Vil du dele din rute?

Jeg får rigtig mange spørgsmål om jeg ikke vil dele mine ruter. Det vil jeg ikke, af flere årsager.

Personligt synes jeg, at det at planlægge sine ture og tage stilling til hvad man vil, er næsten en lige så stor ting, som selve turen. Når man tager på ture, synes jeg man skal tage en masse ting i betragtning som:

  • Hvad vil man med turen?
  • Hvor mange kilometer kan man klare om dagen?
  • Vil man på vej, sti, strand?
  • Hvilke seværdigheder vil man se?
  • Hvor kan man sove?
  • Andre tur-specifikke ting, landgangssteder i kajak, indkøbsmuligheder, mv.

Det er nogle af de ting man skal have med, når man planlægger sin rute, i stedet for at tage en færdig rute. Selvfølgelig tager jeg også officielle vandre- og cykelruter ind imellem, hvor jeg henter en rute og gennemfører den. Men jeg er fortsat inde og overveje hvad jeg vil med turen.

En anden grund til jeg ikke deler mine ruter, er at virkeligheden sjældent er som man tror. Så flere af mine ruter, går pludselig igennem lukkede områder, hvor jeg må vende om, eller jeg får øje på en rute jeg ikke havde opdaget inden. Så laver jeg om på ruten undervejs. Så kunne jeg bare dele mit ”spor” efter turen. Det vil jeg heller ikke, fordi områder er også åbne og lukket efter årstider. Så hvis nogle kommer på en anden årstid, og området er lukket og bliver stoppet, fordi de ikke har set det, kan det også risikere at falde tilbage på mig.

Vil du på eventyr, så tag det eventyr med, som planlægningen af din rute også er!

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Planlæg din rute, ad stier, veje og ruter

Når jeg skal planlægge min rute, så starter jeg stort set altid på et kort eller i Google. Jeg skal finde ud af hvad jeg gerne vil, i helt grove træk. Hvad skal jeg lave af aktivitet, eller hvilke aktiviteter vil passe til det her område?

Inspiration til områder kan jeg få fra en blog eller bøger. Ofte søger jeg på Google efter ruter og seværdigheder. Ser på ”Google Map” eller fysiske kort, efter områder. Jeg har også en lang liste med forslag til kommende mikroeventyr og ture rundt i både Danmark og Skandinavien, hvor jeg noterer løbende, når jeg finder interessante ting.

Når jeg har fundet området og aktiviteter. Så skal jeg lige se, hvor meget jeg kan nå på de dage, jeg har til rådighed. Nogle områder er for små, eller for store, så jeg gerne vil havde mere tid. Så må jeg vente, eller se om området kan ”holde” til to ture. Ser det fortsat godt ud, kan jeg fortsætte. Så søger jeg virkelig ned i Google, for at se hvad der er i området. Jeg søger efter seværdigheder, ruter, overnatningspladser, billeder, adgangsforhold og hvad der kan have interesse i området.

I alt det skal jeg også se på om der er muligheder for at overnatte i de områder jeg vil til (mere om det senere).

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Værktøjer til ruteplanlægning

Der findes en række gode planlægnings programmer, hvor du kan planlægge din rute på computeren eller i en app. Så har du også den med på dine ture, på telefonen. Du kan også eksportere din rute til din gps, eller følge appen undervejs.

Her lidt af de apps/programmer jeg har brugt:

  • Komoot, er den jeg bruger mest. Den kan planlægge både vandre- og cykelture. (Se vejledning i brug længere nede).
  • Outdooractive (tidligere Viewranger), en god app og program der kan det meste. Du kan købe kort til lokalområder. Bruger den ikke meget selv, men minder en del om ”Komoot”
  • BikeMap, en god app til at planlægge cykelture. Personligt kan jeg bedre lide ”Komoot”. Men ”BikeMap” har en funktion der hedder ”Heat Map”, hvor du kan se hvor de andre brugere bevæger sig mest. Det kan bruges til inspiration til dine egne ture. (Se vejledning i brug længere nede).
  • Lande app.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

En ekstra app

En lille ekstra app jeg elsker og bruger på mange af mine ture er

Her har jeg købt kort over bl.a. Danmark, Sverige og Norge. Du kan planlægge ruter i den. Jeg bruger den mest til ekstra kort, den har nogle geniale kort, der er et perfekt supplement til de ovenstående apps.

Der findes mange andre apps/programmer, og der kommer hele tiden flere til. Så prøv de forskellige af, og find det der passer dig bedst. Husk at holde øje med, hvad der kommer af tiltag fra de andre ind i mellem. Husk der findes mange apps til de forskellige Nationalparker rundt i Danmark og andre steder. Så skal du følge en rute, eller gå i et bestemt område, så søg om der findes en app.

Eksempler kan være:

Se mit indlæg om gode apps her: God apps til friluftsliv/outdoor [Fif og råd]

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Overnatning undervejs på din rute

Samtidigt med jeg planlægger min rute, skal jeg også have styr på hvor jeg skal sove. Overnatningssteder, kan jeg ofte se i det materiale jeg finder via Google og på de lokale apps. Men ofte søger jeg på ”Ud i naturen” for at se muligheder i min første del af planlægningen, eller jeg tager et hurtigt kik på appen ”Shelter”. Men det er efterhånden “Friluftsguiden.dk” der har det bedst overblik.

Hjemmesider og apps til at se efter overnatningssteder jeg bruger.

  • Ud i naturen”, det er naturstyrelses hjemmeside, hvor du kan se mange af de primitive overnatningssteder i Danmark, som teltpladser, shelters og friteltnings områder. (Desværre er deres side blevet endnu dårlige efter nyt design. De mangler pladser og har ikke ret mange ruter, så stol IKKE på du finder alt der inde)
  • Friluftsguiden.dk er siden der har mange ruter og overnatningspladser og har overtaget pladsen fra udinaturen.dk. Det er et gammelt design, men du kan finde meget godt information der inden.
  • Hej Camp” en hjemmeside der prøver at samle private og offentlige overnatningspladser, som ”Ud i naturen”. Jeg bruger den ikke, da jeg meget sjældent bruger private pladser.
  • Shelter” app, en smart app der samle overnatningsstederne fra ”Ud i naturen” på en let og overskuelig måde, både til der hjemme og på farten. (Der er dog små fejl i en lille del af data).
  • Brug min baghave” en fin hjemmeside eller app, hvor du kan finde private baghave, du må overnatte i telt, eller deres shelter.
  • BooketShelter.dk” en fin hjemmeside, hvis du skal bruge et shelter. Lige nu dækker den kun Fyn, Lolland og Sydvestjylland.

Husk sund fornuft når du planlægger overnatning. Du kan ikke altid stole på der er vand, uden for sæson og at alle data er opdateret. Så se altid efter alternativer eller følg op på pladsen før du tager af sted, hvis det er meget vigtigt du vi ligge et bestem sted.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Vejledning i brug af “Komoot”

Herunder gennemgår jeg “Komoot” både når du laver helt din egne rute eller importere en rute, du har fundet. Samt du får lidt overordnet rundtur.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Vejledning i brug af “Bikemap” og deres “Heatmap”

Her kan du se kort om BikeMap, primært deres “Heatmap”, så du kan få inspiration til ture.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Planlæg din rute i fjeldet, uden for sti og vej

Vi du ud og vandre i fjeldet eller andre øde steder, hvor du vil væk fra stier og veje, så kræver det andre værktøjer, fordi de værktøjer jeg har beskrevet indtil nu, ikke kan bevæge sig uden for de stier og veje de kender.

Når jeg skal i fjeldet, så bruger jeg igen ”Google Maps”, ”Google Earth” og/eller fysiske kort til at få et godt overblik.Google er fortsat en ven, fordi der er så meget information over de forskellige områder og nationalparker derude.

Når jeg er på fjeldet, så har jeg altid en gps med, der findes mange slags og modeller. Nogle har gode kort med fra start. Andre skal du hente eller købe kort til, over de områder du gerne vil til.

Her er overnatning meget lettere, da der er fri teltning over alt, ”Allemandsret”. Men husk der er lokalregler rundt omkring, hvor der kan være beskyttet områder, hvor der er tvungne overnatningssteder.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Værktøjer til ruteplanlægning, uden for sti

Der findes flere værktøjer, hvor du kan planlægge din rute uden for sti og vej. Der findes apps over mange områder og nationalparker, hvor du kan downloade et kort på din telefon, du så kan bruge, selv når du ikke har dækning.

I Norge er appen/programmet UT.no genial. Her kan du se ruter, stier, hytter, downloade kort mv. Du kan selvfølgelig ikke se, hvor du er på fjeldet, hvis du ikke har dækning. Det kræver en rigtig GPS. Dog er der mere og mere dækning i fjeldet efterhånden.

Personligt er jeg meget mere til at have kort på min GPS, og fysiske kort. Når jeg nu har min GPS med, og alle mine GPS’er er fra Garmin. Så bruger jeg også deres værktøj ”Basecamp” eller “Explore” til at planlægge min rute med.

Dog må jeg indrømme, at på langt de fleste ture i fjeldet, så planlægger jeg min rute på et fysisk kort, bruger en kortmåler til at se på afstandene. Så har jeg min GPS med på turen, uden ruten. Jeg bruger så GPS’en til at se min position og om jeg er på ruten. Hvis jeg ønsker en afstand til næste punkt, f.eks. en sø. så køre jeg bare min “markør” på GPS’en frem til søen, så står der hvor langt der er. Grunden til jeg bare går på kort, er at navigation der ude er simpel, og jeg ændre hvor jeg går alt efter terrænet, så min rute er bare en grov plan. Jeg har sjældent behov for en detaljeret plan. Jeg har kun behov for at vide, hvor langt vi ca. kan nå på en uge, med f.eks. 12 km om dagen.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Basecamp, Garmin

Basecamp fra Garmin, er et værktøj til at planlægge ruter og overføre data til og fra sin GPS. Det er super godt til ruter uden for vej og sti. Men virkelig dårligt til ruter ad sti og vej, da det ikke kan ret mange ting. Det værste ved Basecamp er, at du skal have dine GPS til din computer, med kort over området, for at planlægge din rute og se dine kort. Selv om du har købt kort hos Garmin, kan du ikke se dine kort, uden det går igennem din GPS, som er tilsluttet computeren. Meget gammeldags.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Vejledning i brug af “Basecamp” fra Garmin

Explore, Garmin

Explore fra Garmin, er også et værktøj til at planlægge ruter og overføre data til og fra sin GPS, men det er hvis man har en af Garmin’s “InReach” enheder. De er også en satellit modtager og sender. Så de kan virke som en slags nødsender, samt du kan sende små beskeder hjem.

Jeg stoller ikke på deres nødsystem, men det kan du læse mere om her: Tracker/inReach vs Nødsender/PLB og satellit telefon

Det er absolut at fortrække i forhold til ingen ting. Det der er super smart med “InReach” modellerne, er du kan tracke din rute, det kan du dele med venner og familie, som sikkerhed. Jeg kan også dele min rute på min hjemmeside, hvis man er til det. Dog kræver ALLE InReach enheder abonnement for at kan bruge dem. Det koster ca. 400 kr. om måned. Jeg synes det er meget dyrt, det vilde er at du ikke kan bruge din enhed uden abonnement.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Vejledning i brug af “Explore” fra Garmin

Frie kort til GPS’er

Du kan også downloade gode gratis kort til din GPS over mange områder i verden. Her er et par sider:

  • Frikart.no, de har kort for hele Europa der er lette at downloade og lægge på sin GPS.
  • Garmin Open Streetmap, har kort, der kan downloades, over det meste af verden.

Jeg har også købt mange kort fra Garmin over områder, f.eks. Grønland, da de har virkelig gode kort, der går langt ned i detaljen.

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Fysiske kort

Ønsker du fysiske kort til dine ture, kan de til tider være vanskelige at få fat i. Jeg bruger Google ret meget til at finde, hvor jeg kan købe dem.

I Danmark har vi ”Nordisk korthandel”/Scanmaps. De har mange kort. Dog skal du være opmærksom på, at de ofte har meget lang leveringstid (ofte meget længere end de skriver).

Jeg kan også næsten altid finde kort over nationalparker og lokalområder, når jeg ankommer til området. I butikker, på hoteller og turist-informationen. Men det er lidt surt ikke at have kortene til planlægningen.

Andre gode kortbutikker

Husk også kompas, hvis du er ude i fjeldet, hvis teknikken svigter og personligt bruger jeg et også til overblik.

Lav dine egne kort til print

Hvis du vil lege med at lave dine egne kort over Danmark, så kan du lave dem her:

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Jeg håber dette kan få dig godt i gang med at planlægge dine egne ruter og eventyr. Husk, det tager tid at lave fede ruter. Og det tager tid at lære et nyt værktøj at kende. Så start din planlægning i god tid.

Erik

Relateret indlæg

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Støt det jeg laver!

Hvis du vil støtte det jeg laver og ønsker at købe grej online, så støtter følgende butikker mit arbejde (for at støtte skal du gå igennem de her link):

Tilbage til Indholdsfortegnelse

Indlægget er opdateret: 5. august 2024