I denne unboxing/første brug, ser jeg på en ny rygsæk jeg har købt, af ren nysgerrighed. Jeg er pænt aktiv med mit friluftsliv, derfor bruger jeg mit grej rigtig meget og har derfor stort set altid haft det bedste og dyreste grej. Jeg er også af den overordnet holdning, at man få hvad man betaler for. Men jeg har også en del grej, som ikke er dyrt og som er perfekt. Derfor har jeg været nysgerrig på lidt mindre kendte mærker og billigere. Så faldt jeg over Pinguin, Explorer 100 vandrerygsæk. Jeg var noget overrasket over hvor let rygsækken er i forhold til størrelsen og den havde alt hvad jeg ellers sætter pris på

Så der var ikke langt fra tanke til handling, så efter en snak med Peter, fra SpejderGear.dk, fik jeg bestilt en rygsæk. Den ser super godt ud, nu glæder jeg mig til at teste den og bruge den. Fordi rygsækken er lettere end mine andre 100 liter rygsække, faktisk også min 75 liter rygsæk. Så må jeg se om den holder og er funktionel. Det ser fint ud og jeg kan bruge den både til mikroeventyr og den bør være stor nok til mine længere ture også.

Første indtryk er gode, den er dog ikke på 100 liter, nok nærmere en 75-80 liter, sammenlignet med mine Fjällräven rygsække.

Se mit først indtryk her:

 

 


Data på Explorer 100 fra Pinguin

Pinguin, Explorer 100, vandrerygsæk [Anmeldelse] Data af Erik B. Jørgensen

  • Mærke: Pinguin
  • Model: Explorer 100
  • Volume: 100 l (nok nærmere en 75-80 liter, sammenlignet med mine Fjällräven rygsække)
  • Vægt: 2,1 kg (jeg vejrer den til ca. 2 kg inkl. regnslag)
  • Lynlåse: YKK
  • Materiale: Nylon 6.6
  • Mål: 93 x 38 x 33 cm
  • Lommer
    • Låget
      • To ydre lommer
      • En inderlomme
      • Låget kan bruges som bæltetaske
    • Et stort rum, men mulighed for at del, soveposerummet.
    • To sidelommer
    • Indvendig lomme til drikkesystem
    • 2 side net, til drikkeflasker og andet
  • Integreret regnslag (skrig gult)
  • Justerbare skulderstropper, efter ryglængde
  • ABS – Justebar bæresystem
  • Udvendige stropper til fastgørelse
  • Aftageligt hoftebælte
  • Mulighed for integrering af drikkesystem
  • Pris omkring: 1.399 kr.

 


Nu må jeg I gang med at test den og bruge den og se om den kan komme foran mine andre rygsække. Det vender jeg retur med på et tidspunkt her!

Vil du gerne se hvad jeg lægger vægt på når jeg vælger rygsæk, kan du se det her: Valg af rygsæk, vandre, fjeldet eller vinter, [Fif og råd]

Erik

 

 

Relateret indlæg

Indlægget er opdateret: 19. maj 2022