Endelig oppe, efter røvtur

 

 

 

 

 

Siden vores herlige besøg ved Iko, har vi godt nok været meget igennem. Flere op ture, mange nedture, mange klø og meget kulde.
Vi kørte fra Siropaluk i god stil, ind i bunden af fjorden.
Næste dag begyndte vi den lange og hårde opkørsel på gletcheren, for at kan komme nord på. Der er ikke andre muligheder, da der ikke er havis rundt om det sidste hjørne af nordvestgrønland.

Opkørselen gik fint i starten, men det blev hurtigt stejlt og det endte i “bære-mik” = vi bærer det selv.
Vi havde fået at vide, at vi skulle have hjælp for at komme op over gletscheren.
Fangerne snakkede dog om, at der ikke var sne nok til at få hjælp med slæde. Så i stedet for at få hjælp fra dem, så vidste vi, at vi havde en helikopter næste dag, der skulle ud med vores depot 1.
Vi fik arrangeret at helikopteren kunne løfte meget af vores grej op næste dag, i stedet for en lokal hjælpe slæde.

Grejet blev godt nok afhentet med maner. Vi blev taget på sengen, så de landede under 10 meter fra teltet, i en smal slugt. Godt landet.
Vi fik pakket og jeg fløj med op med grejet, ca. 12 km og retur igen.
Vi sagde mange tak og kørte af sted.
Det gik godt med let læs. Vi havde kun lidt mad, reserve ting og vores soveposer med overtræk.
Men selv med let slæde, var det hårdt. Der var ikke meget sne, så vi skulle over sten og snehuller. Flere gange måtte vi pakke alt af og hale slæden op fra huller og sten.
Slæden fik rigtig mange tæsk, og det kostede også en let knækket tværpind. Men efter tre ben hårde timer kom vi endelig op og ud på den lidt fladere del af gletcheren.
Her fra løb jeg forrest for at vise vej, og det gik der ud af, alt gik som det skulle.
Vi kom over i den anden del af gletcher området og kunne køre op på nogle store snefaner. Med med bare 2,5 km til vores grej, blev vi ramt af en storm og kraftig snefygning.
Vi kunne ikke drive hundene frem, så hundene fik lov til at rulle sig sammen og lægge sig.
Vi gravede os ind i en snefane og lagde os i vores soveposer. Her lå vi så i 18 timer. Og ventede.

Vi følte, at vejret blev bedre og kravlede ud. Vi nåede kun lige i gang med hundene, så tog vindene til igen og det var stejlt.
Igen opgav hundene, så vi fik dem lagt og tøjret.
Hundene blev liggende, men vi har nødt til at komme videre op til vores grej. Så vi trak vores soveposer og sovearrangement i overtrækket (vores “actic bed”) de to km til frem til vores grej. Her fik vi slået telt og kom i ly for stormen.
Så lå vi 18 timer igen. Og ventede.

Da det endelig var klart vejr igen, ville vi ikke byde hundene mere. Så jeg gik ned til dem og gav dem en ekstra god omgang mad og pleje.
Vi hverken vil eller kan ikke presse dem mere her I starten.
Da jeg var tilbage i teltet, til det der skulle være en hviledag, så kom stormen igen.
Vi snakker omkring de minus 30 grader og kraftig vind, så er det koldt. Der sne med rim i teltet.
Så vi tog 18 timer i soveposerne igen.

I dag over middag (Søndag) tog vindene af, og vi fik hentet hundene og slæden. De kørte så flot her op.
Vi brugte så to timer yderligere på at skovle og feje sne ud af alt. Der var sne i kasser, tasker, soveposer, mv.

Det var som en ny start.

Nu ligger vi her på gletcheren i 900 meters højde. Vi håber, at vi kan komme det sidste stykke op de næste dage. For så at køre ned de næste dage til en hytte.

Sikke en start. Og vi er lige kommet igang.

Vi ser frem til at komme ind i et mere normalt forløb.

Vores grej er blevet testet. Det er kun vores bomuldsbukser fra Klättermusen som falder helt igennem, de er allerede gået i stykker.

Vi er glade og spændte på de næste dage.

Erik

Dato: 24 feb.
Dag: 9
Lejr: 6
Km: 0 (hentet hundene kørt 2 km her til)
Km, ialt: 92

3 Comments on “Endelig oppe, efter røvtur”

  1. Hej. Det var sjovt at hjælpe er. Håber, at vi ikke forstyrrede for meget med helikopteren. ✌🏻😜🚁

  2. Hej Erik og Jesper,
    Nu har jeg fået læst opstignings-beretningen (24. feb.) lidt mere grundigt end første gang, og først nu forstår jeg, hvordan det tunge grej er løftet op og hvordan i selv har bakset slæden med let oppakning op….. med flere afbrydelser p.g.a. snestorm og kulde…. sikke en tur. Forhåbentlig kommer der nu snart mere rytme og glid i etaperne. VI venter spændt på fortsættelsen, mens vi her i DK prøver at vænne os til varme, solskin og letbrise-vejr i slutningen af februar, – var næsten nødt til at ro med bar overkrop i går på Julsø – 13 grader, solskin og næsten ingen vind ….. fortsat god tur !
    men godt, at det er lykkedes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *