Dagen startede allered kl 03.35 jeg vågnede og kunne se solen igennem teltet. Jeg blev nød til at stå op og sætte min store solcelle op. Kunne lige tisse af samtidigt og på hovedet i posen igen.

Om det var derfor eller hvad der skete ved jeg ikke fordi jeg vågnede første 07.35. Hvad var nu det, uorden i dagen, panik, allerede bagude, autisten var allerede i gang. Når ja husk nu det er din tur, og jeg kan gøre lige hvad jeg vil. Men jeg var bag ude.

Det hele blev klaret i roligt men bestemt tempo. Dejligt at kunne trække i normale bukser og tag solcreme på, selv tæerne virkede nogenlunde. Jeg kunne i hvert tilfælde forkæle fødderne med helt nye sokker og tørre støvler, smurt ind i Helosan som skosværte.

Dagens etape startede lige så bedårede som lejrpladsen. Næsten fladt underlag i et åbent område med store spredte arktiske grantræer, de er meget høje, men grenene er ikke ret lange, så de er meget tynde og tætte.
Det duftede af forår og småfuglenes agressive fløjten lød efterhånden som om, jeg forstyrrende dem ved deres reder eller unger. De har altid travlt med at pippe op og holde øje med mig, når jeg kommer. Alt sammen i det lækreste vejr, mit strøm-hungrende hjerte græd af lykke.

Sådan holdt det på i tre timer, godt underlag, med nogle ture op og ned, lidt ved floden og lidt i skoven. Men underligt nok er her helt tomt for store dyr.

Fra time fire kom virkeligheden igen, en del tuer men tørt, direkte ind i tæt skov og buskads og en flod krydsning af de lette.
Det blev lidt bedre igen men aldrig helt godt. Jeg måtte slå nogle ordentlige sving i dag, fordi kom jeg for langt fra floden, blev det vådt og for puklet. Omvendt tæt på floden går det op og ned og i en del tæt buskads, så jeg ikke kan orientere mig så let. Jeg kikker på bjergene og lytter efter floden og prøver at gå den optimale vej ud fra det.

Stille og roligt blev det mere åbent og dejligt at gå igen, nu var jeg bare nået til det stadie hvor, jeg drømte rygsækken alle mulige steder hen.

Jeg har dog haft selsskab i dag af usandsynlige mange små myg, der smiler og synes, jeg er det lækreste i verden. Det kan de have ret i, men det var så mange. Hver gang jeg holdt pause eller satte mig kort, var det sort omkring mig. Underligt nok, brugte jeg ikke myggecreme idag, synes ikke rigtigt det virker, og når jeg går stikker de ikke. Heldigvis klør stikkene forsat ikke.

Dog er myggene altid en plage når jeg slår lejr, i dag på en slette nede ved en biflod. Med alle de myg kan jeg ikke sidde uden for. Så jeg sidder i telt i underbukser og sveder. Går lige en tur rundt omkring teltet og får lidt luft, men mygene er der lyn hurtigt.

Hvad får jeg tiden til at gå med i teltet. Så snart teltet står, sætter jeg mig ind og pakker alt ud. Alt har sin faste plads. Så sætter jeg vand over, først til the og bad, mens jeg vasker mig ude, koger jeg vand til mad.

Min mad nyder jeg nyvasket, mens jeg skriver i min lille notes bog om dagen og ting jeg skal huske. Så har jeg lidt tid til småting og ca. 30 min let træning eller yoga, altid en del udstrækning. Har jeg strøm hører jeg et podcast i mens.

Her fra skriver jeg dagbog, i mens spiser jeg ekstra slik og hvad jeg ellers har af snacks og drikker meget the.
Når alt er sendt, har jeg kontor tid med koordinere med alle min hjælpere, og der skal ringes rundt.

Så har jeg et par timer til at læse, lave små reparationer og hvad jeg ellers finder på, samt jeg spiser igen.
Før jeg går i seng, er det morgen i Danmark og min kæreste får et kald over satellit telefon eller andre, jeg skal snakke med. Prøver at være i seng kl 22 så jeg får godt med søvn. Jeg dykker lidt mere ned i det hele senere igen.

Det er lige gået op for mig, at grundet en anden placering af depot 3, så har jeg forsat 90 km i luftline ned langs det her delta. Der er en der begynder at drømme om tømmerflåde. Håber at komme til depot 2 i morgen.

Og spørgsmålet fra i går til alle jer der følger mig?
I næste uge skal jeg at tage en beslutning om, om jeg vil gå hele vejen eller tage en gummibåd/kano ud af Noatak River, de sidste 275 km i luftline. Der er dog forsat 500 km til fods foran mig, før jeg er der, hvor jeg vil kunne skifte til at sejle på floden.

Mine sidste depoter skal snart flyves ud, og dér skal jeg afgøre, om der skal en lille gummibåd eller kano med.

Hvad synes du vil gøre turen mest spændende? Forsat at gå det sidste stykke, eller padle de sidste km ud, og dermed lave en ny aktivitet. Skriv gerne hvad du synes, enten her under eller i en mail til mig (erik@komud.dk)

Erik

Dag / Lejr: 16/13
Pos: 68 35.630 / 144 56.794
Km / Km i alt: 16,2 / 201,8 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftliner, går praksis lidt mere.
Højde: ligger i 730, gået ned fra 813
Tid gået: 08.50-15.05
Vejr: juhu høj sol, næsten ingen skyer 15 grader. Let til frisk vind fra syd.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020