Siden jeg padlede Danmark rundt i kajak, under isvinteren 2009-10, har jeg ændret min brug af pagajer. Rundt Danmark brugte jeg normale Euro-pagajer, men fordi det var så koldt og jeg derfor havde op til 4 par handsker/luffer på, så havde jeg ikke så godt fat i pagajen og fik anstrengt mit en håndled lidt for meget, for at dreje pagajen, havde 30 grader ”skivning”.

Blogindlægget er opdateret den 31. maj 2024

Så for at passe på mit håndled efterfølgende, begyndte jeg at padle med en euro-padle i 0 grader. Men jeg begyndt også at prøve at padle med en Grønlands pagaj på fleres opfordringer. Efter en kort tilvænning blev jeg virkelig glad for den måde en Grønlands pagaj, går i vandet og den mere lave padle stil, samt mit håndled blev ikke belastet. Da mit håndled var i orden, har sjældent padlet skivet pagajer igen.

I den periode besluttede jeg mig for at padle “Skandinavien rundt i kajak” (med et mener jeg Norge-, Sverige -og Finlands-kystlinje i et). Det førte til en masse hastighedstest, i forskellige kajakmodeller. Men også hastighedstest, med forskellige pagajer. Jeg prøvede både flere forskellige slags euro-pagajer, wing-pagajer og Grønlands pagajer. Min test var baseret på langtur, så det jeg oplevede, var at jeg ikke kunne måle den store forskel på hastighed med de forskellige pagajer, når min kajak var fuldt lastet og jeg padlet langt. Kajakken bestemte marchhastigheden, fordi skulle den over den optimale hastighed, skulle jeg flytte alt for meget vand og det var spild af kræfter. Så jeg kunne godt padle hurtigere med en store wing-pagaj men ikke over lang tid og med en lastet kajak. Så pagajen skulle jeg mere vælge ud efter hvordan jeg kunne lide den gik i vandet, min kardance og hvordan den var for min krop. Jeg kan godt lide en lidt hurtig kardance, for jeg følger ikke jeg bliver så træt, mod en langsommer og tungere kardance. Så jeg endte med at bruge en Grønlandspagaj og en lille størrelse wing pagaj.

Midt i det hele blev jeg kontaktet af en følger der fortalte om hybrid-pagajen Avannaq. Jeg kom i kontakt med Jan der er opfinder, ejer, og producere Avannaq pagajer i Norge. Alt omkring den lød godt, så vi endte med at mødes på en rasteplads i Jylland, hvor jeg fik en pagaj til test og hvis jeg kunne lide den, kunne den komme med Skandinavien rundt.

Video fra jeg lige har fået den og kort gennemgang:

 

Jeg fik den testet, og blev virkelig glad for min Avannaq pagaj, fordi den havde mange af fordelene fra Grønlands pagajen, den lave rostil, gangen i vandet og mere lydløs (dog ikke så meget som Grønlands pagajen). Fordelene ved ”Avannaq” pagajen var den tog mere fat i vandet som en wing-pagaj og jeg kunne også ro med den i en mere lodret rostil, som med wing-pagajen. Den arbejde sig også ud i et ”V”, fra kajakken af sig selv, som en wing-pagaj. Jeg kunne forsat lave mange forskellige rul, med Avannaq, lige som med en Grønlands pagaj, med en lille smule mere modstand, men det var så lidt.

Den anden helt store fordel ved Avannaq, var dens greb, den er anderledes end på andre pagajer, det er tykkere, og lidt skævt. Det gør jeg får et andet greb end på min Grønlands pagaj og derved en anderledes belastning.

Video om mine pagajer under “Skandinavien rundt i kajak“, ”Genialt grej 3”

 

 


Belastning på kroppen

Det var netop min opdagelse af at Avannaq pagajen belastede min krop anderledes, der gjorde den hurtig blev den en af mine faste pagajer, på ture og ekspeditioner lige siden. Den kombination jeg altid bruger i dag, er en god Grønlands pagaj og en Avannak pagaj, fordi de belaster min krop og hænder lidt forskellige, så jeg skifter ofte hver anden dag på langture, eller i løbet af dagen på mindre ture. Selv om belastningen er forskellige på kroppen, så kan de padles meget ens, men Avannak pagajen kan jeg vælge at padle mere lodret som med wing-pagajen, hvis jeg ønsker at ændre belasten på en øm muskel. For mig gør det meget for min krop, udholdenheden og skadeforebyggelse på mine ekspeditioner at jeg kan ændre belastning på kroppen undervejs.

Så kombinationen af Grønlandspagaj og Avannaq pagaj, har jeg brugt lige siden 2011, bl.a. på de her ekspeditioner:

Pagaj, Avannaq, hybrid grønlandspagaj anmeldelse, Danmark rundt i kajak - Hurtigst muligt med/af Erik B. Jørgensen


Padleteknik

Padleteknik og holdningerne dertil, er lige så mange som personer der padler. Men jeg har altid padlet over forholdsvis strækte arme og bevæget pagaje fra kajakkan. og godt ud i et ”V”. Da jeg skulle padle med en wing-pagaj først gang, advarede en masse personer mig om, at den trak udad og man skulle passe på den ikke trak en omkuld. Det sker typisk hvis folk trækker wing-pagajen tæt langs siden af kajak, men wing-pagajen vil ude og væk fra kajakken. Det er når folk har dårlig padle teknik, efter min mening, når man føre pagajen hen langs siden af kajakken, fordi så padler man med armene og ikke hele kroppen, samt man løfter vand til slut.

Så da jeg kom ud med en lånt wing-pagaj kunne jeg slet ikke forstå hvad jeg var blevet advaret mod, den kørte som en drøm, da jeg padlede på den måde i forvejen.

Så da jeg fik Avannaq pagajen, var det som den perfekt kombination for mig, fordi den arbejde som en wing-pagaj, den vil gerne arbejde ud fra kajakken, en ”skovlen” i bladet, er ikke så voldsom at jeg ikke kan padlen den i lav rostil. Så ved at bruge kombination af en Grønlands pagaj og en Avannaq pagaj, kunne jeg både få ændringer i belastningen på kroppen, ved forskelligt greb, og jeg kunne bruge samme rostil og ændre på den hvis jeg ville. Avannaq pagajen tager mere fat i vandet end en Grønlands pagaj og styre lidt mere, end en Grønlands pagaj. Det gør også den larmer lidt mere i vandet, men forsat mindre en en euro-padle.


Sikkerhed

Den sidste ting jeg faldt for ved Avannaq pagajen, var jeg kunne lave alle de samme rul, som jeg kan med en Grønlands pagaj, dog ikke helt så glat. Det var en super rar følelse at hvis jeg skulle vælte, fremad, bagud eller til siden, kunne jeg let rulle op, på samme måde, uanset hvilke pagaj jeg bruger.

Min wing-pagaj kan jeg også rulle med, men der skal jeg rulle fra en position fra fronten, så der skal jeg muligvis være længere undervand, før jeg kan sætte op til et rul.

Under “Skandinavien rundt i kajak”, bruge jeg mindre og mindre min wing-pagaj, det jeg ikke følte den ændre noget positivt i min kombination mellem, min Grønlandske pagaj og Avannaq pagajen. Der fandt jeg min optimale kombination af pagajer.

Rent sikkerhedsmæssigt synes jeg også det er fedt, at begge mine pagajer er i fuldlængde, og den der ligge på fordækket er lige til at tag, hvis der skulle ske noget med den anden. Ikke at jeg nogen siden har tabt en pagaj, men jeg ved at hvis det skulle ske, så kan jeg hurtigt og let tage en ny pagaj.

 

 


Grønlands pagaj

Nu har jeg nævnt Grønlands pagaj så mange gange, så jeg vil forklare hvad jeg elsker ved den.

  • Lav rostil, jeg kan ro lavt med pagajen, så den ikke tager så meget vind og jeg føler jeg bliver mindre træt på den måde.
  • Går lydløst i vandet, der ikke noget som den ro, der er over en Grønlands pagaj i vandet og jeg kan høre på naturen i stedet.
  • Følelsen, følelsen når en Grønlands pagaj bevæger sig i vandet gå op i hænderne og det er en dejlig og meget nærværende følelse og mærke vandet på den måde.
  • Jeg kan vende pagajen, når jeg har padlet et stykke tid, kan jeg let rotere pagajen, så jeg få et tør greb, da begge sider af padle er ens og kan padle lige så godt. HUSK det er ikke alle modeller der kan det!
  • Rul, det er så mange flere rul jeg kan med en Grønlands pagaj og den kan let forskydes, så jeg føleler mig mere sikker i dårligt vejr, for hvis uheldet skulle være ude og jeg vælter, har jeg meget større sikkerhed for jeg kan rulle op.

Et spørgsmål jeg ofte får er hvordan jeg kan padle sammen hastighed, da den er så lille. Men ser man på den del af padlen der er i vandet, er området langt med smalt, så det er ofte samme areal som en tilsvarende euro-padle. Samt vi er tilbage til marchhastighed, som jeg beskrev i starten, så padler jeg lige så hurtigt med en Grønlands pagaj som andre, men min rytme er lidt hurtigere, hvilke jeg også godt kan lide.

Jeg har flere Grønlands pagajer.

Jeg har to håndbygget af Leif Juul i Svendborg, super flotte og dejlige pagajer. Den en er bredere og kevlar-forstærket, den jeg padle “Skandinavien rundt i kajak”, men har erfaret jeg ikke behøver den stærkere eller større.

Så har jeg to pagajer fra ”Gram Kajak”

  • GRAM 9000 T (3 delt kulfiber pagaj)
  • GRAM 8400D DELBAR GRØNLÆNDER PAGAJ (2 delt træ pagaj)

Jeg er blevet så vild med GRAM 9000T, at den er min fortrukne, der er så let og dejlig at padle med.

Indlæg og anmeldelse her: Anmeldelse: Gram kajak delbar pagajer, Yukon River

 

 


Lån/test af Avannaq Pagaj

Jeg har en Avannaq pagaj man kan låne/teste før man køber en.

Du kan se hvordan og betingelserne her: Avannaq hybrid pagaj, prøv den

Avannaq modeller igennem tiderne

Pagaj, Avannaq, hybrid grønlandspagaj anmeldelse, avannaq modeller af Erik B. Jørgensen

Avannaq pagajen har også ændret sig over tid, ikke i form, men Jan kan i dag lave den lettere og fnisene på den er så flot. Der er kommet produktions nr. og navn, i midten af pagajen.

Fra en version er der i dag to versioner og mulighed for skræddersyet modeller. Der både fås i hel længde og delbar

Ny model 2023 (version 3)

Fuldlængde

  • Længe, 215 cm
  • Brede 10 cm.
  • Vægt ca. 650 gram
  • Materiale: carbon-fiber og epoxy.
  • 4.400,- NOK

 

Delbar

  • Længe, 215 cm
  • Brede 10 cm.
  • Vægt ca. 750 gram
  • Delbar
  • Materiale: carbon-fiber og epoxy.
  • 5.150,- NOK

 

Ældre version lang (version 2, ca. 2016)

Kan stadig fås på bestilling (også som delbar der så bliver tungere)

  • Længe, standard 222 cm
  • Brede 9 cm.
  • Vægt ca. 700 gram
  • Materiale: carbon-fiber og epoxy

 

Skræddersyet versioner af Avannaq

Skræddersyet er muligt som spids forstærket med High Performance Aramid fibre Kevlar eller Technora, eller specielle foranstaltninger.

 

Kan købes to steder:

 


Har selv også version 1, i en forstærkket og normal version fra 2011

Jeg tager hatten af for Jans opfindelse og gå på mod, med at lave Avannaq pagajerne.

Under “Skandinavien rundt i kajak” mødte jeg Jan igen, da jeg padlede lige forbi ham. Du kan læse min dagbog fra den dag (23. juni 2011) her: Avannaq’s hovedkvarter

Det er en pagaj jeg vil se frem til mange flere eventyr med.

Erik

P.S: De Avannaq pagajer jeg har, har jeg fået/stillet til rådighed af ”Avannaq”.

 

 

 


Relateret indlæg

 

Her er en lille film af mig, med små klip fra mine dage “Skandinavien rundt i kajak“, så du kan se årstiderne skifter og mit humør skifte, skæg og hår blive længere og kortere, på min fantastiske rejse/eventyr.

 

Indlægget er opdateret: 31. maj 2024