Lagenpose, Thermolite® Reactor™ Fleece, fra Sea to Summit [anmeldelse], collage af billeder, med Erik B. Jørgensen på tur og bruger lagenposen

Lagensovepose, Thermolite® Reactor™ Fleece, fra Sea to Summit [anmeldelse]

Mit råd til alle der sover i soveposer er, brug nu en lagenpose/inderpose/liner.

Det er der flere grunde til:

  • Det giver mere varme
  • Sved og skidt sætter sig i lagenposen, den er let at lufte og vaske.
  • Du kan bruge din sovepose i flere sæsoner, ved at skifte tykkelse på din lagenpose

Hvis du vil lære alle mine gode råd og fif om at holde varmen i soveposen, kan du læse det her:

Samt hvordan du vælger soveposer og inderpose, samt se hvad jeg har og har haft igennem tiderne: Valg af sovepose (råd, fif og anmeldelser)

Her er også masser af små gode fif og tricks, til at gøre livet mere behageligt i soveposen.

Jeg vil her anmelde en lagenpose til den koldere periode af året.

 

 


Thermolite® Reactor™ Fleece, fra Sea to Summit

Igennem mange år har jeg brugt en fleece lagenposen om vinteren. I mange år var det en ”Ajungilak” fleecepose som jeg forsat har. Den vejr ca. 1 kilo og har holdt mig varm på mange vinterekspeditioner og ture.

Min I forbindelse med “2. Thule til Thule ekspedition“, vores 100 dags hundeslædeekspedition i Nordgrønland i 2019, skulle vi havde nye soveposer og lagenposer med, da det ville blive pænt koldt. Vi blev forslået Thermolite® Reactor™ Fleece, af Friluftslageret. Et materiale der minder lidt om fleece, men har hulefiber, der giver mere luft i materialet og derved er varmere, med en vægt på små 400 gram og temperatur forøgelse med 15 grader, var det meget interessant.

Jeg testede den nogle gange, og den var så lækker, blød og varm at lægge i, så den kom med på vores ekspedition. Ja vi sov som en drøm, i vores lagenpose ned i vores soveposer (Tempelfjord fra Helsport), helt ned til minus 50 grader.

Vi brugt vores lagenposer i 96 døgn og jeg har efterfølgende (efter et par vaske af lagenposen) brugt den her hjemme om efteråret, vinteren og foråret. Jeg bruger den på mine mange mikroeventyr og ture om efteråret, vinter og foråret, når jeg har brug for lidt mere varme. Det gør jeg kan bruge min Passion Three sovepose fra Nordisk (anmeldelse her), hele året rundt herhjemme. Fordi om sommer bruger jeg min lagenpose af silke eller bomuld, min silke er Mummyliner, Cocoon 100% silke, lagenpose (anmeldelse her!)

Jeg er virkelig glad for min Thermolite® Reactor™ Fleece, den holder så godt og materialet er så varmt og lækkert. Jeg kan næsten ikke se jeg har brugt den så meget. Så den skal følge mig på mange ture i fremtiden.

Der er dog en ulempe!!! Der er kommet nogle nye modeller, hvor de har fjernet den halv lynlås i siden, som der er i vores model ” Reactor™ Fleece”. Det er en skam, fordi når man skal ned i mange soveposer om vinteren, kan man lægge sig ordentlig ned i alle soveposen og lagenposen og så lyne dem, og til sidst lyne lagenposen. Det samme når jeg skal ud af igen, kan jeg lyne op inden fra. Det er ikke en katastrofe og de nye modeller kan fåes lettere og er lidt bredere. Så vil du have lynlås, skal det være ”Reactor™ Fleece”

Min kæreste er selvfølgelig også kommer i en Thermolite®, men i modellern ”Reactor Extreme Liner”, hun bruger den bare hele året rundt, stort set.

 

Data: Thermolite® Reactor™ Fleece

Billede af Lagenpose, Thermolite® Reactor™ Fleece, fra Sea to Summit
  • Materialer: Thermolite® 110 gram/m2
  • Temperaturtillæg/forøgelse: 18 °C
  • Bredde, skulder: 70 cm
  • Længde: 200 cm
  • Vægt: 420 g (min vejr 400 gram)
  • Snørelukning i hætten
  • Lynlås i siden, 1/4 længde
  • Kan maskinvaskes
  • Pris ca. 550-600 kr.

Alle model af Thermolite® fra Sea to Summit

  • Thermolite® Reactor Extreme Liner, plus 15 °C og 399 gram, pris ca. 450-500 kr.
  • Thermolite® Reactor Compact Plus Liner, plus 11 °C og 263 gram, pris ca. 420 kr.
  • Thermolite® Reactor Mummy Liner, plus 8 °C og 248 gram, pris ca. 400 kr.

    P.S: HUSK at tage Temperaturtillæg/forøgelse, med et gram salt. De giver ekstra varme og en del, men jeg føler ikke jer får så mange grader.

     

     


    Jeg håber det her kan hjælpe dig til at finde en god inderpose.
    Erik

     

    Relateret indlæg

    Støt det jeg laver!

    Hvis du vil støtte det jeg laver og ønsker at købe grej online, så støtter følgende butikker mit arbejde (for at støtte skal du gå igennem de her links):

    De er alle affiliate link. Handler du via et af linkene støtter du mig. Husk dog at tjekke priser. Du kan altid søge direkte i Google, hvis du hellere vil det!
    Affiliate aftale, hvad er det? Hvem støtter mig! Kan du læse mere om her!

    Tilbage til Indholdsfortegnelse

    Indlægget er opdateret: 16. december 2025

    Relaterede indlæg

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *