Milne Land til Danmark Ø og Hekla Havn

Så er turen gået videre til Milne Land, langs øst- og sydøstsiden ned til Danmark Ø.

Da vi forlod Bjørneøer mod Milne Land var det med en vejrudsigt der varslede regn, vind og overskyet vejr, om et par døgn senere. Så i stedet for at gå ind i Øfjord på en knap så god vejrudsigt, så valgte vi at gå øst om Milne Land, og håber at få godt vejr og komme ind på indersiden af Milne Land senere på vores tur.

På dag 14 tog vi fra Jytte Havn med fuld oppakket kajak, og var vi igen afsted tidlig, lidt i 4 hvor solen begynder at komme. Vi fik lidt vind op ad dagen. Dag 15 gav vi den gas. Det dårlige vejr var udskudt et døgn, og når det nu var godt vejr så padlede vi 42 km langs den overraskede smukke østkyst af Milne Land. Det har været så varieret med nogle virkelig flotte bjerge og gletschere inde på Milne Land.

Men så gik den ikke længere. Så kom det dårlige vejr med regn og vind. Så dag 15 lå vi vejrfast, mens regnen trommede på teltet og vinden lavede bølger på havet. Det var også dejligt med den først hele hviledag på turen. Vi trængte begge til en pause. Så vi fik sovet og slappet af.

Dag 16 var også en god dag langs Milne Land men i overskyet vejr og regnvejr der lå lige bag os hele dagen, og indhentede os da vi slog lejr på Danmark Ø. Men det var en også en flot dag, lidt mere dramatisk i udtrykket med de mange lave skyer, og med den regn vi har haft og relativt kølige temperaturer, har været sne fra ca. 800 meters højde og op. Så nu ligger bjergene omkring os med ny sne på toppene.

Milne Land

Milne Land er en kæmpe ø her inde i bunden af Scoresby Sund.  , sammenligning er den lidt større end Fyn. Den ligger som et gigantisk, bjergfyldt hjerte midt i Scoresby Sund. Høje bjergmassiver der huser store gletchere og  med flere toppe på over 2.000m. Rundt om på øen, er der flere gletscher arme, der går helt ned til vandet.

Øen er omkranset af de mest spektakulære fjordarme i fjordsystemet: Øfjord mod nord, Rødefjord mod vest og Fønfjord mod syd. 

Tine og jeg har indtil videre padlet en strækning på ca 100 km langs den østlige og sydøstlige side af Milne Land.

Navnet og William Scoresby
Øen blev opdaget og navngivet i 1822 af den britiske hvalfanger og kartograf William Scoresby Jr., da han som den første europæer kortlagde indsejlingen til det mægtige fjordsystem. Scoresby opkaldte den enorme ø efter den britiske admiral Sir David Milne (1763–1845), som var en fremtrædende officer i Den Kongelige Britiske Flåde.

Da Carl Ryder udforskede det indre fjordsystem under sin ekspedition i 1891–1892, bekræftede og fastholdt han Scoresbys oprindelige navngivning på sine kort, mens han selv navngav de omkringliggende fjorde og øer.

Geografi, landskab og jagt

Dramatiske fjelde og gletschere: Milne Land er gennemskåret af dybe dale og massive lokal-gletschere, hvor flere af bjergtinderne rager op i over 2.000 meters højde.

Fjeldryper og moskusokser: På trods af det alpine terræn huser øens dale og tundraområder et rigt dyreliv med moskusokser, polarræve, sneharer og fjeldryper.

Jagtlejre og støttepunkter: Milne Land har aldrig haft faste helårsbopladser, men kysterne har i generationer fungeret som livsvigtige jagtområder. Hvor Tine og jeg også så minder derfra i form af kødgrave og teltringe.

På dag 17 krydsede vi over Ren Sund, fra Milne Land til Danmark Ø. Vi slog lejr ved en lille bugt og elvleje. Vi kunne se regnen nærmede sig, og vi havde været af sted lidt over 7 timer og tilbagelangt godt 30 km, så det var tid til hvile.

Vi fik lejren op og gået en lille tur før regnen kom. Vi opdagede også, vi ikke var de første her. Der havde været en teltlejr her, vi kunne se stenene, der har holdt teltet. På formen virkede det vestligt, så måske det var en lejr fra Carl Ryder. Der var også en åben kødgrav og en lille varde på klipperne ved siden af.

Resten af dagen, eftermiddagen og aften regnede  det. Vi var glade for vi ikke skulle padle i det. Men det var for tidligt at glæde sig over. Fordi næste morgen regnede det forsat. Vi udskød afgang en times tid, men padlede af sted kort før kl 05 i støvregn. Det er blevet noget koldere omkring de 6 grader og vinden var kold, da den kom fra de snedækket bjerge.

Det blev en korte dag frem til Hekla Havn. Her besluttede vi at blive, da det blæste en del, og var rigtig råkoldt og fugtigt. 

I bunden af Hekla Hav ligger en træhytte. Vi gik ind for at se, om det kunne være et muligt overnatningssted. Men den var raseret af tiden, vejr og isbjørn, og var ubeboelig.

Stedet er også besøgt af skibe, og her lå tre skonnerter, da vi kom. Vi talte kort med nogle af gæsterne fra to af skibene. Det er bare anden gang på vores tur, vi møder/taler med andre mennesker. 

Hekla Havn byder også en del historie, så vi gik også på opdagelse her i området. Jeg har været her en enkelt gang før, som guide på et krydstogt skib. Men dejligt at være her for sig selv og have mere tid til at kigge omkring.

Her er lidt mere historie om Hekla Havn. 

Danmark Ø (Ujuaakajiip Nunaa)

Lige ud for den sydøstlige spids af Milne Land, ved indsejlingen til Fønfjord, ligger den forholdsvis lille, men historisk helt centrale Danmark Ø (grønlandsk: Ujuaakajiip Nunaa).

Navnet og Johan “Ujuaakajik” Petersen

Det danske navn: Øen blev navngivet Danmark Ø af Carl Ryder under Den Østgrønlandske Expedition 1891–1892, da hans skib søgte læ her. 

Det grønlandske navn: Ujuaakajiip Nunaa betyder bogstaveligt “Ujuaakajiks Land”. Ligesom Fønfjord er øen på grønlandsk opkaldt direkte efter den legendariske tolke- og fangeransvarlige Johan “Ujuaakajik” Petersen, som deltog på Ryders ekspedition og senere var med til at grundlægge Ittoqqortoormiit.

Hekla Havn og ekspeditionens vinterbase
Danmark Ø spiller en hovedrolle i kortlægningen af det indre Scoresby Sund.

I sporet på Carl Ryder og “Hekla”

Hvor William Scoresby måtte slippe, tog den danske Ryder-ekspedition over i årene 1891–1892. Marineministeriet sendte den 33-årige søofficer Carl Ryder afsted i spidsen for “Den østgrønlandske Ekspedition”. Det videnskabelige hold talte 11 mand der sejlede ud fra København i juni 1891 ombord på det norske sælfangerskib “Hekla”, ført af kaptajn Ragnvald Knudsen med en samlet besætning på 30 mand.

Da de ankom sidst i juli 1891, var Kejser Franz Joseph Fjord spærret af tæt is. Ryder søgte derfor mod syd og sejlede ind i Scoresby Sund. De undersøgte først Kap Stewart, som var den oprindeligt tænkte overvintringsstation, men da stedet viste sig uegnet, sejlede de videre ind i det ukendte fjordsystem. På Danmark Ø fandt de en lille beskyttet naturhavn, som de opkaldte efter skibet, Hekla Havn. Hekla Havn dannede rammen om historiens første videnskabelige overvintring i det indre Scoresby Sund.

I september 1891 rejste de fire tilskårne træhuse på land, et beboelseshus (“Stationen”), et meteorologisk observatorium, et proviantskur samt et magnetisk observatorium, der var samlet helt uden jern for ikke at forstyrre målingerne.

Etableringen og bygningerne på land (August–September 1891)
Alt tømmer var på forhånd tilskåret i Danmark af tømmermester Kyhn og blev fragtet i adskilt stand ombord på “Hekla”. Den 30. september 1891 stod alle fire bygninger klar til brug på kyststrækningen over for skibets ankerplads:

Beboelseshuset (“Stationen”)

• Mål & Konstruktion: Præcis 27x 14 fod (ca. 8,5 x 4,4 meter). For at isolere mod polarstormene var træsoklen omsluttet af en tæt, beskyttende ydermur opført af rå natursten samlet på stedet. Indgangen og tagryggen var symbolsk gennemsyret af arktisk ånd og var udsmykket med rensdyrgevirer.
• Indretning:
  • Bislag & Mellemrum: Fungerede som sluse mod kulden og depot for tørvarer/proviant.
  • Folkelukaf (venstre side): Indrettet til det arbejdende mandskab med toetagers køjer til 6 mand samt et komfur til madlavning.
  • Officerrum (højre side): Beboet af ekspeditionslederen Carl Ryder, løjtnant Vedel og geologen/botanikeren Edvard Bay.
  • Varmeløsningen: For at forhindre den voldsomme fodkulde udtænkte de en genial løsning: Kakkelovnsrøret fra ovnen blev ført vandret 3 alen (ca. 1,9 meter) langs gulvet, før det drejede lodret op gennem loftet. Derved blev varmeudstrålingen udnyttet optimalt ved gulvhøjde.

Det meteorologiske observatorium
Et mindre træhus dedikeret til døgnkontinuerlige målinger af lufttryk, vind, temperatur og luftfugtighed. Under en voldsom føhnstorm i januar 1892 med kraftigt sneslæb fyldtes bislaget fuldstændigt med sne, og sigtbarheden var så elendig, at forskerne risikerede at miste orienteringen på den korte strækning mellem skibet og træhuset.

Det magnetiske observatorium
Bygget isoleret og i sikker afstand fra jernkomfurerne i beboelseshuset. For ikke at forstyrre de ultra-følsomme magnetnåle var huset konstrueret fuldstændig uden jern: Det blev samlet udelukkende med trædyvler, kobbersøm og messingbeslag.

Proviantskuret
En solid træbarak tæt ved kysten, der tjente som sikkerhedsdepot. Hvis skibet “Hekla” skulle blive skruet ned og knust af drivisen i løbet af vinteren, var dette depot mandskabets overlevelsesgaranti på land.

Beboerne i Hekla Havn
Selve overvintringsholdet på land og ombord talte 11 mand på den videnskabelige ekspedition under ledelse af den 33-årige søofficer Carl Ryder. Blandt de fremtrædende deltagere var:

• Nikolaj Hartz (botaniker, som opdagede de varme kilder og gjorde banebrydende cartes over floraen).
• Edvard Bay (geolog og zoolog).
• Helge Vedel (sekondløjtnant i marinen og kortlægger).
• Ragnvald Knudsen (kaptajn på sælfangerskibet “Hekla” med en norsk besætning på i alt 30 mand, som overvintrede ombord på skibet fastfrossen i havnens is).

Hovedvarden og Suverænitetshandlingen (Maj 1892)
Ved indløbet til Hekla Havn rejste ekspeditionen en markant og rund stenvarde på et højt klippeparti.

Den 26. maj 1892 fejrede ekspeditionen Kong Christian 9. og Dronning Louises guldbryllup med en formel højtidelighed på stedet:

• Ryder tog officielt de udforskede og kortlagte landstrækninger i det indre Scoresby Sund i besiddelse for den danske stat.
• I en af vardens sten indstøbte de en dansk guldmønt med Kongens billede og nedlagde et forseglede dokument i varden.

Denne historiske varde står der den dag i dag som et tavst vidne om suverænitetshandlingen.

Nedrivningen og genanvendelsen: Hvordan husene forsvandt (Juli–August 1892)
Da sommeren 1892 kom, var “Hekla” kulbeholdning kritisk lav efter den hårde arktiske vinter. For at sikre nok damp og kraft til at skibet kunne manøvrere ud gennem pakisen og sejle hjem, traf Ryder beslutningen om at nedrive træbygningerne og bruge tømmeret som brændsel i to omgange. 

Første omgang (31. juli – 1. august 1892)

• De videnskabelige observationer blev formelt afblæst den 31. juli 1892.
• Instrumenterne blev pakke sammen og fragtet ombord.
• Det meteorologiske observatorium, det magnetiske observatorium og proviantskuret blev pillet ned. Træværket blev savet op i stave og lastet i skibets kulrum for at fodre dampmaskinens kedler.

Anden omgang (2. august – 8. august 1892)

• I dagene op til afrejsen pillede mandskabet det store beboelseshus (“Stationen”) ned.
• Mesteparten af husets solide tømmer endte ligesom observatorierne i “Heklas” fyrrum som ekstra brændstof.

En del af træværket blev dog taget med ud til kysten, hvor de den 10.–12. august 1892 opførte et fast depothus, Ryders Depot, ved Kap Stewart til hjælp for nødstedte (er væk i dag).

Gennem mørketiden og foråret 1892 drog de ud på omfattende slæde- og bådsrejser. Det var Ryder og hans folk, der for første gang udforskede og kortlagde de dybe indre forgreninger som Gåsefjord, Fønfjord, Rødefjord, Nordvestfjord, Rypefjord og Harefjord. Deres videnskabelige udbytte var enormt:

Geologi: De kortlagde, at de inderste fjordarme og Liverpool Land består af urfjeld (granit og stribet granit), mens hele sydkysten op til Kap Brewster udelukkende er basalt. På Milne Land fandt de sandsten og basalttoppe, og ved Jameson Land gjorde de rige fossilfund fra Jura-formationen.

Natur og botanisk gennembrud: Ekspeditionens botaniker, Nikolaj Hartz, foretog de første omfattende plantesamlinger i de indre fjorde, undersøgte de geobotanske forhold ved de varme kilder og registrerede over 160 arter af blomsterplanter. De hjembragte også de første eksemplarer af moskusokser fra denne egn til museet i København og registrerede 32 fuglearter, herunder ynglende bramgæs.

Inuit-ruiner: Da ekspeditionen undersøgte området, fandt de rigelige spor af ældre Thule-bopladser med ruiner af tørvehuse og kødgrave, hvilket viste, at øen i århundreder har været et vigtigt knudepunkt for overvintring og jagt.

De nåede at navngive omkring 50 nye lokaliteter i regionen, og da isen spærrede mod syd, sejlede de via Island til Angmagsalik for at undersøge befolkningstallet, før turen gik hjem mod Danmark. Ryders omfattende videnskabelige rejserapport blev efterfølgende udgivet i Meddelelser om Grønland. Beretningen ligger frit tilgængelig på nettet.

---

Alt det gik vi og så på her i Hekla Havn. Vi kunne finde fundmenterne fra de fire bygninger. Det ligner også der har været en teltlejr her, med 3-4 telte, med stengulv ved indgangene, og små grøfter gravet rundt om til at lede vandet væk. Måske er det dem der boede i teltene mens husene blev rejst. Eller noget af mandskabet fra skibet. Eller som mange andre steder her oppe, så er der andre, der har været her på et senere tidspunkt. Der er også teltringe andre steder her og gamle rævfælder, af sten. Samt deres store afskedsvarde ved ved sejlingen til Hekla Havn. Desværre uden vardeberetning eller den suverænitetserklæringen som blev oplæst ved opførelsen af varden og heller ikke guldmønten man  indstøbte i maj 1892. Jeg håber, at det ligger på et museum i dag.

Vi håber vejret er med os det næste stykke tid. Så vil vi søge op langs vestsiden af Danmark Ø og retur til Milne Land og ind mod de store fjorde bag Milne Land. 

Tak for du læser med.
Erik

Relateret indlæg

• Scoresby Sund i kajak, 40 dages kajakeventyr i Nordøstgrønland

Indlægget er opdateret: 23. august 2026