Anorak No. 8, Fjällräven

Jeg har igen testet en herlig ting fra Fjällräven, deres Anorak No. 8. Den havde jeg med over Indlandsisen i 2014 og på en del skiferier.

Fjällrävens Numbers-serie er en serie produkter med fokus på holdbarhed, funktioner og miljøet (ud fra materialernes påvirkning af miljøet. Læderet i jakken, er f.eks. rest produkter). Nummeret refererer til nummeret i rækken af produkter.

Har tidligere anmeldt undertøjet Base Trousers No. 3 og Base Sweater No. 3, her

Anorak No. 8 er skabt til at klare hårde forhold, året rundt. Jeg har dog kun brugt den på vinterture, da jeg ser den mest egnet til det.

Det jeg godt kan lide ved anorakker er, at den kan have ekstra store lommer, ellers er der ikke meget forskel for mig om det er en jakke eller anorak.

Hætten kan justeres, omkring hovedet, en snor for og bag til, samt velcro bag til. Hættens skyggekonstruktion kan du folde  tilbage i to trin – afhængigt af, om du vil have maksimal vindbeskyttelse eller større udsyn til siderne.

Når hætten tages ned, danner hætten en høj krave, der giver god varme regulering, da varmen kan slippe op langs hals og nakken. I varmere vejr kan lynlåsen foran åbnes, og kilen i åbningen knappes op og foldes ud til siden for at lufte ud. Hætten følger dejligt med hovedet.

Den store kængurulomme foran kan nås oppefra og fra siderne. Oppe fra er det et hovederum til småtinge. Fra siderne, kan du lyne op til en storlomme, den er perfekt til hansker, da de let kan ligge i fuldlængde her. Så det er let at regulere tøj, når hue, rørhalstørklæde let kan lægges væk og tages frem. Her er også en lille mobillomme.

Nederst på jakken kan du også lukke af for vind med en snor lukning. Her kan der også åbnes for ventilation.

Det samme kan de to lynlås bruges til i siden, lige som der kan luftes ud ved hætten som nævnt her over. Side lynlåsene let også af og påtagning. Der kan også luftes ud igennem ærmerne

Til slut kan der også tages en skridtrem på, for at hindre anorakken i at kravle op i hårdt vejr.

Knappekant i ærmeafslutningen, kan kun justeres i to, men virker fint.

Jakke kan tilslut også justeres midt på med en snor.

Data om Anorak No. 8

Anorak No. 8, Fjällräven, data

  • Stof:
    • G-1000® ECO, vandafvisende lavet af:
      • Genanvendt polyester
      • Økologisk bomuld
    • G-1000® HD, på skuldre, ærmer og i det forlængede stykke i lænden.
    • Læder til lynlåse og kantsnøre
  • Forstærkninger på skuldre, ærmer og ryg
  • Justerbar hætte
    • Bag på, både med snor og velcro
    • Fortil, med snor i hver side
    • To indstillinger af hættekant
      • Kan foldes ind for bedre udsyn eller ud for vindbeskyttelse
  • Åbninger
    • Kort lynlås for til, med kile der tager vind, kan knappes væk
  • Lynlåse i siden
    • Letter at tag af og på
    • Udluftning
  • Lommer
    • Kængurulomme med to indgange
      • En til den store hovederum
      • En på hver side til det aflange rum.
        • Her er også en lille mobil lomme
  • Forlænget ryg, så det ikke trækker og mindske varme tab, fra balderne.
  • Justerbar
    • Kant, nederst fortil kan du justere med snor og midt på for pasform
    • Ærmer, kan justeres med to knap lukning
  • Skridtrem, med elastik
  • Stor knagerem bag på, til at hænge den op
  • Vægt: 1155 g i str. M
  • Vejledende pris: 3.499,00 kr.
  • Du kan købe dem her hos:

 

Det er en super god anorak i høj kvalitet. Det er en ”stor” jakke, der skal justeres til og det giver god plads og en masse stille stående luft, der varmer godt. Den er let at tag på, juster og brug i det daglige.

Det er rat med de store lommer, omvendt kunne det også for mig, ende med for meget i lommerne fortil, så det fyldt for meget.

Det er en ”stor” jakke, jeg personligt synes der er rigeligt plads i ærmer og lidt rundt omkring.

Jeg har primært brugt den til at trække pulk, her har den fungeret godt. Det er dog en stor og tung jakke, men du for også kvalitet for alle pengene.

Anorak No. 8 er efter min mening til den krævede friluft person, primært til vinterfjeldet, der elsker den klassiske stil og kan leve med de ekstra gram.

Erik

Relateret indlæg

Andre Number’s produkt test

Indlægget er opdateret: 4. februar 2022