Nu skal det ikke lyde som den store lidelse historie. Men vi har samlet på tæsk siden sidst.
Vores tur over Washington Land og Daugaard Jensen Land, har ikke budt på de store visuelle forkælelser.
Vejrguderne gav os fortsat rigtig dårlig sigt. Vi måtte gå foran hundene for at hjælpe med at finde vej. Alt var hvidt i hvidt, skyerne lå lavt. Vi havde 100-400 meter sigt, vel at mærke, hvis det var sten til at bryde lidt i konturerne.
Vores humør var ikke helt i top.
Det hele blev toppet med det var pænt koldt…måske rettere uforskammet bidende koldt. Det var hele tiden mellem minus 30-40 grader, og ofte lidt vind til at give lidt ekstra grader på chill-factor’en
Da vi oppe på fjeldet nåede over vandskellet, blev det bestemt ikke bedre. Vi fik totalt white out. Der var intet at se.
Men videre ville vi.
Så vi skiftedes til at gå foran. Så kørte den af os ved slæde med gps, og råbte højre og venstre til ham der gik foran. Så gik vi fra gps-punkt til gps-punkt.
Det var så kedeligt og mentalt benhårdt.
Midt på dagen gik Jesper ude foran. Pludselig råber han “ULVE”. Og dér lige foran os kommer 3 hvide polarulve ud af det hvide.
Vi stopper alle op 100 meter fra hinanden. Vi forsætter. Ulvene forsætter. Men ulvene begynder at krydse fra side til side foran os.
Da de er 50 meter væk stopper vi. Vores hunde har også set dem, og er noget nysgerrige.
Vi kæmper med vores kamera, intet virker. Mit videokamera er for koldt. Jespers spejlreflekskamera vil ikke tænde.
Mit lommekamera siger, at der er for koldt og batteriet er fladt.
Jeg bliver ved med at tænde og tænde mit lommekamera.
Pludselig gør den største ulv udfald mod os. Han løber direkte mod vores hunde og stopper 10 meter foran forrest hunde. Her står han kort. Vores hunde gør og gør.
Heldigvis får jeg hul igennem til mit kamera og det virker lige nok til en 4-5 billeder.
Så lunter ulven væk igen. De to andre ulve står klar på hver sin flanke.
Vi pakker og kører. De næste 10 minutter følger ulvene os på siden.
Vi skifter. Jeg går foran. Omkring 30 minutter senere, kommer endnu en polarulv til syne i det hvide landskab. Det er en anden ulv, og den er alene. Nok fra samme folk.
Den følger os nogle minutter, kommer ind på 30-50 meter på os ude i front.
Sikke en oplevelse. Men det var også det eneste vi så i 5 timer.
Endelig en belønning af de helt store. Vildt at se ulve og så når alt er hvidt.
Fandt også deres spor. Deres poter er dobbelt så store som vores hunde!
Den oplevelse kunne vi leve højt på.
Men næste dag, var det white out igen, nu med en insisterende kølig vind. Vi blev liggende i teltet og holdt vejrfast.
Det vil sige en hel dag i soveposerne. For at spare på brændstof, er vi kun oppe en time om morgenen og 1,5 time om aftenen. Vi ved aldrig, hvor længe vi skal ligge.
Endelig i går klarede det op. Vi kunne lige frem skimte solen.
Vi fik en fantastisk tur ned igennem det kæmpe elvleje. Det var næsten ingen sne, så vi brugte også de mindre elvlejer, ned i det store elvleje. Andre gange kørte vi hen over sten og sand.
Vi klare de 26,5 km i høj fart og højt humør.
Da vi endelig ramte Bessel Fjord, gjorde vi holdt ved siden af depot 3.
Her stod et flag på en lang bamuspind, 5 kanotønder og to fuel dunke.
Dejligt med friske forsyninger.
Så var der fest i teltet, med cola, bøf og det hele. Hundene fik dobbelt fedt og tørfisk. Og nej, colaen var ikke frost-eksploderet. Og ja…med lidt god vilje, var der faktisk lidt brus i colaen.
Før vi gik i telt, brugte vi en del tid på at pakke depotet. En anden disciplin vi har fornøjelsen af, er at skrabe en masse is ud af vores telt. Bomuldsteltet samler på den damp, vi, vores tøjtørring, madlavning mm. afgiver. Så sætter det sig på teltdugen…og fryser til is. Det kan sagtens fordoble vægten på teltet. Det forsvinder igen, enten når vi kommer i hytte. Det gør det også på nylon-telte – bomulds telt kan bare holde på mere fugt.
Vi havde planlagt en hviledag. Men da vi lige havde ligget over, og vejrudsigten var ok, så valgte vi at køre i stedet for hviledag.
Vi fik en super flot dag ud af fjorden, med god sigt. Hvis I kigger med på GPS kortet, kan I også se, at det er en lang smal fjord med fjelde op på begge sider. Herligt.
Vi føler os lidt oven på igen.
Det var været nogle mentalt hårde dage. Det tager lidt ekstra på energien at slæbe sig igennem dage i stærk kulde og uden at se noget som helst. Så de sidste dage har vi nydt udsynet.
Svar på spørgsmål
Der blev spurgt, hvor for vi ikke går på jagt, da vi manglede mad.
Det korte svar er. Det må vi ikke. Det er ikke tilladt for os ude fra. Samt når vi kommer i National Parken, er det helt lukket for jagt.
Når det er sagt er der heller ikke meget vildt.
Vi har set masser af spor. Men siden start – altså i over en måned – har vi set, 1 snehare, 4 ravne og 4 polarulve. Det er det.
Der er langt mellem dyrene og de områder de er i her oppe.
Erik
Dato: 23 marts
Dag: 36
Lejr: 29
Km: 29,5 km
Km, ialt: 538,5 km
Vejr: ca minus 25. Let til frisk vind fra syd, i ryggen. Meget vekslende skydække. Bag os 8/8. Foran os 8/8. Over os mere åbent. Sigt 20-40 km. Med let dis.
Indlægget er opdateret: 10. december 2020
![Revne i isen, med hundeslæde [Historiefortælling]](https://komud.dk/wp-content/uploads/2022/06/revne-i-isen-med-hundeslaede-historiefortaelling-youtube-500x383.jpg)
![[Historiefortælling] Nærkontakt med polarulven](https://komud.dk/wp-content/uploads/Historiefortælling-Nærkontakt-med-polarulven-500x383.jpg)
Hej 3. C.
Tak for jeres hilsen på bloggen.
Spændende at I arbejder med Grønland.
Er det kedeligt bare at ligge i teltet?
Det kan godt blive kedeligt, når man har ligget i sin sovepose i to dage.
Kun afbrudt af to gange 1,5 time, hvor vi er oppe om dagen.
Men den første dag, er altid ok. Fordi hvis det er længe siden, vi har ligget stille, så er det dejligt med en pause for både os og hundene.
Hvis vi har fået strøm på vores solceller, så har vi iPads og iPods, hvor vi har gemt film og bøger på, så vi kan ligge os se film i soveposerne, det er luksus.
Tror I en isbjørn kan ødelægge jeres telt?
En isbjørn kan let ødelægge teltet. Men jeg tro aldrig den vil gøre det. Fordi rundt om vores telt ligger 16 hunde, der er på vagt.
Hvis der kommer en isbjørn, vil de gø og larme.
Hvis en isbjørn alligevel kommer hen til teltet, så kan vi skyde en slags lys eller et kanonslag efter den, så plejer de at gå væk. For det kan de ikke lide.
I nødstilfælde har vi en riffel eller en pumpgun, vi kan skyde den med – men det vil vi helst ikke.
Jesper og jeg synes, at det er spændende at møde isbjørne, men vi passer selvfølgelig på.
Her i de her områder, har de masser af mad til isbjørnene, så de er bare nysgerrige. De er jo slet ikke vant til at se mennekser eller hunde – for der bor ikke nogen her i området.
Har I selv betalt for alt det chokolade og mad?
Vi har rigtig meget mad og chokolade med.
Nej, jeg har ikke selv betalt for min mad og chokolade.
Der er en mand fra Norge, der har hjulpet os med at betale for maden og chokoladen, så det er jeg rigtig glad for.
Er der nogen af jer, der også kan lide chokolade, og tager chokolade med, når I er på tur?
Vi tænker på, hvordan I får internet, så I kan skrive blogindlæg?
Vi har en særlig slags telefoner med, som hedder satellittelefoner. Den en af dem kan man sende små mails fra, så jeg kan sende teksten til mine blog indlæg. Og jeg kan sende små billeder.
Vi kan ikke gå på internettet, så vi kan ikke se Youtube, og vi kan heller ikke se vejrudsigt.
Kunne I tænke jer at tage på tur i 4 måneder, uden at se Youtube og serier og uden at snakke i telefon med jeres venner?
Når jeg skriver et blogindlæg, hvor der er et par billeder, det tager 6-8 minutter at sende gennem satellittelefonen og koster mange penge, nok det samme som ca. 3 kilo Haribo Stjernemix koster.
Men det er stadig vildt, at vi kan sidde her i et af de mest øde steder i verden og få jeres hilsen og svare jer.
Så har vi to speciel byggede solceller med batterier – dem bruger vi til at oplade vores Ipads, kamera, telefoner.
Håber I kan bruge mine svar. Dejligt I følger med.
Erik
Kære Jesper og Erik
Vi er 3.c på Kolding Realskole. Vi arbejder med Grønland lige nu, og er ved at lave vores egen blog om Grønland. Vi synes det er super spændende at følge jeres tur, og vi læser alle jeres indlæg. Der er meget vi gerne vil spørge jer om, for det er så spændende. Er det kedeligt bare at ligge i teltet? Tror I en isbjørn kan ødelægge jeres telt? Har I selv betalt for alt det chokolade og mad? Vi tænker på, hvordan I får internet, så I kan skrive blogindlæg?
I må ikke miste næsen.
Mange hilsner fra os i 3.c
Uhhh, sikke en oplevelse at opleve ulvene så tæt på :) Er det første gang du oplever ulve i Grønland? … Og godt at du fik et par billeder!
Åhh synd dokke ikkje fekk i gang videokameret og dslr!! Men godt det vart nokon få bilder? vi følger med? kos dokke vidare.
Tusind tak for opdatering
Jeg følger jer og synes det er helt vildt det I laver
Jeg har boet på Grønland i mange år og får via jer genopfrisket min Grønlandstid
Dog ikke så ekstrem som jeres , men jeg husker godt en morgen jeg stod op og fandt ud af der var skudt en isbjørn om natten i byen (Narssaq)
STOR respekt til jer og fortsat god tur
Det er godt at I holder humøret højt trods den barske natur. Kan virkelig godt forstå at I trænger til nogle hviledage i teltet en gang imellem.
Den oplevelse som I havde med polarulvene lyder helt vildt spændende. Tror I at ulvene kunne have fundet på at angribe når I er to mænd og så mange hunde?
Ønsker jer en fortsat god tur, og glæder mig til at høre nyt.
Super exciting report. Thanks.