Det var ikke fordi natten øgede mit humør, de gange jeg var vågen pissede det ned. Først tidligt på morgen stilnede det af. Så igen var det en råkold morgen, dog så skyerne lidt lettere ud i dag.

Jeg valgte at gå i regntøj igen, så godt så det heller ikke ud. Det værste var jeg skulle starte med at tage våde strømper på, det hader jeg. Men støvlerne er helt gennemblødt, så tørre sokker vil vare 2 min.

Da jeg så rask og fredigt gik af sted, var det direkte ind i tuer og vådområder. Det er ikke fordi, at det er blevet mere tørt de sidste par dage.

Jeg trak ned mod floden og kunne endelig følge den efter 40 min. Floden var blev bredere og mere bevokset på det sidste, det giver altid håb for godt terræn og dyreveksler. Igen tog jeg ikke fejl og kunne faktisk nyde de næste timer. Fik et langt stykke med ok is, frem mod middag.

Jeg var så vild, at jeg til middag, mens jeg spiste mit knækbrød, vred mine sokker, så de kun var våde og ikke gennemblødte.
Ren luksus, eller måske ikke, fordi jeg har været så våd de sidste dage er jeg begyndt at få skrabesår på toppen af tærerne. Med lidt beskidt vand og sokker der køre frem og tilbage, var det på vaklende skridt jeg gik videre. Det skulle bare gåes varmt igen.

Den 4 time, vil jeg ikke huske for noget godt. Jeg kom ind i noget meget tæt buskads, og det havde lige været oversvømmet. Overalt lå der et tykt lag mudder, der åbenbart havde den opgave at prøve at holde mig fast. Jeg behøvede ikke at synge her, fordi andre dyr er ikke så dumme, at de er her. Tror jeg bandede og prustede så ingen var itvivl om, hvor jeg var.

Alting har en ende, heldigvis i det her tilfælde også. Der kom et godt og flot stykke mere, og jeg så et par ravne, måger og ryper, næ nej liv. Livet var nu ikke så galt. Selv solen så jeg en sjælden gang i mellem, nu håber jeg solcellen bag på rygsækken fanger det.

Enden kom igen, fordi foran mig var en ordentlig side elv, og der var godt nok gang i vandet. For anden gang i dag var det på med vadestøvler. Ja jeg ved godt jeg er våde i forvejen, men det kan faktisk godt lade sig gøre at blive mere våde.

Jeg gik i vandet et bredt sted. Det så bedst ud, og det var ikke særlig godt. Jeg var i højt beredskab, og det blev også nødvendigt fordi de sidste 5 meter stod vandet mig til midt på lårene, presset var voldsomt mod min krop og hvert skridt var en kræft anstregelse, og jeg skulle være helt sikker på, at det andet ben og staven stod godt fast, imens jeg flyttede det første ben, så det tog tid. Herligt at være over, endnu mere våde. Selvfølgelig var jeg træt og ønskede en drone eller et robotskellet til min rygsæk, jeg kan drømme om mange ting i løbet af dagen. Men her var så smukt. Kikkede jeg op, var der de store vidder, sne på bjergene, livsfarlige skrænter. Omkring mig var der bare spredt buskads, og ind i mellem var der det finneste lag sten med tørt græs og blomster, fladt som et stuegulv. Det var sagen, og jeg fløj afsted eller humpede, eller hvad jeg nu kan kalde det.

Tænk sig det blev bare ved med at være flot og fladt. Jeg var igennem nogle små områder med granskov, som var lige så betagende. Den sidste pause kom solen også frem. Det var jo lige før livet var skønt, ind til jeg gik igen, for hulen de tær gør ondt.

Jeg havde klart mig fint frem, har ca. to dage til depot 2. Jeg kan ikke gå det hurtigere og afstanden er mindre, end jeg plejer at gå. Så da der var den vildeste lejrplads, blev bremsen hugget i.

Jeg nærmeste flådede mine støvler og sokker af, det var dejligt. De er godt nok også røde oversiden af mine tæer lige bag neglen, bløder også lidt.

Fuglene sang, solen skinnede ind i mellem og der var en frisk vind. Lejren lå højt på en flad slette, så havde hente vand før jeg slog telt og lavede et stort tørrestativ af gamle træer der lå her på sletten. Tror der har været en stor skov brand her for mange år siden.

Der er helt ubeskriveligt smukt her, jeg kan se 30-40 km og har en kæmpe dal der kommer ud over for mig, der er slette, skov og buske samt floden der bugter sig mellem det hele. Det er klart det flotteste sted på turen, indtil videre.

I teltet plejede jeg tærerne, svært at sidde i skrædder stilling fordi tærerne så rør underlagt. Og jeg sender positive tanker til min solcelle.

Sender mange kærlige hilsner til min “svigermor” Lone og hendes søster Karen, hver gang jeg tager maden til næste døgn. De var simpelthen så søde at hjælpe mig med at pakke mad til 90 dage, før jeg drog afsted. Jeg er dybt taknemmelig. Ellers har jeg lavet en lille liste, hvad jeg ville lægge af og sende retur, ikke meget. Men har et videokamera der er i stykker, kan lægge en jakke og nogle småting. Overvejer seriøst at skifte riffel til en revolver. Vil være bedre i det tætte buskads og lettere. Ville ikke gøre noget at være et par kg letter.

Og så et spørgsmål til alle jer der følger mig?
I næste uge skal jeg at tage en beslutning om, om jeg vil gå hele vejen eller tage en gummibåd/kano ud af Noatak River, de sidste 275 km i luftline. Der er dog forsat 500 km til fods foran mig, før jeg er der, hvor jeg vil kunne skifte til at sejle på floden.

Mine sidste depoter skal snart flyves ud, og dér skal jeg afgøre, om der skal en lille gummibåd eller kano med.

Hvad synes du vil gøre turen mest spændende? Forsat gå det sidste stykke, eller padle de sidste km ud, og dermed lave en ny aktivitet. Skriv gerne hvad du synes, enten her under eller i en mail til mig (erik@komud.dk)

Jeres spørgsmål:
Peter Madsen:
Jeg kan se at du bruger InReach til tracking, men hvad bruger du til at uploade de lange beskrivelser og billeder? Jeg mener kun min egen inReach Explorer kan sende og modtage SMS (160 tegn)? Der er korrekt InReach er kun til SMS og tracker.

Jeg skriver på min iPad eller iPhone, alt sætter jeg ind i en mail, som jeg sender til en hemmelig mailadresse til min blog, som så laver et automatisk indlæg.

Når jeg sender, bruger jeg på den her tur en Iridium A-9555 Satelitte telefon sammen med en Iridium, Wipipe, en enhed der laver trådløs wifi. Så kan jeg sende mailen via Iridium’s mailprogram, der komprimerer det hele.

Det kræver to forskellige batterier og lader, så for at holde alt det kørende har jeg solceller med.

Jeg ville se på Iridium GO, som kommer her i slutningen af juni, den har alt i en, tracker, modem og telefon.

Hvad koster det så?
Den løsning jeg har koster ca. 10.000 for telefon og wifi. Solceller er der for ca 5-6.000 kr. Så skal du have eller leje et SIM kort, koster 300 kr om måneden. Forvent at det koster ca. 30-80 kr at sende hvert indlæg.

Den nye Iridium GO skulle vist kun koste 6.000 kr og så kan du nøjes med mindre solceller. Så det bliver lidt billigere.

Held og lykke, det er meget dyrt og omstændigt.

Birger Elmedal:
Hvilken rygsæk bruger du?
Fjallraven, Kajka 100 liter

Erik

Dag / Lejr: 15/12
Pos: 68 42 595 / 144 45 559
Km / Km i alt: 17,1 / 185,6 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftliner, går praksis lidt mere.
Højde: ligger i 813 meter. Gået ned fra 953
Tid gået: 08.30-15.10
Vejr: råkold morgen, 5-8 grader, mange skyer, dog virkede det lidt lettere i dag. Dag 90% sky dække, så faktisk blå himmel, lidt sol. Efter middag 50% sky dække, 10-15 grader, sol og en frisk vind.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020