Først uge på kajaktur fra Hurry Inlet til Syd Kap by

Så er den første uge gået her på vores kajaktur. Tiden flyver afsted, og det er svært at få skrevet blogindlæg, når det vigtigste er at være på tur.

Men her er der noget fakta om de steder vi har været og lidt om vores oplevelser.

Indlægget vil blive opdateret med flere billeder og video når jeg er hjemme igen.

Det var med stor glæde at fragtskibet kom til Nerlerit Inaat lufthavn/Constable Pynt og den havde vores kajak, udstyr og mad med. 

Alt var ok, og vi kunne få det pakket ud og pakket igen. Næste morgen stod vi tidligt op og kørte det hele ud til “havnen”, en lille tange ca 2 km fra lufthavnsbygningerne med lidt sten og jord ved vandet. Her pakkede vi det hele i kajakken.

Så kunne vi køre retur til lufthavnen, spise morgenmad og sig farvel til alle.

Så var det afgang ud af den store fjord Hurry Inlet.

Hurry Inlet (Kangerterajiva)

Mellem Jameson Land i vest og Liverpool Land i øst skærer den næsten 40 km lange fjord Hurry Inlet (grønlandsk: Kangerterajiva) sig stik mod nord. Fjorden adskiller det flade tundralandskab fra de stejle fjelde, og den udgør et af de mest trafikerede farvande i hele området.

Navnet og historien

• Det grønlandske navn: Kangerterajiva betyder slet og ret “Den lille fjord” på østgrønlandsk, set i forhold til den mægtige hovedfjord Scoresby Sund.
• William Scoresbys navngivning: Fjorden blev opkaldt af William Scoresby Jr. i 1822 efter Nicholas Hurry, som var ejeren af hans ekspeditionsskib Baffin. Scoresby troede oprindeligt, at fjorden var et sund med forbindelse helt op til Carlsberg Fjord.
• Carl Ryders opdagelse: Det var først under Carl Ryders ekspedition i 1891–1892, at det blev endeligt kortlagt, at Hurry Inlet reelt er en lukket fjord.

Lufthavn og knudepunkt

• Nerlerit Inaat: På vestsiden af fjorden, på kysten af Jameson Land, ligger Nerlerit Inaat (Constable Point). Her ligger regionens lufthavn, hvilket gør Hurry Inlet til knudepunkt for rejser og transporter i Scoresby Sund.
• Geologi og landskab: Mens vestsiden af fjorden kantes af Jameson Lands milde sandstensformationer og tundrasletter, rejser østsiden sig dramatisk med Liverpool Lands klippede granitfjelde.

---

Turen ud ad Hurry Inlet var præget af en del vind. Heldigvis rygvind og strøm mod lavvande, så vi fløj der udad. Tine skulle lige vende sig til det lidt hårdere vand. Men alt gik godt.

Efter en god dag, lykkes det os at komme til et sted jeg meget gerne ville se. Og tænkte at her skulle vi sove. Det var Kap Stewart.

Kap Stewart, historisk nød-depot og geologisk tidsmaskine

Kap Stewart udgør det markante sydøstlige hjørne af Jameson Land og markerer indgangen til Hurry Inlet. Det var oprindeligt tænkt som overvintringssted for den danske officer Carl Ryders ekspedition i 1891, men da kysten her var for udsat, søgte holdet dybere ind i fjordsystemet. Da Ryder-ekspeditionen forlod Scoresby Sund i august 1892, efterlod de dog et varigt spor: De medbragte deres ekspeditionsbygning fra Danmark Ø og genopførte den her som “Ryders Depot” – et tilflugtssted for fremtidige rejsende og nødstedte i det barske Østgrønland. Bygningen blev siden hen et vigtigt støttepunkt for de lokale fangere fra Ittoqqortoormiit på deres ture langs Jameson Lands kyster. Ud over sin historiske rolle er Kap Stewart berømt i den videnskabelige verden, da næssets sedimentære fjeldsider har lagt navn til den geologiske Kap Stewart Formation, hvor velbevarede plantefossiler fortæller historien om et varmere Grønland for over 200 millioner år siden.

Kysten ved Kap Stewart har også tidligere været et gunstigt tilholdssted, da de åbne våger i isen gjorde området til et oplagt fangststed.

Vi kom i land og tømte kajakken for at få den op. Jeg slæbte først læs op i terrænet hvor vi skulle have teltlejr. Hov hvad var det? En isbjørn. Mig tilbage og hente riffel og signalpistol. Samt Tine og kamera.

Så var det tilbage. Isbjørnen havde lagt sig. Men den rejste sig hurtigt. Kikkede en gang og begyndte langsomt og lidt dovent at gå ned mod os.

Jeg fik lidt billeder. Men nok var nok og jeg skød et lys-skud, med signalpistolen, for at skræmme den væk. Den fik også et kanonslag efter sig. Det fik den til at løbe lidt, men den ville ikke forlade stedet. Så efter endnu en mundtlig opfordring til at stikke af og endnu et lys-skud, sad den lidt på en skrænt og så sur ud. Så kom den ned til elv lejet igen og lagde sig og så fortsat fornærmet ud.

Her kunne vi ikke sove. Så vi pakkede alt igen og padlede ydereligere 8 km væk for lejr. Men vi fik også lige gået en tur og se hytten (ruin) og ruinerne.

Jeg elsker møder med store dyr og isbjørn er så noget helt særligt. Tine var også glad for at opleve en isbjørn. Men skulle lige komme sig over chokket. Hun kunne også sove lidt igen efter et par dage. Hård start og (måske lidt for) oplevelsesrig første dag for hende.

Nu var vi i gang og kunne svinge ind i den store fjord Scoresby Sund.

Verdens største fjordsystem (Kangertittivaq)

Scoresby Sund/Kangertittivaq verdens største fjord. Når Scoresby Sund betegnes som verdens største fjordsystem, skyldes det et forgrenet netværk af dybe fjordarme som Hall Bredning, Rødefjord, Gåsefjord, Fønfjord, Harefjord, Nordvestfjord og Øfjord, der samlet dækker et areal på ca. 38.000 km2

Geografi og mikroklima

• Milne Land: Fjorden omkranser Milne Land, som er systemets største ø og på størrelse med Fyn.
• Økologisk overgangszone: Fjordens stejle sydkyst danner en naturlig grænse mellem det højarktiske og det centralarktiske klimabælte. Det ekstremt kolde klima i nord skifter her glidende over i et mere mildt klima mod syd, hvilket giver varierede livsbetingelser for plante- og dyreliv.
• Beskyttet mikroklima: Inde i fjordsystemet skaber det beskyttede mikroklima gode betingelser for moskusokser, polarharer, hvaler og søfugle, mens de store gletsjere i bunden kontinuerligt kælver isbjerge ud i vandet.

Historisk note om rensdyrene
Da Carl Ryders ekspedition udforskede området i 1891–1892, vrimlede landområderne inde i fjorden med østgrønlandske rensdyr. Bestanden uddøde dog omkring år 1900 som følge af ekstremt hårde vintre med islag over sneen, som hindrede renerne i at nå ned til føden. Moskusokserne overlevede de samme vintre, da deres stærke fysik gjorde dem i stand til at bryde gennem islaget, og fordi de kan klare sig på mere fattig og anderledes vegetation. I dag vidner kun de hvidblegede gevirefterladenskaber i terrænet om renernes tidligere tilstedeværelse.

I William Scoresbys kølvand (400 kilometer på en måned)

Området i og omkring Scoresby Sund bærer på en lang udforskningshistorie. Man mener, at skandinaviske søfarere allerede omkring år 1000–1250 brugte de markante fjelde på østkysten som pejlemærker, men det var først med de europæiske hvalfangere fra 1600-tallet og frem, at kendskabet til kysten bag den tætte pakis reelt begyndte at tage form.

Den første kortlægning i 1822
Den grundlæggende kortlægning og den første registrerede landgang fandt sted i sommeren 1822. Her nåede den engelske hvalfanger og opdagelsesrejsende William Scoresby Jr. ind til det åbne kystvand ombord på skibet Baffin, i følgeskab med sin far, William Scoresby Sr., på skibet Fame.

På blot en enkelt måned formåede William Scoresby Jr. at kortlægge 400 kilometer kystlinje fra 74° N og sydpå ned til strækningen mellem 69° 30’ og 72° 30’ N. Det blev gjort med en fantastisk præcision, som aldrig var set før i Østgrønland. Undervejs navngav far og søn mere end 80 lokaliteter, og det var junior, der opkaldte det enorme fjordkompleks, Scoresby Sund (Kangertittivaq), efter sin far.

Naturvidenskabelige opdagelser
Selvom William Scoresby Jr. var i primært ærinde som hvalfanger og kun var i land i få timer ad gangen, var han også en passioneret naturvidenskabsmand. Under sine korte landgange udførte han de første grundlæggende geologiske observationer, herunder fund af fossiler på Jameson Land.

Han nåede aldrig ind i de dybe, indre fjordarme, som forblev uvisse for ham, men hans kortlægning af kysten og udgivelsen af bogen Journal of a Voyage to the Northern Whale-Fishery i 1823 satte for alvor regionen på verdenskortet.

Men de var ikke de første.

De oprindelige folk og gamle bopladserne

Kyststrækningen i Nordøstgrønland, fra området ved Ittoqqortoormiit (70° 29′ N) og hele vejen op til Nordøstrundingen (81° 21′ N), har en lang og fascinerende menneskehistorie. De første mennesker ankom hertil for cirka 4.400 år siden, da de vandrede ind fra Nordamerika. De fulgte sporene af de jagtdyr, der var grundlaget for deres overlevelse, og turen gik over Nordgrønland og videre ned langs den Østgrønlandske kyst. Rester af deres boliger og redskaber ligger stadig spredt overalt i landskabet i dag som tavse vidner om deres tilstedeværelse.

Livsbetingelserne i denne del af verden var helt på kanten af, hvad der var muligt, og i takt med svingninger i klimaet og ændringer i dyrebestandene opstod og forsvandt de forskellige inuit-kulturer i bølger:

De tre indvandringsbølger: Arkæologiske fund inddeler områdets historie i tre markante epoker, nemlig Independence I-kulturen, Independence II-kulturen og til sidst Thule-kulturen.

Tavse spor i landskabet: Svingningerne i klimaet, blandt andet under Den Lille Istid, gjorde det til sidst umuligt at overleve herude. Da de første europæiske hvalfangere og ekspeditioner nåede frem til fjordene, fandt de kun tomme husruiner og efterladte bopladser tilbage, opgivet af de mennesker, der engang kaldte kysten for deres hjem.

Nu i august 2026 var det vores tur til at opleve dette historiske sted. Vi skulle nu padle yderligere 150 km langs nordsiden af Scoresby Sund, Jameson Land.

Jameson Land

Det mægtige tundra- og lavlandsområde Jameson Land udgør den store halvø på nordsiden af Scoresby Sund. Området adskiller sig markant fra resten af Østgrønland, idet det præges af flade, åbne strækninger i stedet for stejle basalt- og granitfjelde.

Det overraskede er, at der er kæmpe sandstrande det meste af vejen ind i fjorden. Jameson land minder om Vestkysten i Danmark med det lave vand og de store sandstrande og i steder for klitterne der rejser bag standen, er det her lidt jord og sandvild beklædt med lave arktisk planter.

Så meget af tiden at vi måtte padle et stykke (op til 5-700m) ude fra land, da der er meget lavvandet.

Navnet og opdagelsen
Området blev navngivet af den britiske opdagelsesrejsende William Scoresby Jr. i 1822. Han opkaldte halvøen efter den skotske geolog Robert Jameson, som var professor ved University of Edinburgh og stifter af Wernerian Society, der havde støttet ekspeditionen økonomisk.

Landskab, dyreliv og udnyttelse

• Arktisk tundra: Jameson Land består af udstrakte sandstensplateauer og lave kystsletter, som om sommeren dækkes af en relativt frodig tundra med dværgbirk, arktisk pil og kærvegetation.
• Moskusoksernes paradis: Pga. det åbne terræn og de gode græsgange huser Jameson Land en af de største og tætteste bestande af moskusokser i hele Østgrønland. Det gør området til et helt afgørende jagtområde for fangerne fra Ittoqqortoormiit.
• Yngleområde for gæs: Lavlandet og elvdalene danner også et internationalt beskyttet RAMSAR-område for tusindvis af ynglende gæs, særligt kortnæbbede gæs og bramgæs.

Det har været en postivt overraskelse for Tine og jeg at padle op langs Jameson Land. Vi har kunne padle os ind i turen og mod det der venter.

Det var været specielt at opleve sandstandene, også fusterende når kajak skal slæbes ind eller ud pga det lave vand. Men når vi kikkede mod syd eller ind mod Milne Land rejser de store bjerge med gletschere sig, flere af dem og med is på toppen. Ude på fjorden flyder hundredevis isbjerge rundt i forskellige størrelser og former. Hele døgnet lyder der jævnligt kæmpe brag, når isbjergene flækker. Det runger mellem bjergene som enorme tordenskrald.

Her er også et meget rigt dyreliv. Især fugle. Det er i tusindvis af bramgæs der yngler her. De skifter også fjer, så de ikke kan flyve i en periode. Så de løber rundt på strandene og området bag. Der er også mange edderfugle med ællinger. Ellers er det havterner, havlite, islom, ravne og mange andre arktiske fugle.

Vi ser også en del polarræve der også afsøger strandene. Vi har også set moskuokser. Og lidt sæler.

Det har været seks dejlige dage med masser af indtryk. Her har været perioder med vind, men også en del godt vejr. Vi kom også til et historisk sted, på dag 6.

Gurreholm, fra Nordsjælland til Østgrønland

Når man ser kortet over Jameson Land, støder man på navnet Gurreholm ved mundingen af Schuchert Elv, hvor der ligger en gammel forskningsstation kaldet Gurreholm. Det lyder mærkeligt dansk midt i det arktiske landskab, og historien bag er da også ret speciel.

Navnet stammer oprindeligt fra et lille husmandssted i Nyrup i Nordsjælland. I 1915 blev ejendommen navngivet “Gurreholm” af nogle lokale ejere. I 1932 blev stedet købt af grosserer Ejnar Bryde Nielsen, som ejede det kendte varehus “Buldog” på Nørrebrogade i København. Bryde Nielsen brugte Gurreholm i Nordsjælland som sit sommerhus.

Da den kendte grønlandsforsker og geolog Lauge Koch skulle finansiere sin store Toårsekspedition (1936–1938), manglede han kapital. Bryde Nielsen trådte til og donerede 145.500 kr. (hvilket var en del af den samlede private og statslige finansiering af ekspeditionen på over 2 millioner kroner, et enormt beløb i datidens mønt). Som tak opkaldte Lauge Koch den nye videnskabelige overvintringsstation i det vestlige Jameson Land efter sin velgørers sommerhus. Stationen Gurreholm blev opført i sommeren 1937, da drivis forhindrede skibet “Gustav Holm” i at nå det planlagte område ved Nathorst Fjord.

Brug og status i dag:
Stationen fungerede som en vigtig meteorologisk og geologisk overvintringsstation i årene op til 2. verdenskrig, og den blev siden brugt som base for geologiske og biologiske undersøgelser helt frem til slutningen af det 20. århundrede.

I dag er stationen stort set overladt til elementerne og står overvejende som en ruin. Der findes dog stadig et enkelt rum, som er bevaret og kan benyttes som et simpelt nødshelter, hvis man færdes i det øde Jameson Land. Men det forfalder kraftig nu og nødshelteret er heller ikke meget værd. Samt elven er tørret helt ud, så der meget af sommeren ikke er vand.

Men jeg elsker at besøge sådan steder, og mærke historien. Samt koble det op på alt det andet jeg har set mod nord i Nordøstgrønland, og de bøger jeg har læst.

Så er et fedt og spændende stop på vores tur/ekspedition.

Vi har det ikke for os selv

Vi har ikke det hele for os selv. Der er selvfølglig også alle dyrene. Men Scoresby Sund er populært for mindre sejlbåde der har 8-12 gæster med og mellemstore krydstogtskibe. Men vi har set overraskede få. De er primært dybere i fjorden, hvor vi håber at komme senere. Vi har også se nogle lokale joller. Men vi har ikke hils eller talt med nogen. Det er også et kæmpe område.

---

Her på dag 7 var det så tid til at sige farvel og tak til Jameson Land og krydse fjorden, fra Gurreholm mod land lidt syd for Sydkap/Suuninnguaa. Tak for de mange fin oplevelser til Jameson Land.
Nu venter nye eventyr og solformørkelse.

Tak for du læser med.
Erik

Relateret indlæg

• Scoresby Sund i kajak, 40 dages kajakeventyr i Nordøstgrønland

Indlægget er opdateret: 12. august 2026