Rute valg

Det var en rigtig råkold morgen at stå op til, sad og rystede af morgenkulde. Vinden tog godt i teltet, og der kom lette regnbyger ind. Ikke den bedste motivation for at skulle afsted.

Det hjælper heller ikke noget at kravle i soveposen, jeg har hverken mad eller strøm nok til en overligger dag. Afgang det var.

Den første time var våd og mange tuer. Anden time lidt mere skov og lidt bedre. Jeg brugte tiden på igen og igen at vudere og tænke på mit forsatte rutevalg. Jeg havde set på to muligheder. Den første var at krydse floden så snart de to store floder mødes og gå op igennem en dal og igennem et pas til næste dal og flod.
Den anden var at holde lidt mere syd på, forsat krydse floden, men senere på dagen og gå syd om det pas jeg kunne gå op i, for på den måde at undgå højdemeterne og komme frem til næste flod, hvor den kun skal krydses en gang og ikke to. Det var ikke nemt. I de to timer var det hele tiden skiften frem og tilbage mellem de to muligheder. Jeg satte mig og kikkede i kikkert over på passet. Der var en kæmpe slugt, floden kom ud af. Grantræer et stykke op, men derfra så det ud til at være buske og vådt. Efter 2,5 time besluttede jeg at gå syd om, det vil give mig så få flod krydsninger som muligt, dog større. Jeg slipper for 200-250 højde meter op og ned. Men jeg risikerer også at komme ud i noget blødt og vådt.

Omvendt så er det blødt og vådt over alt. Fatter simpelthen ikke, at det regner så meget, det er sommer.

Jeg kan ikke læse terrænet, det kan være godt og pludselig tuer og vådt. Har lært, at sådan er det bare. Efter tredje time, spiste jeg knækbrød, vinden lagde sig lidt og straks var myggene der. Dem har jeg været fri for i 1,5 dage, på grund af den kraftige vind.

Jeg nærmede mig floden, det første syn af den tæt på, så ikke godt ud. Det er ikke en stille flod som forventet, men en fossende flod, med meget vand. Det meget vand kunne jeg godt regne ud, hvor kom fra…regn regn og atter regn.

Jeg gik ud, hvor floden slog et stort knæk. Det så ikke godt ud, der var stejle skrænter på modsatte side. Men efter svinget, så det ud til jeg skulle over.

Jeg stod ikke med den bedste mavefornemmelse. Vandet løb virkelig stærkt, og der var store mængder vand.

Jeg pakkede om, havde forberedt mig lidt fra morgen stunden. Jeg valgte at beholde mine støvler på under vadestøvler, vel vidende at de ville blive våde, fordi jeg ville få behov for at kunne stå fast og kæmpe med fødderne. Alt tøj røg af under regntøjet, hue og handsker på og alle min elastikker igen.

Den flod her er tæt på grænsen af hvad, jeg tør. De vandmasser er skræmmende. Jeg valgte at gå i 100 meter før et stort sving, hvor floden også delte sig. Planen var at komme så langt ud i floden før svinget, at jeg ville ramme en lille sten ø. Her kunne jeg gå over til en rigtig ø og tage den sidste flod der fra. (Billede)

En sidste dyb vejrtrækning og jeg gik ud, rygsækken flød fint, jeg var bundet til den med en pakkerem og havde godt fast. Jeg blev ramt af en mur af vand og svømmende alt hvad jeg kunne. Jeg fløj ned af floden. Jeg troede ikke, jeg ville nå at komme langt nok ud, med det lykkedes at nå strømmen mod den anden side. Der blev hurtigt lavere 1-1,5 meter. Men jeg havde ikke en chance for at stå fast. Jeg svømmede, hoppede, træk og slæbte mod sten-øen, 150 meter fra hvor jeg gik i. De sidste meter ind var jeg træt og selv på 50 cm vand, flådede vandmasserne i mig og min rygsæk. Der blev brølet et lettelsens brøl, da jeg stod på stenøen. Grundet alt vandet i rygsækken, kom jeg til at flå en rem halvt af, men jeg fik rygsækken på og gik over til den rigtige ø.

Jeg gik 200 meter til enden af øen. Stod og så på den sidste del af floden. Her kunne jeg starte bedre, og jeg havde 300 meter til at komme over. Jeg gik i, så klar til at svømme alt hvad jeg kunne. Det var heldigvis ikke nødvendigt, jeg kunne gå over med rygsækken flydende ved siden af mig.

Hvor var jeg glad for at være over, bar rygsækken op ad en skrænt til lidt skov. Så snart der var et område det var tørt, skyndte jeg mig at tage alle ting ud af rygsækken, for at se om der var vand i noget, det var det heldigvis ikke.

Jeg var kold og kunne mærke lidt småknubs, jeg havde fået. Jeg tog mig alligevel tid til at ringe til kæresten og sige, alt var ok. Jeg ved hun sidder og følger med på gps tracker, og hun kan se på satellitbillederne og kort, at der var en stor flod krydsning. Når jeg har pakket det hele vandtæt og godt ned, er der ikke altid signal fra tracker’en, og der kan nemt gå mere end en halv time uden signal, indtil jeg igen får pakket om.

Så skulle jeg have tøj på og pakke igen. Det begyndte selvfølgelig at regne igen, så på med det våde regntøj og videre. Sådan en flodpassage tog 1,5 time, med pakning på begge sider og tøj skift. Helt utroligt så hurtigt tiden går.

Gik videre, pænt våd og i regnvej. Ikke det bedst terræn og gå i og grundet kulden, gjorde min højre fodrodsknogle ondt, når den smuttede en gang i mellem.

Kl. 15.30 var der en lejrplads, en sort sky var på vej igen. Så jeg stoppede for i dag.

Jeg var startet kold og sluttede kold og våd. Alt er bare fugtigt, så først skulle der pakkes ud og laves varmt vand. Så måtte jeg flytte rundt på ting og prøve at tørre dem lidt. På den måde kunne jeg genvinde lidt plads i teltet. Varmen kom tilbage, da der kom varm mad og the i maven. Jeg fik syet remmen ordentlig fast på rygsækken igen og humøret kom stille og roligt tilbage. Pludselig brød solen frem lidt over 18, jeg kikkede ud, blå himmel, hvad er det. Jeg sprang i bukser og myggejakke, ud det gik. Op med solceller og tøj, poser, underlag og støvler blev fordelt rundt på træerne. Solen varmede lidt, og der var også en svag vind, helt perfekt. Var jublende glad, bare det tørre lidt gør underværker. Nu håber jeg på et par timers sol og tørvejr.

Hvis det går ok i morgen, skal jeg forhåbentlig krydse den sidste store flod i et stykke tid. Har ikke lyst til alt for mange af de store her.

Det har været en dag præget af mange tanker om rute valg, det kan ikke gøres om nu. Jeg har brugt mange krafter i terrænet og kikket meget ned. Dog har der været mange småfugle og et par egern, til at give lidt liv og sjov ind i mellem. For ikke at forglemme den vildeste flodpassage, jeg har lavet i mit liv, endnu.

Spørgsmål:
Peter Madsen
Hej Erik,
Tak for dine spændende opdateringer!
Jeg overvejer kraftigt at købe en Fjällräven Kajka 75 som erstatning for min gamle Norrøna-rygsæk. Nu kan jeg se at du bruger en Kajka 100. Kan du anbefale rygsækken til vandring, og hvorfor vælger du en så tung rygsæk, når du ellers går meget op i vægt? Kan du også anbefale et par godt, kraftige vandrestøvler til hård fjeldvandring?

Mange tak for din kommentar Peter.
Indtil videre er jeg meget glad for Kajka. Ja jeg går op i vægt, men bruger ikke ret mange rene letvægt produkter, faktisk kun telt og et af liggeunderlagene. I mine overvejelser op til turen, kikkede jeg på mange rygsække. Jeg vidste, at jeg ville blive tung efter hvert depot og med riflen jeg lagde ud med, derfor skulle rygsækken kunne rumme en del.

Ud over det skal den kunne holde til 3 måneders intens brug. I min research til turen, så jeg en anden mand der gik her oppe, hans letvægts rygsæk gik i stykker første uge. Jeg syede lidt på min idag, den er slidt nogle steder. Men det er også mange dags brug nu.

Jeg havde også et kraftigt ønske om at flytte en del af vægten om foran for at få bedre vægt fordeling, noget jeg satte pris på i militæret. Mit problem med at finde en rygsæk var især volumen, jeg personligt synes at en rygsæk skal kunne rumme noget, så hellere spænde den ind, end jeg skal have alt for meget uden på.

Kajka så jeg ved Friluftslageret en dag, vi netop stod og diskuterede rygsække, og jeg hørte deres forslag. Kajka tiltalte mig, fordi vægten ikke var så høj i forhold til, hvad jeg skal have med. Den har mange fede detaljer, især sidelommerne elsker jeg. Fordi i pauserne lægger jeg rygsækken ned og sidder på rygsække, så er det super let at komme i sidelommerne og de kan have en del. Jeg synes også bæresystemet er godt.

Så da jeg arbejder sammen med Fjallraven, gik der ikke lang tid til jeg havde en Kajka og teste af op til turen. Da den har klik spænder på skuldrestropperne, var det let for mig at lave min kamerataske så den kan klikket let på og hænge foran, med en del udstyr.

Kan kun sige super fed rygsæk, vildt med alle de detaljer den har.

Vandrestøvler
Jeg har gået en masse i Meidel støvler, har et blogindlæg liggende om alle dem jeg har gået i, søg på Meidel.

Nu går jeg i Hanwag, da jeg arbejder sammen med dem. Jeg elsker deres kvalitet. Jeg har gået i tre forskellig modeller, der alle har deres fordele. Den jeg går i nu, er jeg imponeret af kan klare at være så våd, som den er og få tæsk hver dag. Den hedder Hanwag Lhasa

Jeg håber det kan bruges.

Erik

Dag / Lejr: 31/26
Pos: 20 67 50.302 / 147 44.533
Km / Km i alt: 12,7 / 372,4 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis noget mere.
Højde: ligger i 703. Gået ned fra 832, på vej opad igen den sidste time.
Tid gået: 08.25-15.30
Vejr: 5-8 grader. Frisk til hård vind, mange skyer og byger. Sidst på dagen, kun en brise, forsat mange skyer, meget lidt sol en del byger.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Share this post

Comments (2)

  • Hej Birthe
    Tusind tak for din kommentar. Det er nogle gode små og lettilgængelige øvelser du nævner.
    Jeg har vist aldrig har skrevet om, at jeg laver meditation hver dag. Jeg er udfordret i min meditation, men det er en del af yoga, jeg gerne vil tage til mig, så jeg prøver igen og igen. Her arbejder jeg også med alle tankerne.
    Jeg laver 10-15 min meditation hver dag i teltet. Først laver jeg en lille krops scanning, så har jeg forskellige små øvelser.

    Jeg laver øvelser, der minder lidt om dit foreslag. Jeg laver en øvelse, hvor jeg sidder med lukkede øjne og lytter til alle lyde, uden at tænke over dem, bare lytte til så meget som muligt. Så jeg har fokus ud ad.
    En anden øvelse jeg laver, er fokus på min vejrtrækning, ind og ud. Så jeg har fokus indad.
    En tredie øvelse jeg laver, er den “glade kroejer”, hvor jeg siger velkommen til alle tanker, ser på dem og lader dem passere videre.

    Men tro mig, det er forsat svært at lukke ned, bare de minutter. Da jeg var i Indien på yogalæreruddannelsen med Simon & Soham fra Hamsa Yoga studie, var der 45 min meditation hver dag, det var en udfordring for mig, så jeg øver mig, meget.

    Tak for dine input.
    Erik

  • Hej Erik

    Tak for en skøn blog, som jeg nyder rigtig meget.

    Den 13. juli gjorde du dig nogle overvejelser omkring ro i hovedet. Jeg kan fortælle dig, at du er helt normal. 🙂 Mange mennesker oplever, at hjernen kører konstant og er ikke klar over, at det kan være anderledes. Det gode nyhed er, at du selv er herre over det 🙂 Man kan lære at sætte hjernen på pause og få ro i hovedet. Men det kræver øvelse. Den anden gode nyhed er, at det oftest er lettest at lære, når man opholder sig i naturen 😉 og bruger sine sanser.

    Hvis du har lyst, kan du jo prøve denne lille øvelse, mens du holder pause: Se på landskabet omkring dig og ret din opmærksomhed på, hvordan vinden påvirker naturen omkring dig. Når din hjerne begynder at kommentere på det, du ser, så skyd tankerne til side og vend opmærksomheden tilbage til vinden og naturen. Lav øvelsen så længe du har lyst.

    Du vil nok opleve, at der kun går få sekunder inden den indre kommentator sætter ind. Det er helt ok – det er jo det din hjerne er vant til. Lige som du oplever, at det tager ca. 30 dage, inden du oplever ‘hverdag’ på dine ekspeditioner, så skal der også øves en del, inden det bliver hverdag for tankerne at holde pause.

    God tur videre 🙂

    De bedste hilsner
    Birthe

    Birthe Drews

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Start typing and press Enter to search

Shopping Cart

Ingen varer i kurven.