Rent vand på vandretur, LifeStraw Go

Opdateret 16. dec. 2016

Den her anmeldelse, kan være kortere end kort. Genialt stykke grej, KØB det!!!

Jeg må nok heller beskrive LifeStraw GO lidt. Jeg har tidligere test LifeStraw, som jeg var virkelig glad for, kan du se her ”Altid rent vand”, men da LifeStraw Go kom, som er sugrøret der renser vandet sat i en drikkedunk, var jeg solgt.

Drikkedunk version var helt perfekt til ”Alaska på tværs”. Fordi her skulle jeg enten koge vandet eller rense det, på grund af bæver syge.

Når jeg vandre af sted i Alaska på tog jeg hele tiden vand med mig, fordi så have jeg vand, da der godt kunne være et stykke i mellem hver vandkilde.

Det kan ikke blive mere simpelt at bruge, skru låget af, fyld drikkedunken med vand, skru låget på og sug. Så er der rent drikkevand, da LifeStraw renser 99,9% af alle bakterier og parasitter.

Det gav mig så meget ro og fornøjelse på turen, fordi jeg kunne tage vand alle steder, uden at skulle spekulere over om jeg blev syg, et super vandfilter.

Data

  • Vægt: 197 gram
  • Indhold: 650 ml
  • Renser: 99.9 % af alle bakterier og parasitter
  • Har ingen bismag
  • Kan rense 1000 liter vand.
  • Pris ca. 399 kr.
  • Vandt prisen “Best Innovation of the Year” by Time Magazine i 2005- Af en god grund
  • Du kan købe dem her hos:

LifeStraw® fjerner

  • Campylobacter
  • Cryptosporidium parvum
  • Entamoeba histolytica
  • Escherichia coli
  • Giardia lamblia (“Beaver Fever”), Vigtigt for mig i Alaska
  • Pseudomonas aeruginosa
  • Salmonella
  • Shigella
  • Vibrio cholera

En bonus ting er at for hvert LifeStraw, der bliver solgt i Europa, donerer LifeStraw / WaternLife rent drikkevand i et år til et skolebarn i Afrika, så de prøver at kombinere et godt produkt med støtte i Afrika.

Et produkt du kan bruge over alt, da min datter, Karen og jeg var på sommerferie, var den også genial. (Øhavsstien etape II Far og datter på tur)

Jeg kan slet ikke sige nok positivt om det her produkt. De eneste små fejl jeg havde på flasken, var at jeg skulle presse lidt ned på sugrøret i toppen for at suge, og jeg tabte gummiduppen i enden, så var den endnu lettere at drikke af.

2016 ny version

anmeldelse-af-go-lifestraw

I 2016 kom der en opdatering af GO, LifeStraw.

  • Gummiende på sugerøret er blevet ændret, så i dag falder det ikke af mere.
  • Filteret er blevet forbedret, så det er lettere at sugevand igennem filteren og det er lettere at drikke
  • Der er ændret en lille smule på bære stroppen, hvor der sider en karabin i.

Go, LifeStraw, var også med på vores store ekspedition “Yukon River, Eventyrlige Yukon” i sommeren 2016, hvor min kæreste og jeg padlede hele Yukon River, over 78 dage og 3.220 km.

—–0——

Min nye faste drikkedunk på tur.

Erik

Produktet er levet til test af WaternLife

P.S: KONKURRENCE: Vind din egen LifeStraw GO, udloddet af WaternLife. Skriv en kommentar her under, med din egen historie hvor har du haft brug for rent vand, hvor det udviklede sig. Eller hvor skal du hen, hvor rent vand kunne være rart. Jeg udvælger den bedst historie/kommentar, den 26. okt. og sender en drikkedunk til den heldige vinder derefter.

VINDEREN blev Rasmus Kronborg, tillykke

Anmeldelse af LifeStraw Go, af Rasmus Kronbrog

Jeg var så heldig at vinde en LifeStraw Go, og jeg lovede at lave en anmeldelse, så andre kunne få information om, og evt. gavn af dette produkt.

Den korte version er: Køb det! Hvis du skal på tur og ikke konstant har rent vand tilgængeligt, så vil LifeStraw gøre din tur meget nemmere.

Jeg har i et halvt år rejst rundt i Indonesien og Afrika, men hovedsagelig Afrika. Det inkluderede bl.a. et ophold på øde øer uden rent drikkevand, samt besøg hos Bush people / San people  i Ørkenen i Namibia og meget mere. Fælles for alle stederne var dog, at rent drikkevand enten ikke var til at finde eller kun eksisterede i meget begrænsede mængder. Yderligere var der også ofte temperaturer på 40̊ C +, samtidig med at områderne havde en del bakterier og forskellige sygdomme. Alt i alt, var rent drikkevand konstant på dagsordnen!

LifeStraw Go er ret simpel at bruge, hvilket er lækkert, hvis man pludselig befinder sig i en lidt presset situation. Man skruer låget af og fylder flasken med vand. Derefter på med låget igen og sug = rent drikkevand, da LifeStraw  Go renser 99,9 % af alle bakterier og parasitter.

At have LifeStraw Go med på denne rejse var en fornøjelse. Den gav en ekstra ro på turen, idet den fjernede en del af det stress, som ville opstå, hvis der ikke altid var rent vand til rådighed.

Jeg synes, at LifeStraw Go er fantastisk! Det eneste negative, jeg kan sige om produktet er, at mængden af vand, man drikker, kommer langsommere ud, end hvis man bare drak fra en normal flaske vand. Nogle gange ville jeg ønske, at man ikke skulle stå og suge, men at man bare kunne ’kaste vandet i halsen’ når man var meget tørstig.

LifeStraw Go er dog en vidunderlig opfindelse, og jeg vil altid have den med mig på fremtidige ture, og jeg er så glad for, at jeg blev vinderen af. www.komud.dk ’s / Erik B. Jørgensens konkurrence.

Hvis du har en eventyrer i dig og er vild med outdoor livet, så er dette et must-have produkt!

//Rasmus Rohbock Kronborg

Relateret indlæg

Rent vand på vandretur, LifeStraw Go 2

Indlægget er opdateret: 11. januar 2022