Regnen faldt tungt hele natten. Jeg selv sov ikke godt, drømt og vågnede hele tiden.
Der var ikke andet for og end at stå op klokken 7 som altid, det var virkelig råkoldt, så det lokkede ikke.
Da jeg var ude, var det hele også vådt, skyerne hang lavet. Men det vilde var der var nysne på alle bjergtoppene i nærheden, kan godt forstå det var råkoldt.

Vejret så godt nok ikke for lovende ud. Det kan jeg ikke gøre noget ved, men påklædningen kan jeg, så på med regntøj og gators.

Jeg forlod det flotte område jeg havde sovet i, ved at gå over endnu en god bakke. Hele området her er en stor slette med mange søer.

Dyreveksler fra rener holdt højde, det gjorder jeg også. Var ikke hurtigt terræn men heller ikke værst. Jeg kunne hele tiden kun se 300-400 meter frem, fordi det går hele tiden op og ned i små bølger, så kommer der en lille kløft, hvor der er rent nogle hundre tons sten ud igennem tiderne, som laver nogle tunger ud, de helt gamle er groet til.

Der er også flere små elve der kommer ned, dem skulle jeg også over. Hele dagen holdt jeg let venstre, da dalen jeg følger drejer stille og roligt mod syd. Jeg holdt mig ca på samme højdekurve, da floden ikke så ud til at være bedre at gå nede ved. Der var meget is og oversvømmet områder.

Der sket ikke meget dagen igennem, terrænet var helt det samme og der var dødt for liv, så ganske få småfugle, har ikke set en rype, måge eller noget gående dyr. Har heller ikke set en eneste kaste stang fra elg, de sidste 3 dage.

Jeg kom til at tænke på en anden sjov ting ved rener, jeg ikke nævnte sidst. De går ikke af vejen for at spise mus, æg, fugleunger eller hvad de nu får fat i. Det vidste jeg faktisk ikke inden den her tur. Nu kan jeg bedre forstå de sjove klip på nettet, hvor jeg har set fugle angribe rener og jagte dem omkring.

Det forklarer også meget godt den adfærd fugle har over for mig, mågerne angriber, de små fugle piper konstant op, hvis jeg er tæt på. Jeg har altid tænkt på, hvorfor er de bange for mig. Ja lige ud over at mennesket altid har slået alt ihjel.

Over mig hang de tynge skyer og truede med mere regn og vinden tog til i løbet af dagen. Terrænet ændrede sig også fra middags tid, ikke til det bedre, alt blev mere og mere vådt og der kom mange tuer. Det blev bare hårdere og hårdere at gå.

Jeg skulle virkelig arbejde med motivationen, og jeg har snart brug for sol, så jeg kan få lavet noget strøm, ellers kan jeg heller ikke læse og skrive. Jeg var så uheldig at min ene solcelle gik i stykker på første dagen, så jeg mangler over 33% af min strøm kapacitet. Skulle gerne få et nyt om 7-8 dage, når jeg kommer til Arctic Village.
Derfor skævede jeg mange gang op, men solen forblev skjult. Til gengæld kravlede skyerne bare længere og længerne ned, for igen at åbne sluserne klokken 15.

Der gik jeg, totalt våd igen, mine sokker og støvler var gennemblødt, kræfterne var væk, de mange tuer havde kørt mig ned. Så da jeg pludselig så en mulig lejrplads, slog jeg til, da jeg virkelig ikke har set mange mulige lejrpladser i dag.

Nu sidder jeg igen i mit telt. Jeg er virkelig glad for pladsen i teltet de dage her, så mit tøj bare kan tørre lidt. Utrolig med alt det regn. Men helt klart den kedeligste dag på turen, indtil videre.

Jeg er overbevist om solen skinner i morgen, hører du mig vejr?

Erik
P.S: søde vejr, hold nu op med at regne. Sol er sjovere for os alle, synes du ikke?

Dag / Lejr: 14/11
Pos: 68 49 388 / 144 29 855
Km / Km i alt: 16,6 / 168,5 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftliner, går praktisk lidt mere. Højde: ligger i 953, kom ned fra 1140
Tid gået: 08.25-15.15
Vejr: 5-8 grader. Tynge lave skyer. Regn hele natten. Dryp i løbet af dagen. Regn fra klokken 15. Nysne på alle de høje bjerge.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020