Indlandsisen 2013

En stille dag med hjemve

Det er ikke fordi der kan ske så meget nyt her i dag. Jeg gik forholdsvis tidligt i seng, sammen med Fritz. Dejligt at få sovet noget. Lidt 7 stod jeg op, fordi jeg viste jeg skulle køre til ”Hotel Red House”. Lidt i 8 kørte jeg af sted med Viggo, Fritz og Akannguaq. Caroline var der oppe, hun, Franskmændene og nogle af deltagerne havde været i byen i går. Vi fik frisk brød med op, mens de lavede morgenmad, sad jeg og læste og hyggede og nød udsigten ud af vinduet. Fritz og jeg gik en tur ned til Helikopter pladsen, for at sikre os det var aflyst, ikke vi var i tvivl fordi det blæste over 20 m/s og pis regnede. Grund til at jeg skulle der ned, var at da turen er aflyst, så går vi over til at bo på Airgreenlands regning. Godt for deltagerne og det gør også at vi er attraktive at få ud.

Ellers hygge vi på hotellet, Fritz vi lege så vi slog vejrmøller, stod på hænder, osv. Faktisk lidt rat at få gang i kroppen. Fik hygge sludret med flere af deltagerne, flere læste, nogle skulle ned og sove. I dag er stemning lidt mere mat, vi har set hvad der er og det dårlig vejr gør folk bare vil sumpe lidt.

På vejen tilbage i bilen var vi fordi det store supermarkede og handle. Så lave jeg færdiglavet biksemad og frikadeller til middagsmad. I mens var huset på den anden ende, da der var stor rengøring.

Resten af eftermiddagen passede jeg Fritz, for vi kan være sammen. Samt Caroline sov. Vi var ud og skovle sne og is, for sjov, vi var i boghandler og se og få is, på besøg ved Poul, snakke med Julius som jeg skal besøge i morgen, ned og handle lidt godter igen. Sådan forsvandt dagen.

Savner mit tøj og et sted der er ens hjem, så jeg kan få ”ro” og være mig selv, hårdt at være gæst.

Ved at alle deltagerne skal lave fælles mad i aften og set Meloigramprix. Ellers håber vi alle at flyprogramet lykkes at få afviklet i morgen. Men lad os nu se, vi er ved at få hjemve alle.

Jeg selv håber på en stille aften, med læsning, film, eller hvad jeg kan finde på.

Rat at side her og tænke på at vi klare turen, i så fin stil selv om forholdene var meget svære. Det håber jeg ikke deltagerne glemmer i alt det her rejsekaos. For mit egent vedkommen er det fedt at mærke dybt i maven, at det var rigtigt at jeg ikke havde i det her oppe. En dejlig afklaring i mit liv.

Erik

You may also like

Skriv en kommentar