Gongutúrur : Hvithamar Trailhead, den korte tur, med storslået fjordudsigt, af Erik B. Jørgensen

Gongutúrur / Hvithamar Trailhead, den korte tur, med storslået fjordudsigt

Hvis du leder efter en ultrakort, let og ekstremt taknemmelig rundtur tæt på vejen, som på minimal tid belønner dig med en flot panoramaudsigt, så skal du stoppe ved Hvíthamar!

Søger du mere et overblik over mulighederne for vandreture på Færøerne generelt, så vil jeg anbefale dig at se dette indlæg først: Vandring på Færøerne: Mine bedste vandreture og ærlige erfaringer i fjeldet

Turen kræver kun ca. 15 minutters opstigning fra bjergpasset ved Gjógv, men belønner dig lynhurtigt med et lodret kig ned over den dybe Funningsfjørður og de stejle fjeldsider Jeg har gået turen i både 2024 og 2026.

Fakta om Hvíthamar

Gongutúrur - Hvithamar Trailhead, udsigten, Erik B. Jørgensen

Hvíthamar er et markant klippefremspring i bjergpasset Gíarskarð på Eysturoy, beliggende direkte over den dybe fjord Funningsfjørður og bygden Funningur.

Funningur (betyder ”Fund”) er en af Færøernes ældste bygder, og traditionen siger, at det var her, den første viking Grímur Kamban slog sig ned omkring år 825.. Fra Hvíthamar ser man tværs over fjorden direkte mod Færøernes højeste bjerg, Slættaratindur (882 m).

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Hvad du skal være særligt opmærksom på

Selvom turen er kort, går man på stejle græsskrænter nær klippekanten

  • Glat græs: I regn og fugtigt vejr bliver græsset glat. Pas på dit fodfæste.
  • Faldvinde: Bjergpasset kan være udsat for kraftige vindstød.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Data om turen Hvithamar

Turinformations skilte

Gongutúrur / Hvithamar Trailhead skilt, af Erik B. Jørgensen

GONGUTÚRUR / HIKING ROUTE: Hvíthamar

  • Rute: Fra Gíarskarð via Hvíthamar til Skeggjanoy (ved Funningur/Gjógv-vejen).
  • Tid: Ca. 1,5 time (fuld rundtur) / 30 min (kortere afstikker)
  • Sværhedsgrad: Let til middel
  • Højdepunkt: Hvíthamar tilbyder en af Færøernes mest fantastiske panoramaudsigter over Funningsfjørður og de omkringliggende fjelde

Mine egne kommentarer og observationer

Dette er den absolut bedste “valuta for pengene” i minutter gået! Hvis du alligevel kører ad bjergvejen mod Gjógv, skal du ganske enkelt gøre holdt her, hvs det er godt vejr.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Min data fra turen

Gongutúrur : Hvithamar Trailhead, den korte tur, med storslået fjordudsigt, Kortudsnit af Erik B. Jørgensen
  • Sted: Eysturoy (tæt ved Gjógv)
  • Distance: Ca. 1,7 km, ca. 35 minutter, 140 højdemeter.
  • Betaling: Gratis
  • Kort resume: En ultrakort, let og meget taknemmelig rundtur tæt på vejen. Selvom turen kræver minimal tid, dog lidt højdemeter, belønner den dig lynhurtigt med en af Færøernes mest dramatiske og fotogene panoramaudsigter direkte ned over den dybe fjord og de lodrette fjeldsider.
  • Hvornår gået: Gået i både 2024 og 2026.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Transport til Hvithamar

Kør i bil ad bjergvejen mellem Funningur og Gjógv. Parker i selve bjergpasset (Gíarskarð), hvor stien starter ved skiltet, lige ud til vejen. Parkering er her: Gongutúrur / Hvithamar Trailhead, google.com
Bus: 201 Oyrarbakki – Gjógv kører over passet. Tjek SSL.fo.

Tusind tak, fordi du læser med!
Erik

Relaterede indlæg

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Billeder fra min ture i 2024 og 2026

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Støt det jeg laver!

Hvis du vil støtte det jeg laver og ønsker at købe grej online, så støtter følgende butikker mit arbejde (for at støtte skal du gå igennem de her links):

De er alle affiliate link. Handler du via et af linkene støtter du mig. Husk dog at tjekke priser. Du kan altid søge direkte i Google, hvis du hellere vil det!
Affiliate aftale, hvad er det? Hvem støtter mig! Kan du læse mere om her!

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 1. august 2026

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *