Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: RSS
Denne gang har jeg taget en snak med eventyren Peter Bang, der har har lavet en lang række eventyr/ekspeditioner. Peter har været eventyrer i mange år, og er forfatter til 10 bøger, fotograf, foredragsholder og kursusleder, i kurser om friluftsliv.
Peter’s eventyr startede i barndommens baghave. Senere blev det til lang række ture, i de Skandinaviske lande, Grønland og Canada.
Senere blev det også til en rejse jorden rundt, der førte til møder med oprindelige folk, der stort set ikke har haft besøg af hvide mennesker. Det gav livslange venskaber, der førte til at Peter siden rejste tilbage og besøgte stederne igen, mange år senere. Her har Peter dokumenteret de mange forandringer som følge af bl.a. skovbrande, rydning af regnskov, folkemord, kulturel opløsning og klimaforandringer.
Peter Bang CV (uddrag)
- 1957 Født i Faxe
- 1973-1978 Sømand i handelsflåden
- 1977 Værnepligt på Kongeskibet Dannebrog
- 1978 Kanoekspedition ned af Taltson River i Nordcanada, 2 mand, 2 måneder
- 1980 Kanoekspedition ned af Tethul og Taltson River i Nordcanada, 4 mand, 2 måneder
- 1998 Kanoekspedition ned af Taltson River i Nordcanada, 2 mand, 2 måneder
- 1981-1982 Sejlet 4.500 km langs Grønlands vestkyst fra syd til nord i åben 17 fods havjagtbåd over to somre
- 1985-1986 Jorden rundt, gennem bl.a. Indien, Nepal, Thailand, Malaysia, Indonesien, Irian Jaya / Ny Guinea, Australien, New Zealand, Fiji, Mikronesien og USA.
- 1996 Tilbage til Irian Jaya / Ny Guinea og besøg det ”Stenalderfolk” han havde mødt i 1986
- 1994-2012 Friluftskurser for pædagoger/lærere, samt voksenunderviser med speciale i natur og udeliv med børn (grundlagde i 1998 Naturskolen for Pædagoger).
- 2008-2011 Langvarige rejser og ophold i Afrika.
- 2014 Tilbage til West Papua (tidligere Irian Jaya) / Ny Guinea og besøg hos Dani- og Yali stammen, som han havde mødt i 1986 og 1996. Nu som aktivist sammen med modstandsbevægelsen, der kæmper for frihed fra den brutale indonesiske besættelsesmagt, der begår folkemord mod de oprindelige folk.
- 2015 Tilbage til de oprindelige folk (Uwapei stammen / Faraulep Atoll) i State of Yap, Mikronesien, hvor han oplevede konsekvenserne af den globale opvarmning på nærmeste hold på de små lavtliggende stillehavsøer, bl.a. i form af supertyfonen Maysak.
- Ind imellem en lang række Jagt-, fiske-, kano- og fjeldture til Grønland, Island, Norge og Sverige, samt mange rejser til troperne (især Sydøstasien), også med sine 3 børn.
Link
- Wikipedia, Peter Bang
- Free West Papa Campaign Denmark, Facebook side
- Free West Papa, Politisk organisation
- Uwapei Global Warming Campaign
Bøger
- Kanobogen – Kanofolkets håndbog (1981 – forlaget Skarv)
- Fjeldvandrer (1982 – forlaget Skarv)
- Vildmarksliv (1982 – forlaget Skarv)
- Vinterliv i fjeldet (1983 – forlaget Skarv)
- Pelsværk – et naturprodukt (1983 – forlaget Skarv)
- Afsted – Rejseeventyr i Nordcanada (1985 – forlaget Skarv)
- Jalan Jalan – På rejseeventyr gennem Asien (1991 – forlaget Høst&Søn)
- Puwuls verden – Et truet naturfolk (1991 – forlaget Borgen)
- Den sidste skildpaddefest – Et naturfolk i Mikronesien (1994 – forlaget Borgen)
- Natur og udeliv med børn (1998 – forlaget Børn&Unge/Pædagogisk Bogklub)
Ud over sine bøger, har Peter skrevet en lang række artikler, i en lang række blade og aviser. Blandet andet Jagt og Fiskeri, Vildmarksliv (Norge), Jagt og fiskeblade i Sverige og for Jyllands Posten. Peter har også været rejseleder på ture/ekspeditioner til Nordcanada og Ny Guinea, samt safariguide i Afrika.
Peter har 3 piger (f. 1990, 1993 og 1997), som han også har og rejser sammen med.
Glæd dig et en ordentlig dosis eventyr!
God fornøjelse. Har du en mening om mine podcasts skrive gerne en kommentar her og lave meget gerne en anmeldelse i iTunes her.
Rigtig god fornøjelse
Erik
P.S: Se alle de andre podcasts/interview jeg har lavet før her
Indlægget er opdateret: 18. november 2024

Vanvittigt spændende at høre om dine oplevelser og sympatiske synspunkter, Peter. Jeg var nødt til at høre din (og Eriks) podcast 2 gange efter hinanden – som at læse en god bog eller høre en sang, der bare fanger med det samme!
…og til dig, Erik – stor ros til dig, fordi du i alle dine podcasts lader dine gæster tale ud. De får tid til at fortælle helt “i bund”, og det er bare så fedt og inspirerende at lytte til!
Hej Jeppe
Tusind tak, det glæder mig du kunne lide det.
Bogen fandt jeg let brugt, for ikke så lang tid siden, jeg google “Afsted Peter Bang” og den var der, håber du får fat i den. Du kan også sætte alarmer op på div. hjemmesider, så tror jeg snart du har den :-)
Mvh
Erik
Et skønt genhør med en af mine største eventyrere. Hvor dejligt. Selv begyndte min passion for eventyr og friluftsliv med din bog Afsted, som jeg læste første gang for over 25 år siden. Senere lånte jeg bogen ud, og glemte til hvem?
Siden har jeg flere gange søgt efter dit eventyr, der i den grad startede min nysgerrighed som ung, men desværre er bogen umulig at støve op nogle steder, selv antikvarisk, har jeg søgt den uden held.
Hvis der er nogen der har en kopi i overskud vil jeg fantastisk gerne købe den.
Hej Claus Tusind tak for de pæne ord, de er jeg meget glade for :-)
Jeg vil gøre det kort. En af de bedste podcasts fra Erik. Spændende fortællinger. Jeg vil have som mål, skaffe mig alle dine bøger.
Claus
Tak for din kommentar Thomas. Det glæder mig du fandt inspiration i lidt af min ungdoms hjerteblod. M.h.t. udfordringer tænker jeg det nok skal gå. Er i øvrigt glad for du mener det ikke er neurologiske øhhh´er, da jeg fornemmer du nok har noget at ha det i, siden du nævner det. Selv ved jeg ikke så meget om den slags… Ved bare lidt har ændret sig efter jeg slog knolden, men det er jo ikke værre end at jeg stadig går rundt med begge ben på jorden og også ind imellem kan grine som en flækket træsko. Men nok om det, mine øhh´er jo trods alt ikke så vigtige i forhold til det der ellers sker i denne verden. Et af problemerne med os mennesker er nok bare, at hvis vi slår os over fingeren med en hammer, så fylder det måske lidt mere på skærmen end godt er, så måske burde jeg slet ikke ha´ nævnt det, men skidt pyt, det gjorde jeg altså. – Knæk og bræk til dig også
Super interessant podcast! Spændende at høre fortællinger fra forfatteren bag “Fjeldvandrer”, som vi sikkert er mange, der har læst.
Peter: jeg er ked af at høre, du har slået hovedet og oplever nogle udfordringer. Men jeg synes nu, at dine øh’er lyder betydeligt mere som vane-øh frem for neurologisk-øh.
Knæk og bræk fremover :-)
Tak Erik… Det gjorde du jo rigtig fint og godt – kan godt selv høre jeg springer lidt rundt i det, men især irriterer det mig at halvdelen af det jeg siger er øhhh og bøøø (leder for længe efter ordene) – sådan har det ikke altid været, men efter den første ulykke på den sidste tur til Mikronesien tidligere i år (inden tyfonen kom og ribbenene brækkede) slog jeg hovedet ret grumt under et styrt så jeg mistede bevidstheden, og siden har det ikke altid været så let at finde ordene når jeg skal fortælle noget mundtligt, korttidshukommelsen har også lidt skade, navne og stednavne har jeg ligeledes lidt svært ved, glemmer indimellem også hvor jeg har lagt ting o.s.v. – Jeg har fået en tid hos en neurolog (laaang ventetid), men der er nok ikke så meget at gøre ved det, så sådan er det altså (heldigvis har jeg ingen problemer m.h.t. til at skriftlig formulering, hvis ellers jeg giver mig tiden til det). – Men du er skarp, og jeg kan høre at måden du guider mig igennem interviewet på er rigtig fin, du holder kursen og står støt ved roret, så det alligevel lykkes at få en nogenlunde sammenhængende fortælling ud af det – og tak for det – Vedr. linket til Free West Papua Campaign på fjæsbog, så findes der en del sider rundt om i verden, og den du har fundet er på indonesisk hvilket næppe forstås af ret mange på vore breddegrader (men lad den bare stå, da det er her mange papuanske frihedsaktivister dagligt publicerer billeder af de grusomheder der begås af det indonesiske politi og militær, og som aldrig når videre internationalt, da mange folk i vores del af verden jo ikke tåler at se virkeligheden, men foretrækker skyklapper og f.eks. helst vi se videoer med søde kattekillinger… Til folk fra vores del af verden vil jeg anbefale den internationale hovedside, der administreres fra UK (den er på engelsk og slet ikke nær så blodig), linket er her: https://www.facebook.com/freewestpapua/?fref=ts – Den side jeg i samarbejde med frihedsbevægelsen har startet (ej heller så blodig) her i DK – fordi ingen danske medier har nosser til at fortælle om det, da der i West Papua er adgang forbudt for journalister – og fordi DK i øvrigt i lighed med alle andre vestlige lande er viklet ind i masser af forretningsaftaler med Indonesien – kan ses her / dog på engelsk, da den også følges af mange ikke-danskere … https://www.facebook.com/FreeWestPapuaCampaignDenmark/ – All the best / Peter