Det kræver en god hundeslæde at være på hundeslæde-ekspedition. Det er ikke noget man bare lige køber eller falder over.
Når vi skal på “2. Thule til Thule ekspedition” i 2019, så er det Jesper og mig der køre afsted, i små 4 måneder, alene med ca. 16 hunde. Vi har begge kørt i Slædepatruljen Sirius og vil derfor gerne køre på samme måde, hvor vi står på ski ved siden af slæden, det er vi van til. Det gør det lettere at holde varmen og vi kan køre med mere på læs på slæden.
Så vi vil også gerne køre med den slædetype vi kender, men små forbedringer, fra vores egne erfaringer.
Flere steder kan man godt købe en hundeslæde, men det er ikke lige det der er det største udbud af. Samt vi har en del krav. Så derfor har jeg lavet den selv, med hjælpe fra nogle gode folk.
Hundeslædens historie
Hundeslædens historie er lang, lige siden vi tæmmede ulven til at blive vores husdyr, har vi også fået dem til at hjælpe med at bære eller slæbe vores ting.
Der findes et hav af hundeslæder, form og brugsområder. Eskimoerne har forfinet hundeslæde over mange 1000 år. De har lavet dem af frossen hval- og sælhuder, knogler, drivtømmer og hvad de har haft. Men de har altid samlet dem ved at binde dem sammen med sener. Fordi det er sollidt og meget fleksibel.
I nyere tid, har eskimoerne haft god adgang til træ og alle slæder er nu lavet i træ.
Slæderne er meget forskellige rundt i verden, i Canada er de små med en bøjle uden foran, fordi de er lavet til at køre i skov med, med en hundeføre. Så kan bøjle glide af på træer og deres slæder er små, da de var til ture uden mange kg og de gerne ville køre hurtigt. Hvis vi ser på Grønland, så har slæderne også udviklet sig forskelligt rundt i Grønland.
I Østgrønland omkring Tasiilaq er der i dag kun ”skislæder”. Fordi i 1930’erne kom der en engelsk ekspedition over Indlandsisen, men trækslæder lavet som ”skislæder”. Dem tog de lokal Grønlænder hurtigt til sig og satte opstander på bagved og siden har de brugt dem som hundeslæder. En skislæde er let og er meget let at dreje i løs sne, da sne let kan gå igennem mederne. De køre ofte med lette slæder og på kortere ture, så de behøver ikke store solide slæder.
I området omkring Qaanaaq, Nordvestgrønland, har de store lange slæder, da de primært køre ud på havisen og jagter store havdyr og fisker. Så de skal fragte store ting hjem.
I Vestgrønland, er slæderne lidt i mellem, da de mange steder køre mindre ture. Nogle steder køre man over land en del, så slæderne ikke skal være for store.
De meder slæderne glider på. Har også ænder sig igennem årene, fra knogler, til fladjern og til nylon i dag. Ben-meder krævede man vender slæden rundt og lægger et islag for neden. Ofte tog man mos og væde med vand, det lage man så på ben-meder og lod fryse. Så pudsende man det galt med et stykke skin og spyttede vand på, for at få et helt glad islag og køre på. Når det var frossent kunne man vende slæden og køre. Så galt det om ikke at ramme en sten, så islaget tog skade. Jernemeder lage man også ofte et islag på, for de ikke ”hang” fat i sneen. Alt det er man fri for i dag, da Nylon glider let, og mederne kan høvles hvis de får et hak, så de bliver glatte igen.
Der er selvfølgelig mange meninger og holdninger til hvordan en slæde skal være. Ved Slædepatruljen Sirius er slæderne en mellemting mellem alle de erfaringer Grønlænderne har gjort sig og hvad Slædepatruljen Sirius har erfaret i mange år. Da vi skal køre på samme måde som ved Slædepatruljen Sirius, laver vi også en slæde som der oppe, men med lidt anderledes ting, ud fra de erfaringer vi har gjort os.
En hundeslæde bliver til
For at kunne bygge en slæde, kræver det materialer og en viden om hvordan den skal bruges.
Viden har jeg, men det ville være dejligt at få noget hjælp til at skaffe materiale og bygge den. Så jeg bestilt træ og materiale ved Venslev tømmeren, da det er ham der levere til Slædepatruljen Sirius.
Jeg står for alt planlægningen og forberedelsen af udstyr. Så da der skulle bygges slæde, ville jeg gerne have hjælp. Det var ikke noget problem heldigvis. Jeg kørte til Hadeslev, ned til Torben, en ven jeg har været værnepligtig med i Den Kongelige Livgarde og ved Slædepatruljen Sirius mit første år (Da han kom op et år før mig). Det gode er han også er tømmer og har et værksted. Her mødte også en masse gode hjælper op i form af Torbens datter, Marthilde, og to andre gode vennerThyge og Per, hvilke var en kæmpe hjælp.
Vi har bygget og samlet slæde over 3 dage. En weekend til at lave slæde og male den (samt nogle timer løbende til at male den). En dag til at samle den. Samt jeg har brugt noget tid på at skrive navn på den og lave detaljer på den efterfølgende.
Træ til hundeslæde
Det vi valgt at lave den i var.
Okoume/krydsfiner
- Okumé, Okouplex, til slædebyg 22mm (mede og opstander)
Asketræ
- Asketræ , 14,5cm x 83 cm x 17mm, til bundbrædder
- Asketræ , 122cm x 12cm x 3,7 cm, til tværpind
- Asketræ , 18mm x 18mm a´ 4,4m, firkantliste
- Asketræ, 60mm x 30mm x 33mm a´4,7m(trekantlister)
Skruer
- Slædebyg, firkantliste, Skruer, 4×35
- Slædebyg, trekantliste, Skruer, 4,5×45
- Slædebyg, meder, Skruer, 5×70
Meder
- Nylon
Step i en hundeslæde
Bundebrænder
Lave bundebrænder af Asketræ, dem fik vi høvlet og skåret til, så vi skulle bor huller til surringer og runde hjørne. Senere skal de så lakkers, da Asketræet er så pænt, lakeret.
Meder
Mederne laves af Okoume/krydsfiner vi laver dem i 22 mm, da vores slæde er 415 cm lang, så må vi lime to plader sammen. Det gør vi ved at skære mederne ud, så overfræser vi halvdelen af tykkelsen væk, 25 cm ind i meden. Så kan vi lime de to stykker sammen.
Mederne er også skrået så de har 9 grader hældning. Det gør mederne hæder lidt. Så når vi køre på hård is, så køre slæde på et lille stykke af meden og der med lettere. Omvendt i blød sne, synker slæden ned og har så fuld bæreflade fra mederne.
Så skal der trekantlister på i toppen, de skrue og limes på mederne, da det ikke skal kunne give sig. Det her her at bundbrædderne skal hvile på.
I bunden af mederne sætter vi firkantlister de skrues og limes også fast. Det er her mederne skal på, så de har en større flade og presse på.
Opstander
Opstanderne bag på er også i Okoume/krydsfiner, vi valgt også 22 mm, nogle gange er de tyndere, men vi spare så lidt og de er lidt mere solide.
Opstanderne er til at holde i når vi køre og står på ski ved siden.
De har fået bryster igennem tiderne ved Slædepatruljen Sirius, det er løftehåndtag der har udviklet sig. Det er til at løfte i når vi står bag slæde og skal løfte den fri. Nogle kloge Siriusfupper, har fundet ud af det er godt at løfte sådan og det er helt perfekt.
Opstanderne er også skåret i 9 grader, for at de bliver smaller foroven, så de ikke tager så meget skade når man vælter. .
Tilslut males de også og får lak på håndtagene for oven.
Tværpind
Tværpind der går på tværs af opstanderne, er også af asketræ, og skæres til og får lak til slut.
Det er den vi holder ved når vi står på ski ved slæden.
Både opstander og tværpind, bruges til holder for vores bremsetove, piske og ståtove.
Hundeslæden males
Så skal de slibes og males. Vi valgt lysergrøn, det er ikke af nogen speciel grund.
Ved Slædepatruljen Sirius har alle slædehold deres egen farve. Slædehold 5 hvor jeg kørte er alt rødt. Slæden, vores udstyr har røde markeringer, fordi så kommer et andet slædehold ikke til at tag nogle forkert ting, hvis vi en sjælden gang skulle mødes i en lille hytte, midt i den store vildmark i Nordøstgrønland.
Meder og metallister påmonteres
Da alle delene var malet, så satte vi nylon meder under mederne også med skruer, der er undersinket ned i nylonmederne, så vi kan høvle hak af nylonmederne.
Vi vil have reserve meder, vi kan skifte til, når vi skal hjem over Indlandsisen, så vi kan glide godt på isen, efter vi har kørt en del land og slidt på mederne.
Tilslut sætter vi metallister på opsvingene foran på mederne, så de kan tage lidt slag fra is og sten, vi køre på eller snitter.
Hundeslæden samles
Når alt er skåret ud, slebet, malet eller lakeret, så skal hundeslæden samles.
Den skal bindes sammen, som beskrevet i starten. Vi bruger 4 mm nylonsnor med hjerte.
Den skal bindes så hårdt sammen at den slet ikke kan give sig, når vi rykker i den.
Vi bruger et koben til at stramme snoren op, de to omgange vi binder rundt og afslutter.
Du kan se hele processen her på den lille video vi lavede.
Slæden har fået lidt andre deltaljer end slæder jeg har kørt med før. Vi har rykket opstanderen frem, så lavet et bredere bundbrændt, så det er let at stå op på med en ski, når vi køre over ujævnheder, samt vi kan stå bag på, hvis vi ikke har ski på. Vi har også lavet et lille hul bagerst i mederne, det er til et lille bremsetov, når vi køre ned af bakke og ønsker at bremse lidt bag til. Det bruger de meget på skislæderne i Østgrønland. Ellers kan vi kun bremse foran, med bremsetove og bremsekæder.
Hundeslædens navn
Enhver stolt hundeslæde, skal da have et navn! Så det skal vores også.
Da jeg kørte ved Slædepatruljen Sirius, byggede jeg slæde mit først år, så jeg kørte hele min tid ved Slædepatruljen Sirius med den samme slæde. Den fik navnet ”Bifrost”, da vi havde dåb der oppe, så fortæller mig også historien. Bifrost er for de ældre et gammelt dansk Hippie band. Men det er også regnbuen op til Valhalla, hvor de stolte vikinger der var faldet i kamp kunne gå op til evigt liv og slåskamp.
Men vores slæde på “2. Thule til Thule ekspedition” skal også have et navn. Det har jeg fået malet på efter vi byggede den. Jeg har sat en del malertape på, printet navnet og tapet det uden på. Så har jeg skåret det hele ud med en skalpel. Derefter har jeg malet det en masse gange med hvidmaling. Navnet er ”Freuchen”, et helt oplagt navn synes af mange årsager. Nu skal der lige fin males med grønt rundt om, de små skader og løber der er.
Peter Freuchen var en af stifterne af ”Eventyrernes klub” i Danmark i 1938, hvor jeg er medlem, så det var en sjov lille hentydning. (Vil du læse mere om Eventyrernes Klub, har jeg skrevet et indlæg her: Eventyrernes Klub, den forunderlige verden!). Men hele Qaanaaq området var også Freuchen hjemstavn i mange år, da han bestyrede Knud Rasmussen og hans handelsstation i mange år, og var lokalt gift. Samt en del af vores rute er den samme som 1. Thuleekspedition, hvor han også var med. Derfor mener vi ”Freuchen” er et stolt og godt navn at køre under.
Hvad skal der nu ske
Tovværk på en hundeslæde
Så skal der laves bremsetove, kæder, og alt det vi har på en slæde. Det vil jeg beskrive i et andet indlæg.
Tasker og kasser til slæden
Jeg har købt aluminiums kasser til slæden, og der skal laves tasker og alt skal tilpasses. Det skal jeg også i gang med. Det er også et helt indlæg for sig jeg kommer tilbage til.
Jeg vender tilbage.
—-0—-
Nu har vi slæden klar, der står stolt klar på mit lager, så jeg kan pusle omkring den og glæde mig til der kommer sne og is under mederne, stolte hunde foran og en god makker og kammerat ved min side.
Erik
Relateret indlæg
Indlægget er opdateret: 19. februar 2023
Hej Jesper. Det er korrekt. Men der er få cm, min oplevelse er det ikke gør noget. Da der er så mange andre forhold der gør hvor hård den er at dreje. Is, sne, sten, trækket fra hundene, mv.
er det ikke noget med at mederne skal have et punkt på midten som “styrepunkt”…altså hvor meder er højere end i enderne?
Så det vil sige at der hvor mederne skal bøje opad skal ligge 75 cm bagved det punkt hvor snore til trækhunde er placeret på en hanefod?
Er det korrekt forstået?
Jeg kommer tilbage til Qaanaaq til maj, og så skal jeg rundt og lure max.
Husk Jesper at kontakt punktet på mederne skal ligge min. 75 cm. bag trækpunktet
Hej Jesper
Vi bruger bare en håndrundsav, med et land (kan være lægte eller andet) Så sætter vi den i den vinkel vi vil have.
Håber du får bygget dig en slæde.
Fantastisk!
Jeg er lige kommet hjem fra Qaanaaq og drømmer om at bygge en hundeslæde selv, og så er det virkeligt godt at se denne side og andre sider.
Hvordan i alverden saver man 3 – 4 meter mede i smig?
Bruger i en almindelig kapgeringsav eller har i haft adgang til til noget specialværktøj?
(Jeg er IKKE håndværker – kun en gør-det-selv-keld-type)