Før jeg gik i seng, sad jeg og kikkede på kort. Der var ikke så langt til Abisko Turiststationen som forventet. Vi kunne godt gå der ned og nå toget og bussen videre til Nikkaluokta.

Jeg stod lidt før op og pakkede løs, før jeg vækkede Karen. Det lykkedes os at blive hurtigt klar og vi kunne gå lidt i 9.

Vi hyggede os ned af, området var flot, med skov og en stor elv til venstre. Karen tager en del billeder med sit lille kamera, idag fik vi lavet så Karen’s kamera også kan hænge foran på hendes bryst, det var hun vældig stolt af.

På vej der ned af mødte vi en hel del mennesker, langt de fleste med ingen ting eller en lille rygsæk, de måtte være på dagstur. Ganske rigtigt, kort tid efter var vi nede ved parkeringspladsen og Abisko Turiststation (tog stop). Det var noget hurtigere end jeg havde turde håbe. Nu var der 1,5 time til toget. Den tid brugte vi i det lune venteværelse, jeg fik ompakket og affald af, Karen var i skole, og vi blev vasket med fugtservietter. Efter det forlangt Karen igen at komme på Friluftskole, faren bliver helt blød om hjertet. Karen ville gerne have kort og kompas. Vi leger det ind, det er ikke meget, med fedt hun vil. Hun har lært nord er altid er op på kortet, hun kan få Nordpilen til at stå oven på nord i kompasset. Nu er jeg ved at lære hende at tage en kompaskurs, hvis tågen f.eks. er på vej ind. Så snart det bliver kedeligt stopper vi, hun skal bevare lysten.

 En sjov oplevelse i dag var, at stien var spærret med en lille stensætning og små pinde med skilte. Der var fare for stenstred ned i floden. En super god ting, men da jeg så ud var stien 2 meter bred og skrænten ikke særlig lang. Tænker tilbage på mine ture i Nepal, Alaska, osv. Så var det her en konge sti, i forhold til der. Men fedt at se de gør der sikkert for folk med alle forudsætninger her ude.

Turen i toget gik fint igen, med tegning, slåskamp og se på naturen. I Kiruna have vi også 1,5 time, var kort oppe i byen og købe et brød og en is.

Har snakket med to forskellige kinesere i dag, den ene da vi spiste is i 5 grader. Jeg tror han synes, at vi var sindsyge. Endnu mere da han spurgte, hvor længe vi skulle være ude. Det blev til fælles billede og det hele.

Videre med bus til Nikkaluokta det gik. Den flinke buschauffør lod os få Dino med.

Vel fremme i det kolde og blæsende Nikkaluokta gik vi op på fjeldstationen, jeg ville høre lidt om de havde hørt om snesituationen længere op ad. Der var ikke et øje i kiosk elle cafe? Indtil vi gik rundt hjørnet i cafeen, her sad hele personalet ved et kæmpe tv, der var sat op. Der var royalt bryllup. Jeg talte lidt med den ene dame, som forventede masser af sne fra ca. 700 meter og op.

Jeg ville gerne vandre 4 dage mere, enten mod Kebnekaise eller op i Visttas dalen. Da der er vildt mange mennesker i min optik her, så valgte jeg Visttas Dalen, da Kebnekaise alligevel er lukket med sne.

Tog lige et billede af Karen foran fjeldstationen, i hendes “Isbjorn off Sweden” trøje. Motivet på trøje, lige nøjagtigt er Fjeldstation og ruten op til Kebnekaise, det synes hun var sjovt.

Vi så til kanoen og udstyret, alt var ok. Så gik vi den korte tur over til starten af Visttas Dalen og slog lejr.

Igen har vi hygget og leget. Vi er klar til 4 dags vandring mere, så forventer vi at starte med at padle, så vandrer vi senere igen. Dejligt at være flyttet her over, nu er vi os selv igen og herre over hvad vi vil.

Erik

Dag/Lejr: 5/5
Dato: 13. juni
Km (grov luftlinie): 4,7+1,5 km (ialt 37,1 km)
Vandre tid (med pauser): 08.53-10.45 og 16.45-17.05
Højde: 484 meter
Pos: 67 51 706 / 19 02 146
Vejr: 2-6 grader, en del sol og lave skyer. Frisk kølig vind fra syd. Meget kort snebyge.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige

Indlægget er opdateret: 19. februar 2021

Bøger om friluftsliv/outdoor, natur, ture og ekspeditioner, for børn eller om børn, "Far og datter i Vildmarken" bøger af Erik B. Jørgensen