Må nok erkende at sommeren er over, da det igen var en kølig nat. Må til at lukke telt og sovepose mere til.

Snakkede lidt med min evigt hjælpende hånd, Niels her til morgen. Hvor efter jeg kunne gå mod depot 5. Jeg var lidt spændt på, hvad der ventede mig, ud over et åbent landskab.

Jeg havde besluttet at bruge det sidste strøm på min iPhone, idag skulle der gåes med underholdning i form af P7 Mix Maraton om Prince, er vild med de programmer.

Så der var funck fra starten. Om det var den funcky musik, min erfaring med terrænet eller rent held, så kom jeg meget lettere igennem dagen, end forventet eller håbet.

Det første stykke var tuer og tuer, det i sig selv giver funcky bevægelser. Jeg ramte en lille biflod, jeg kunne vade over. Så skulle jeg op i terrænet. Min vurdering var, at det var bedst at trække over mod floden på nogle høje der. Floden var forsat i en slugt, men højene gjorde det hele lettere, det var kun buske med slette imellem.

Der efter åbenbarede det flotteste terræn foran mig, terrænet blev fladt og vådt, men foran mig kunne jeg se floden og i baggrunden bjerge, et af bjergene var kæmpe og dækket af sne. Det er Alaska.

Jeg gik ned til floden og fandt lidt dyreveksler og vådt terræn, men tempoet var fint. Tilslut trak jeg igen over nogle bakker, og der foran mig lå Chandlar Vejarbejder station. Jeg gik ned over landingsbanen, som vi brugte, da de første depoter og jeg selv blev fløjet ud.

Jeg kan mærke på mig selv, at det betyder rigtig meget for mig at være her. Var i godt humør, mens jeg blev klogere på Prince. Jeg havde oven i købet set flere ryper i dag og tre ællinger, som jeg desværre fik stresset til at hoppe i floden, så ud til de klarede den.

Da jeg ramte Dalton Highway og gik mod vejarbejder station, stoppede en af de ansatte i sin store pickup ud for mig. Han skulle høre hvor jeg kom fra og jeg skulle være velkommen. Jeg kunne ligge i mit telt oppe bag ved. Jeg fandt heldigvis mit depot 4, hvor jeg satte det for 38 dage siden.
Da jeg havde udvalgt min telt plads, gik jeg ned til værkstedet for at hente vand.
Jeg blev taget super godt i mod af samme mand fra vejen og de to mekanikere. Vi fik en snak om min tur, de ville gerne høre noget.

Jeg fik strøm stik ud og lånte USB lade stik og de tilbød mig et bad og tøjvask. Det var jeg klar på, så jeg hentede mit tøj. Fik et dejligt bad og sat mit tøj over. Jeg gik rundt i regntøj, da resten var til vask og satte telt op og indrettede mig. Senere var jeg oppe og sætte mit tøj i tørretromleren og på værkstedet og snakke. Her mødte jeg også nogle af de andre. Jeg fik cola og mere snak, ikke dårligt.

Her til aften har jeg fået styr på mine ting. Snakket med piloten Jeff, han har ikke kunne lægge de andre depoter ud endnu, men gør det snart. Han fortalte mig lige det har været den mest regnfulde sommer nogen siden, så der er nogle ting, der begynder at give mening.

Nu sidder jeg i en store pickup nede ved værkstedet. Her kan jeg lade nogle af mine andre ting med 12 volt og sidde og hygge mig. Livet er godt. Sikke en kontrast at komme fra benhårdt arbejde helt alene og pludselig være her og få alt den hjælp og støtte.

Ude på vejen kommer den en lastbil efter den anden forbi, på vej til eller fra de store oliefelter med grej, samt der er en del autocamper.

Der har endda været et lille fly nede på landingsbanen og en helikopter der flyver rundt med folk fra to autocampere. Der er sørme liv her. Jeg skylder en kæmpe tak til folkene her ind til videre, sikke en modtagelse.

Jeg holder fri i morgen og ligger over her. Kan mærke at gå 14 dage i træk er for meget, den halve hviledag jeg havde var ikke nok. Samt det har været noget af en etape her til, den vil jeg aldrig glemme.

Lejrer rutiner, del 3.
Når jeg våd efter mit “bad”, sidder inde bag myggenet og laver en hævn kampagne på de myg, der er kommet med ind, kan jeg få lidt tøj på og nyde min the. Imens noterer jeg dages begivenheder i min notesbog, km, pos. osv. Det er en god måde at prøve at huske alt på. Jeg noterer også km, til næste punkter og andet information til dagen efter.

Hvis jeg har strøm, hører jeg en times podcast, mest P1 programmer, mens jeg spiser, laver let udstrækning, let styrketræning eller yoga. Ved ikke om jeg kan tillade mig at kalde det træning, men et forsøg er det.

Der er altid noget vedligeholdelse og små ting der skal ordnes også. I mens kan jeg nyde udsigten ud af den åbne telt indgang. Har jeg tøj ude, går jeg ud og vender det.

Efter en times tid skriver jeg blog og vælger billeder. Det tager hurtigt en lille time. Så kan jeg læse, skrive notater eller hvad jeg kan slappe af med. Imens drikker jeg alt den the, jeg kan og nyder det slik og godter jeg har tilbage fra dagen.

Omkring klokken 20 laver jeg 10-15 min meditation, en udfordring, jeg arbejder med. Jeg synes meditation er meget svært, men har prøvet ihærdigt over de sidste 1,5 år.

Så skal jeg heldigvis spise igen, jeg laver varm mad for anden gang. Mens jeg spiser, ser jeg et podcast eller læser.

Klokken 21, ringer jeg til kæresten. Dejligt at høre nyt hjemmefra, samt hun yder et kæmpe sekretær arbejde for mig, så jeg får kommentarer, mails, nyheder osv. ud til mig. Så er det tid til at indrette mig for natten.
(Beskrivelsen af lejrrutiner forsættes).

Erik

Dag / Lejr: 37/32
Pos: 20 68 04.564 / 149 35.244
Km / Km i alt: 14,9 / 466,3 km fra grænsen (+ 54,5 km ud til start). Alt i grove luftlinjer, går i praksis noget mere.
Højde: ligger i 1001. Gik fra 869, har været lidt højre oppe og ned igen.
Tid gået: 08.10-14.20
Vejr: 8-15 grader. Morgen sol og næsten ingen skyer. Fra middag en del skyer og små dryp. Hele dagen frisk vind fra syd.

Samarbejdspartner Alaska på tværs

Indlægget er opdateret: 10. december 2020