Vildmarks biograf

Vi kunne vågne op til tåge i apsis (forteltet), det var sort af myg, har aldrig set så mange myg, her oppe. Sidst jeg så så mange myg var i Alaska. Under pakningen, var jeg i myggejakke og Karen i regntøj med myggenet for hovedet.

Vi kunne padle ud og skimte, hvor den store fos kom ud længere op. Her var det nærmeste som en sø, men en masse mindre øer. Det er nok også derfor, at der er så mange hytter her.

Jeg var spændt på, hvad der ventede om næste sving, her skulle det snævre ind og gå lige ned de næste km. Da vi nærmede os, var der tydeligvis fos. Jeg kunne bare se den forsatte langt der ned af, det var ikke en vild fos, men heller ikke en der så tillokkende ud, slet ikke når den bare bliver ved og ved. Ind under land, var der små bugte ind med stille vand, så vi kunne tage den derned af tæt under land. Jeg var meget koncentreret, og havde rigeligt at lave. Karen snakkede løs ude foran, det eneste jeg kunne fornemme, var det var noget om, hun ikke gad. Vi arbejdede os der ned af fra den en lille pause til den næste. Vandet løb hurtigt, det var lidt mere lavvandet end mange af de andre fos, så der var også flere sten. Fordi vi var så tæt på land, sad vi også fast på et par sten, jeg trak hen over. Det gik godt, men som altid rammer vi bølger der giver vand. Det lykkedes os at komme hele vejen igennem, uden stop og store uheld. Så skulle der også noget vand ud og pause.

Karen var dog lidt våd igen igen, vandet var løbet i støvlerne så vi måtte vride sokkerne og der var lidt vand på brystet. For sjov skælder jeg hende ud og siger, at når jeg nu padler på stille vand, så skal hun ikke hoppe i vandet og blive våde. Så griner hun og råber, at det er mig.

Her fra ventede et bredt stykke, det virkede igen som en sø, fordi der er store skrænter ned på begge sidder, beklædt med skov og en del hytter. Vinden kom frisk, fra nord. Det var lidt irriterende, fordi vinden skubber. Derfor skiftede vi over til læ siden og lå helt inde under land. Her kunne vi igen nyde de mange ællinger. Karen kastede med vand og legede med sikkerhedslinien.

Her blev det også til en lille frokost pause. Der kom flere og flere skyer ind, så solen forsvandt mere og mere.

Mod slutning af søen, kom endnu en hytte. En mand stod foran en hytte ved et bål, vi lå en 15 meter ude og hilste. Han vinkede os ind. Han var åbenbart ved at grillepølser og skulle lige høre lidt. Konen kom også ud, det var et ældre ægtepar. De skulle lige høre, hvor vi var startet, de er åbenbart ikke vant til mange kommer helt oppe fra. De sagde vandet var højt i år, som jeg også regnede med. Dog fortalt de at i 1995 havde vandet været helt oppe i deres hytte, det er ca. 2 meter højre, må havde været helt vildt. Manden fortalte at efter søen, burde jeg kunne padle første fos, den næste ville nok blive svære. Lidt klogere kunne vi padle videre.

Karen var begyndt at snakke om lejr, vi nærmede os nogle øer længere ned, som måske kunne bruges, dog kunne der være fos. Så snart det snæverede ind kom den første fos, det var lige frem hyggeligt. Så kom den første ø, vi tog rundt tæt på land. Jeg kunne se længere fremme så det ikke godt ud. Vi stoppede i en lille bugt, ved nogle kæmpe sten. Da vi kom op på stenene, så det helt vildt mærkeligt ud. Det ligende en mole, ud til en ø, ligende noget mennesker havde lavet, men er det ikke. Da vi gik frem på stenen for at se, kunne vi se vandet løb igennem stenene og ned i en lille fos, der lå et par meter laver. Frem ad i fossen var den for vild. Beslutningen var let, vi tømte kanoen og tog den hen over ”molen” og ned i den lille fos. Jeg gik Karen og Dino lidt frem, så kunne jeg trække kanoen igennem fossen, fyldt med sten. Da vi alle sad i kanoen, kunne vi fornemme at en ny stor fos, kommer frem, frygter den forsætter mange km endnu. På vores side dukkede en sandstrand op, men en perfekt lejrplads. Karen råbte SANDSTRAND og klokken var 14, så vi lagde til, selv om jeg desværre ikke kan overskue det næste stykke, det må jeg have til gode.

Karen nærmest fløj ind og lege i sandet. Jeg satte senere hængekøjen op, og jeg fandt en rød stor hoppebold til Karen, hun har leget helt vildt med og tegnet øjne og det hele på.

Jeg fik også lavet en lang snor til Dino, så kunne jeg pakke ud igen. Jeg gik stille og roligt og hyggede mig med at pakke ud og få ting hængt til tørre. Imens kom der flere skyer og det blæste mere op. Så vi trak i teltet, da alt var klaret.

Vi har hygget igen, idag med Vildmarks biograf, fælles film, det har vi snakket om længe, så vi har set ”Aladdin”. Karen er super følsom, når hun ser film, så jeg må virkelig snakke og fortælle alt er godt, når der sker noget i tegnefilmen.

Igen en god dag. Dog venter der nok en masse fos de næste 8-10 km, dem ser jeg ikke frem til. Den tid den sorg.

Vi begge hoster lidt, Dog er Karen mest ramt, da hun kaster lidt op når hun virkelig hoster, håber ikke vi bliver syge. Nu vil vi hygge videre.

Erik

Dag/Lejr: 33/30
Dato: 11. juli
Km (grov luftlinie):13,1 km (Ialt 215,6 km)(vandret ialt 87,9 km)
Padle tid (med pauser) padlet: 09.40-14.00
Højde: 142 meter
Pos: 66 59 209 / 22 39 133
Vejr: 8-15 grader. En del skyer og sol. Frisk til hård vind fra nord.