Sikke en dag, en ren drøm, næsten.

Morgen startede godt, selv om jeg havde sovet uroligt. Vi kom af sted ved 10 tiden og begav os op af Visttas dalen, fra vores dejlige lejr med udsigt over søen.

Så snart vi var væk fra vejen, blev stien smal og gik igennem et ualmindeligt flot landskab. Vi gik i lav birkeskov, med store åbne områder med højmose. Ind i mellem det hele, var der kik ned til den store flod og søerne. Over det hele står bjergene med ders sneklædte toppe. Juhu jeg knus elsker det.

Brokrøven gik foran mig, alt er perfekt så længe vi snakker og leger, gå stille er umuligt så er det umenneskeligt hårdt.

Dyrelivet har givet os mange store oplevelser idag. Først så vi en spætte rede, fra hullet i træet pibede det løs. De to voksne spætter sad klar med mere mad, i træerne ved siden af.

Kort efter hang en stor ørn, højt på himlen over os.

Vi fik besøg af flere farvestrålende småfugle. Det gjorder det hele endnu bedre.

Pludselig stod der rener ude i en af højmoserne, det troede jeg var godt, men nej. Karen var tosset og ked af at hun ikke kunne tag et godt billede af dem så langt væk. Hun gik surmulede videre og kikkede ned i jorden. Jeg prøvede at forklare at hvis alt var let, blev det kedeligt. Der ville komme nye oplevelse. Underligt hjalp det ikke på humøret.

Jeg kikkede frem til siden og der lå et stor elggevir, kastestang. Vi har talt om de sidste dag, at vi meget gerne ville finde et elggevir som kunne være vores minde for turen, havde aldrig drømt om vi ville finde det. Karen stormede af sted i den retning jeg gav. Grinene faldt hun om flere gange, før vi var fremme, ved den kæmpe kastestang. Nu var det lidt lettere at forklare at der altid kommer noget, når man kikker op og er glad.

Vi gemte geviret, så vi kan tage det med når vi går retur.

Vi havde flere mindre bække vi skulle hoppe over i dag, lidt sjove udfordringer. Ved den ene lå også et renkranie.

Sol har skinnet det meste af dagen, men på de åbne sletter var vinden bidende koldt og i læ rigtigt forår.

Til sidst på dagen, humpede Karen hun havde ondt i den ene hæl og skuldrene gjorde ondt, det var faktisk helt frygteligt. Så bløde far slog lejr klokken 14.15, på en lille bakke med den vildeste udsigt over flod, mose, skov og bjerge. Her har vi hygget som altid. Lige på nær de timer Karen var pisse sur over hun stadig ikke må komme ud i netundertøj, fordi hun skulle i skole på en søndag og det var så kedeligt at være på tur. Det tog kun et par timer at blive god igen.

Jeg var på foto safari i mens, fik pudset støvler, syet Karens handsker og Dino rygsæk, ude i solen.

Sidst på eftermiddagen var Karen glad igen og det var fantastik at være på tur, så vi har tegnet, leget og haft Friluftskole om termiske vinde, så ørnen kan stige op, uden at bruge energi.

I teltet sker der altid en sjov ting, der er meget statisk elektricitet, så Karens hår stritter i alle retninger. Dino er gået helt kold og har ligget og slikket sol hele eftermiddagen.

Endnu en god dag. Er vild med den dal, godt vi gik op her.

Erik

Dag/Lejr: 6/6
Dato: 14. juni
Km (grov luftlinie): 5,8 (ialt 42,9 km)
Vandre tid (med pauser): 10.00-14.15
Højde: 550 meter
Pos: 67 54 557 / 18 59 011
Vejr: 2-15 grader. En masse sol, lidt høje skyer. Frisk kølige vind fra syd på åbne steder.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger for børn og voksne og børn i naturen og friluftsliv, af Erik B. Jørgensen