Valg af kompas til friluftsliv [Fif og råd]

Uanset hvilken større ture eller ekspeditioner jeg er på, så har jeg altid et kompas med. Det er nok mit militæropdrag, og jeg har altid været glad for at have styr på det primitive. Det er dog ikke altid, jeg ender med at bruge det, da meget navigation er ganske simpel i forhold til de moderne hjælpemidler.

Selvom jeg altid har en GPS med, og telefonen i dag også har GPS og nogle virkelig fine kort-apps, der på mange måder tager over for papir-kort og kompas, kan jeg stadig godt lide at have et papirkort med på de lange ekspeditioner. Skulle der ske noget med min elektronik, så har jeg stadig noget fysisk at stole på – om det er et groft oversigtskort eller de lokale skov- og stibrochurer.

Når jeg bruger kort, kan jeg godt lide at have et kompas med, for at kunne nordvende kortet og holde kursen i terrænet eller i dårligt sigt. Hvis der for eksempel kommer tåge eller dis ind over fjeldet, så kan jeg hurtigt tage en kurs, før det lukker helt ned.

På de store ekspeditioner, hvor jeg ofte færdes i tæt bevoksning, kan det være svært at holde kursen. Her har jeg altid et godt kompas i lommen, så jeg kan sikre mig, at jeg ikke hurtigt kommer ud af kurs.

Jeg mener også, at hvis man er god til kort og kompas, så har man også en bedre forståelse for brug af sin GPS og navigation generelt. Det hele hænger sammen.

 

---

Hvad går jeg efter på et kompas?

Jeg bruger selv de dyre kompasser, men det er ikke nødvendigt. De mere simple kompasser er ofte nok til de fleste turer. Her vil jeg sætte ord på de funktioner, jeg virkelig sætter pris på, samt de detaljer, som jeg personligt ikke bruger.

 

Ting jeg sætter pris på ved et kompas til friluftsbrug

Herunder kan du se hvad jeg sætter pris på ved mit kompas til friluftsbrug. Til orienteringsløb, bruger jeg et helt simpelt tommelfingerkompas.

• Snor i enden: Jeg sætter stor pris på snoren i enden af kompasset. Den gør det nemt at sikre mit kompas i bukserne eller jakken, og når jeg tager en præcis kurs, bruger jeg den til at sigte med ved øjet. Det giver mig større præcision, især når jeg bevæger mig hurtigt gennem terrænet.
• Kompashus: Selve kompashuset varierer meget på modellerne. Det skal være let at dreje, og de grader og pilene, der viser nord, skal være enkle og lette at aflæse. Jeg har set flere kompasser, hvor designet er gået lidt for langt med stil og detaljer, hvilket gør det svært at aflæse præcist. Jeg foretrækker et hus, der beskytter kompasset mod snavs og sand – især når det bliver brugt under hårde forhold.
• Guidelinjer i kompashuset: Jeg vil gerne have guidelinjer langs den faste nordpil, så det bliver lettere at tage en god kurs, når jeg justerer kompashuset med nord på kortet.
• Let aflæselig kurs: De tal, der vises i kompashuset, og det sted, jeg aflæser min kurs, skal være meget tydeligt. De gode kompasser har et markeret aflæsningspunkt, men jeg har også set kompasser uden et markeringspunkt, som gør det svært at få en præcis aflæsning af kursen.
• Lineal (cm på siden): Jeg mener, at et kompas bør have en lineal på siden, hvilket mange modeller ikke har, da de har en scala måler i steder, som f.eks. 1:25.000. Jeg bruger min lineal til at måle afstande på kortet, og det er særligt nyttigt under svær navigation. Jeg vil gerne have cm-enheder på begge sider af kompasset for nemt at kunne beregne afstanden uden at skulle tænke for meget over omregninger (svært at finde)
• Låg med spejl: Jeg vælger næsten altid et spejlkompas, når det er muligt. Et spejl gør det lettere at tage en kurs, da jeg kan holde kompasset op foran øjet og samtidig få en præcis linje. Jeg kan også bruge spejlet til at forlænge måle-linjen, når jeg tager kurs på kortet. Selv om det ikke er nødvendigt, vælger jeg det altid, fordi det giver mig præcision og beskyttelse, især når kompasset er i lommen. Dog kan jeg tage et kompas uden låg, hvis jeg vil spare på vægten og bare have et lille simpelt kompas med på min mindre ture.

 

Sjove detaljer på et kompas, som jeg sjældent bruger

• Hældningsmåling: Nogle af de dyrere kompasser har en hældningsmåler, som viser hældningen på de områder, jeg skal over, i bjergrigt terræn. Det hjælper mig med at beregne, hvor lang tid det vil tage at bevæge mig gennem et område. Jeg bruger dog ikke denne funktion meget, da den sjældent er afgørende for min navigation.

 

Funktioner, jeg ikke bruger

• Misvisningsskrue: Nogle dyre modeller har en skrue, der kan justeres for at kompensere for misvisningen i magnetfeltet. Jeg bruger det ikke, da jeg synes, det er mere praktisk at arbejde med misvisningen på kortet ved at lægge den til eller trække den fra, i stedet for at justere kompasset.
• Lup: Mange kompasser har en lille lup, som gør det muligt at se detaljer på kortet eller små objekter i naturen. Jeg har aldrig brugt lupfunktionen, da jeg normalt ikke har behov for den under mine ture.

---

Typer og modeller af kompasser

Der findes mange typer og modeller af kompasser, og hvilken man vælger, afhænger af behovet:

• Spejlkompas: Et kompas med et låg og et spejl, der gør det lettere at tage kurs og justere kompasset præcist.
• Sø-kompas: Specielt designet til brug på vand, dette kompas er monteret i en skål, så det ruller og justerer sig, uanset hvilken retning båden bevæger sig.
• Pladekompas: Et simpelt kompas, der bruges til at bestemme retning på kortet, ofte med en lineal langs kanten. Uden låget med spejl i.
• Tommelkompas: Et meget simpelt kompas, som man sætter på tommelfingeren – primært brugt til orienteringsløb, hvor du kun har behov for at kunne nord vende dit kort hurtigt.
• Fast kompas: Et kompas der har et fast hus, og kun har nord- og sydpil, ofte mindre kompasser til urrem, heller have hængene i jakken, rygsække, for at jeg hvor nord er. Findes ofte som urkompas, nøgleringskompas, mv.

 

---

Kompassets historie

Kompasset blev først brugt i Kina omkring det 2. århundrede f.Kr. og bestod oprindeligt af en magnetisk nål, der pegede mod nord. Det blev primært anvendt til spådom og til at finde den rigtige retning i forhold til himmellegemerne. I det 12. århundrede nåede kompasset Europa, hvor det hurtigt blev adopteret af søfarende til navigation på åbent hav. Det var en revolutionerende opfindelse, da det gjorde det muligt for skibene at navigere mere præcist, selv når der ikke var synligt land.

I 1933 blev kompasset videreudviklet med opfindelsen af det væskefyldte kompas, som gav en mere stabil og præcis aflæsning. Dette design blev populært, da det bedre kunne modstå vibrationer og stød, hvilket gjorde det ideelt til både professionel og rekreativ brug.

I dag er kompasset et uundværligt værktøj i friluftsliv, orientering og professionel navigation, og det er fortsat en vigtig del af vores navigationsudstyr, på trods af den teknologiske udvikling med GPS.

---

Hvordan et kompas virker

Et kompas fungerer ved hjælp af et magnetiseret nålesystem, hvor nålen altid peger mod jordens magnetiske nordpol. Kompasset har et hus, der indeholder nålen, og ofte er det væskefyldt for at stabilisere nålen og forhindre den i at ryste. Når du holder kompasset horisontalt, vil nålen justere sig og finde den rette retning, som du så kan bruge til at orientere dig. På kompasset er der ofte en gradskala, der hjælper dig med at måle præcise kurser og navigere fra et punkt til et andet.

Mange kompasser har også hjælpe-linjer eller guider i kompashuset. Disse linjer er placeret langs kanten af kompasset og ind i både kompasset og kompashuset. De bruges til at få kompasset til at passe med et kort, når du tager en kurs fra kort og ud i naturen, eller fra naturen og ind på kortet. Ved at placere kompasset på kortet og bruge disse linjer kan du hurtigt få en præcis kurs, som du kan følge.

 

---

Onlinekursus i brug af kompas

Jeg har ikke lavet et kursus i brug af kompas, men nogle der er meste i det er Forsvaret, herunder kan du tage et gratis kursus i brug af kompas. Det hedder ”Brug af Feltkompas M/71” men principperne er det samme.

Se det her: Brug af Feltkompas M/71, PDF

På biblioteket kan du også låne, den gamle:

• Felttjeneste for enkeltmand. Bind 1 : Terrænet, lyset og vejret, terrænbeskyttelse, orientering, bibliotek.dk

Der er kursus i kompas og kortforståles også, noget af det bedst jeg er støt på.

---

Kurser i brug af kompas

Du kan også finde kurser i brug af kompas rundt omkring i landet. Lave en simpel Google søgning så kommer der flere op: ”kompas kursus” google.dk

Ellers kan jeg klart anbefale at lære orientering i en orienteringsklub og via orienteringsløb i starten, da det giver en super god forståelse og rutine i navigation, samt det er sjovt.

---

Afslutning

Et godt kompas er et vigtigt værktøj, når du er ude i naturen og skal navigere, især når du har brug for at stole på et fysiske kort. Der findes mange forskellige typer kompasser, og det er vigtigt at finde det, der passer til dine behov og dine eventyr. Uanset om du er på langtur i fjeldet, på kajaktur eller bare ud på et lille mikroeventyr i dit nærområde, vil et kompas hjælpe dig med at holde kursen og få succes med dine friluftsliv.

Du kan lære mere om at planlægge din egen rute her: Planlæg din rute til friluftsture (vandre-, cykle-, vinterture) [Fif og råd]

 

---

God fornøjelse med navigeringen, og husk – eventyret starter i din baghave!

Erik

 

 

Relateret indlæg

• Andre guider og gode råd
• Planlæg din rute til friluftsture (vandre-, cykle-, vinterture) [Fif og råd]
• Valg af GPS til friluftsliv/outdoor

 

Indlægget er opdateret: 27. maj 2025