og vælge en helt ny vandrerute, simpelthen fordi vejret var dårligt alle andre steder. Så tag afsted med en masse ønsker og ideer, og vær klar til at lave om på dine planer undervejs, for så har du en langt større chance for at ramme det gode vejr.

Det kan også være nødvendigt at køre helt hen til et specifikt område for med egne øjne at se, om et bjerg er dækket i skyer eller ej, da det kan være svært at vurdere på afstand. Der er dog en lille hjælpende hånd at hente på nettet. På denne hjemmeside kan du se live-billeder fra forskellige webkameraer rundt på hele Færøerne, så du kan tjekke, om vejret ser ud til at holde de pågældende steder. Tjenesten fås også som en app under samme navn: Føroyar LIVE/Faroe Islands Live, faroeislandslive.com

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Telt og camping på Færøerne: Find de bedste teltpladser

Som tidligere nævnt er det ikke tilladt at overnatte frit i naturen, det må man kun på campingpladserne. Alternativet er at få en specifik tilladelse af den ejer, der har brugsretten til det præcise stykke jord, hvor du vil slå dit telt op. Det er i praksis næsten umuligt at finde ud af, medmindre du er lokal og kender de rigtige folk.

Der findes campingpladser spredt ud over de fleste øer, men bare i perioden fra 2024 til 2026, hvor jeg har rejst deroppe, lader det til, at mulighederne for os i telt er blevet færre. Rigtig mange pladser fokuserer i dag benhårdt på autocampere og campingvogne, så græsarealerne til telte er ofte skåret ned til et lille hjørne. Der er som regel plads, men ved højtider, som den færøske nationaldag Ólavsøka, skal der bestilles i rigtig god tid.

De fleste pladser bookes og betales online på forhånd. Fra 2026 er der desuden indført en overnatningsskat på 20 kr. per nat. Grundprisen for at ligge i telt svinger typisk mellem 100 og 140 kr. per person.

Alle pladser har toilet og bad. Langt de fleste steder er det varme bad med i prisen, men enkelte steder trækker automaten 10 eller 20 kr. for et bad. En del pladser har også et fælleskøkken, hvor man kan stå i tørvejr og koge vand, men forvent ikke, at det er standard overalt.

Vær også kritisk med dit valg af plads, for nogle af dem er decideret uegnede til telte. Jeg sov for eksempel på Víkar Camping i 2024. Dengang måtte vi slå teltet op i et gammelt stenbrud på rent grus, og da jeg kørte forbi igen i 2026, var der slet ingen dedikerede teltpladser tilbage. Tjek altid op på de aktuelle forhold på pladsernes egne sider. Heldigvis er afstandene små, så du kan ofte hurtigt køre videre til en anden plads, hvis du har lejet en bil.

Du kan se alle campingpladser og teltpladser her: Camping.fo

Shelters på Færøerne

Enkelte steder vil du støde på omtale af shelters på Færøerne, men ud fra dem, jeg selv har opsøgt, vil jeg stærkt fraråde at bygge din tur op omkring dem.

Det ene sted, ved Froðba på Suðuroy, ser ud til at være lukket helt ned. Du kan evt. tjekke op, om de åbner igen, på deres side her: Froðba (Suðuroy), neysting.com.

Det andet sted, jeg havde udset mig hjemmefra, var et shelter ude i den forladte bygd Skarð på Kunoy. Da min datter og jeg vandrede derud i 2026, fandt vi dog hurtigt ud af, at bygningen mest af alt fungerede som et arbejdsskur for den lokale landmand. Hele rummet var fyldt til randen med uld, og bordene var skubbet til side. Det er bestemt ikke et sted, jeg ville satse min nattesøvn på, og jeg var uendeligt glad for, at vi ikke havde slæbt fuld oppakning med hele vejen derud i troen på, at vi bare kunne overnatte. Jeg ved faktisk ikke engang, om det nogensinde har været et officielt shelter. Jeg har oprindeligt set omtalen af det her på bloggen: A hike to Skarð, an abandoned village in the Faroe Islands, northtrotter.com

Ting har det med at ændre sig, så prøv evt. at se om du kan finde nogle shelters, og skriv endelig en kommentar herunder, hvis du opdager ændringer eller nye steder.

Transport på Færøerne
Personligt vil jeg klart foretrække en bil, hvis formålet med turen til Færøerne er at vandre. Bilen gør, at du hurtigt kan flytte dig efter vejret, og du kommer let rundt mellem de forskellige øer. Det koster en del penge at leje en bil, men det giver en enorm frihed i planlægningen.

Der findes mange busruter rundt på Færøerne, og køreplanerne er generelt lette at læse. Du skal dog være opmærksom på, at der er en del ruter, især ud til de mindre bygder, hvor man skal ringe og forudbestille bussen nogle timer før afgang, da den ellers ikke kører.

Vi har brugt busserne som et strategisk værktøj på vores vandreture. Vores faste metode er at køre hen til rutens mål, parkere bilen der, og så tage en bus ud til rutens startsted. Nogle få gange har vi gjort det omvendt, men jeg vil klart bedst kunne lide at vide, at når jeg endelig er færdig med en lang og hård vandredag, så holder min bil klar. Så slipper jeg for at skulle vente på en bus eller stresse over, om jeg nu overhovedet når den sidste afgang.

Du kan se alle busruter og køreplaner på det færøske trafikselskabs hjemmeside her: SSL busruter, ssl.fo

Der er også en del færgeruter ud til de mindre øer, og her har vi konsekvent valgt at lade bilen stå på havnen og blot tage færgen ud som gående passagerer. Det fungerer rigtig godt og er nemt at finde ud af. Du kan finde alle færgeruter og tider på samme side her: SSL færgeruter, ssl.fo

Jeg har også set en del, der cykler rundt på øerne. Det er sikkert en fin oplevelse, men i min verden giver det ikke meget mening, hvis hovedformålet er at vandre meget i fjeldet, da det simpelthen kræver for mange kræfter under transporten. Du skal dog gøre det på din helt egen måde, og hvad der passer bedst til dit temperament.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Telefondækning på Færøerne

Der er generelt en utrolig god mobil- og telefondækning på Færøerne, men husk, at langt ude i fjeldet eller i bunden af dybe slugte er der ikke altid signal. Sørg derfor for at have udstyr med, så du kan kommunikere og kalde på hjælp, uanset hvor du befinder dig.

Du skal være særdeles opmærksom på, at Færøerne er uden for EU, selvom de er en del af Rigsfællesskabet. Det betyder, at data og opkald ikke er dækket af dine standardiserede data- og mobilabonnementer, og det bliver lynhurtigt pænt dyrt, hvis du bare tænder telefonen.

På mine ture har vi løst det ved at købe et lokalt eSIM-kort, for eksempel med 10 GB data uden telefoni, da vi bare kan ringe og kommunikere over dataforbindelsen. Det koster omkring 11 euro, og det kan let toppes op undervejs, hvis du bruger meget data på at uploade eller tjekke kort. Det er den absolut billigste og mest simple løsning, jeg har fundet. Jeg brugte selv udbyderen GlobaleSIM, men der findes også andre tilsvarende tjenester på markedet.

HUSK, at det er absolut lettest at købe og installere dit eSIM-kort, før du flyver hjemmefra, så du bare skal aktivere det, i det øjeblik flyet lander. Det er markant lettere end at skulle logge på lufthavnens langsomme netværk og bøvle med opsætningen, når du står i Vágar. Jeg taler af bitter erfaring her.

Sørg også for at have en nødsender eller en GPS enhed med indbygget nødsender med i rygsækken, hvis du skal rigtig langt ud på fjeldet, som jeg ofte skal. Det skylder du dig selv, men i særdeleshed også det lokale redningsmandskab, der potentielt skal ud og søge efter dig i tågen, hvis det går galt undervejs.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Droneregler på Færøerne, tag hensyn

Hvis du medbringer en drone til Færøerne, skal du sætte dig grundigt ind i reglerne hjemmefra, de kan let ændre sig. Luftrummet over øerne hører under Trafikstyrelsen, og da Færøerne ikke er medlem af EU, er almindelige EU-dronetegn ikke automatisk gældende heroppe. Ulovlig flyvning straffes konsekvent med bøder, siges der.  

De faste grundregler er klare og ufravigelige for alle private dronepiloter, som jeg læser dem betyder det:

• Du må aldrig flyve tættere på end 150 meter fra byer, bygder eller beboede områder.

• Det er forbudt at flyve over eller inden for 150 meter fra offentlige veje.

• Hold en sikkerhedszone på minimum 5 kilometer fra Vágar Lufthavn. Det betyder helt konkret, at populære steder som Trælanípa og Bøsdalafossur er absolutte flyveforbudszoner. Der er også skilte med forbud.
• Du må ikke flyve over campingpladser, sommerhuse eller steder, hvor mange mennesker er samlet. Men tænker det er normal logik og hensyntagen i min verden.
• Den maksimale flyvehøjde er 100 eller 120 meter over terræn, afhængigt af din dronekategori, og du skal have en gyldig ansvarsforsikring.

Vis hensyn til fugleliv, dyr og mennesker
Færøernes rige fugleliv er ekstremt følsomt over for droner. Støjen kan skræmme ynglende fugle væk fra deres klipper, så de forlader æg og unger. Det er derfor strengt forbudt at flyve nær fuglefjeldene og dyreflokke, og droner er fuldstændigt bandlyst på øen Mykines samt i de beskyttede Ramsar-områder. Tænk dig om, respekter privatlivets fred nede i bygderne, og pak dronen væk, hvis fuglene begynder at cirkle eller skrige omkring dig.

Du kan læse de officielle retningslinjer her: Visit Faroe Islands – Drones

Inden du letter, skal du altid tjekke de opdaterede zoner og restriktioner på det officielle kort her: Dronusonur – Dronezoner Færøerne

Tilbage til Indholdsfortegnelse

De bedste vandreruter på Færøerne fordelt efter øer

Herunder vil jeg beskrive de vandreruter, jeg har vandret på Færøerne i henholdsvis 2024 og 2026, og dele ud af de fif, råd og personlige anbefalinger, jeg har med hjem fra fjeldet. Husk altid selv at tjekke op på ruterne hjemmefra, da lokale regler og adgangsforhold hurtigt kan ændre sig heroppe.

Når du læser guiden her, skal du huske på, at en vandrerute aldrig bare er en fastlagt strækning, man krydser af. Den samme rute kan være to fuldstændig forskellige oplevelser fra det ene år til det andet. Din samlede oplevelse afhænger enormt meget af vejret, dit eget humør på dagen, og hvad du i øvrigt har set tidligere på din tur.

Alle ruter kan noget unikt, men rammer du en fjeldrute i fuld sol, er det en helt anden verden, end hvis du går den i et fuldstændig nedlukket vejr med tåge og regn. Begge dele har sin egen rå charme, men det stiller forskellige krav til dig. Du må derfor altid gøre op med dig selv, om vejret passer til det, du vil have ud af turen, og om du mentalt er i humør til netop den udfordring, du kigger ind i. Det er i sidste ende dit eget humør og din indstilling, der afgør, hvordan du oplever fjeldet.

Jeg har prøvet at sætte vandreruterne op, ud fra de øer de er på. Så de står ikke i rækkefølge efter hvad jeg vil vælge først, igen vejret bestemmer, og om du har bil, så du kan flytte dig let. Mange af de enkelte vandreture, har jeg lavet særskilte blogindlæg om, så du kan læse mere der, via mine link nedenfor.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Vágar (lufthavn øen)

Bøur til Gásadalur / Múlafossur (Den klassiske postrute)

• Sted: Vágar
• Distance: Små 4 km over fjeldet, ca. 1,5 time. Vi gik yderligere et par kilometer nede ved Gásadalur og vandfaldet.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En klassisk færøsk rute, der følger den gamle postrute over fjeldet. Turen byder på et enestående kig ind mod Sørvágur og øerne i fjorden. Nedstigningen til Gásadalur er meget stejl og zigzagger i skarpe sving med direkte udsigt til vandfaldet Múlafossur og fuglelivet på klipperne. Vi så også bjergharer undervejs. En rigtig fin og smuk tur.
• Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026.
• Indlæg om turen: Bøur til Gásadalur, og vandfaldet Múlafossur. Den klassiske postrute

Gásadalur til Slættanes (Fjeldturen til den øde bygd)

• Sted: Vágar
• Distance: Ca. 17 km, ca. 8 timer, over 1.000 samlede højdemeter.
• Betaling: Gratis, men det kræver en lokal tilladelse på forhånd, hvis du vil slå telt op i bygden.
• Kort resume: En fantastisk, lang og fysisk krævende fjeldrute dybt ind i ødemarken. Turen starter med en hård opstigning på 500 højdemeter direkte ud af Gásadalur, hvorefter man krydser rå fjelde, bjergsøer og dybe dale, inden stien går stejlt ned mod den helt vej- og strømløse bygd Slættanes på nordkysten. Undervejs er der gode chancer for at se harer, ravne og skotsk højlandskvæg.
• Hvornår gået: Gået i 2024, og videre ad Slættanes til Sørvágur
• Indlæg om turen: Tilgår

Slættanes til Sørvágur (Overgangen via Fjallavatn)

• Sted: Vágar
• Distance: Ca. 17 km. Gået som første etape på en to dags tur,  
• Betaling: Gratis, men det kræver en lokal tilladelse på forhånd, hvis du vil slå telt op i bygden. Er en lang tur og gå ud samme dag.
• Kort resume: Returruten fra den øde teltlejr i Slættanes. Turen lægger ud med en stejl stigning over det første fjeldpas i 420 meters højde, som vi skulle navigeres i tæt tåge, inden stien fører ned til den store, smukke bjergsø Fjallavatn. Herfra følges stien over endnu et mindre fjeldpas, før man går direkte ned til Sørvágur.
• Hvornår gået: Gået i 2024, efter Gásadalur til Slættanes.
• Indlæg om turen: Tilgår

Vatnsoyrar til Reipsáfossur (Vildmarksturen) Virkelig flot vandfald og område til slut

• Sted: Vágar
• Distance: Ca. 13,8 km, ca. 4,5 time.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En rå, autentisk og meget sumpet fjeldrute nord og syd om den store sø Fjallavatn, hvor man har terrænet helt for sig selv. For at nå målet ved det vilde vandfald Reipsáfossur, skal man krydse en bred elv, hvilket kræver, at man vader over i sandaler (syd om søen er der ikke vandpassage). En fantastisk og øde tur med et rigt fugleliv af især odinshaner og strandskader.
• Hvornår gået: Gået i 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Bøsdalafossur og Trælanípa (Søen over havet)

• Sted: Vágar
• Distance: Ca. 8,9 km, ca. 3 timer og 20 minutter.
• Betaling: Privat betalingsrute, 200 kr. per person i lodsejerafgift.
  • Anbefaler den kun i godt vejr, på grund af prisen
  • Personligt synes jeg ikke det er prisen værd, og noget man skal støtte. De ruter over her, kan mindst lige så meget.
• Kort resume: Den berømte og meget populære vandretur langs søen Leitisvatn ud til klippen Trælanípa, hvor ferskvandet optisk ser ud til at svæve højt over Atlanterhavet. Turen fortsætter helt ned til søens udløb, hvor vi ogsåkrydser elven for at opleve det 30 meter høje Bøsdalafossur-vandfald direkte fra den modsatte side.
• Hvornår gået: Gået i 2026 (bevidst fravalgt i 2024 på grund af betalingen).
• Indlæg om turen: Tilgår

Trøllkonufingur Viewpoint (Den korte og næsten flade vandretur)

• Sted: Sandavágur, Vágar
• Distance: Ca. 3 km, ca. 40 minutter.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En helt kort, nem og hurtig gåtur på grusvej fra Sandavágur ud til det dramatiske udsigtspunkt mod den lodrette klippesøjle “Troldkonens finger”. Ruten er velegnet til en hurtig afstikker, uanset om det blæser og regner, eller om vejret er tørt. Næsten flad rute.
• Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Mykines

Mykines-rundturen (Lundernes og sulernes rige) Et besøg værd

• Sted: Mykines
• Distance: Heldagsudflugt i roligt og guidet tempo.
• Betaling: Meget dyr tur, færge samt en obligatorisk vandreafgift og guide på i alt ca. 1.000 kr. per person. Synes det var en stor oplevelse, men turistet, og ikke en vandretur.
• Kort resume: En uforglemmelig udflugt to Færøernes vestligste ø. Turen foregår som en guidet rundtur i flok op over de stejle marker og helt ud til klippekanterne, hvor tusindvis af lunder (søpapegøjer) yngler tæt på stien. Sejlturen derud og hjem byder på suler lige over hovedet og sæler i de smalle sunde.
• Hvornår gået: Besøgt i 2026
• Indlæg om turen: Tilgår

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Streymoy

Tjørnuvík til Saksun (Fjeldovergangen) En af min yndlings ture

• Sted: Streymoy
• Distance: Ca. 7 km (inklusive gang ad landevejen), ca. 3 time, ca. 600 højdemeter
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En af de absolut mest berømte, klassiske og storslåede fjeldovergange på Færøerne. Ruten starter direkte fra den fine sandstrand i Tjørnuvík, stiger meget stejlt op til fjeldpasset i 500 meters højde og går derefter roligt ned i den dybe, smukke lagunedal ved Saksun, hvor der er et fint gårdmusseum. Ruten er godt mærket. Forsæt evt. fra Saksun til Haldórsvík
• Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Saksun til Haldórsvík (Postruten) En af min yndlings ture

• Sted: Streymoy
• Distance: Ca. 7,4 km, ca. 3,5 time, ca. 600 højdemeter
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En vild og rå rute. Opstigningen fra Saksun er ekstremt stejl og bevidst umarkeret desværre. Her skal man navigere præcist efter GPS-enhed eller kort. Oppe på det flade fjeld tager de gamle postvarder over på stribe og leder dig sikkert ned mod Haldórsvík. Vær forberedt på at møde aggressive storkjover på denne strækning. Går du fra Haldórsvík, står det at det er en mærket vandrerute, det er det IKKE når du kommer til Saksun, og det kan være udfordrende at finde ned, har du rute på en app eller andet, er dem jeg har et korrekte. Tænker dig op ved Saksun uanset og du går op eller ned. Start evt. turen med at gå fra Tjørnuvík til Saksun. Eller som en rundtur fra og til Haldórsvík, som vi gjorde i 2026.
• Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Den sorte strand ved Saksun ved lavvande

• Sted: Streymoy
• Distance: Rolig, flad og ubeskrivelig smuk strandvandring, ca. 2 km, og 1 timer med tid ved havet.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En af de mest visuelle oplevelser på øerne, som dog kræver, at du tjekker tidevandstabellen præcist. Ved lavvande kan man gå helt alene ud på det finkornede, sorte sand i bunden af den dybe fjord. Hvis man ankommer helt perfekt, får man de smukke bølgemønstre i sandet og striberne af hvide muslingeskaller helt for sig selv, inden turiststrømmen rammer.
• Hvornår gået: Gået i 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Kirkjubøur-ruten (Over fjeldryggen)

• Sted: Streymoy
• Distance: Ca. 13 km (nord om bjerget retur), ca. 4 timer, ca. 500 højdemeter.
• Betaling: Gratis, men adgang til katedralen og museet i Kirkjubøur koster 150 kr. per person.
• Kort resume: En klassisk rute fra udkanten af Tórshavn over fjeldryggen forbi det historiske samlingssted Reynsmúlalág og ned til middelalderkirken i Kirkjubøur. Turen retur kan gås nord om bjerget gennem store stenmarker, hvilket i dårligt vejr med tåge og hård vind kræver skarp navigation.
• Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026.
• Indlæg om turen: Domkirkeruten, Tórshavn (Argir) til Kirkjubøu, den ”glemte” rundtur

Dæmnings- og vandkraftsruten i Vestmanna

• Sted: Streymoy
• Distance: Ca. 16,6 km, ca. 5,5 time, 543 højdemeter.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En rå og noget anderledes fjeldrute, der fører dig ind i Vestmannas barske og industrialiserede bagland. Turen følger elven op forbi de store dæmninger og rørledninger til vandkraftværkerne, rundt om den opdæmmede sø Mýranar, og ned langs den dybe kløft Heljareygá. En kold, vindblæst og gold tur præget af store højspændingsmaster og vilde får.
• Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Vestmanna-rundturen mod vest (Den korte fjeldrute)

• Sted: Streymoy
• Distance: Ca. 12 km, ca. 3 timer.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En lidt kortere og mere komprimeret version af fjeldturen over Vestmanna. Ruten følger elven op langs vandfaldet, men i stedet for at gå dybt ind til dæmningerne, drejer man mod vest og følger fjeldryggen rundt, inden stien går ned i den sydlige del af Vestmanna. En rigtig fin tur, hvis man vil have højden og udsigten, men vil undgå de store dæmninger og højspændingsmaster.
• Hvornår gået: Gået i 2024.
• Indlæg om turen: Tilgår

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Eysturoy

Slættaratindur (Færøernes højeste punkt) Fin top tur

• Sted: Eysturoy
• Distance: Ca. 4,6 km, ca. 2 timer, 487 højdemeter op og ned.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: Den direkte og meget effektive opstigning til Færøernes tag i 882 meters højde. Turen starter oppe i bjergpasset og går stejlt op ad fjeldsiden. Toppen er et stort, fladt plateau, som utrolig ofte er fuldstændig pakket ind i tæt tåge, men selve turen og den fysiske udfordring er fantastisk. Og når det er klart, flot udsigt. Det er en let vandret top, da man starter så højt og stien er god.
• Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Eiðiskollur (Udsigt til Risin og Kellingin)

• Sted: Eiði, Eysturoy
• Distance: Ca. 4,3 km, ca. 1,5 time, 285 højdemeter.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En overkommelig og rigtig flot toptur op på det store, grønne klippeplateau over Eiði. Fra kanten af det lodrette fald ligger de berømte og sagnomspundne stensøjler “Risin og Kellingin” (Kæmpen og Kællingen), der står råt ude i brændingen. Så dem ikke selv fra toppen, da jeg ikke går helt ud til kanterne. Men der er en flot udsigt.
• Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Gongutúrur / Hvithamar Trailhead

• Sted: Eysturoy (tæt ved Gjógv)
• Distance: Ca. 1,7 km, ca. 30 minutter, 140 højdemeter.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En ultrakort, let og meget taknemmelig rundtur tæt på vejen. Selvom turen kræver minimal tid, dog lidt højdemeter, belønner den dig lynhurtigt med en af Færøernes mest dramatiske og fotogene panoramaudsigter direkte ned over den dybe fjord og de lodrette fjeldsider.
• Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Elduvík-kyststien (Postruten)

• Sted: Eysturoy
• Distance: Ca. 10 km i alt, herunder en rundtur i dalen og vejen retur.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En utrolig smuk, historisk og klassisk bygdesti. Ruten starter i Oyndarfjørður, går let op over vandskellet gennem en grøn dal, og snor sig derefter som en smal trampesti på de stejle græsskrænter direkte over det dybe hav hele vejen ind til den idylliske bygd Elduvík. Har lidt stejle sider, langs vandreturen, så højdestræk er ikke super godt.
• Hvornår gået: Gået i 2024.
• Indlæg om turen: Tilgår

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Kunoy

Kyststien fra Haraldssund til Skarð (den forladte bygd)

• Sted: Kunoy
• Distance: Ca. 15 km tur/retur, ca. 6 timer, 268 højdemeter.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En historisk kystvandring, der fører dig ud til ruinerne af den forladte bygd Skarð, som blev opgivet i 1919 efter en tragisk drukneulykke. Stien er smal, mudret og krydser adskillige små elve på de stejle skråninger direkte over havet. Ved de mest glatte og svære klippepassager er der monteret solide, rustfrie kæder til at holde fast i. Så igen højdestrækken kan blive påvirket.
• Hvornår gået: Gået i 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Skovsløjfen på Kunoy (Skarð-forsøget)

• Sted: Kunoy
• Distance: Ca. 4 til 6 km (til vendepunktet i fjeldet), ca. 2 til 3 timer, 150 til 411 højdemeter.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: I den lille bygd Kunoy er der en rigtig fin rundtur i og over bygden, hvor man kan besøge den usædvanlige, lille skovplantage med en stor klatresten midt i det hele. Området er utrolig idyllisk, og de gange, jeg har været der, har der gået meget kælne køer og geder på markerne lige oppe ved skoven. Man kan fortsætte op i fjeldet bag bygden ad den gamle rute mod den forladte bygd Skarð. Vi gik herop i dalen for at se, om vi ville fortsætte hele vejen over fjeldet til Skarð. Det er en af Færøernes sværeste og mest rå ruter, som er ekstremt stejl, og omkring 350 til 400 meters højde bliver det meget svært at se mærkningen og stien, da klipperne her er meget løse. Jeg valgte at vende om med min datter, da jeg ikke var sikker på, at ruten var den helt rigtige. Jeg vil kun anbefale folk at gå hele turen over fjeldet til Skarð, hvis man er meget erfaren, er glad for højder og har fuldstændig styr på sin navigation.
• Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026 (hvor vi bevidst vendte om i fjeldet begge omgange).
• Indlæg om turen: Tilgår

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Borðoy

Vandreturen til den forladte bygd Múli

• Sted: Borðoy
• Distance: Kort, overkommelig og flad bygdevandring.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En utrolig atmosfærisk tur ud til den lille, isolerede og nu forladte bygd Múli, som ligger smukt på østkysten af Borðoy. Bygden var en af de absolut sidste på Færøerne, der fik lagt strøm ind, og den har været ubeboet i mange år. Turen derud giver et fantastisk, råt indblik i, hvor isoleret man har levet før i tiden, omgivet af barske fjelde og med udsigt over sundet til Viðoy.
• Hvornår gået: Gået i 2024.
• Indlæg om turen: Tilgår

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Nólsoy

Nólsoy til fyrtårnet, Borðan og nordøen rundt

• Sted: Nólsoy (øen ud for Tórshavn)
• Distance: Ca. 19,7 km, ca. 6 timer, over 800 højdemeter.
• Betaling: Kun færgebilletten fra Tórshavn.
• Kort resume: En lang og fantastisk heldagstur på naboøen. Første halvdel går ad en meget våd og sumpet sti ud til det ensomme, historiske fyrtårn, Borðan på sydspidsen af øen. Turen retur kan med fordel lægges op over øens højeste fjeldryg i 371 meters højde, hvilket byder på vilde harer, ynglende fugle og intense møder med nærgående storkjover. Vi udvidede turen med en tur rundt på Nordøen også
• Hvornår gået: Gået i 2026.
• Indlæg om turen: Tilgår

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Suðuroy

Suðuroy på langs (Etape 1: Sumba til Vágseiði)

• Sted: Suðuroy
• Distance: Over 20 km i alt.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: Første etape af en stor krydsning af sydøen. Turen starter ved det barske Akraberg Fyr på sydspidsen, går retur mod Sumba og fortsætter over fjeldet ad den uafmærkede, gamle rute til Lopra. Vores tur bød på hård vind, mange indhegninger uden låger og voldsomme angreb fra ynglende storkjover (elsker de fugle), inden man ender ved de rå klipper ved Vágseiði.
• Hvornår gået: Gået i 2024.
• Indlæg om turen: Tilgår

Suðuroy på langs (Etape 2: Vágseiði til Hvalba via Fámjin)

• Sted: Suðuroy
• Distance: Ca. 27 km, ca. 10 timer.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En ekstremt hård og udfordrende fjelddag, som i tæt tåge og dårlig sigtbarhed kræver øjeblikkelig omlægning af ruten uden om de højeste toppe. Turen går langs den vilde kyst til Fámjin og derfra videre over fjeldet mod Trongisvágur, hvor kastevinde, kraftig regn og glatte klipper stiller store krav til fysikken og forsigtigheden hele vejen ned til Hvalba.
• Hvornår gået: Gået i 2024.
• Indlæg om turen: Tilgår

Suðuroy på langs (Etape 3: Hvalba til Sandvík via Ásmundarstakkur)

• Sted: Suðuroy
• Distance: Ca. 11,5 km, ca. 4,5 time.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: Den sidste og utrolig smukke etape mod nord. Ruten går direkte op i fjeldet fra Hvalba ad de gamle, historiske varder i kraftig blæst, men i klart vejr. Efter nedstigningen mod dalen ved Sandvík fortsætter man ud til den dramatiske klippesprække ved Ásmundarstakkur, hvor man kan gå ud på den vilde, lille træbro, der spænder over den dybe revne i klippen.
• Hvornår gået: Gået i 2024.
• Indlæg om turen: Tilgår

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Sandoy

Dalur – Skarvanes – Húsavík – Dalur (Rundturen på Sandoy)

• Sted: Sandoy
• Distance: Ca. 17 km, ca. 6 timer, 600 højdemeter op og ned.
• Betaling: Gratis
• Kort resume: En flot rundtur i et markant bløder, mere grønt og engagtigt fjeldlandskab end på de nordlige øer. Ruten går fra Dalur over fjeldet til den lille bygd Skarvanes, videre til Húsavík gennem områder fyldt med vilde blomster og kæruld, og følger derefter den gamle sti langs de store havskskrænter hele vejen tilbage til Dalur.
• Hvornår gået: Gået i 2024.

Der er stadig flere øer, jeg har til gode, og mange vandreruter, jeg ikke har prøvet endnu. Så husk endelig at undersøge de andre muligheder derude også, og vælg altid de ture, der passer allerbedst til dig, dit selskab og dit temperament.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

---

Jeg håber du kommer til Færøerne på et tidspunkt, eller skal retur, og kan finde en masse inspiration her.
Tak for du ser med.
Erik

Relateret indlæg

• Færøerne rundt 2024

Indlægget er opdateret: 20. juli 2026