Denne lækre og varme tyndere trøje, fortjener en anmeldelse og et par ord af flere årsager. Trøjen har fulgt mig i siden 2003, og det er en trøje jeg ofte bruger om efteråret, vinter og tidlige forår, da den lidt varmere, solid og lækre trøje. Selv om trøjen er udgået fra den Svenske forsvar, så får jeg mange spørgsmål om hvad det er for en trøje jeg har på, når jeg lægger billeder og videoer op.

Trøje er med høj hals og har lynlås fra brystet og op. Den er lavet en slags striber i stoffet, det gør at man indvendigt får lidt mere stillestående luft, der gør den ekstra varm, selv om den ikke er tyk. Den er yderst solid og holder sin form utroligt godt. Trøjen er forlænget ved numsen og er dejlig lang, så den går godt ned i bukserne. Samt den har dejlige lang ærmer, for sådan en som mig med lange arme.

Jeg købte to trøjer, da jeg var på vintertræning med Jægerkorpset i det nordlige Sverige, tilbage i 2003 og har brugt dem lige siden, mere eller mindre. Men hver gang trøjen er røget lidt ned i skuffen og jeg har teste andre ting, så kommer den altid frem igen.

Ofte når det er koldt, så suppler jeg med min Woolnet trøje fra Aclima under. Jeg har altid en t-shirt inderst, så det er let at tage woolnet trøje af igen, hvis det bliver for varmt. (dog ikke på rigtige vinterture, så har jeg Woolnet helt inderst. Anmeldelse her: Aclima Woolnet, netundertøj, sikker på at være tør og varm.

Hvis der er en kølig vind, suppler jeg med en tynd løbetrøje/jakke for at tage vinden, mere her: Fjeld jakke / Løbejakke

 

Data om Fältskjorta m/1990

  • Model/mærke: Fältskjorta m/1990
  • Modelnummer: M7320-207000-2
  • Materiale:
    • Polyester 50%
    • Cordelan, 28%
    • Bomuld 22%
  • Vægt i XL:

Håber det var sjovt at læse om, selv om trøjen er udgået.

Erik

 

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 3. december 2022