Så er det tid til endnu en lille beretning fra vores lille ekspedition.
Knus Rasmussen sagde de berømte ord: “Giv mig sne, giv mig hunde, så kan I beholde resten” sådan ca. lød det.

Det er rigtigt, det behøver bare ikke være i marts. Disse ord skal nok få deres berettigelse i april eller maj, som de kørte i den gang.
Vi har det forsat piv-koldt, og når det endelig er lidt varmere, og vi kommer op på de minus 20-25 grader, så får vi en masse vind, og så bliver det hundekoldt alligevel.

Vi nyder forsat vores tur, men vi slås en del med kraftig vind.
Fra vores sidste depot, og mit seneste blogindlæg, så drønede vi ud af Bessel Fjord. Vi havde en god vind, og den var i ryggen.
Det er en af de flotteste fjorde vi har set. Den var bare 4-5 km bred, og 40 km lang. Der var gletchere på begge sider. Så langs hele fjorden kom den en gletchertung ud. Virkelig smukt.
Men nu kommer dilemmaet. Man kan se hele vejen ud fra start til slut. Så der sker ikke en skid hele dagen. Så mens det er så smukt, er det også kedeligt.

Dagen efter kunne vi køre ud af Bessel Fjord, med raket fart. Føret var perfekt og vores hunde løber som en vel smurt maskine efterhånden.

Der begyndte at komme lidt baks. Så vi søgte mod land. Landefoden så rigtig god ud. Så vi kørte på land, selv om vi godt kunne køre på isen.
Men pludselig blev landefoden mindre og mere stejl. Hvad gør det, der var kun 600 meter til enden af kappet, Kap Morton. Vi holdt på.
Men det kunne ikke køres.

Problemet var at vi kunne ikke komme ud på isen nu. Fordi langs land var der en 2 meter revne med åbent vands. Så vi måtte vende slæden og køre hele vejen tilbage ad landefoden.
Det eneste positive var, at vi så vores første isbjørn. Den kom gående i mod os ude på isen, ca 100 meter fra os. Vi så hinanden an og så gik den væk. Hyggeligt lille møde.

Mens vi kørte her inde. Blæste der efter hånden en kraftig vind fra nord. Så vi slog lejr, da dagen var gået. Vi blev på land. Her var godt med sne.

Det viste sig at være klogt. Fordi i to dage, var der storm fra nord, med en del snefygning i luften. Det kunne vi aldrig køre op i mod. Så her lå vi bare og ventede i vores sovepose. Fik set en del film og sovet noget.

Endelig klarede det op, og vi kunne forsætte.
Vi måtte køre lidt mere tilbage så var der en mulighed for at komme ud over revnen med vand. Lidt spændende, men det gik.

Isen var god. Typisk! Vi kom let forbi det sted, vi havde vendt om inde ved land til højre for os. Vi kom omkring kapppet, og jeg skulle frem og se, hvad vej vi skulle.
Men hvor var skistavene?
Vi manglede begge sæt skistave!? Jeg havde ikke glemt dem, så jeg ved ikke hvem der havde…
Så vi måtte vende hele din lille ekspedition og køre 4 km retur. Der fandt vi vores stave, og en gang til, for fjerde og sidste gang tog vi turen langs det stykke land. Efter 1,5 time var vi retur ved kappet.
Det hjalp lidt på humøret. Vi begge havde ser Kap Morton rigeligt nu.

Det skulle vise sig noget mere besværligt at komme de næste 8 km, forbi to små bugte.
Der var masser af baks = isklodser og en hel del løs og dyb sne. Så der skulle arbejdes.
Det der gjorde det svært var, at vores hunde åbenbart havde glemt alt opdragelse i dag. De var frygtelige, de filterede linerne, løb tilbage, og alt muligt.
Så den stod virkelig på genopdragelse i dag.
Vi begge var badet i sved.
Men det lykkedes at komme igennem og ud, hvor der var bælter med flad is.
Vi så endnu en isbjørn, denne gang 300 meter bort, den løb også væk.

Vi slog lejr. Vejrudsigten sagde sol og vind igen næste dag. Men vi burde vide bedre.

Der var masser af vind om natten. Men vinden lagde sig som vi stod op.
Vi kørte afsted i sol, så dejligt.
Men vinden kom igen en lille time efter start.
Vi kørte stærkt over Petermanns Fjorden og Gletcheren. Ved hele tiden at hold syd om baksen, kunne vi køre fra det en bælte med flad is til det næste.
Selv om det gik stærkt, så var vinden piv kold, vi kæmpede begge med at holde varmen.
Det hjalp da vi efter hånden kom fri af baksen og kunne køre mod Hall Land, så kom vinden lidt mere bag fra.
Vi kørte og kørte – pause kunne vi ikke holde – det var det for koldt til.
Men vi kom over og ind langs Hall Land. Dagen var næsten ovre, og vi kom ind i læ.
Vi var så glade og snakkede løs.

Pludselig knasede det under os, og isen gav efter under slæden. Vi var på vej over en stor revne med tynd is. Vi slap slæden, og heldigvis holdt isen lige nøjagtigt. Men bag slæden var der stort hul i isen. Vi kunne løbe over et andet sted til vores ventende hunde.

Kort efter slog vi lejr.

Her har vi så været i to dage. Vi havde en vældig storm igår. Teltet har hoppet og danset, selv om det står bag en stor snemur.
Der var masser af snefygning, med gammel sne.
Det var lige på kanten af, hvad der er godt. En rigtig storm med vind mellem 12-20 m/s.
Vi måtte ud og lave snemur igen. Sneen blæste væk omkring os. Så nogle hunde måtte vi give sne til at sove på igen.
I dag er det bare normal storm. Så vi har fejet alt for sne og is. Det er over alt og tørre vores ting igen.
Det er mange timer vi har ligget i vores soveposer nu.

Nu har vi haft nok storm for et stykke tid. Vi er ved godt mod, men træt af at blive stoppet af vejr og vind hele tiden.
Hundene gør det godt, men har haft nogle hårdere dage i stormen, heldigvis er det ikke så koldt, som det var i starten af turen

Når vi kan køre igen, så venter Hall Land og Halls grav. Nu starter det historisk for alvor. Men det skal jeg nok skrive meget mere om.

Der er så mange historier – det er er bare lidt af det vi har oplevet.

Erik

Dato: 30 marts
Dag: 43
Lejr: 32
Km: 0
Km, ialt: 617,5
Vejr: minus 10-15 grader. 8-12 m/s fra syd. Klart vejr. Blæsende. Vinden aftagende i løbet af dagen.