Dagen i dag startede som altid dybt i sovepose med et vækkeur der river en ud af drømme land. Jeg brølede ”God morgen” intet svar. Igen og igen OG IGEN intet svar, øv. Så var der kun en vej ud af den varme sovepose og ud for at vække de andre. Var en flot morgen med sol, men en iskold vind. Kun udnyttet ude tiden til at få tisset af.

Aftale var vi skulle være klar til at gå ud af teltene kl. 9, der var alle i gang. Men vi er meget langsomme, fordi det er nyt samt vi skal lige lære hvad det vil sige at være klar. Men kl. 0945 kunne vi gå af sted med først pulk. Plan var at gå frem og tilbage som i går, gå frem i 30 min for så at gå tilbage og hente nr. 2 pulk.

Vi gik i 15 min, så var der varme regulering. I dag var det på med mere tøj for de fleste vedkommen. Fordi der var en minus 3-5 grader blæste en god kold vind på 8 m/s fra sydøst. Det gjorder at chillfaktoren var godt lav. Nu begynder det at lugte af ekspedition.

Vi travede frem og tilbage hele dagen. Frem, kort pause. Gå tilbage i dunjakke, af med den, for at gå frem igen til en 10 min pause. Frem med første pulk igen, osv.

Men hver gang vi kom til vores pulke, var der to ravne. De fulgte os troligt fra depot til depot og spiste hvad folk tabte af kiksekrummer og andet. De fløj først når vi var en 15 meter væk. Dejligt med lidt selskab, især når det oven i købet er min ynglings fugl. De er så kloge og flotte.

Vi kom nærmere og nærmere et kritisk punkt, en kæmpe revne hvor vi skal over en stor snebro. Da vi endelig kom der var det et kæmpe antiklimas. Fordi der var ikke meget sne, så kanterne var ikke så skarpe som normalt. Det virker også som om den slet ikke er så dyb som forhen. Men det er forsat nogle kæmpe huler og revner. Vi kom fint over og videre.

Vi gik igen i dag i kæmpe ispukler med lidt sne i mellem. Det er pænt hårdt fordi at pulken køre sit egent løb bag ved. Den køre stærkt og jagter ens hæle. Så køre den til siden og prøver at trække ens knæ afled. Så den trække og hugge i maven. Men frem ad kommer vi.

Efter 6 ture frem og tilbage var vi fint forbi kæmpe revne og der med bræfaldet. Det fejrede vi med to overraskelser, vi kunne aflægge klatre seler. Den sidst var at vi begynder at gå med to pulke, fordi der er mindre puklet og mere sne. Den sidste halve time kunne alle så mærke virkeligheden Når der er to pulke bag efter.

Så var det også blevet til 6 timer ca. 5,2 km. Super godt tilfreds, især når det er koldt og vi må gå så langt i stegieser i år, plejer at være på ski nu.

Vi fandt en lang tange af sne hvor vi kunne slå lejr så alle teltene kunne være på sne. Det tager forsat lidt tid at slå lejr, men det går bedre og bedre.

Vi rykker, vi er kommet godt op, livet er herligt. Dejligt med lidt kulde.

Dog har jeg måtte sy en lynlås i dag og en deltager har fået en lille små frost på øret. Så er vi i gang.

Dato: 12. april

Dag / Lejr: Dag 4 / Lejr 3

Pos: 67 11 48.0 / 49 48 46.4

Distance / Højde: ca. 5,2 km, 732 højde meter (gået 82 højde meter op.)

Føre: Is og is. Dog med sne i fordybninger, til slut begynder det at blive mindre punklet og mere sne. Kan snart komme på ski tro jeg.

Vejr: minus 3-5 grader, 8 m/s fra sydøst. Føles koldt. Skyfrit og sol.

Sigt: 50 km

Erik

Indlægget er opdateret: 10. december 2020