Jeg får ofte spørgsmålet: ”Hvordan bliver jeg Jægersoldat?”.
Ja, det er et godt spørgsmål, fordi vi Jægersoldater er meget forskellige og er kommet ind i Jægerkorpset på hver vores måde. Jeg vil prøve at give mine erfaringer og råd videre herunder, fra min tid i Jægerkorpset (i dag er jeg ikke tjenestegørende mere). Tag det du kan bruge og forbered dig, som du føler er rigtigt.
Selv om det kan lyde som en kliche, så er den mentale del det mest udfordrende. Du skal selvfølgelig være i god form, og du skal være et godt stykke over gennemsnit niveauet. Eller du skal være en af de bedste til mange ting, når du er soldat. Men når det går løs på optagelsen/aspiranten, så er det 80% mentalt derfra.
Det er det psykiske pres og tvivlen, som knækker langt de fleste på optagelsen.
Jeg har hørt mange historier fra folk om deres ellers andres afgang fra optagelsen/aspiranten. Der går mange historier om, at de fleste folk ikke fuldfører, fordi de er skadet. Det er ikke helt min oplevelse. Jeg oplever, at langt de fleste selv melder, fordi de ikke kan overskue det, kroppen og/eller psyken bliver virkelig slidt. Så er der nogle, der bliver smidt ud, fordi de mangler færdigheder. Og så er der et mindre antal, der har fået en skade, så de desværre ikke kan forsætte.
Når man har trænet hårdt og set frem til at skulle være Jægersoldat, og så må se sig selv melde fra, så gør det ondt langt ind i en mands krop og sjæl. Man kommer ofte rigtig slidt hjem selv efter få uger på optagelsen, og så er det nemmere at komme hjem med melding om, at man blev skadet, hvor der ikke behøves så meget forklaring.
Grunden til jeg fortæller det er, at hvis du vil være Jæger, så skal du virkelig ville det og ikke lade hovedet køre rundt med dig.
Indholdsfortegnelse
- Hvorfor skal du blive Jægersoldat?
- Hvorfor blev du Jægersoldat?
- Træningsprogram til Jægerkorpset
- Tovklatring
- Styrketræning
- Løb
- Orienterings løb
- March træning
- Svømning
- Militære færdigheder
- Kampsport
- Udstrækning/bevægelighed
- Psykisk træning
- Link til andres træningsprogrammer
- Basis krav til Jægersoldat
- Krav til Jægerkorpset
- Løn i Jægerkorpset
- Bøger om Jægerkorpset
- TV programmer om Jægerkorpset
- Jægerkorpsets motto
- Kvinder i Jægerkorpset
- Optagelsesprøven ”Patruljekursus” og ”Aspirantkursus”
- Falske Jægersoldater
- Link til info om Jægerkorpset og ansøgninger
- Mine foredrag om Jægerkorpset og det at være Jægersoldat
Hvorfor skal du blive Jægersoldat?
Hvorfor skal du søge ind i Jægerkorpset? Det skal du fordi, du ikke kan lade være!
Du skal drømme om at blive en af de bedste, udfordre dig selv og lære rigtig meget om dig selv. Du vil blive presset mere, end du kan drømme om.
På den anden side, kan venter dig et ubeskriveligt fedt job, hvor du lærer rigtig meget og får færdighed og indsigter i dig selv, gruppe dynamik og ledelse, du kan bruge resten af livet.
For ikke at forglemme dine gode og dygtige kollegaer og et stærkt kammeratskab.
.
.
Hvorfor blev du Jægersoldat?
Det spørgsmål har jeg også fået mange gange.
Det svært at sige hvor ønsket om at bliver Jægersoldat, stammer fra. Jeg havde altid ønsket at blive soldat, fordi min far igen og igen fortalt om hans tid i Den Kongelig Livgarde og opfordre mig til at aftjene min værnepligt !
Omkring 7 klasse så jeg børne-tv, hvor der var en Jægersoldat inde og fortælle og vise en faldskærm, m.v. Der gik det op for mig, at militæret havde en eliteenhed, der var noget særligt.
De næste år jeg læste alt jeg kunne om specialenheder, vi fik læse op fra “Sådan” af Carsten Mørk, i skolen. Da jeg startede i militæret var det min drømme at blive officer og Jægersoldat, men jeg blev skuffet i starten, det var ikke helt som jeg havde drømt om, ikke så hårdt, osv.
Drømmene om Slædepatruljen Sirius overtog de andre drømme (se “Hvorfor søge Slædepatruljen Sirius” her). Men da jeg så kom til Slædepatruljen Sirius, kom drømmen om at prøve sig selv endnu mere af og blive medlem af endnu en specialenhed tilbage igen.
Jeg trænede en masse og begyndte at finde ud af hvad det krævede. Da jeg var færdig i Slædepatruljen Sirius, havde jeg 4 måneder fri op til optagelserne ved Jægerkorpset startede, så her trænede jeg på livet løs og forbedrede mig så godt som muligt. Hvilket heldigvis viste sig at være nok.
Hvad jeg søgte er svært at sige. Det havde meget at gøre at være god til noget, søge noget hvor man vil være blandt de bedste i verden, tror det på sammen måde sportsfolk har det. Jeg ønskede at teste mig selv helt igennem.
Arbejdet bagefter som Jægersoldat tiltalte mig meget, selv om man ikke ved så meget af hvad der forgår inden for murene.
Lever det så op til forventningerne. JA græsset er grønnere på den anden side. En fed tid jeg har lært så meget om mig selv, andre mennesker, grej, faglig ting, osv. En kæmpe ballast til livet. Hvilket er afgørende for jeg kan leve det liv jeg gør i dag.
Tak til Jægerkorpset.
Det bedste ved min tjenestetid var det professionelle niveau og de afvekslende opgaver og uddannelser samt unikke oplevelser.
Det jeg lærte mest om ved aspirantkursus, var hvor meget man kan når man fokuserer og sørger for godt samarbejde
Mit bedste råd hvis man vil Jægerkorpset er at træne bredt og mentalt samt søge mest muligt info fra om relevant træning fra netværk
Endvidere kan man prøve at deltage i længere alsidige konkurrencer feks adventure races med orientering og lange crossfit workout
Anonym tidligere jægersoldat
Træningsprogram til Jægerkorpset
Mange spørgsmål går også på hvordan man skal træne og hvor man meget skal træne for at komme ind i Jægerkorpset?
Jeg mener ikke, der er noget godt svar på det, fordi vi er så forskellige og har forskellige baggrunde.
Men der er ingen tvivl om, at du skal kunne holde til en belastning, du aldrig har prøvet før og det bliver over meget lang tid. Hver dag og hver uge på optagelsen bliver kun hårdere og vildere.
Det er et langt sejt træk, der skal til.
Din fysik skal være rigtig god og godt over gennemsnittet. Men på optagelsen/aspiranten er det ikke din fysik, der skal få dig igennem men din psyke.
På min optagelse/aspirant var vi 6 mand, der klarede det ud af 72 mand, der havde fået lov til at starte. Vi 6 mand havde trænet meget forskelligt. Jeg havde trænet fuldtid i 4 måneder op til. To af de andre var netop kommet hjem fra en lang rejse rundt i verden og havde ikke trænet. De var i god grundform, men de klarede det med deres erfaring. Vi alle 6 klarede det med vores vilje. Vi var ikke de stærkeste, der startede, vi var dem, der blev ved!
Så for mig handler træningen om at være i rigtig god form, men det handler også om at prøve alle mulige ting af, der er ubehagelige, træls og som gør, at du kender din krop bedre.
Ved du, hvordan det er at gå kold, at skulle præstere på lidt mad og søvn? Har du været ude og rykke dine grænser, så du er klar til at få dem rykket med storm skridt under optagelsen.
Derfor kan jeg ikke give dig et præcist træningsprogram, fordi det kommer an på, hvor du kommer fra og har prøvet. Men jeg vil herunder liste nogle af de ting, du skal træne. Og så kommer det an på, hvad der er dine stærke og svage sider, hvor du skal træne mest.
Styrketræning
Styrketræning er vigtigt i lang tid før du starter, det bygger din krop op, og dine sener og led bliver vant til stor belastning.
Styrketræning skal være tungt, og alle de gode traditionelle øvelser de virker.
I den forbindelse skal du også træne en masse kropsvægt træning, du skal kunne tage korpshævninger, armstrækker (armbøjninger for civile), klatre op og ned ad ting, så du bliver god til at bruge din krop og har kontrol.
Tovklatring
Husk at øve at klatre op og ned i tove, evt. prøv at være på klatrevæg en gang imellem.
Tovklatring lavede vi rigtig meget, og det er også noget man skal bruge senere til fastrope.
Løb
Der er meget løb, jeg er en dårlig løber, så jeg var en af de langsomme Jægere. Dvs. på en Coopertest løb jeg på de 12 min, 3100-3200 meter.
10 km i løbetøj løb jeg på mellem 44-46 minutter og i uniform og støvler 45-47 minutter.
Derfor løb jeg en del, fordi jeg er dårlig. Jeg løb rigtig meget intervaltræning, fordi det er effektivt og kort. Næsten alt andet løb, var o-løb.
Det er bare for at sige, at det kan godt være der, er minimum krav, men der forventes mere over tid.
Orienterings løb
At kunne finde vej og navigere er en af de enkelt ting, flest bliver smidt ud på. Man skal kunne finde vej, mest i mørke.
Derfor løb jeg en masse orienteringsløb (O-løb). Jeg var heldig at min gode kammerat havde været på landsholdet i o-løb som ung. Så vi løb en masse O-løb sammen.
Du kan også øve det, når du går march.
March træning
Du kommer til at gå rigtig mange km, med en tung rygsæk, ofte om natten mens du skal finde vej alene. Så det gælder om at træne march og få gået sine støvler godt til før man starter.
March træning tager lang tid og er hårdt, så det skal trænes længe op til.
Jeg valgte i 4 måneder op til at gå 30 km hver fredag med 30 kg på asfalt, fordi det er hårdere for fødderne. Det var lidt ekstremt, men virkede for mig.
Jeg valgte ikke at øve orientering under march, for at få det hårdere asfalt og håbede på orienteringsløbet var nok, det var det.
Svømning
Selv om Jægersoldater ikke er “Frøer”, så svømmer vi vildt meget under optagelsen. Både normal svømning, i uniform, dykning og masser af udspring fra vippe.
Vand er super godt til at presse folk. Vi svømmer en masse i svømmehal men også ude i det kolde vand, det nedbryder folk så godt.
Så jeg vil øve en masse svømning og alle stilarter, vi svømmer masser af brystsvømning men også crawl, rygcrawl. Det er også god træning og godt for kroppen.
Når du så svømmer, så øv dig i at dykke, f.eks. baner, eller ned på bunden og læg og hent ting. Helst når du er forpustet eller fra vandtrædning, så du vænner dig til det.
I mange svømmehaler må du svømme med tøj. Så prøv det engang i mellem og øv afklædning i vandet.
Slut af med udspring fra vippe. Øv alle mulige hop, på 1-5 meter vippen, så du har prøvet alt muligt, så gør det mindre ondt op optagelsen/aspiranten.
Kan du komme på en 10 meter vippe, så prøv også det. Du kommer også højre op på optagelse/aspiranten, men du skal ”bare” hoppe ud, du skal nok komme ned.
Militære færdigheder
Det handler om at være soldat, så lær dig de forskellige huskeord, hvordan man laver en befaling, og alt det praktiske.
Du behøver ikke have aftjent værnepligt/taget grundforløbet for at søge, fra foråret 2019. Men du er meget bedre stillet, hvis du er godt inde i det militær faglige og vælger at blive værnepligt først.
Mit personlige råd er at prøve at blive sergent, før du søger. Det giver rigtig meget, og så er du fri for at skulle på sergentskole som Jægersoldat. Dine kollegaer skal nok fortælle dig alt det du går glip af imens.
Kampsport
Gå til et eller andet kampsport, så du lærer at få nogle på ørene og kan kæmpe lidt. Så er du bedre stillet, når der er boksning og kampsport.
Jeg gik til boksetræning et par gang om ugen op til. Jeg boksede mod de rutinerede, så jeg fik nogle knubs.
Udstrækning/bevægelighed
Personlig har jeg altid lavet meget udstrækning. Jeg føler, at hvis jeg strækker meget ud, så restituerer jeg hurtigere og får ikke så mange skader. Jeg har altid lavet udstrækning et godt stykke tid efter træning, som noget særskilt træning. Det har virket for mig (i dag laver jeg masser af yoga).
Men nogle af dem jeg kom ind med, var lige så stive som et bræt.
Psykisk træning
Hvordan træner man lige sit hoved? For mig handlede det om at få en masse livserfaring. Stil op til alle mulige løb og udfordringer, så din krop prøver alle mulige udfordringer, både hvor du er forberedt eller tager en kold tyrker, så du går kold eller bare bliver rigtig træt. Det er erfaringer du kan bruge senere.
Selvfølge skal det ikke give dig store skader, du efterfølgende skal bruge måneder at komme over.
Når du så træner, alt det du skal, så find ud af, hvorfor du vil være Jægersoldat. Du skal have et mål.
Jeg ville se, hvordan det var at være Jægersoldat, dem jeg kendte ville ikke fortælle mig noget om optagelsen, men de ville godt fortælle hvor fedt det var bagefter. Det skulle jeg bare prøve.
Så jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville give op, fordi de 4 måneder er meget kort tid i mit liv. Blev jeg smidt ud, havde jeg gjort, hvad jeg kunne. Men gav jeg op skulle jeg leve med det resten af mit liv. Var det så ikke noget for mig, når jeg kom ind, så kunne jeg bare sige op.
Det kunne jeg selvfølgelig ikke tænke på, når jeg var helt smadret, så undervejs på optagelsen, så var mit mål at få den bordeaux baret på hovedet. Det var det eneste jeg kunne tænke på.
Ofte så jeg også på en af instruktørerne, en lille en, så tænkte jeg hvis han kan, så kan jeg også. Det var hvad jeg gjorde.
Jeg ville være en af de bedste soldater i verden, så jeg holdt på.
Så find ud af, hvorfor vil du udsætte dig for alt det? Hvad vil du med det?
Husk at du skal passe på dig selv. Du må ikke møde op til optagelsen/aspiranten og være overtrænet, fordi så kommer du dig ikke undervejs. Du skal kunne blive i bedre og bedre form.
Men i årene op til du søger, skal du ud at gøre alle de dumme ting, hvor du går kold, har trænet forkert og taget dumme beslutninger, fordi du lærer af det.
Men prøv at lære af de bedste rundt omkring. Skal du være bedre til at løbe, så find en god løber, der han hjælpe dig, det samme med alle de andre ting.
Link til andres træningsprogrammer
Forsvaret har også lavet nogle træningsprogrammer du kan følge. Vurder selv hvad du kan bruge i starten.
Andre træningsprogrammer:
Det bedste ved min tid ved Jægerkorpset var at være en del af det lille eksklusive og dedikerede fællesskab, hvor samhørighedsfølelsen er så intens. Derudover at livet som (jæger)soldat er simpelt og enkelt – modsat i det civile.
Det jeg lærte mest under min optagelsesprøve, var man aldrig må give op. Det er ikke en option. Selv når tunnelen forekommer mørkest, vil man altid finde lys for enden, hvis man bare ikke giver op.
Mit bedst råd til dig der vil søge er “Train as you fight” – vær så udmattet forpint, sulten, kold og våd som du kan blive under træningen. Har du gjort dét, vil du være foran langt de fleste af dine medaspiranter, når du starter på optagelsesforløbet.
Lad være med at have fokus på grejet og udstyret, når du træner. Træn i noget noget gammelt bras. Gamle støvler, dårlig rygsæk etc. Så vil du kun blive positivt overrasket, når du starter som aspirant.
RAT (Thomas Rathsack), JG nr. 229
Basis krav til Jægersoldat
Der er nogle helt basiskrav, som skal kunne laves når man starter på optagelsen/aspiranten.
Øv dem nu mange gange og korrekt, så du også kan lave dem når du er nervøs og presset.
Det er BASIS KRAV, så du skal kunne lave dem altid, der er altid nogen, der allerede falder fra her, det er for dumt. Nervøsitet kan virkelig gøre noget ved folk.
Se nogle af basiskravene her ved Forsvaret side om “Jægerkorpset” her. (Mange link virker ofte ikke)
Se nu alle de hjemmesider, film og bøger der er om Jægerkorpset, så du ved, hvad der kan ramme dig.
Krav til Jægerkorpset
Der er nogle helt basiskrav for at kan søge Jægerkorpset, som du bare skal opfylde.
Du kan altid se de gældende krav ved Forsvaret ”Bliv Jægersoldat eller Frømand”
Nogle af kravene er:
Adgangskrav
- Tidligere militærtjeneste (der var en kort periode fra 2019-2021, hvor civile kunne søge, det kan man ikke mere)
- Normal hørelse
- Velholdte tænder
- Kan sikkerhedsgodkendes
- Du kan erhverve kørekort (du må ikke være fradømt kørekort på mødetidspunktet)
Synskrav
- Fuldt syn uden korrektion. Der kan dispenseres for refraktionskorrigerende behandling af typen LASEK og PRK.
- Du bruger ikke briller og/eller kontaktlinser. Din synsstyrke er minimum 6/6 – hvert øje for sig og med begge øjne samtidig.
- Du har normal farvesans og kan bestå Ischiaras farvetest.
Der er flere krav, men se altid de aktuelle krav ved Forsvaret side om “Jægerkorpset” her. (Mange link virker ofte ikke)
Løn i Jægerkorpset
Lønnen i Jægerkorpset er bedre end andre steder i forsvaret.
Man får sin standard løn efter rang. Så får man et Jægertillæg, som dækker de ekstra strabadser og farer, man bliver udsat for. Ud over det er der de normale tillæg i forsvaret, som øvelse tillæg, funktions tillæg, osv.
Standardlønnen en omkring 22.500 til 25.000 kr. alt efter rang + specialoperationsstyrketillæg på ca. 7.500 kr. per måned. Så kommer øvelsetillæge, udepenge, m.v.
Så lønnen var ok, men man skal aldrig søge til Jægerkorpset for lønnen, fordi hvis man arbejdeder lige så meget, som håndværker eller noget andet, ville man nok tjene mere. Du skal søge fordi, det er et fedt job og livsstil.
Jeg havde i årene, jeg var i Jægerkorpset, mellem 60-70% overarbejde, i forhold til et normalt arbejdsår. Det svinger meget alt efter hvor mange udsendelse der er.
Bøger om Jægerkorpset
Der er skrevet flere bøger om Jægerkorpset, som du selvfølgelig bør læse, selv om en del af dem er gamle, men det giver lidt indblik og drømme.
- ”Sådan” 1991, Gonzo, af Carsten Mørch. Den handle om Ranger uddannelse, som
- ”Jo, du kan” 1996, Aschehoug, af Nicolai Moltke Leth
- ”Jægerkorpset” 1997, Gyldendal, af Peter Knud Jensen & Peter Rasmussen
- ”Jæger – I krig med eliten”, 2009, People’s Press af Thomas Rathsack
- ”Jægersoldat i en terrortid” 2009, People’s Press af Poul Dahl
- ”Jæger 200” 2013, Gyldendal, af Lars Møller
TV-programmer om Jægerkorpset
- Jægerkorpset, DR serie, 2021.
- “Jægerne: Danmarks elitesoldater” TV2, 2010 af Niels Brinch (ligger på nettet)
- TV program/serie om optagelsen og den efterfølgende Jægeruddannelse, i 2000-2001 (Ser ud til det er fjernet fra nettet)
- “Eliten” DR Dokumentar, 1993. Se den her, Bonanza, DR
Andre programmer
- “Korpset” TV2, de mange sæsoner vi har lavet. Handler ikke om Jægerkorpset, men et program om en række personer, der prøver kræfter med noget lignede, i et 8 dags special designet kursus. Jeg er en af de 4 tidligere Jægersoldater/frømand, der tester dem. Læs mere om det her, på siden!
Personligt har jeg to elementer, som er det altoverskyggende for min tid ved Jægerkorpset: Sammenholdet, som ikke findes stærkere noget sted på denne jord! Og de skarpe missioner! Man skal kunne lide at være professionel soldat til fingerspidserne, og så lige lidt mere! Under optagelsesprøven lærte jeg, at min fysiske formåen var uovertruffen, men fysikken står ikke alene. En Jæger skal have mental råstyrke, og overhøjde til at træffe de rigtige beslutninger i pressede situationer. Et element, hvor jeg personligt befinder mig rigtigt godt – lyder opgaven umulig, og kræver det ekstrem dedikation, så er jeg med på holdet.
Mit bedste råd til ham, som ønsker at blive Jægersoldat er: Se at få sendt den ansøgning i en fart! Forbered dig godt og send den ansøgning! Alt for mange tør ikke. Det første skridt på vejen til at blive Jægersoldat er aktion og viljen til at komme afsted. Drømme forbliver drømme, hvis ikke du tør tage de første skridt i retningen mod aspiranten.
God rejse – det bliver magisk
Lars, JG nr. 299
Jægerkorpsets motto
Korpsets motto lyder på latin ”Plus esse, quam simultatur”. Som betyder på dansk ”At være mere, end at synes”.
Som jeg tolker det, skal man kunne mere, end man giver udtryk for, og man altid skal kunne det.
Nogle vil mene, at det betyder, at man ikke fortæller noget om Jægerkorpset. Det synes jeg personligt ikke. Så længe vi ikke fortæller om ting, der kan sætte aktive Jægersoldaters liv i fare, så skal vi fortælle og inspirere unge mennesker til at ville søge ind til Jægerkorpset, fordi Danmark kan altid bruge flere Jægere eller Frøer fordi, der er ikke ret mange, der kommer ind.
Jeg ville aldrig selv have søgt, hvis ikke jeg havde set ”Eliten” eller fået læst ”Sådan” op som ung.
På vintertræning i Nordsverige 2006, jeg/Erik B. Jørgensen (patruljeføre), i bagerst række. Rund Danielsen i første række.
Kvinder i Jægerkorpset
Kvinder kan godt søge Jægerkorpset og har kunnet det i mange år. Det er bare meget få, der søger. Jeg kender til 4 kvinder der har søgt, og hende der nåede længst, klarede 8 uger ud af 16 uger. Der er en der bestod selv “Patruljekurset”, men ingen der har fået lov eller kunne forsætte til “Aspiranten”.
I dag er der mange flere kvinder i forsvaret, og de klarer det super godt, og der er mange rigtig stærke og dygtige kvinder. Personligt har jeg svært ved at tro, at der er nogen kvinder, der vil klare optagelsen, så længe man holder det niveau og de krav der har været frem til nu.
Problemet for kvinderne er, at man under optagelsen går med rigtig mange kilo på kroppen over lang tid og afstande. Kvinderne har fået problemer med hofterne, da de er bygget anderledes.
Er det så nødvendigt at gå med så mange kg? JA! Det bliver kun tungere som Jægersoldat. Så for min skyld skal kvinder være velkommen, på samme betingelser som mændene og kravene skal ikke sættes ned, fordi så er det ikke specialstyrker (SOS) mere.
Optagelsesprøven ”Patruljekursus” og ”Aspirantkursus”
Selve optagelsesprøven som består af ”Patruljekursus” og ”Aspirantkursus” vil jeg ikke fortælle dig noget om. Den fornøjelse må du selv opleve når du søger. Det hjælper dig heller ikke at vide en masse.
Det lader til at ”Patruljekursus” bliver nedlagt fra 2024, så det “kun” er en optagelsesprøve til at blive Jægersoldat.
Husk det er det mentale der skal få dig igennem, når du har den gode grundform.
Og ingen bliver Jægersoldat alene, det kræver samarbejde. Det kræver du hjælper andre og tager imod hjælp.
Ellers vil jeg bare ønske dig held og lykke.
Falske Jægersoldater
Desværre er der også ”falske” Jægersoldater derude. Jeg har desværre mødt en hel del der siger eller giver udtryk for de er tidligere Jægersoldater, uden nogen siden at have gjort tjeneste i Jægerkorpset.
Møder du en du er i tvivl om er Jægersoldat, så kan du kontroller det på flere måder:
- Skriv til Jægerkorpset, de kan altid oplyse om en navngivende person er tidligere Jægersoldat: mail jgk@mil.dk
- Tjek på Facebook og andre steder, om de overhovedet kender nogle andre Jægersoldater
- Spørg evt. om et Jægernummer, alle Jægersoldater får når de kommer ind. Samt en mønt med ens nummer.
Du kan faktisk heller ikke regne med medier, jeg har eksempler på artikler, med folk der udgiver sig for at være Jægersoldater, som nogle medier ikke ville rette.
Det sammen gælder desværre også for Frømandskorpset og Slædepatruljen Sirius, der kan du gøre de samme ting.
Groft sagt brug din sunde fornuft.
Link til info om Jægerkorpset og ansøgninger
Herunder er der link til andre steder, du kan blive klogere på Jægerkorpset!
- Forsvaret ”Hæren, Jægerkorpset Her kan du læse om rigtig meget praktisk
- Thomas Rathsach, træningsprogrammer (betalings forløb!)
- Jægerkorpset, Facebook side
Link til indlæg jeg har skrevet om Jægerkorpset/Jægersoldat
Mine foredrag om Jægerkorpset og det at være Jægersoldat
Her er en række foredrag, hvor jeg snakker ud fra mine erfaringer, fra Jægerkorpset, men også Slædepatruljen Sirius, mine ekspeditioner og erfaringer som guide. Til inspiration i firmaer og organisationer.
Husk, at uanset hvad jeg har skrevet og givet af gode råd, så er det kun op til dig selv, om du forbereder dig godt og klarer det.
Held og lykke hvis du vil søge.
Erik
Tilbage til Indholdsfortegnelse
.
.
.
Relateret indlæg
Det bedst ved at være Jægersoldat, var helt klart det at være omgivet med ekstremt dygtige mennesker.Samt optagelsen lærte mig så meget om mig selv og andre mennesker.Det bedst råd til dig der vil søge Jægerkorpset er at træne virkelig bredt, så du prøver alt muligt mærkeligt.Erik B. Jørgensen, JG nr. 300
Indlægget er opdateret: 18. november 2024
Hej Max
Nej det er fuldstændigt ligegyldigt hvilke rygsæk du træner med. Det er timer med den op og kilo i rygsækken der tæller. Så bare køb en billige eller brugt, hvis det kun er til træning.
Ellers kan du se hvad jeg går efter her og har brugt igennem årerne: Valg af rygsæk, vandre, fjeldet eller vinter, [Fif og råd]
Hej Erik, kan du anbefale en bestemt rygsæk til march træning, hvis man træner op til specialstyrkerne. Gerne en rygsæk af samme type som i bruger i Jægerkorpset.
Vh
I teorien kan man altid søge tilbage, uden at skulle igennem optagelsesprøve igen. Skal man være operativ skal man selvfølgelig klare de krav der er til det. For at komme retur skal der dog være en stillig og et behov.
Kan man som tidligere jægersoldal komme tilbage når man vil? alt andet lige mener jeg. Eller ville du skulle igennem ny prøve (?)?
Hej Anders
Godt det kan bruges. Jeg trænede ikke selv med mere end 30 kilo og det længste jeg trænede før var også 30 km.
Hvor langt og hvor tungt det bliver på optagelsen, det må du finde ude af selv.
Held og lykke til den tid :-)
Fedt med så meget god træningsinfo, tak for det Erik! Jeg går march hver 10. dag ca. 20 km med 30 kg og arbejder mig hen mod de 30 km med 30 kg en gang om ugen. Er i tvivl om, hvor tunge rygsækkene bliver på kursus, og om det ville være en ide at træne med mere end 30 kg? Hvor lange er de længste ture på aspiranten, jeg har været ude på nogle 50-60 km ture, men det var med relativt lette rygsække.
Hej Max
Jægerkorpset var kun glad for jeg kom fra Slædepatruljen Sirius, da det giver en masse vintererfaring, de også kan lære af. Samt det havde gjort mig som person meget mere moden til at klare optagelsen til Jægerkorpset.
Kravende ændre sig hele tiden, men lyder klogt at folk der søger har lidt erfaringer ud over værnepligten.
Jeg vil gætte på at tjeneste ved Slædepatruljen Sirius, opfylder kravene, da Slædepatruljen Sirius også høre under Specialstyrkerne i dag. Men hvis du vil være helt sikker, skal du ringe til Forsvarets Rekruttering.
Men har du de drømme, er mit råd forsat at prøve at blive sergent og får noget erfaring, uanset om du søger Slædepatruljen Sirius eller Jægerkorpset.
Velbekomme dejligt det kan bruges.
God dag
Hej Erik,
Hvordan så Jægerkorpset på, at du tidligere havde været ved Slædepatruljen Sirius?
Jeg har læst, at det nu er et krav for at søge Jægerkorpset, at man minimum skal være sergent eller have gennemført mobiliseringsværnepligt. Ved du, om patruljefører fra Sirius også opfylder dette krav, eller hvordan det vurderes?
Super godt skrevt, virkeligt interessant at læse :)
Hej Niklas
I min verden bør man kunne løbe omkring de 3100 meter selv på en dårlig dag, plus/minus 50 meter.
Fordi hvis man kun loge kan klare kravene når man er frisk, så får man problemer i længden. Af os der kom ind, var jeg den dårligst løber. Det var kun i den første halvdel jeg ikke lå i bunden.
Orienteringsløb afholdes mange steder i landet med do-f har en kalender og som altid er Google din ven.
Se do-f stævnekalder her!
Jeg havde en god kamerat der var meget dygtig der lærte mig op, og vi lavede små løb selv. Men ellers ville jeg finde en lokal orienteringsklub og løb i.
Hej Erik
Jeg kunne lige læse under træningsdelen, at du beskriver dig selv som værende en dårlig løber og langsom jæger, og at du på en coopertest “kun” løb 3100-3200 meter. Nu er jeg self ikke løbeekspert, men er det ikke en jævn god distance at løbe? så mit spørgsmål er egenligt skal man havde det som en standart at kunne løbe det som min. ?
samt vil jeg gerne høre om hvordan du fandt oriteringsløb? Er det muligt at søge det på nettet omkring skove som tilbyder oriteringsløb eller var du med i en klub?
Dejligt det kan bruges.
Det er super svært at rangere Specialstyrker, fordi man sjældent er sammen, eller laver det samme.
Men Frøerne træner eller har trænet med Seal Tema 6 og Jægerkorpset har eller har trænet med Delta Force.
SAS er vi også støt på, men de har holdt sig mere for sig selv.
Det jeg har oplevet er Frømand og Jægersoldater vi klare os rigtig godt på enkelmandsniveau, i team opgave.
Vores problem er vi ikke bliver brugt på samme måde. Vores regering og Danmark som så, laver ikke hemmelige missioner, og vi er blevet holdt tilbage, i forhold til hvad vi kunne løse.
Næste problem er ressourcer, selv om vi er forkældet. Så har vi ikke vores “egne” helikopter, kamphelikopter, overvågningsfly, Gun-ship og andet, så vi kan ikke klare os “selv”. Så skal vi ind og løse noget, skal Amerikanerne støtte os.
De har pilotier og helikopter og fly, der kun flyver for Specialstyrken. Så skal de stille det til råddighed, giver de ikke os de best mål, dem tager de selv.
Men hvem der er verdens bedst, skifter og er svært at sige, for bedst til hvad?
Hej Erik
Mega god information, og fik svar på en masse spørgsmål, tak.
Af ren nysgerrighed, hvordan rangerer frømands- og jægerkorpset sig i forhold til andre landes specialstyrker, SAS, SBS, Seal Team 6, Delta force m.v? Og er der en specialstyrke der er verdens bedste?
Hej Lars
Godt at høre det kunne bruges.
Sjovt at høre din historie.
Jægersoldater findes i alle typer og former, samt vi kan være meget forskellige.
Når det er sagt har jeg desværre oplevet rigtig mange personer der har udgivet sig for at være Jægersoldat.
Så er du i tvivl om din kollega, kan du skrive til Jægerkorpset og høre.
De kan kontakts på jgk@mil.dk
God dag
Kære Erik
Spændende læsning om det at være Jægersoldat. Jeg blev opfordret fra min officers side under min aftjening af værnepligt på Flyvestation Aalborg i eskadrille 670 til at søge indtil Jægerkorpset. Men jeg måtte fortælle ham – ja, men Hr. primierløjnant – “det ja jeg jo ikke i det jeg bruger briller”.😊.
Jeg har en kollega, som en gang har udtrykt, at han har været jægersoldat. Men, da jeg så ville snakke med ham om det at hoppe i branddammen etc og de andre sjove ting tidligere soldater er villige til at dele med hinanden. Har han sagt til mig at det vil han ikke tale om. For mig at se er han ikke troværdig. For jeg har mødt nogle andre jægersoldater og de har været villige til at dele almindelige soldaterhistorier. Lige som jeg har fornemmelsen af en jæger er en naturelsker og nyder fysisk udfoldelse selv efter sin aftrædelse som jægersoldat. Ligesom en jægersoldat er en god menneskekender, som er hjælpsom, god motivator og omsorgsfuld i relation med sit medmenneske.
Skal jeg tro på min kollega om hans udsagn!😊
De venligste hilsner
Lars
Man vil altid være Jægersoldat, når man har klaret optagelsen. Men som en præstation ikke som jeg kan blive kaldt ind. Jeg ser stadig mig selv som Jægersoldat, men sætter tidligere foran.
Jeg stoppede fordi jeg havde fået nok, og have et ønske om at rejse og dyrke min passion for friluftsliv noget mere. Samt jeg ville gerne være min egen chef.
Som Jægersoldat er man ansat, så man kan altid stoppe og sige op (pånær hvis man er udsendt, så skal man færdiggøre sin tjeneste).
Man kan være aktiv Jægersoldat så længe fysikken kan holde til det. De ældste er midt i 40’erne.
Men man kan forblive Jægersoldat til man går på pension (men den rette kontrakt), så er man i uddannelse, efterretning, indkøb eller andre funktioner i Jægerkorpset.
hej
hvorfor er du ikke jægersoldat mere egentligt? (eller er man altid jægersoldat selvom man ikke er aktiv?)
fik du nok eller skal man stoppe når man når en hvis alder
vh
Hej Jens
Det er korrekt at kvinder kommer ind flere steder.
Men som kravene og som optagelsen har været og er nu til Jægerkorpset og Frømandskorpset, så tror jeg ikke det er muligt at kvinder kommer ind. Simpelt hen fordi vi skal bære så mange kilo i forhold til kropsvægt. De kvinder jeg kender til der har prøvet får problemer med hoften.
Men det kan være man ændre kravene, over tid, hvem ved?
Jeg tænker de andre enheder har tilpasset deres krav og test, til de opgaver de har i dag, hvor de måske ikke har samme krav til at gå langt og med ekstrem tung oppakning.
Fordi kvinder kan let være med på alle de andre ting og opgaver.
Vi må se hvad fremtiden byder på og man ændre ting.
Hej Erik Jeg undre mig flere der har været i de Danske special styrker offentlig udtaler de tror ikke kvinder vil kunne klare de fysiske krav til at blive dansk special styrke soldat. Men i USA er de første kvinder kommet igennem Navy SEAL, samt vi har også kunnet læse 2 kvinder er kommet igennem nåleøjet ved SAS.
Så er det ikke en holdning flere må komme til og bide i sig, for når det kan lade sig gøre de 2 steder kan det vel også i Danmark.
Hej Niels
Der godt nok været mange gange, men det er nok hele optagelsesprøven til Jægerkorpset. Jeg havde en virkelig lorte dag i den sidste uge, hvor jeg stort set gik i tåger hele dagen. Jeg har beskrevet det lidt her: https://komud.dk/saet-billede-paa-dit-maal-motivation/ Netop hvorfor jeg ikke gav op og ikke giver op den dag i dag😊
Hej Erik. Hvad er det dybeste, du nogensinde har måttet grave for at komme igennem en situation eller udfordring. Og hvad sagde du til dig selv for at fortsætte i stedet for at give op? Mvh Niels
De fleste aspiranter er midt til slut 20’erne. Men der er også enkelt fra 20 år og op til start 30’erne. Grunden til det er at det tager tid at få noget erfaringe i militæret og evt. blive sergent.
Der er ikke nogen tjenestepligt efterfølgende. Det er et job, man kan sige op. Dog kan man ikke sige op, hvis man har fået et varsel til udsendelse, så skal man tag udsendelsen.
Hvor gamle er aspiranter oftest? Derudover er jeg også interesseret i at høre hvor lang tjeneste man forpligter sig til, hvis man gennemfører?
Hej Max
Herligt du har lyst til at øve. Men det er ikke er man starter. Jægerkorpset skydekoncept, kan man lære når man kommer der op. Start med at lære at skyde i en helt normal skytteforening, evt. senere begynd at skyde IPC, eller andet terrænskydning. Som jeg anbefaler i indlægget, så ville jeg søge ind i militæret og lære de grundlæggende ting før man søger til Jægerkorpset, herunder også skydning.
God dag😊
Hej Erik,
Jeg har set det nye program på DR1 om jægerkorpset optagelsesprøve og kunne godt tænke mig at vide hvor man finder mere information omkring skydepositioner med en carbin, sådan at man kan øve dem inden kurset. Ved du hvor man kunne finde den info eller har du evt. nogen øvelser man kunne lave for at få bedre styr på sine skydepositioner?
Med venlig hilsen Max
Hej Danne.
Vi trænede med flere forskelle. Jeg måde ikke selv Delta, men flere har været der. Samt SEALS og SAS og en del andre.
Vilke andre eliteenheder har du trænet med? F.eks Delta force osv
Hej Søren
Der bliver uddannet dem der klare optagelse, det veksler helt vildt fra 1-9, men ofte mellem 5-8.
Jeg kender ikke det hel præcist tal for mange der i dag, men omkrig 420 til i dag.
Hej Erik.
Hvor mange jægere bliver der uddannet om året og hvor mange er der blevet uddannet til dato.
Jeg husker det som om det kun er 1 om året men jeg er muligvis forkert på den?
Mvh. Søren
Alle chancer skal tages i livet.
God fornøjelse!
Mange tak for det hurtige svar!
Det er jo altid spørgsmålet om det er “for sent” i livet, men man må jo prøve at tage chancen :)
God dag til dig.
Hej Dennis
Mange tak. Du skal bare søge, som der står “foretrækker” men du bliver selvfølgelig vurderet på alt hvad du har lavet indtil nu, om du har nogle kvaliter og livserfaring der kan trækkes med ind. Det er jeg sikker på du har.
Men du skal se at få søgt!
God dag
Hej Erik
Rigtig godt opslag, virkelig mange gode brugbare informationer.
På forsvarets hjemmeside står der at de foretrækker at man er under 31 år, når man søger ind i enten Jægerkorpset eller Frømandskorpset.
Jeg er nu fyldt 31 og vil høre om det stadig er muligt eller om det er for sent og man bare får et blankt nej?
Mvh. Dennis
Tusind tak for de pæne ord, Emil.
Dejligt det kan bruges. Som du nok forventer, så kan du godt begynde at træne uden svømmebriller?
Tingene skal bare ikke være lette?
Hej Erik.
Fedt indlæg, rigtig meget brugbar information. Du er en kæmpe inspiration for mig – og sikkert for mange andre, som går og træner op til noget, de brænder for!
Jeg har et spørgsmål vedrørende svømning: jeg er meget vant til at svømme med svømmebriller, og de hjælper mig med at orientere mig og holde kurs, især i min brystsvømning. Er det tilladt under optagelsen at svømme med svømmebriller, eller bør man vænne sig til at svømme uden?
På forhånd tak og venlig hilsen
Emil
Hej Christian
Der er desværre ikke noget præcist svar. Helt overordnet kan militæret ikke lide, “fejl” i tænder, fordi tandsmerter på operationer driver folk til vanvid. Derfor har militæret i mange år, heller ville være sikker, og kassere folk med fejl som dine.
I specialstyrkerne er kravene højre til helbred og tænder, da man ofte er langt fra hjælp.
Men alle vurderinger er på personniveau, så ingen kan svare dig her. Hvis jeg var dig ville jeg skrive til “Forsvarets rekruttering” eller direkte til “Jægerkorpset rekruttering” og spørg, så de evt. kan se dine papirer, så du kan få en afklaring.
Held og lykke
Jeg læser tit “velholdte tænder” i sammenhæng med Forsvarets krav. Jeg er desværre født med en mangel på kalk i tænderne, hvilket man først fandt ud af da jeg var 13 år, og da havde jeg nået at få 9 fyldninger i mine permanente tænder. Siden diagnosen har jer været behandlet for det og oftere tilset af tandlæge end andre, så der er ikke kommet flere skader til. Men det korte af det lange er at jeg har de 9 fyldninger, og er nogen gange i tvivl om hvorvidt “velholdt” betyder “få eller ingen huller/perfekte tænder”. Er der nogen her som ved hvordan de ser på folk med mange fyldninger / kunstige tænder el.lign.? Tak.
Jeg må indrømme at jeg ikke har 100% styr på det. Men overordnet set, skal man kunne sikkerhedsgodkendes, af FE. Så hvad de vægter ved jeg ikke.
Det kommer meget an på, hvor længe siden du er straffet og de nærmere omstændigheder.
Der er kun en vej, hvis du vil være sikker, det er at henvende sig til Forsvaret, det kan du gøre her, og høre nærmere.
Så kan du få afklaret om du kan søge eller hvornår.
Held og lykke.
Hvordan er udsigten hvis man er tidligere straffet ift. F.eks. Loven om euforiserende stoffer? Det er ikke straffeloven som interesserer mig, men derimod mindre lovovertrædelser for relativ små mængder.
Derudover, hvad med våbenloven? Forskel på lovbrud med slagvåben kontra kniv, indenfor-og/eller udenfor privat/offentlig grund etc. etc?
Mvh.
Hej Jonas
Det kommer an på graden af farveblind hed. Jeg er let farveblind og kunne klare testen godt nok.
Så drømmer du om det, må du få en test og finde ud af om det går eller ikke.
Jeg kan desværre ikke give noget konkret svar, da farveblindhed er så forskelligt.
Så man kan ikke søge ind hvis man er farveblind?
Hej Nikolaj
Alt forberedelse, hvor man bliver klogere på sig selv og bliver dygtigere er godt. Så har man muligheden og tiden, så søg endelig SSR.
Jeg blev som værnpligtig sergent, tilbudt sammen med 3 andre, at være på den sidste del af optagelsen til SSR, mener det var 11 døgn. Det var gode erfaringer for mig.
(Beklager det sene svar, jeg var lige på en lang hundeslædeekspedition)
Hej Nikolaj
Tak for din kommentar og dit spørgsmål.
Erik er på ekspedition i det nordlige Grønland i disse måneder, og er først retur til sommer, hvorefter han ser og kan svare på din kommentar.
Hilsen Tine
Hej Erik, tak for en god og informativ side.
Er det dit personlige indtryk, at man kan have gavn af at gøre tjeneste ved Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) inden man søger til Jægerkorpset, hvis man vil forberede sig?
vh Nikolaj fra SSR
Hej Jonas
Ja de ændre en del nu og lægger også optagelsen til Frø og Jæger sammen.
Først og fremmeste ville jeg koncentrere mig om det fysiske.
Men hvis der er overskud til det, eller der er flere år til du skal søge. Så ville jeg altid forberede mig så godt som muligt.
Derfor ville jeg prøve at skyde lidt, lige som der skal øves kort og kompas, boksning og andet.
Det er ikke super vigtigt. Det er bare rat lige at have prøvet det lidt.
Men jeg vil ikke gå til salonriffel skydning. Jeg vil skyde med kraftigere våben, for at prøve det.
Held og lykke.
P.S: Jeg ville dog altid gå efter at være soldat og gerne sergent først. Hvis det er muligt. Det giver erfaring og gode lære penge.
Hej Erik
Jeg har læst din artikel flere gange. Jeg er meget taknemmelig for den.
Kravene er ændret nu, og man kan derfor søge ind fra gaden.
Hvis man aldrig har haft et skydevåben i hånden, vil du så anbefale at gå til skydning eller er det til at overkomme på aspiranten, så man burde fokusere på noget andet?
Mvh
Velbekomme. Godt det kunne bruges.
God Info…Tak..
Spændende læsning….
Godt at høre David. Held og lykke.
Fedt at læse! Det giver blod på tanden
Hej Allan
Tak for din kommentar. Dejligt du er enig med os og fedt du har nydt “Korpset”. God dag
Mvh
Erik
En god informativ indførelse I hvad det indebærer – mentalt og fysisk, at søge optagelse.
Stor respekt til dig og dine kollegaer. Det større indblik der vha. bla. rathsaks bog er kommet til almindelige menneskers bevågenhed må kunne styrke korpset på flere områder; flere aspiranter, Større forståelse og accept blandt politikere, og måske derved større ressourser økonomisk. Jeg var selv sergent i Flyvevåbnet, og uddannede rekrutter, og blev anbefalet at ansøge, men jazzen, og lysten til at blive musiker var trods alt større, og jeg har ikke fortrudt. Jeg har nydt at se Korpset på tv.
Hej Levi
Tusind tak for din kommentar og pæne ord. Ja man skulle ville det 110% og mere endnu, ellers kommer man ikke ind. Jeg er glad for at høre du har fundet andre udfordringer i dag :-)
Godt skrevet. Har selv været spejder under værnepligt, søgte til Kongsøre men løb dårligt, blev dog opfårdret til at søge igen. Min holdning var dog at jeg ikke ville det nok, dyrkede konkurence gymnastik på det tidspunkt så det var kun min løbeform der var skidt. Har valgt at udfordre mig på anden vis nu .