Fønfjord til Røde Ø

Vi bevæger os stille og roligt videre heroppe, med respekt for havet, vinden og landforholdene. Det forgår i kortere og længere dagsdistancer, alt efter hvordan det hele udvikler sig.

Da vi forlod Hekla Havn, gik det ikke helt, som vi drømte om. Vinden tog til og dønningerne voksede kort efter den tidlige morgenafgang i det flotteste røde morgenlys. 

Allerede efter en time, gik vi i land i en lille bugt. Det vejr skulle vi ikke fanges ude i. Vi slog lejr og nød livet der. I bare 12 timer. Vi ville gå tidligt i seng for at stå op ved første lys. Så lagde vinden sig. Så i stedet for sovepose, blev det i semi-tørdragt og kajakudstyr. 

Vi padlede videre i det flottest aftenlys og tog vores sidste stykke langs Danmark Ø. Det var nogle virkelig flotte kilometer med varieret og fascinerende klipper. Vejret var fortsat godt og vi krydsede over til/tilbage til Milne Land. 

Efter to timer slog vi lejr i en imponerende dal-udmunding der nok var omkring et par km bred. Det var stort set kun store sten, så man ikke skulle tro det var muligt at finde en lejrplads. Men vi blev meget positivt overraskede, da vi kom op i sten ørkenen og så, at der var små øer af grønt blandt de mange sten, hvor der kunne klemmes et telt ind. Vi fik hentet vand i elvlejet, mens solen gik ned. Sent kunne vi kravle i soveposen efter en dag med mange timers op- og nedsætning af lejr, og en super flot både morgen- og aftenpadling.

Næste dag blev endnu en dag hvor vejret bestemte. Vi skulle her på dag 20 ind i den lange Fønfjord. Vi sad frem til middag og ventede på dønningerne skulle lægge sig, og vinden der kom ud ad fjorden i løbet af natten også lagde sig lidt. Bedst som vi tænkte, at det kommer ikke til at ske, så kunne vi pludselig se at step for step blev det bedre. Så var det afsted igen.

Det endte med en dag i rekord tempo, da vi havde en brise i ryggen og noget medstrøm, så efter godt 3 timer og knap 22 km slog vi lejr igen. Vi havde også givet den gas, fordi vi kendte dagens mål.

Lidt om Fønfjord.

Fønfjord (Ujuaakajiip Kangertiva)

Langs hele sydkysten af Milne Land skærer Fønfjord (grønlandsk: Ujuaakajiip Kangertiva) sig vej igennem det indre fjordsystem. Fjorden forbinder Hall Bredning i øst med Rødefjord og Vestfjord i vest og udgør en af de to mulige sejlruter inde i baglandet ad Scoresby Sund (den anden er ad Øfjord).

Ryders navngivning og fønvindene
Fjorden blev opdaget og kortlagt af Carl Ryder under Den Østgrønlandske Ekspedition 1891–1892. Ryder navngav den Fønfjord pga. de pludselige, varme og ekstremt kraftige fønvinde, som ekspeditionen oplevede her. Vindene faldt ned over de høje fjelde fra gletsjerne og blæste med stor styrke ned i fjorden under deres opmålingsarbejde.

Historien om Johan “Ujuaakajik” Petersen

Det grønlandske navn, Ujuaakajiip Kangertiva, betyder ordret “Ujuaakajiks Fjord” (navnet der er kommet til senere), og bag navnet gemmer sig en af Østgrønlands største historiske skikkelser, samme person som Danmark Ø, også er opkaldt efter efterfølgende: 

Pioner på ekspeditioner: Johan “Ujuaakajik” Petersen (1867–1960) var en sydgrønlandsk tolke- og fangeransvarlig. Han deltog som helt ung på Gustav Holms berømte Konebådsekspedition i 1883–1885, og i 1891–1892 var han Carl Ryders helt uundværlige nøgleperson i Scoresby Sund.

Grundlæggeren af Ittoqqortoormiit: Ud over at være fanger og tolk var det også Ujuaakajik, der i 1925 drog op med Ejnar Mikkelsen for at opbygge og bestyre den nye koloni Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) i de første svære år.

Det grønlandske stedsnavn er fangerne og lokalsamfundets direkte hyldest til manden, der var med til at åbne og opbygge hele området.

Narhvalernes farvand
Fønfjord er i dag verdenskendt for sine bestande af narhvaler, som søger ind i de dybe, beskyttede vandmasser om sensommeren for at søge føde og holde til i læ for det åbne hav. 

---

Tine og jeg har forsat tilgode og se narhvaler her. Jeg kigger og kigger hver dag, og synger små sange for at hidkalde dem. Det virker bare ikke.

Fønfjord er stor og storslået, som du nok kan fornemme af billederne. I kajak handler det også om at kunne komme i land hvis vejret ændrer sig. Og her har fjorden overrasket mig meget positivt. Jeg synes ofte, at der er oplagte/mere kreative steder, at kunne komme i land, end jeg havde forventet. Der har været mulige landgangssteder i tilfælde af dårligt vejr ca hver 1-2 km. 

Enkelte steder 3 km.  Men det er også lange stræk for Tine, der ikke er så rutineret og ikke har samme tolerance, som jeg har. Så vi har løbende snakket om vores plan, og hvad vi gør, så hun også føler sig nogenlunde tryg i de beslutninger, vi tager.

Dag 21 blev en vild dag. Vi havde hele natten og morgenen helt stille vejr. Så vi stod op, gik en tur for at se på en kortlægningsvarde fra Carl Ryder ekspedition. De byggede varder markante steder til kortlægning. Så de kunne lave trekantmålinger til afstande.

Derefter pakkede vi sammen og tog afsted. Vi nåede lige 200 meter fra nattens lejr, så opdagede jeg en isbjørn 100 meter fremme oppe på klipperne i ca. 20 meters højde. Jeg sagde glad “isbjørn” men oplevede ikke helt samme glæde ude foran hos Tine, der vist havde fået nok “ansigt til ansigt” møde med isbjørn i starten af turen. Vi fik billeder og video, før isbjørnen løb ned ad klipperne mod vandet. Vi padlede fri fra klipperne og rundt den klippe, vi var ved. Isbjørnen var nu i vandet og svømmede inde langs klipperne. Den gik hurtigt på land igen og klatrerede højere op i fjeldet. Den virkede skræmt, heldigvis. Vi tog de sidste billeder, og jeg padlede glad videre. Sikke en oplevelse igen.

Resten af padle dagen var ubeskrivelig. Det var så smukt med solen, havblik og de vildest og varieret klippe formationer og de store glecher på toppe og sne der ligger over 800 højdemeter. Så fedt. Den sidste del af dagen var uden og lidt mere stejle klipper end før. Der begyndt at komme en brise. Så efter 27 km kom en virkelig fin lejrplads tog vi den og sagde tak. Det viste sig perfekt fordi brisen gik til en frisk vind mens vi pallede ud og slog lejr. Sikke en dag, man skulle næste tro, at der var en glad kajakroer, der havde fødselsdag.

Selv her ved den rimelig vilde klippe kyst her i Fønfjord ser vi friske spor og lort fra moskusokser. Men vi har ikke set dem selv her på Milne Land. Vi har set enkelte snehare, der kommer forbi teltet. Der hvor vi vaskede os i en lille bæk ved lejren, var det i selskab med en rype og hendes 8 kyllinger, der havde besluttet, at vi var ok. Vi har også haft nogle enkelte sæler tæt på, men de er så snu at de kommer op bag os, og plasker. Så det er svært at få gode billeder af dem, da det går stærkt og en dum foto vinkel for os.

Vi kom også virkelig til at bruge den gode lejrplads. Fordi de næste dage, var vejret ikke med os, dag 22 og 23. Vi havde sol og få skyer. Men der var en kraftig vind ud ad Fønfjord og der var store bølger, vi ikke skulle ud i. Det er også blevet noget køligere med dagstemperaturer på ca 6-8 grader, lidt varmere i solen, piv koldt hvis det blæser og er skygge. Nattemperaturen er nu på ca. 4-6 grader.

Mens vi sad i teltet og ventede, havde der været anden aktivitet i fjorden.

Vores depot tønder, vi havde fået sat ud i Jytte Havn (Bjørneøer) med vores ekstra proviant, var ankommet til Ittoqqortoormiit. Det var Rasmus og hans besætning på den flotte danske 3 mastede krydstogt skonnert “Linden”, der havde været søde at samle det op og tage det med ind til bygden. En hjælpsomhed, der gør en stor stor forskel for os. 

Vi har set skonnerten  nogle gange, da den skiller sig ud her i fjorden. Og så mange skibe er her heller ikke, der har uge-ture i området. Vi har skrevet med Rasmus nogle gange, og delt oplevelser med dyreliv og gamle Inuit steder.

Endelig efter to vejrfaste dag, kunne vi drage af sted igen.

Tidligt morgen på dag 24, sneg vi os væk langs klipperne i mindre dønninger og en frisk modvind. Men vi kunne fornemme opklaringen og vi ville gerne rykke os lidt, om det så blev kort.

Men heldigvis fortsatte opklaringen, og vi fik en virkelig god tur de sidste 20 km til Røde Ø. Det eneste minus er at solen ikke varmer så meget mere, og der er flere isbjerge. Så luften og vandet er koldt. Så vi måtte begge opgradere med luffer.

Vi var også heldig at møde 6 moskuokser på stranden, fire voksne og to kalve. Jeg fik nogle gode billeder især af tyren. De virkede helt upåvirkede af, at vi padlede forbi ude på vandet, dejligt. Vi mødte også en rype, der var begyndt at få hvid fjerdragt.

Vi var også i land to steder og se gamle inuit bopladser. Den ene var en sommerplads med teltringe og kødgrave. Den anden anden havde nogle gamle vinterboliger, dog i meget dårlig stand. Men der var også en fin teltring og der stod et meget gammelt kranie fra en narhval, nok et par hundrede år gammelt.

Kort efter kunne vi se Røde Ø, endelig.

Rødefjord og Røde Ø

Vest for Milne Land skærer Rødefjord sig igennem det indre fjordsystem og forbinder Øfjord i nord med Fønfjord i syd. Fjorden adskiller sig markant fra de øvrige fjordarme ved sine spektakulære, rustrøde fjeldsider og det helt særlige sedimentære landskab.

Navnene og den røde sandsten
Både fjorden og den lille, markante Røde Ø (på ældre kort ofte skrevet Rødeø), der ligger i den sydlige del af fjorden, blev navngivet af Carl Ryders ekspedition i 1891–1892.

Rød sandsten og konglomerat: Både øen og fjeldsiderne langs fjorden består af devonisk og kulformationers rødbrune konglomerat og sandsten. De jernholdige bjergarter giver hele landskabet en varm, dramatisk glød, som står i vild kontrast til det dybblå vand og den hvide drivis.

Isbjergenes kirkegård ved Røde Ø
Farvandet omkring Røde Ø er verdenskendt blandt arktiske sejlere:

Grundet vand: Farvandet og de små sund omkring Røde Ø er relativt lavvandede.

Is-labyrinten: Gigantiske isbjerge, der driver ned fra gletsjere som Rolige Bræ, støder konstant på grund her. Det skaber en helt fantastisk labyrint af frosne iskæmper, som ligger strandet tæt op ad de rustrøde klippevægge på Røde Ø.

---

Da vi kom tættere på Røde Ø, kunne vi se de tre sejlskibe fra North Sail, vi mødte i Hekla Havn, nu med nye hold turister ombord. Vi lagde os op på side af det ene skib, hvor guiden, vi talte med sidst, stod og tog i mod os. Fik en snak over skibssiden med ham, kaptajnen og en matros. Jeg fik endda en cola til senere.

De skulle videre, og vi padlede ud til Røde Ø og op langs øen. Det er her, det lave vand er, og de store isbjerg stod tæt og kunne ikke komme længere. Vi nærmede os nordenden af Røde Ø, hvor man kan komme ind i en lille bugt, hvorfra man kan gå en tur. Pludselig lød der er et kæmpe drøn og et isbjerg vi ikke kunne se faldt fra hinanden. Der kom en pænt stor flodbølge på tværs foran os. Det hele stod og hoppede lidt. Der skulle vi ikke hen forbi, kunne vi mærke. Isbjergene var for tæt på nu. Vi vendte om, kom lidt fri af de opmagasinerede isbjerge og krydsede de ca. 1 km retur til Milne Land og fandt en lejrplads lige over for nordspidsen af Røde Ø med udsigt til alle de store isbjerg og den flotte Røde Ø. Så kunne vi hele eftermiddagen og aften nyde det storslåede syn.

Det er også ved at blive lidt efterår her. Vinden er blev køligere den sidste uge. Men vi er også komme nærmere indlandsisen og de massive gletsjere.

Landskabet er også ved at få lidt efterårsfarver. Flere af blandende på de små planter, er ved at blive rødlige.

Tænker at tempersturen er faldet 2-4 grader i snit den sidste uge.

Men solen er kraftig, så det er en anderledes varme end i Danmark, da det er en tør varme. Vi kan i solen sidde med teltet åbent. Så snart solen går ned bag klipperne, falder temperaturen markant.

Nu padler vi videre op i Røde Fjord og alt isen, og ser hvad eventyret her så byder på.

Tak for du læser med.
Erik

Vores rute frem til Røde Ø, 24 dage og små 500 km.

Relateret indlæg

• Scoresby Sund i kajak, 40 dages kajakeventyr i Nordøstgrønland

Indlægget er opdateret: 30. august 2026