Stadig i Isortoq

Sikke nogle døgn, i går gik aften lynhurtigt med middag, de sidste dages blog tog 6 forsøg at sende. Så kunne jeg ikke hænge sammen mere eller tænke klart. Ind i soveposen som resten af holdet. For mit vedkommen var det blevet til 17 min søvn her til aften de sidste 46 timer. Endelig skulle der soves.

Her i Isortoq bor vi i det lokale beboerhus. Det koster 200 kr per nat, med bad og håndklæde. Selve beboerhuset er et mindre hus, men en lille gang, til højre der er der vaskerum, med industri vaskemaskiner, slynge og tørretromler. Det næste stykke er en lang fordelings gang, med et bad til 3 personer og omklædnings rum, samt et toilet med spand. Ved siden af det er der et lille rum med sovepladser til 3 personer, det er realt det vi lejer. Centrum i huset er et køkken med, med mønttelefon, plads til 15 spisende og kasse til den person der bestyre beboerhuset. Ellers er der et lille værksted,til at lave slæder og andet udstyr. Bag det ligger et skinværksted, hvor man kan tag skind af sæler, isbjørn og andre fangst dyr. Til slut er der et par teknik rum, til opbevaring af div. ting. I disse herligheder, boer vi 10 dansker og 4 Nordmænd.

Jeg og Julie lå i værkstedet. Jeg var væk med det samme jeg lage mig og sov endeligt ok, dog har jeg fortsat en del ondt i mine arme, fordi mine nerver i håndleddet bliver klemt, så gav lidt vågen timer.

Klokken 7 var der stille og roligt gang i huset, folk skulle have morgenmad og flere hoppede rundt fordi de skulle på toilet men spanden var fuld og ville først blive tømt kl. 8, fordi reservespanden var låst inde. Formiddagen blev brugt på at hygge og pakke ting. Ud over det arbejde Jesper forsat hårdt på at få os ud med helikopteren helt i dag, samt vores alternative plan i morgen. Ud over det havde han lavet og udsøgt en helt alternativ plan hjem for os, over Island. Sikke en hjælp, en sand ven.

Det stod hurtigt klart for os, at vi ville ikke komme ud i dag, vi blev ikke prioteret. Selv da det viste sig at være tåge i Tasiilaq så de ikke kunne flyve der, håbe vi helikopteren kunne kom ud og flyve os til Kulusuk fordi vi havde super godt vejr.

Vi måtte holde møde og alle bakkede op om alternativ plan med at book helikopter og fly, så vi håber at komme her fra i morgen kl. 7 og 16, bo i Kulusuk, fredag videre til Island med privatflyver og her fra hjem. Sikke noget møg og en noget dyre løsning end de allerede betalte billetter, øv, øv.

Den løsning betyder også kun 15 kg bagage og ikke 20+8 kg, resten skal hjem med skib og resten af fællesgrejet, det krævede en del ompakning og 100% sikring af det tøj der skal med skibet er tørt.

Sådan gik dagen mest i beboerhuset, nogle gik en tur og til købmanden. Vi holdt evalueringsmøde kl. 14-15.

Alle er lidt trykket over vi ikke kom ud og over alt det bøvl og ekstra udgifter. Jeg kommer desværre ikke til at besøge mine venner i Tasiilaq, flere deltager skal til bryllup, fødselsdag, mv. vi håber at nå meget af det. Synd det nu skal overskygge den kæmpe sejr det var for alle at klar indlandsisen, selv om det bød os meget og vi fik mange tæsk og uheld.

Turen kom til at tage 35 dage og strække sig over 568,2 km i luftline. Vi har ikke talt de km med vi er gået frem og tilbage i bræfaldet og lavet spor. En noget længere tur end de forventet 30 dage vi havde regnet med i år. Men hvor er det sejt kæmpet, jeg håber alt det vil stå tydligere, end bøvlet og modgange de dage her.

Aften skal gå med fælles aftensmad, pakning og forhåbentlig afgang med helikopter kl. 7 i morgen tidlig. Vi håber heldet må snart være med os.

Erik

3 Comments on “Stadig i Isortoq”

  1. Tak for god læsning under jeres tur, det har været spændende, sommetider lidt for spændende. Men GODT GÅET. Nu må KOM Ud godt KOMME HJEM:-)

  2. Gratulerer! Hold keft hvor er I seje! Hils Julie masse! Knus Camilla

  3. Hej 10 + 4,
    Det lyder til, at i er ved at komme lidt til ‘hægterne’ efter den stressende og ekstremt anstrengende slutspurt.
    I fortjener stor ros for præstationen. Nu glæder vi os til at høre, aat hjemturen forløber glat.
    Man kan ikke lade være med at tænke lidt paralleller til de ekstreme strabadser, som nogle af de opdagelsesrejsende kom ud for i de arktiske egne: Nansen, Amundsen, Mylius Erichsen o.s.v. I har smagt lidt til de
    samme udfordringer – og klaret det uden kritiske situationer.
    GODT GÅET. God hjemrejse. De bedste hilsener fra
    Henrik Felding

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *