Gør drøm til virkelighed

– Nå dine mål og drømme

Forestil dig at stå med en drøm som privatperson, leder, team eller virksomhed og efter mange tanker, forberedelser og hårdt arbejde, nås målet. Din drøm bliver til virkelighed. Det er en ubeskrivelig følelse. Tænk hvis det kunne sættes i system!

Jeg har nu i mange år gjort mange af mine drømme til virkelighed. Fra min tid i Slædepatruljen Sirius, Jægerkorpset og mine mange udfordrende ekspeditioner, som eventyrer.

Der er et mønster i langt det meste af det, jeg beskæftiger mig med professionelt og privat og er lykkedes med. Jeg har samlet alle mine erfaringer, sat det i system via mine værktøjer og fortæller om det i mit foredrag ”Gør drøm til virkelighed”

Det handler om at blive opmærksom på dig selv, dine styrker/udviklingspunkter i de faser og overvejelser du skal igennem få det hele klarlagt og arbejde målrettet. I hele den proces, som enkelt person eller hold, kræver det et godt samarbejde. Jeg lykkes aldrig med mine store drømme i livet alene. Det gælder for de krævende individuelle optagelser til militærets eliteenheder og også mine flere måneders lange soloekspeditioner. Jeg er altid afhængig af andres kompetente hjælp og viden. Det kræver altid en god hold indsats at nå godt i mål – også med individuelle drømme.

Hør mit bud på, hvordan du kan gøre dine drømme til virkelighed. Det hele er krydret med gode historier og billeder, der sætter det hele i perspektiv, og samtidig er det sjovt og underholdende.

Se også mit online-kursus, “Fra drøm til virkelighed”. Hvor du får mulighed for at blive guide igennem mine redskaber for at gøre din drøm til virkelighed.

Hent materiale | Book foredragPraktisk info

Tusind tak for inspirationen til, at alles eventyr starter i vores egen baghave! To alt for hurtige timer fløj afsted.

Jeg er nu blevet bekræftet i, at det er ok, at være som jeg! Tak for din lune og gode måde at formidle dine budskaber. Dejligt at høre fra en ligesindet (fynbo)!
Du er god til, at komme ud over kanten med dine vigtige budskaber – jeg ved, at alle ville have godt af, at høre dine ord. Finde værdien i det menneske man er og holde fast – men samtidig også udfordre det! Jeg er først begyndt, at “leve” som 45-årig. og jeg har lovet mig selv, at jeg ikke vil sidde som 90-årig og tænke tilbage på alle de ting jeg ikke nåede. Nej – jeg vil fortsætte mine eventyr og nå mine drømme.

Tusind tak!

….”Kun den der selv brænder, kan tænde ild i andre”…

Charlotte Drue Aagaard