Vi sidder her i teltet, håret står helt tilbage, da vi lige er rykket 2 dage frem i dag. Takket været tidsmaskinen.
Morgenen startede noget sløvt, klokken 5 begyndte det at regne, jeg var ude og tjekke alt var i tørrevejr. Vi sov til lidt i 8, hvor Karen igen var vågen, det små regnede stadig og var køligt. Vi lå og hyggede os i soveposerne og Dino maste sig mere og mere op til os, for at blive kløet. Så vi tog lige lidt hygge minutter ekstra i posen.

  
Vi fik gjort klar og slæbt ned ad skrænten til floden, det var godt råkoldt. Vi kunne endelig padle af sted, ud af fossen, vi havde en super let vej ud. Få minutter efter var vi ved det sted, jeg overvejede at stoppe og bære, her var en p-plads der holdt en bil og en mand havde kæmpe bål, lidt der fra var der også nogle hytter. Lige der efter hoppede vi i land for at gå frem og kikke. Det så ok ud forsat. Så vi forsatte tæt på land ned mod noget større foss.
Da vi nærmede os, lagde vi til land, og jeg gik og tovede kanoen der ned af, mens Karen gik ved siden af. Dino var i kanoen, for fredens skyld. Pludselig så jeg røven af en hund lidt længere fremme ved en stor foss. Det var lidt underligt, men jeg havde nok i  at holde godt øje med underlaget og kanoen. Ikke fordi det er vildt inde under land, men kom kanoen 2-3 meter ud er der en store foss og fart på vandet, men dovenskaben gør, at jeg skal have kanoen så langt ned som muligt, før vi skal bære. Jeg var udemærket klar over der ventede ca. 2,5 km overbæring i værste fald.

  
Ud for den første stor foss, kunne vi se ned i store slugter med stejle klippekanter og kæmpe foss, men var jeg lidt snu, kunne jeg få kanoen forbi første fos og ca. 150 længere ned, det ville være guld vær. Pludselig kom hunden frem igen og løb ned til os, en sød lille slædehund. Kort efter kom en mand løbende efter hunden. I kanten lå en fosskajak kunne jeg se. Vi stod og snakkede lidt, og han har været her nogle dage og øve fosskajak, med en kammerat, men i dag var han alene. Han fortalte at der kom 7 fosser der ned af, og de er kæmpe store og farlige, som forventet.

Da vi have snakket lidt tilbød han, at han kunne køre vores grej ned til enden. Det var et godt tilbud, men der var et stykke op til vejen, så det ville tag sin tid. Det var helt i orden, han ville øve noget teknik i fossen i mens, da han trænede til verdensmesterskaberne til september. Det kunne jeg ikke sige nej til, og vi fik kanoen det sidste stykke, og jeg pakkede til overbæring som en sindsyg. Imens kunne vi se ham hoppe rundt i fossen. Karen stod bare og så måbende til, hun havde aldrig set noget lignede. Karen var virkeligt glad, fordi mens jeg havde snakket med manden i fosskajakken, råbte hun pludselig “jeg har fundet guld”! Ja ja Karen, sagde jeg. “Far det er guld lige som i Fårup Sommerland” blev hun ved. Sørme om den lille pige ikke havde fundet nogle bitte små guld lignende stykker i sandet bag klipperne. De er virkelig små, men det ligner godt nok noget guld støv. Det stod hun med i en pose, mens hun så på fosskajakken.

Vi begyndte at bære op til bilen, der var kun 200 meter, noget kortere end forventet, herligt. Kort efter kom vores rednings mand op, også med et læs og sin foskajak. Det viste sig at være den samme mand vi så ved bålet i morges. Han kommer fra Finland, 2 timer her fra og træner her mange gange om året og laver en masse friluftsliv, når han ikke arbejder. Vi fik en god snak i bilen. Karen var blevet tilbage og så til begge hunde og hans grej, han var så vild, at han havde tømt sin bil for at få plads til alt vores grej. Da vi var tilbage, hjalp vi med at få grejet ind i bilen, vi fik oven i købet lidt pølser, ost og lidt brød. Vi bukker os i støvet og siger tusind tak, for en tur i tidsmaskine, fordi der sparede vi to dages overbæring. Karen har hele eftermiddagen gået og snakket om den meget flinke mand.

Vi gik de ca. 3 km ad vejen ned til vores grej og fik slået lejr. Der var kommet nogle fiskere, mens vi var væk, de var her nogle timer, mens jeg fik styr på grejet og lejren. Karen har hele eftermiddagen leget på den store sandstrand her og har gravet efter guld, sølv og hvad hun tror hun finder, men hun har ikke fundet mere. Vi fik også gået en tur opad og så de kæmpe store foss, de er vilde. Dem tog de kun i fosskajak, når de var flere, så de kunne hjælpe hinaden.

  
  
Det ser ud til vi har foss fra starten igen i morgen, ser ud til vi kan trække kanoen forbi, vi må se.

Karen har været så optaget af leg og snak idag, at hun først klokken 16 åbnede sig godtepose, det har jeg aldrig set før.

Det har været en super dag, selv om vejret var lidt trist. Havde aldrig forventet en hjælpende hånd, helt her ude.

Erik

Dag/Lejr: 28/26
Dato: 6. juli
Km (grov luftlinie):1,7 km (her af 200 meter overbæring + 2,5 km i bil) (Ialt 158,9 km)(vandret ialt 87,9 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 09.45-10.45, Overbæring 11.30-12.30. Gå til lejr kl. 13. Højde: 243 meter
Pos: 67 20 159 / 22 05 827
Vejr: 4-12 grader. Regn til morgen, her fra overskyet og støv regn. Lidt opklaring fra kl. 14, med lidt sol. Let til frisk vind, nord til nordvest.

Samarbejdspartner Far og datter i Vildmarken, Nordsverige